Bengt Johansson er manden bag den enestående svensk håndboldsucces i de sidste 10 år. Her er filosofien bag.
Ganske vist har spillet været lidt rustent ved det igangværende VM, men ingen kan argumentere imod den enestående række af resultater og flot spil, som Bengt Johansson har været manden bag.
Nu hører det naturligvis med til historien, at Johanssson har haft en række af verdens bedste spillere til sin rådighed. Men at han har formået at få dem til at holde fast og fortsætte på landsholdet, mens spillerne for andre lande for længst ville have sagt stop er måske den største præstation.
Mange af de bærende spillere nærmer sig 40 år, og håbet er, at de fortsætter til og med OL i Athen næste år.
»Der er en altoverskyggende grund til, at de svenske spillere er fortsat på landsholdet. Jeg arbejder ikke med penge, men med personlig udvikling som drivkraft. Det er i al beskedenhed nok der, spillerne har følt, at der har været noget at hente ved at være med på landsholdet,« siger Bengt Johansson.
Med en gennemsnitsalder langt oppe i 30erne hos de bærende spillere har det været nødvendigt at gå nye veje for at motivere spillerne, som allerede havde medaljeskabet fyldt godt op derhjemme, og måske hellere ville søge nye udfordringer.
Derfor har Bengt Johansson arbejdet udfra en filosofi om, at han skulle tilbyde mere end blot det håndboldmæssige for at gøre det interessant at være på landsholdet.
»Det handler om at gå fra at skulle til at ville. Ligesom i erhvervslivet er det mit job at få spillerne til at yde mere, end de behøver. At få 24 timers arbejde, selvom man kun betaler for otte.
Vi arbejder med hver enkelt spillers betydning. Der er ingen heltedyrkelse på vores hold, men en fokusering på, at alle skal bidrage med noget. Og en fokusering på glæden. Alle skal bidrage med glæde. Jeg bryder mig ikke om den stjernekultur, der er i for eksempel svensk fodbold. Alle er lige meget værd, og det går altså ikke, at du kommer kørende til træning i en limousine,« siger Bengt Johansson, som på den konto endnu ikke har oplevet, at nogen har sagt nej tak til landsholdet.
En af hans største genistreger er helt givet den medindflydelse han har givet spillerne på holdet. Scenen fra en time-out hvor to tre spillere fører ordet og Bengt Johansson kun ser til er et strålende eksempel på, at spillerne har medindflydelse og desuden har udviklet en kultur, hvor de selv løser problemerne.
»Af og til skal man være autoritær som leder. Men giver du indflydelse, kommer autoriteten af sig selv. Jeg gider ikke arbejde med en masse kroppe, men vil meget hellere arbejde med en masse hoveder. Derfor bruger jeg også meget tid på at tale med spillerne. Jeg besøger dem derhjemme og lærer deres familier at kende,« siger Bengt Johansson.
Den svenske coach, som han gerne vil betegnes, har i hjemlandet modtaget flere priser for sit forbilledlige arbejde med det svenske landshold. Han holder foredrag om lederskab og har studeret psykologi og pædagogik.
Alligevel appellerer han til, at man ikke intellektualiserer lederskab mere end højst nødvendigt. I bund og grund er lederskab som forældreskab. Det handler om sund fornuft, som han siger.
»Jeg har lavet en 115 sider lang manual om alt. Der er regler for hvordan vi omgås tobak, øl og autografjægere. Alt er beskrevet. Der er mange, der ikke kan lide regler, men jeg siger hellere for mange regler, end ingen regler.
Mine spillere er præcist som børn. De vil teste grænserne, og engang imellem dispenserer vi så fra de nedskrevne regler, men det sker efter aftale med mig.
For at være vellykket skal et lederskab være prestigeløst. Hvis en leder er leder fordi han vil vinde prestige går det galt. Lederskab er i virkeligheden som forældreskab. Man foregår med et godt eksempel, sætter nogen faste rammer og vil gerne have, at ens medarbejdere skal nå mere, end en selv. Det er det ideelle lederskab i mine øjne,« siger Johansson, som ser sin afløser som ny svensk landstræner blandt de spillere, som har fulgt ham på landsholdet gennem de seneste 10 år.
»I min tid som landstræner har over 150 spillere været igennem systemet. Og der findes nok en, som bliver en bedre leder end mig. Så mon ikke en af drengene fra holdet tager over, når jeg stopper,« siger Johansson, som har en tyrkertro på at de rutinerede og aldrende svenskere stadig kan blande sig.
»Når vi er på toppen, tror jeg ikke, der nogen, der slår os.«
Det skulle da lige være danskerne, som Bengt Johansson har set være tæt på og have masser af gode spillere. Samtidig med sit eget landshold har han dog også set danskerne floppe gang på gang, men han erkender, at der kan være en ny tid på vej.
»Danmark bliver mere og mere vores hovedmodstander. Vi har tabt til dem tre-fire gange indenfor kort tid nu. Gennem tiden har svenske spillere taget større ansvar end danske. Individuelt har I altid været gode, og nu virker det som om kollektivet er begyndt at fungere. Det er for alvor der i danskere kan lære noget af os. Nemlig i at tage meget mere personligt ansvar for både træning, kamp og kollektivt,« siger Bengt Johansson.
