Tal dansk. Bidrag til samfundet. Kom ud af ghettoen. Integrationsminister Inger Støjberg (V) har tænkt sig at gå håndfast til værks, når hun tager fat på det, hun kalder ’at rydde op i udlændingepolitikken’.

»Jeg afviser generelt ingen stramninger på udlændingeområdet. Alt skal selvfølgelig undersøges til bunds, og vi skal holde os inden for konventionerne. Men der trænger i den grad til at blive strammet op på det her område, så alt kan være i spil,« siger Inger Støjberg.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele artiklen om Inger Støjbergs kommende stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet.


Tal dansk. Bidrag til samfundet. Kom ud af ghettoen. Integrationsminister Inger Støjberg (V) har tænkt sig at gå håndfast til værks, når hun tager fat på det, hun kalder ’at rydde op i udlændingepolitikken’.

»Jeg afviser generelt ingen stramninger på udlændingeområdet. Alt skal selvfølgelig undersøges til bunds, og vi skal holde os inden for konventionerne. Men der trænger i den grad til at blive strammet op på det her område, så alt kan være i spil,« siger Inger Støjberg.

Landets nye integrationsminister er kendt som en hardliner på udlændingeområdet. Nu er hun minister for området og havde kun siddet fire dage på posten, før hun havde sikret sig flertal bag et forlig om at beskære flygtninges kontanthjælp til SU-niveau. Hun kalder det et straksindgreb, der skal få flygtningestrømmen til at bremse op.

Kritikere savner bevis for, at det vil virke, men Inger Støjberg er ligeglad. Hun tror på det, og hun har ikke tænkt sig at anlægge en mere balanceret attitude, nu hvor hun er blevet minister.

’Man skal turde stille krav’

Men selvom hun har demonstreret handlekraft den første uge, så kniber det med konkrete bud på andre ændringer.

Foreløbig er hendes vision, at udlændinge, der vil arbejde, bidrage til samfundet og respektere vores ytringsfrihed, ligestilling og religionsfrihed, skal have relativ let adgang til Danmark. Alle andre skal slet ikke lukkes ind.

Men hvis de nu allerede er her?

»Ja, så har vi et problem. Men vi skal tage diskussionen og udfordre dem i det åbne rum. Det gælder f.eks. Hizb ut-Tahrir, som jeg har udfordret på argumentets magt. Jeg har også været i debat med salafisten Adnan Avdic, som blev meget kendt i valgkampen ved at sige ’til helvede med grundloven’ i et interview. De skal udfordres på deres mangel på argumenter.«

Men hvad hjælper det? Du havde selv en voldsom debat med Adnan for to år siden, og det virker ikke som om, det har haft nogen effekt?

»Nej, men man skal også turde stille krav til folk. Med asylforslaget lægger vi op til at give en gevinst for at lære dansk.«

Men Adnan kan da godt tale dansk?

»Ja, det kan han (her løfter Støjberg øjenbrynene og svarer med et skævt smil, red.), men som Mansour (idømt fire års fængsel for terrortrusler, red.), der kun vil tiltales på arabisk. Jeg kan godt afsløre, at sidst jeg talte med Adnan Avdic, var han ikke på arbejdsmarkedet. Det kunne jo godt være, at han vil have rigtig godt af at komme ud at få nogle danske kollegaer.«

Tror, hvor andre tvivler

Inger Støjberg mener, at integrationen skal forbedres ved at presse flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Udover at sænke deres kontanthjælp til SU-niveau vil der blive indført et kontanthjælpsloft, og så vil hun genindføre 225 timers-reglen.

Reglen om at levere 225 timer om året på arbejdsmarkedet for at få kontanthjælp indførte hun selv, da hun sad som beskæftigelsesminister. Den tidligere regering afskaffede reglen, men nu vil Støjberg altså genoplive den, for »det er ude på arbejdsmarkedet, at folk får Danmark ind under huden«.

Så når du siger, at du vil gå håndfast til værks, hvordan skal vi så forstå det?

»Jeg siger ikke, at der vil komme opstramninger hver fjerde dag, men jeg har tænkt mig at tage opstramningerne på udlændingpolitikken en ad gangen. Det mest akutte var at stoppe asyltilstrømningen.«

Men de fleste betvivler, at reformen vil begrænse antallet af asylansøgere?

»Ja, men det gør jeg ikke. Ydelser og opholdsvilkår generelt har en betydning for, hvilket land folk tager til. Der må være en grund til, at der er så mange asylansøgere, der søger til Danmark og Sverige. Alle europæiske lande retter sig jo efter menneskerettighedskonventionen, og alle tilbyder dem rimelige opholdsvilkår. Så hvorfor vælger de at tage helt herop? Mit bedste bud er, at det er de opholdsvilkår, vi tilbyder dem. De køber en pakke af en menneskesmugler, og vedkommende har to opgaver: At fragte dem af sted og at fragte dem til det sted, hvor det er bedst at komme.«

Synes du også, at der skal gribes ind over for at lade asylansøgere bo og arbejde uden for centrene?

»Ja, men jeg kan ikke skabe et flertal for det, så det bliver ikke til noget lige nu.«

Vil det blive forbudt at spise popcorn i biograferne?

»Nej, man må spise alle de popcorn, man vil. Det elsker jeg selv. Men apropos min biograftur, så handler det ikke om, hvilke vilkår man er vokset op under og hvor intelligent man er. Man behøver ikke at være intelligent for at opføre sig ordentligt, det er noget, man vælger.«

Børn leger på en legeplads i Volsmose.
Børn leger på en legeplads i Volsmose.
Vis mere

Opgør med ’sutsko-områder’

Integrationsminister Inger Støjberg (V) vil benytte sig af, at hun både er integrationsminister og boligminister.

»Jeg vil gerne gøre noget ved ghettoproblemerne. Jeg var på et tidspunkt på besøg ude i Værebroparken i Gladsaxe, hvor nogle af sagsbehandlerne kaldte det et ’sutsko-område’. Med det mente de, at man kunne leve hele sit liv med at handle og alting i sutsko inden for rammen af ghettoen. Det er faktisk rigtig skidt, og det bliver vi nødt til at gøre op med. Folk skal ud af ghettoen og ud i det omkringliggende samfund. De skal ud at se og mærke det samfund, de er flyttet til,« siger Inger Støjberg.

Hvis nogen havde forventet, at hardlineren Støjberg (V) ville anlægge en mere balanceret tone i udlændingedebatten, når hun blev minister, kan de godt tro om igen. Hun har allerede skaffet flertal for en asylreform, og hun ser kun problemer i, at der er folk i Danmark, der vokser op i parallelsamfund.

»Der er mange af dem, der ikke kan tale dansk og man kan spørge sig selv, hvad det er for en opvækst, de giver deres børn? De deltager i foreningslivet, men kun i den somaliske, tyrkiske eller pakistanske forening. Børnene bliver født og vokser op med forældre, der er uden kendskab til almindelig skik og brug i Danmark. Det skaber kun modstand, når vi skal hjælpe børnene videre i uddannelsessystemet.«

Foreløbig foreslår hun en bonus på 1.500 kr om måneden til de flygtninge, der lærer dansk, men ellers er det så som så med konkrete forslag.

»Vi kommer til at kigge på ghettoområderne igen, men jeg har ikke et fast bud. Hvis jeg var kommunalbestyrelsesmedlem, så ville jeg følge udviklingen nøje og gribe ind hurtigt, hvis der f.eks. begynder at være 25-30 pct. tosprogede elever i skolerne«, siger Inger Støjberg.