Han sagde det selv forleden, Donald Trump, på sin første pressekonference siden valget i november. Det går allerede helt forrygende godt. Og flere og flere amerikanere - selv de der før var skeptikere - tror på ham, tror på, at han kan bringe storheden tilbage til USA. Men selvom ja-koret bliver større, frygter en anden fløj, at verden bliver et langt mere usikkert sted med Donald Trump ved roret. Hvem der får ret, må tiden vise - vi giver eksperternes bud på de positive og negative aspekter af Trump bag roret.

Opret abonnement på BT PLUS - første måned er gratis - og se verden ifølge Trump. Med to sæt briller på.


Han sagde det selv forleden, Donald Trump, på sin første pressekonference siden valget i november. Det går allerede helt forrygende godt.

Og flere og flere amerikanere - selv de der før var skeptikere - tror på ham, tror på, at han kan bringe storheden tilbage til USA.

Men selvom ja-koret bliver større, frygter en anden fløj, at verden bliver et langt mere usikkert sted med Donald Trump ved roret.

Hvem der får ret, må tiden vise ...

Sådan ser verden ud med de negative briller på

Selvom du ofte hører danske journalister, programværter og meningsmagere underholde med, hvor skrækkelig USAs kommende præsident er, så er der også grund til at se på lyspunkterne. Ikke mindst manden på gaden i det store land er ved at få øjnene op for fordelene. Foto: Reuters
Selvom du ofte hører danske journalister, programværter og meningsmagere underholde med, hvor skrækkelig USAs kommende præsident er, så er der også grund til at se på lyspunkterne. Ikke mindst manden på gaden i det store land er ved at få øjnene op for fordelene. Foto: Reuters
Vis mere

Yes, he can ...

Troen på, at Donald Trump måske alligevel ikke vil være så tosset som præsident, vokser dag for dag i USA.

Han sagde det selv forleden, Donald Trump, på sin første pressekonference siden valget i november. Det går allerede helt forrygende godt.

Man kan næsten se for sig, hvordan de mere end 62 mio. amerikanere, der satte deres kryds ved ham, nikker selvtilfredse. Det var dét, vi sagde.

Men det er ikke kun i deres øjne, at manden – der om fem dage sætter sig i et af verdens mest magtfulde embeder som USAs præsident – har tændt et håb. For selv skeptikerne, mange af dem der var på Hillary Clintons side, er i gang med at sluge en kamel eller to. Måske er forretningsmanden Donald Trump slet ikke så tosset et valg.

De seneste uger har flere store bilfabrikanter meddelt, at de alligevel ikke bygger planlagte fabrikker i Mexico og flytter produktionen hjem til USA. Og det stopper ikke dér, siger Trump. Andre vigtige industrier, herunder medicinal-industrien, vil følge trop.

Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, kan da også se på aktiekurverne, at troen på fremtiden er tilbage i USA.

»Markederne har købt ind på historien om, at Trump vil erhvervslivet det godt i USA. At han vil sætte fokus på nogle af de ting, som mange mener er en udfordring for amerikansk økonomi,« forklarer Steen Bocian og nævner den høje selskabsskat som en af de store klodser. Ligeledes har Trump lagt op til at lempe skatten for den almindelige borger.

Menigmand får flere penge

Alene dét, at manden på gaden får flere penge mellem hænderne, vil sætte skub i hjulene i det amerikanske maskineri. Læg dertil, at der ved at flytte fabrikkerne tilbage til amerikansk jord vil blive skabt rigtig mange nye job. Samt at Donald Trump har planer om, at der skal investeres massivt i USAs infrastruktur – samt en vis mur til Mexico – som også sikrer nye abejdspladser.

I det store hele er der mange, der har ladet sig imponere af, at den 70-årige milliardær og kommende præsident fremstår stærk og handlekraftig, at han ikke bare følger normerne og den etablerede elites anvisninger. At han sætter – og gennemtrumfer – sin egen dagsorden.

Også når der drejer sig om forsvars- og sikkerhedspolitik. Indenrigs såvel som udenrigs.

Her har Donald Trump nemlig også været ude at rasle med de store sabler, sat sig op mod både FN og Nato og påført den europæiske ’damsel in distress’ opførsel mærkbare ridser.

Og det er ifølge forsvarsekspert Peter Viggo Jacobsen fra Syddansk Universitet helt fortjent.

Klar i spyttet

»Set i et europæisk sikkerhedsperspektiv er det ikke et minus, at der kommer en amerikansk præsident, der meget firkantet og utvetydigt siger, at europæerne selv skal bidrage mere til deres eget forsvar, for at man kan få afskrækket russerne og håndteret noget af den ustabilitet, der kendetegner Nordafrika og Mellemøsten. Det er forståeligt, at amerikanerne ikke længere vil finde sig i, at skulle betale så stor en del af festen,« siger Peter Viggo Jacobsen.

På plussiden finder man også den årelange borgerkrig i Syrien, som efter manges mening har trukket ud på grund af den nu afgående præsident Obamas vægelsind, at der var et misforhold mellem, hvad han sagde, og hvad han gjorde.

Her – for nu at sige det lige ud – trutter Donald Trump ren r..

»Det vil gøre det nemmere for de andre aktører i den her konflikt at forholde sig til og gøre noget for at få den afsluttet. Det er selvfølgelig ikke så godt for oprørerne, det er ikke godt, hvis man ikke kan lide russerne og det eksisterende regime. Men at Donald Trump ser ud til at komme til at føre en mere klar politik, ser jeg som klart positivt,« siger Peter Viggo Jacobsen.

Sådan ser verden ud med de negative briller på

Ja. Trumps initiativer er forståelige på kort sigt. Lige som hans mange hidsige tweet. Men den kortvarige varme giver på lang sigt isnende udfordringer, f.eks. hvis man afsondrer landet for at beskytte amerikanske job, så vil det give højere priser på dagligvarer og store udfordringer i de brancher, som beskæfftiger de mexicanske arbejdere. Foto: Reuters
Ja. Trumps initiativer er forståelige på kort sigt. Lige som hans mange hidsige tweet. Men den kortvarige varme giver på lang sigt isnende udfordringer, f.eks. hvis man afsondrer landet for at beskytte amerikanske job, så vil det give højere priser på dagligvarer og store udfordringer i de brancher, som beskæfftiger de mexicanske arbejdere. Foto: Reuters
Vis mere

​… no, no, no

Dommedag er nær. Det mener rigtig mange mennesker, som frygter, hvordan ’verden ifølge Trump’ kommer til at tage sig ud

Atombomber. Tredje Verdenskrig. Byer i brand, beboere lammet af frygt.

Dét er, hvad vi kan vente os som konsekvens af en ny ’general’, af ’en fræk og skamløs bisse’.

Forudsigelserne stammer fra den berømte profet Nostradamus’ spådomme for 2017, der blev nedfældet som profetier i det Herrens år 1555. Og man skal ikke grave dybt i medielandskabet for at finde røster, der frygter præcis de scenarier, når først Donald Trump tiltræder præsidentembedet på fredag.

Én af de røster er Venstres tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-­Jensen, som på ingen måde har løst billet til Donald Trumps jubel-bus.

»En leder af USA, som lader sig provokere af Meryl Streep til at komme med så usammenhængende udfald, dét er ikke en mand, man kan stole på,« siger Uffe Ellemann-Jensen om Donald Trumps tweet om Hollywood-stjernen, efter at hun i sin takketale havde talt nedsættende om ham.

»Det er ikke sådan en mand, jeg bryder mig om, sidder med den magt, som en amerikansk præsident gør. Og jeg kan love dig, at de sidder i Moskva, Beijing og måske især Pyongyang (Nordkorea, red.) og studerer det her meget nøje for at se, hvor man skal trykke ham på maven, for at han reagerer,« lyder det fra Uffe Ellemann-Jensen, som bramfrit understreger, at Donald Trump kun fremstår som en ’stærk mand’ i kraft af, at han ’kæfter op’.

»Jeg er virkelig bange for det her.«

Boomerang vender tilbage

Helt firkantet mener Uffe Ellemann Jensen – og de fleste eksperter med ham – at alt, hvad man kunne fristes til at fremhæve som positivt ved Donald Trump – har en bagside.

For det er ikke en kun en virkelig krig, som de ’sortsynede’ gruer for. Der ligger også en potentiel handelskrig med Kina og generelle handelsændringer – praktiske såvel som toldmæssige – på lur, to faktorer, der kommer til at ramme hele den globale – herunder den danske – økonomi. Og som en boomerang kommer Trumps tiltag i mindst lige så høj grad til at ramme amerikanerne lige i panden.

Handelskrigen med Kina – og muren til Mexico for så vidt også – er virkemidler ud fra Donald Trumps mantra om, at amerikanerne kommer i første række. Alle de andre skal holdes ude.

Men som cheføkonom Steen Bocian understreger, så kan det godt være, at det mantra får manden på gaden til at klappe i sine små hænder. Men den selvsamme mand ryster på dem, når han når frem til kasseapparatet i stormagasinet Walmart.

»For varerne kan ikke undgå at blive dyrere, hvis USA lukker sig om sig selv,« siger Bocian og fortsætter: »Alle de lavtuddannede, som kan have fordele af økonomisk vækst og nye job, har store fordele af samhandelen på tværs af landene.«

I forlængelse af det mener forsvarsekspert Peter Viggo Jacobsen, at muren mod Mexico måske heller ikke er det mest gennemtænkte, Donald Trump har præsenteret.

»Hele den amerikanske økonomi er i høj grad afhængig af illegal arbejdskraft fra Mexico. Hele frugtindustrien i Florida kunne overhovedet ikke hænge sammen, hvis ikke plantageejerne dagligt hentede arbejdere på den anden side af grænsen og kørte dem hjem igen. Så den mur vil slet ikke komme til at fungere.«

Reality mod KGB

Og nu vi er ved mure, så er der jo også én mellem USA og Rusland, som Trump er overbevist om, at han formår at rive ned. Lykkes det, er det godt nyt. Men journalist og tidligere korrespondent i det tidligere Sovjetunionen Samuel Rachlin tror ikke helt på, at Trump og Putin har samme dagsorden.

»Donald Trump tænker og handler som en realitystjerne, hvor Putin tænker og handler som en KGB-mand. Så kortene er ulige fordelt, og Putin har optrådt meget taktisk og udspekuleret som en skakspiller. Så er Trump den rigtige mand til at sætte ham på plads? Jeg er ret betænkelig. For Putin er i gang med at indføre en ny verdensorden, der passer mere i Ruslands kram end den orden, der har eksisteret hidtil. Og det er ildevarslende.«

Hvor ilde varslerne bliver, kan kun tiden vise.