Da jeg i sin tid var træner i AGF, sagde jeg til den daværende landstræner, at jeg mente, at Osama Akharraz, som dengang spillede for mig, burde være med på ligalandsholdet.
Det står jeg ved, og det mener jeg stadig. Det er en fremragende fodboldspiller....
Da jeg i sin tid var træner i AGF, sagde jeg til den daværende landstræner, at jeg mente, at Osama Akharraz, som dengang spillede for mig, burde være med på ligalandsholdet.
Det står jeg ved, og det mener jeg stadig. Det er en fremragende fodboldspiller. Og det kommer måske til at lyde lidt populistisk at skrive efter han med et forrygende mål igen har været afgørende for Viborg i deres 3-1-sejr i Randers.
Men for mig er der ingen tvivl om, at Osama Akharraz har været en game changer for Viborg. Han er den altoverskyggende årsag til, at de ikke er i nedrykningsfare. Han har givet dem noget, som de andre ikke kan håndtere. Viborg burde på papiret være i nedrykningsfare på dette tidspunkt af sæsonen, fordi holdet spiller for spiller ikke er bedre end til den nederste tredjedel, men de har bragt sig fri af det, fordi spillet er sat fornuftigt op, men især fordi de har fået held til at få Osama Akharraz på holdet.
Han er en spiller, der har haft sine sager, men jeg mener ikke, at han er et problembarn. Han skal bare hjælpes, så han kan koncentrere sig om at spille fodbold, som han er i stand til på et fabelagtigt højt niveau. Det var ikke problemfrit, da han var i AGF, men han har primært givet problemer for sig selv.
Han skaber ikke problemer for sine omgivelser, og det er en meget afgørende forskel.
Viborg slog et Randers-hold, som lige nu er ude af stand til at præstere, som det burde. Hvad årsagen er til det, kan man kun gisne om. Underpræsterer de? Er der uro? Eller er det så enkelt, at vi ser konsekvensen af, at de har to af deres bedste ude? Uanset hvad, så er deres præstationer lige nu dårligere end det, de tidligere har leveret.
Et andet hold, der virkelig kæmper med det, er FC Midtjylland, som stadig ikke leverer det, så stærkt et hold bør. Og altså heller ikke i går, hvor man er foran med 2-0, men ikke kan holde Sønderjyske stangen - og det endda på trods af, at Sønderjyske var kraftigt decimeret ved ikke at have den måske vigtigste spiller i deres koncept, Janus Drachmann, med. Men selv uden ham, og selv om FCM er foran 2-0, klarer de ikke at køre den hjem.
Det er ikke godt.
FCM overraskede for små to år siden alt og alle ved at gå fra at være tæt på konkurs og afgrundens rand til nærmest øjeblikkeligt at levere på et niveau, som deres nye økonomiske konkurrencesituation tilsagde, da de havde fået en kapitalindsprøjtning.
Og denne sæson slap de ud af deres efterår efter afskeden med Glen Riddersholm, uden vi fik et klart svar på, om det var et meget skidt eller et meget godt efterår. Og det skyldtes, at de slog Brugge i Europa League og gik videre dér, mens deres kamp mod FC København blev udsat på grund af storm. Det stod ubesvaret, hvor vi egentlig havde FC Midtjylland henne.
Det svar står mere klart nu, hvor vi ser et hold, der rigtig længe ikke har leveret noget særlig godt.
Jeg er både ven med Jess Thorup og synes, at han er dygtig, så jeg er lidt ked af skulle revse ham her, men jeg har svært ved at se det særpræg, han har sat på holdet.
I starten så det ud til, at de var blevet dygtigere til at kontrollere kampene. Jeg husker, at jeg som AGF-træner, når vi skulle møde dem, tit sagde til mine spillere, at med FCM var det mere røg end ild - det var vildt - men det var oftere vildskud end afslutninger, og det syntes jeg, at Jess Thorups første tid antydede en forandring på, hvor vi så længere angreb og mere kontrol rent defensivt, det virkede mere balanceret.
Men efter vinterpausen, hvor der er kommet nye spillere ind, har jeg svært ved at se de nye aspekter i spillet - det synes stadig at være baseret på dødbolde og spillere i god form. Det er jo ikke negativt, men der er ikke en udtalt udvikling, det kan jo være fint nok, hvis alt er godt, men resultaterne er jo netop ikke, som man kan forvente med deres økonomi.
Jeg kan godt forstå, hvis Jess Thorup har svært ved at finde holdet, når man har så mange dygtige spillere, der byder sig til, og man både gerne vil tage hensyn til modstanderen og den sult og friskhed, man fornemmer hos sine spillere og ydermere har det aspekt inde over, at der også er et ønske om at dyrke noget kontinuitet. Det kender jeg kun alt for godt fra mig selv - det er noget af det sværeste som træner. Jeg synes at kunne se, at Jess Thorup har problemer med at skulle bestemme sig for, hvordan han løser det.
Til sidst et par ord om Sønderjyske, som jeg inden foråret tvivlede på ville ende i den bedste halvdel. For jeg synes ikke, de har det, der skal til for at være i den bedste halvdel. Det er bare så meget mere imponerende, at de er det. I går er de nede med to mål mod de forsvarende danske mestre. Det vidner om en utrolig styrke. De har ikke en chance mod FC København, men jeg vil meget gerne udtale min respekt for, at de så længe har kunnet være med så højt i ligaen på trods af, og det fastholder jeg, at de har et mandskab, der ikke hører hjemme i den bedste del af ligaen.