David Bowie døde sidste søndag. Men musikken lever videre og topper nu hitlisterne overalt i verden. Men det kan være svært at gennemskue, hvilke album der for alvor er værd at investere i. Her giver BT en hjælpende hånd.

Enhver hardcore Bowie-fan som undertegnede vil påstå, at der findes noget godt på samtlige 26 officielle udgivelser. Men sandheden er selvfølgelig, at nogle er bedre end andre. En tommelfingerregel er, at man altid skal finde den nyeste udgave. David Bowies album er nemlig blevet genudgivet et utal af gange. Ofte med interessante ekstra-sange. Og hver gang med forbedret lyd - Såkaldt remastering.

De ekstra gode versioner koster nogle gange lidt mere. Men det er pengene værd. Sammen med nogle af verdens bedste musikere og producere som Brian Eno og Tony Visconti forsøgte Bowie nemlig altid at give sine lyttere den bedst mulige soniske oplevelse.

Live-album og piratudgivelser er to andre store kapitler i kamæleonens karriere, men her koncentrerer vi os om de 26 hovedværker.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og få den store guide over hvilke David Bowie albums du skal købe til din musiksamling og hvilke du skal undgå.

Det får du:

  • De uundgåelige (dem skal du have)
  • De gode (dem bør du også eje)
  • Så som så (de kan godt undværes)
  • Undgå disse (Bowies skod-pladder)

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


David Bowie døde sidste søndag. Men musikken lever videre og topper nu hitlisterne overalt i verden. Men det kan være svært at gennemskue, hvilke album der for alvor er værd at investere i. Her giver BT en hjælpende hånd.

Enhver hardcore Bowie-fan som undertegnede vil påstå, at der findes noget godt på samtlige 26 officielle udgivelser. Men sandheden er selvfølgelig, at nogle er bedre end andre. En tommelfingerregel er, at man altid skal finde den nyeste udgave. David Bowies album er nemlig blevet genudgivet et utal af gange. Ofte med interessante ekstra-sange. Og hver gang med forbedret lyd - Såkaldt remastering.

De ekstra gode versioner koster nogle gange lidt mere. Men det er pengene værd. Sammen med nogle af verdens bedste musikere og producere som Brian Eno og Tony Visconti forsøgte Bowie nemlig altid at give sine lyttere den bedst mulige soniske oplevelse.

Live-album og piratudgivelser er to andre store kapitler i kamæleonens karriere, men her koncentrerer vi os om de 26 hovedværker.

DE UUNDGÅELIGE (DEM SKAL DU HAVE)

 

THE RISE AND FALL OF ZIGGY STARDUST AND THE SPIDERS FROM MARS, 1972

6 STJERNER

Der er ikke én bare tilnærmelsesvis dårlig sang på Bowies gennembrudsalbum. Og kombinationen af David Bowies sultne melodier og sprængfarlige tekster og guitarist Mick Ronsons fantastiske arrangementer og eksplosive guitarspil gør albummet til en udødelig klassiker.

Bedste sang: ’Five Years’ (’Ziggy Stardust’)

HUNKY DORY, 1972

6 STJERNER

Udgivet samme år som Ziggy. Bandet er endnu intakt. Og Bowies kompositioner blever mere og mere særegne og personlige. Han hylder gamle mestre som Bob Dylan og Andy Wahol. Og samtidig viser han vejen frem med mesterværker som ’Canges’, ’Oh, You Pretty Things’ og ’Quicksand’

Bedste sang: Life on Mars.

HEROES, 1977

6 STJERNER

Ligesom ’Ziggy Stardust’ har titelsangen en lyd og en stemning, der er genkendelig på et millisekund. Sammen med sin ven og producer Brian Eno udvider Bowie endnu engang hele det musikalske landskab. Indspillet i Hansastudierne i Berlin viser Bowie vej for U2 og et væld af andre kunstnere.

Bedste sang: ’Heroes’

STATION TO STATION, 1976

6 STJERNER

Efter denne anmelders mening er dette David Bowies bedste album nogensinde. Ikke alene er samtlige sange perfekte. Og 40 år senere er lyden stadig enestående. Samtidig spænder stilen også fra stilfuld soulpop (Golden Years) til grænsesøgende artrock (titelsangen).

Bedste sang: ’Wild is the Wind’.

DIAMOND DOGS, 1974

6 STJERNER

Bowie var ved at dø at sit kokainmisbrug. Men inspirationen var nærmest eksplosiv. På pladen spiller solisten både sax, leadguitar og mellotron. Og han levere nogle af karrierens bedste sange: ’Rebel Rebel’, ’We Are the Dead’ og ’1984’. Omslaget er desuden ét at karrierens mest særprægede.

Bedste sang: ’Sweet Thing’

HEATHEN, 2001

6 STJERNER

Mange troede, at Bowies 2001-album handlede om terrorangrebet. Men alle sangene var skrevet før 1. september. Stemningen er mørk men også dynamisk. Og sammen med Tony Visconti skaber Bowie igen et lydunivers, der får alle kollegaerne til at spidse øre.

Bedste sang: ’Slip Away’

SCARY MONSTERS ANDSUPER CREEPS, 1980

6 STJERNER

Endnu en rockklassiker med Tony Visconti ved mikserpulten. Lige fra indledningens sindsyge bånd-trick og skrigende vokal ved man, at det her er Bowie i storform. Men side om side med ’kunsten’ får vi også uimodståelige radiohit som ’Ahes to Ashes’ og ’Fashion’.

Bedste sang: ’Ashes To Ashes’

​DE GODE (DEM BØR DU OGSÅ EJE) 

 

LOW, 1977

5 STJERNER

Som en del af den såkaldte ’Berlin-trilogi’ kommer ’Low ind på andenpladsen efter ’Heroes’. På vinalpladens B-side bliver der eksperimenteret med instrumentalting som ’Warszawa’. Mens A-sidens art-rocksange som ’Alway Crashing in the Same Car’ og ’Breaking Glass’ afprøver nye grænser.

Bedste sang: ’Sound and Vision’

ALADDIN SANE, 1973

4 STJERNER

Står ofte i skyggen af Ziggy, der udkom mindre end et år forinden. Men Aladdin er næsten lige så god. Det er igen Mick Ronson, der styrer musikken. Inspireret af USA-turné, rocker det måske lidt mere med sange som ’Panic in Detroit’ og ’Drive-in Saturday’. Men der er også plads til de stille sange.

Bedste sang: ’Time’

LODGER, 1979

4 STJERNER

Sidste del af ’Berlin-trilogien’ er en sært blandet fornøjelse. Tidløse mesterværker som ’Look Back in Anger’ og ’Boys Keep Swinging’ rejser sig stadig imod himlen. Men ’Yassassin’ og ’Red Money’ ærligt talt er lidt trættende.

Bedste sang: ’Repetition’ (én af Bowies egne favoriter)

THE NEXT DAY, 2013

5  STJERNER

Begejstringen ville ingen ende tage, da Bowie overraskede alle med comebacket efter ti års stilhed. I dag kunne jeg godt undvære ’Set the World on Fire’ og ’How Does the Grass Grow’. Men andre som ’Valentine’s Day’, ’Where Are We Now’ og ’Love is Lost’ er klassiske.

Bedste sang: ’I’d Rather Be High’

BLACKSTAR, 2016

5 STJERNER

Alene omstændighederne gør Bowies afskedsalbum til en klassiker. Legende var ganske enkelt dødende under indspilningen. Men sangene er tilmed fede - syrede men fantastiske. Og med en ny musikalsk partner, saxofonisten Donny McCaslin forlod denne verden med et lykkeligt og eksperimenterende smil.

Bedste sang: ’Lazarus’

LET’S DANCE, 1983

4 STJERNER

Det var Bowies største kommercielle hit. Og selv om mange hardcorefans vil benægte det, så rummer albummet nogle uundgåelige klassikere som titelsangen, China Girl, Mordern Love og ikke mindst ’Puttin Out Fire’ fra filmen ’Cat People’.

Bedste sang: ’Let’s Dance’

THE MAN WHO SOLD THE WORLD, 1971

4 STJERNER

I starten af 70’erne lavede Bowie simpelthen så mange album, at det kan være svært at følge med. Men det er værd at stoppe op og lytte til denne gennemarbejdde skive. Tony Visconti producerer og Mick Ronson spiller fantastisk. Og Bowie leverer oversete perler som ’After All og ’All the Madmen’.

Bedste sang: ’The Width of a Circle’.

TIN MACHINE I, 1989

4 STJERNER

Der er meget blandede meninger om Bowies uventede gruppearbejde. Han ville af med rockstjernen Bowie. Istedet blev han blot (næsten) menigt medlem af gruppen Tin Machine. Sangene er ikke på klassikerniveau. Men energien er uafviselig. Og samspillet er ufatteligt fedt.

Bedste sang: ’Prisoner of Love’

SÅ SOM SÅ (DE KAN GODT UNDVÆRES)

 

REALITY, 2003

4 STJERNER

David Bowies konceter havde aldrig været bedre. Legenden var tændt. Og stemmen var i absolut topform. Sange som ’New Kiler Star’ og ’The Loneliest Guy’ viste, at Bowie stadig godt kunne tage føringen. Men så ramte hjerteanfaldet i 2004. Og alt gik på stand-by.

Bedste sang: ’Bring Me the Disco King’

PINUPS, 1973

3 STJERNER

Bowie tager en velfortjent pause fra sangskriverarbejdet ved at fortolke sine egne favoritter. Det mest bemærkelsesværdige ved dette album er måske omslaget, hvor Bowie poserer med 60’er-ikon Twiggy. Albummet er inspillet i Frankrig, hvor Bowie angiveligt tog for sig af narko-retterne.

Bedste sang: ’Sorrow’

YOUNG AMERICANS, 1975

3 STJERNER

Ja, det ved jeg godt, at jeg får på puklen for. Men Bowies plasic-soul-hit er på sin vis en ’halv plade’. Således er titelsangen, ’Fame’ og ’Fascination’ fantastiske. Men andre tracks som ’Somebody Up the Likes Me’ og fortolkningen af Lennons ’Across the Universe’ er nærmest ligegyldige.

Bedste sang: ’Young Americans’

TONIGHT, 1984

3 STJERNER

Ligesom forgængeren ’Let’s Dance’ var Tonight lidt af et kanonhit. Men man bliver hurtigt træt af ligegyldigheder som ’Dancing With the Big Boys’ og ’Don’t Look Down’. Til gengæld er ’Loving the Alien’ og ’Blue Jean’ overraskende holdbare.

Bedste sang: ’Blue Jean’

THE BUDDHA OF SUBURBIA, 1993

3 STJERNER

David Bowie laver musik til en BBC2-tv-serie i fire afsnit. Og selvom det ikke er Bowies bedste sange, så er dette soundtrack stadig en afslappende og tiltider inspirerende new age-pop-oplevelse.

Bedste sang: ’The Mysteries’

UNDGÅ DISSE (BOWIES SKOD-PLADER)

 

NEVER LET ME DOWN, 1987

1 STJERNE

Her var Bowie ramt af sit livs skriveblokering. Og uanset, hvordan du vender og drejer det, så er 1087-værket totalt skrot. Ironisk nok havde Bowie aldrig været større. Let’s Dance’-bølgen fortsatte. Men kreativt var Bowie forlængst skyllet op på stranden, hvor tørrede ind i solen.

Bedste sang: ...

BLACK TIE WHITE NOISE, 1993

2 STJERNER

Det var én af de plader, som vi i årevis forsøgte at holde af. Langt om længe lærte vi så at indse, at mindst ti af de tolv sange bare ikke holder. Bowie flik-flakker. Stilen zig-zagger. Og pladen fungerer mest som et pausesignal.

Bedste sang: ’Jump They Say’

OUTSIDE, 1995

2 STJERNER

Sammen med ’Heroes’-producer Brian Eno forsøger David Bowie på dette dybt eksperimenterende værk af komme væk fra poppen og tilbage til kunsten. Men resultatet er desværre temmeligt ligegyldigt. Albummet rummer interessante passager. Men alt i alt er de 19 sange hurtigt glemt.

Bedste sang: ’The Heart’s Filthy Lesson’

SPACE ODDITY, 1969

3 STJERNER

Titelsangen er en klassiker - en af David Bowies bedste kompositioner. Men solisten har stadig ikke fundet sin helt egen stil. Og sange som ’Letter to Hermione’ og ’God Knows I’m Good’ smager stadig lidt af folkemusikeren David Jones.

Bedste sang: ’Space Oddity’

 

EARTHLING, 1997

2 STJERNER

Ironisk nok indeholder dette skodalbum én af rocklegendens bedste sange nogensinde. ’I’m Afraid of Americans’ er således en opvisning i dynamik, struktur, budskab og masser af rocknosser. Resten af albummet bruger Bowie på at halse efter tidens tendenser.

Bedste sang: ’I’m Afraid of Americans’

HOURS, 1999

3 STJERNER

Med jævne mellemrum tager jeg dette album frem. Og hver gang overraskes jeg over, hvor kedeligt det er. Denne gang falder Bowie ikke over sine egne ambitioner. Han skriver bare nogle middelmådige og uinspirerede sange.

Bedste sang (trods alt): ’Tuesday’s Child’

TIN MACHINE II, 1993

1 STJERNE

Det var od terapi for Bowie, der efter ’Let’s Dance’ var blevet lidt for stor til sine egne sko. Men på gruppens andet album, var det så som så med inspirationen. Og der går efter min mening lidt for meget middelmådig classic rock i udtrykket.

Bedste sang: ’Rock’n’Roll’

 

FIND OGSÅ DISSE:

TOY, U-udgivet album

Fede versioner af de tidlige sange

DAVID BOWIE - LIVE BY REQUEST, 2002.

Find den på youtube.com

A REALITY TOUR, DVD, 2004

Den ultimative Bowie-koncert på DVD

IMAGES 1966-67.

En opsamling af de allertidligste Bowie-sange. Inklusive charmerende pop-genistreger som ’Love You ’Til Tuesday’ til ’Rubber Band’