Efter otte års fravær er brasilianske Ronaldinho tilbage på kontrakt i FC Barcelona.

Det er dog ikke for at lave elastikdriblinger på Camp Nou som i de gode gamle dage, men derimod for at hjælpe den catalanske storklub, når den 6. september går i offensiven på det amerikanske marked.

Barcelona åbner et kontor på Park Avenue i New York, der skal være med til øge den internationale interesse for de spanske mestre, og i den forbindelse er Ronaldinho blevet hyret som ambassadør for klubbens førstehold.

Repræsentanten for klubbens kvindehold er i øvrigt ingen ringere end den danske landsholdsspiller, Line Røddik Hansen, der i sommer er skiftet til netop Barcelona.

Ronaldinho opnåede som spillere lige i underkanten af 200 kampe for Barcelona og havde et scoringssnit på knap et mål hver anden kamp.

Line Røddik Hansen (tv) skiftede i sommer til FC Barcelona.
Line Røddik Hansen (tv) skiftede i sommer til FC Barcelona. Foto: Alex Morton
Vis mere