I tråd med Oscar-uddelingen i Hollywood følger BT trop med en række mere muntre og aldeles subjektive kåringer inden for sportens verden.

Kåringer, der tager udgangspunkt i året 2014 og indtil nu. Kategorierne minder ikke helt om de mere velkendte 'bedste film' og 'bedste bi-rolle', som mandag nat blev overrakt sammen med en række andre priser på scenen i USA.

Vinderne skal i stedet findes i kategorierne 'fedeste frisure', 'mest opsigtsvækkende uniform', 'bedste søskendepar', 'årets lækreste sportsfyr' og 'årets lækreste sportsbabe'.

Mest opsigtsvækkende uniform


Foto: Ole Nielsen
Vis mere

KIF Kolding København
Den danske håndboldklub lancerede i 2014 et sæt nye trøjer. Den lyseblå udebanedragt minder til forveksling om et skakbræt i 3D. Brikkerne på håndboldbanen rykker i Champions League rundt i en camouflage-agtig trøje, mens skakbrættet vender tilbage i rød-hvide farver på hjemmebanen.

Foto: FRISO GENTSCH
Vis mere

Real Madrids tredjetrøje
Pink. Den farve forbinder de fleste med popsangeren, den lyserøde panter eller måske Palermo, men da i hvert fald ikke med Real Madrid, der er så kendte for den uskyldigt hvide klubdragt. Mod Schalke 04 trak Ronaldo og co. i tredjetrøjen, og den er netop pink.

Foto: CRISTINA QUICLER
Vis mere

Tinkoff-Saxo
Selvlysende cykeltrøjer hører til sjældenhederne, men måske er det netop derfor, at den rige ejer Oleg Tinkov vælger en så opmærksomhedskrævende uniform til 2015-sæsonen. Russeren er i hvert fald svær at overse i cykelverdenen, og det bliver Tinkoff-Saxo også i år.

Og Oscaren går til...
Tinkoff-Saxo. Trøjen har skabt stor debat og er selvfølgelig den oplagte vinder i kategorien.

Fedeste frisure


Foto: PETER KLAUNZER
Vis mere

Mario Balotelli
Mario Balotelli har for vane at skifte frisure. Ofte får håret ikke helt samme opmærksomhed som attituden, men Liverpool-spillerens utallige frisureskift fortjener at blive honoreret med en nominering.

Foto: Steven Paston
Vis mere

Peter Wright
Dartspilleren Peter Wright kan få tusindvis af halvfulde englændere til at skråle med, når han kaster pilene, og når selvsamme fans kigger på 'Snakebites' frisure, får de også underholdning for alle pundene. Yderst kreativt med et slangehoved på siden af hovedet.

Foto: twitter.com
Vis mere

Dominic Oduro
En pizza med pepperoni. Normalt er det noget, man bestiller over telefonen i den lokale pizzabar, men for den ghanesiske landsholdsspiller Dominic Oduro indgår det også i hårpragten.

Og Oscaren går til...
Dominic Oduro. Pepperoni-frisure eller slangebid? Valget må stå mellem Dominic Oduro og Peter Wright, men Oduros pizza på siden af hovedet må simpelthen være den mest vanvittige frisure. Derfor går trofæet til ghaneseren.

Bedste søskende

Foto: Robert Ghement
Vis mere

Nikola og Luka Karabatic
Nikola og Luka overgår - med al ære og respekt - de danske Toft-brødre. De to franske verdenstjerner har ladet sig fotografere nøgne, tæver enhver modstander i gulvet i håndboldhallen og topper det hele med en række titler for Frankrig. Senest VM-guld i Qatar.

Foto: PETER ANDREWS
Vis mere

Marc og Pau Gasol
Første søskendepar til at starte i en NBA All-Stars-kamp nogensinde, hvilket i sig selv er en ret vild bedrift. Marc og Pau Gasol nyder i 2014 enorm succes i den bedste amerikanske basketball-liga for henholdsvis Memphis Grizzlies og Chicago Bulls, og de to europæere vinder kæmpe popularitet i NBA.

Foto: EDUARDO MUNOZ
Vis mere

Serena og Venus
De to amerikanske tennisdarlings har høstet pokaler som ingen andre. Senest har Serena  vundet Australian Open, WTA Finals i Singapore og US Open anno 2014, mens alderen trods alt sætter ind for storesøster Venus. Det skal dog ikke ødelægge billedet af et succesfuldt søskende par.

Og Oscaren går til...
Williams-søstrene. Serenas seneste magtdemonstrationer trækker gevaldigt op for søster Venus, der til gengæld kan juble over BTs Oscar-statuette.

Største flop

Foto: TODD WARSHAW
Vis mere

Tiger Woods
Den amerikanske golfspiller har indstillet karrieren på ubestemt tid på grund af en slem rygskade, men resultaterne (og livet udenfor banen) har heller ikke ligefrem været med Tiger Woods. En pengesag med ekskonen, en mistet tand og en række pauvre resultater med køllerne præger fortællingen.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Danmarks EM-finale i håndbold
Danmark fik klask af Frankrig. 41-32 lød de ydmygende cifre i EM-finalen, der ellers blev spillet på hjemmebane i Herning. Niveauforskellen var simpelthen så stor og taget i betragtning af, at danskernes gulddrømme med ét blev forvekslet til et mareridt, må det være et af årets største flop.

Foto: GABRIEL BOUYS
Vis mere

Brasilien-Tyskland
1-7. En historisk katastrofe og et kæmpe kollaps. Så kort kan historien om Brasiliens exit i VM-semifinalen fortælles. Den tyske maskine smadrede Brasilien, der ellers havde stillet op til den helt store sambafest som værtsnation for verdensmesterskaberne.

Og Oscaren går til...
Brasilien. Brasilianerne får skarp konkurrence af de danske håndboldherrer, men samba-drengenes præstation står som historisk dårlig.

Pæneste sportsbabe


Foto: Alexis Boichard/Agence Zoom
Vis mere

Lindsey Vonn
Amerikaneren er aktuel lige nu, fordi skisæsonen buldrer derudaf, men også resten af året kan hun formentlig fremprovokere en yderst positiv reaktion fra det modsatte køn. Den 30-årige skiløber har flere OL- og VM-medaljer hængende derhjemme.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Pernille Blume
Elitesvømmerens smil er bestemt ikke lige så koldt, som det vand hun dagligt plasker rundt i. Foruden en række medaljer, blandt andet EM-guld i 2014, interesserer svømmepigen sig for mode og fashion, og hun har da også udseendet og udstrålingen med sig til at dyrke den del.

Foto: JASON SZENES
Vis mere

Caroline Wozniacki
Billederne i Sports Illustrated taler for sig selv. Caroline Wozniacki eller 'Miss Sunshine', som hun populært kaldes, kan andet end svinge ketsjeren - også foran et kamera tager hun sig godt ud, og hendes former på bikinibillederne har hentet store anerkendelser.

Og Oscaren går til...
Caroline Wozniacki. Udråbt som bikini-model i Sports Illustrated er et kæmpe skulderklap. Caroline Wozniacki fortjener prisen som endnu et skulderklap.

Pæneste sportsmand

Foto: ODD ANDERSEN
Vis mere

Cristiano Ronaldo
Ronaldo behøver dårligt nogen introduktion. Tandpasta-smilet og de muskuløse træk er verdenskendt, og portugiseren har også vist kroppen frem som undertøjsmodel for det danske firma JBS.

Foto: Mark Gunter
Vis mere

Marcel Kittel
Det tyske kraftværk kandiderer til prisen som pæneste sportsmand. Ikke kun fordi han i 2014 vandt fire etaper af Tour de France og nyder succes på jernhesten, men også fordi det uskyldige drengelook formentlig tiltrækker mange faste blikke fra de kvindelige cykelpublikum.

Foto: Claus Fisker
Vis mere

Jesper Nøddesbo
Hvin, skrig og skrål! Jesper Nøddesbo får pigerne til at dåne af synet af den danske stregspiller med de store hænder, de brede skuldre og det moderne fuldskæg. Under Danmarks optaktskamp til VM i Qatar mod Sverige smed danskere trøjen - til stor jubel for særligt det kvindelige publikum.

Og Oscaren går til...
Jesper Nøddesbo. Han fremstår måske en anelse mere menneskelig end Cristiano Ronaldo, og dét sammenholdt med udseendet sender prisen i hans retning.