Dronning Margrethe lægger i en ny bog ikke skjul på sin beundring for sin svigerdatter Marys kamp for kvinders ligeværd – både nationalt og internationalt. Det mener Dronningen ikke, hun selv ville have format til.
Dronning Margrethe har aldrig lagt skjul på, hvor begejstret hun er for begge sine svigerdøtre. Men i den helt nye bog, ’De dybeste rødder - Dronningen fortæller om Danmark og danskerne’ skrevet af den politiske kommentator på Berlingske, Thomas Larsen, tager landets regent for alvor bladet fra munden og roser i høje toner kronprinsesse Marys sociale arbejde herhjemme med Mary Fonden og Kronprinsessens engagement i den internationale arbejdsgruppe ’Women Deliver’, der på globalt plan arbejder for at give kvinder retten til at kunne bestemme over egen krop og seksualitet. Også selv om Mary indimellem er kommet med nogle for kongelige kvinder kontroversielle udtalelser om, at selv om man tager afstand fra omskæring af piger, er man samtidig nødt til at have forståelse for baggrunden for, at det stadig sker.
»Det er flot. Hun kan noget, som jeg slet ikke ville have kunnet i hendes alder,« siger dronningen og fortsætter:
»Jeg var ganske vist blevet dronning, da jeg havde den alder, som hun har nu, så det gav sig selv, at der var ting, jeg ikke gjorde. Men det havde heller ikke ligget til mig. Hun har derimod evnen til at gøre sådan nogle ting, og det synes jeg er rigtig godt.«
Kongehuseksperter mener dog, at dronningen dermed underkender sig selv lidt. Ifølge Sebastian Olden-Jørgensen, historiker og lektor ved Københavns Universitet og historikeren og kongehuseksperten Lars Hovbakke var dronningen ung i en anden tid, hvor velfærdssamfundet forventedes at tage sig af samfundets problemer.
LÆS HELE ARTIKLEN ved at logge ind på BT PLUS her - du får også historien om, hvordan det egentlig gik for sig, da Prins Henrik og Dronning Margrethe blev forlovet.
Dronningen underkender sin egen sociale indsats i forhold til svigerdatterens, som har bragt den sociale profil ind i kongehuset igen.
I en ny bog lægger dronning Margrethe ikke skjul på sin beundring for sin svigerdatters kamp for kvinders ligeværd – både nationalt og internationalt. Det mener Dronningen ikke, hun selv ville have format til. Men der underkender regenten sig selv, mener eksperter.
Dronning Margrethe har aldrig lagt skjul på, hvor begejstret hun er for begge sine svigerdøtre. Men i den helt nye bog, ’De dybeste rødder - Dronningen fortæller om Danmark og danskerne’ skrevet af den politiske kommentator på Berlingske, Thomas Larsen, tager landets regent for alvor bladet fra munden og roser i høje toner kronprinsesse Marys sociale arbejde herhjemme med Mary Fonden og Kronprinsessens engagement i den internationale arbejdsgruppe ’Women Deliver’, der på globalt plan arbejder for at give kvinder retten til at kunne bestemme over egen krop og seksualitet. Også selv om Mary indimellem er kommet med nogle for kongelige kvinder kontroversielle udtalelser om, at selv om man tager afstand fra omskæring af piger, er man samtidig nødt til at have forståelse for baggrunden for, at det stadig sker.
»Det er flot. Hun kan noget, som jeg slet ikke ville have kunnet i hendes alder. Jeg var ganske vist blevet dronning, da jeg havde den alder, som hun har nu, så det gav sig selv, at der var ting, jeg ikke gjorde. Men det havde heller ikke ligget til mig. Hun har derimod evnen til at gøre sådan nogle ting, og det synes jeg er rigtig godt ... Det var såmænd nok meget godt, at jeg ikke skulle sidde og vente på at blive dronning så længe, når det kommer til stykket, for så havde folk måske opdaget, hvor tomt der var neden under den pæne overflade,« som Dronningen udtrykker sig i bogen.
En meget stor ros
»Det er en stor ros at komme med. Men den er også på sin plads,« mener Sebastian Olden-Jørgensen, historiker og lektor ved Københavns Universitet.
De rosende ord kommer i forbindelse med bogens gennemgang af kvindekampen herhjemme, der var på sit højeste, da dronning Margrethe kom på tronen en isnende kold dag i januar 1972.
Det var samtidig også tiden, hvor velfærdssamfundet drønede derudad på velsmurte hjul. Derfor ebbede flere af de for kongelige kvinders typiske sociale velgørenhedsområder ud. F.eks gjorde dronning Ingrid en stor indsats for at hjælpe dårligt stillede i Sønderjylland. Men da tronskiftet kom, var det en dronning, som blev regent. En kvinde, der så arven fra sin far som sin livsopgave med alt, hvad dertil hører af officielle pligter og opgaver.
Mary tilførte en social profil
Derfor mener kongehuseksperter, som BT har talt med, at Dronningen med sin ros samtidig underkender sin egen indsats.
»Kronprinsesse Marys sociale indsats har givet kongehuset en social profil igen. Men jeg synes ikke, Dronningen har gjort noget forkert dér. For hun har fulgt med tiden, som den var dengang. Dengang følte man, at velfærdssamfundet løste alle problemer. Derfor var der ikke brug for ’hattedamer’,« siger Sebastian Olden-Jørgensen og tilføjer:
»Man ville heller ikke have forventet det af hende. Tværtimod ville man nok have syntes, det havde været for meget.«
Opdraget anderledes
Det er historikeren og kongehuseksperten Lars Hovbakke helt enig i. Men han peger også på, at Dronningen i modsætning til kronprinsesse Mary slet ikke var opdraget til at være udadvendt og naturlig i alle mulige sammenhænge.
»Hun var meget stiv og usikker, da hun blev dronning. Så hun viser jo, at hun beundrer kronprinsesse Mary for at turde en masse ting, hun ikke selv turde, da hun havde samme alder,« mener Hovbakke.
Også han mener, at det er Kronprinsessen, som har fået det sociale islæt ind i kongehuset igen. Samtidig med, at hun har haft modet til at gøre en indsats på tabubelagte områder som vold mod kvinder, ensomhed og mobning.
»Hun har bragt nogle emner med, som man slet ikke har haft før som højt prioriterede temaer i kongehuset, så på den måde har tiden også ændret sig,« mener kongehuseksperten.
I bogen erkender Dronningen, at nutidens kvinder i Danmark stadig ikke er nået helt i mål i deres kvindekamp. Men at kvinderne er kommet langt. Ligesom hun helhjertet støtter, at mænd skal tage deres del med børnene.
Prins Henrik bestemte
Men tilbage i 1970ernes kvindekamp var der stor afstand mellem majestæten og feministerne. Selv om mange ellers ville mene, at den unge, udearbejdende mor til to havde meget tilfælles med sine ’medsøstre’.
I stedet har Dronningen flere gange mere end antydet, at den royale tilværelse bag slottenes tykke mure stadig foregik på gammeldags vis. Her var det prins Henrik, der bestemte.
Hvem der bestemmer, hvor skabet skal stå i kronprinsparrets hjem, ved kun de. Men det er almindeligt kendt, at parret er meget aktive forældre og deles om ansvaret. Selv om de har barnepiger til at hjælpe sig med de fire børn, Christian på 11 år, Isabella på ni år og tvillingerne Vincent og Josephine på fire år, er det ofte enten Frederik eller Mary, som henter eller bringer deres børn. Og gerne på cykel gennem den københavnske trafik.
Margrethe afslører, hvordan hun og Henrik blev forlovet
Det er almindeligt kendt, at dronning Margrethe og prins Henrik mødte hinanden under et privat middagsselskab i London i 1965. Men i den nye bog ’De dybeste rødder - Dronning Margrethe fortæller om Danmark og danskerne’, afslører Dronningen, hvordan hun og Henrik blev hemmeligt forlovet.
Det var ikke kærlighed ved første blik, da den unge, generte, danske tronfølger mødte den høje, flotte, mørke franske Henri Marie Jean Andrè greve de Laborde de Monpezat. Kærligheden slog først ned senere.
»Først da vi mødtes meget privat til et andet selskab, blev vi klar over, at vi var meget, meget forelskede i hinanden,« fortæller Dronningen i bogen.
Selskab på godset
Efter selskabet blev der arrangeret et privat selskab i Danmark, hvor Henrik var indbudt. Selskabet blev holdt på Rosenfeldt Gods, hvor Dronningens daværende hofdame og nære veninde Wava Armfeldt kom fra. Og selskabet blev holdt for, at Margrethe og Henrik kunne få lejlighed til at ses i Danmark. Efter selskabet kørte Dronningen og Wava Armfeldt i al ubemærkethed Henrik til lufthavnen.
»Da vi kom ind til byen, blev vi forlovede - os imellem - og da det var sket, måtte jeg finde ud af, hvordan jeg skulle sige det til mine forældre. Det gjorde jeg, da jeg kom ned til Gråsten, hvor de opholdt sig. Da sagde jeg, at jeg havde mødt en, som jeg meget gerne ville giftes med,« fortæller Dronningen.
Efter mange glødende breve mellem prinsessen og den unge greve blev der igen arrangeret et møde i Danmark. Denne gang for at Henrik kunne træffe sine kommende svigerforældre.
Igen var det familien fra Rosenfeldt Gods, der lagde bolig til. Det hemmelige møde mellem kong Frederik 9. og dronning Ingrid og det forelskede par foregik nemlig i Wava Armfeldts lejlighed i Dronningens Tværgade i København.
»På den måde fik de lejlighed til at træffe ham. Og det gik godt. Det var jo dejligt.«
