SAS-pilot Stefan Rasmussen blev årets helt, da han for 25 år siden reddede 129 ombordværendes liv ved en vellykket nødlanding på en snedækket mark i Sverige SK 751 fra Stockholm er netop landet. Men sikke en landing.
Der var ingen beroligende højttaler-annoncering og heller ingen ankomsthal.
Bare væltede træer, sne og is og et kæmpe fly splintret i tre store dele.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele den dramatiske historie om SAS-piloten Stefan Rasmussen, der i 1991 måtte nødlande på en mark i Sverige, fordi isflager var blevet suget ind i flyets motorer...
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
SAS-pilot Stefan Rasmussen blev årets helt, da han for 25 år siden reddede 129 ombordværendes liv ved en vellykket nødlanding på en snedækket mark i Sverige SK 751 fra Stockholm er netop landet. Men sikke en landing.
Der var ingen beroligende højttaler-annoncering og heller ingen ankomsthal.
Bare væltede træer, sne og is og et kæmpe fly splintret i tre store dele.
’HELTEN’ stod der med kæmpe bogstaver på B.T.s forside.Så kort kunne det siges.
For SAS-piloten Stefan G. Rasmussen blev hele Danmarks helt, da han for næsten 25 år siden, den 27. december 1991, reddede 123 passagerer og seks besætningsmedlemmer fra den sikre død.
Flyet lettede planmæssigt fra Arlanda lufthavn uden for Stockholm kl. 8.30. De 123 passagerer havde spændt sikkerhedsbælterne og lænede sig afslappet tilbage i sæderne. For de fleste var der tale om en hyggelig julerejse.
Jagerpilot
Flyets kaptajn, 44-årige Stefan Rasmussen, var en erfaren pilot. Uddannet jagerpilot i flyvevåbnet og derefter seks år som luftkaptajn hos SAS.
Alt pegede derfor på en ren rutinetur. Men pludselig - bare 25 sekunder efter flyet var lettet og befandt sig i 345 meters højde - lød der et voldsomt brag fra den ene motor, og kun 39 sekunder efter fulgte endnu et drøn fra den anden motor.
Begge flymotorer var stoppet. I 800 meters højde var det store rutefly pludselig frit svævende, og hele flyskroget begyndte at ryste.
Sekundet efter lød Stefan Rasmussens advarende ord i højttaleren om, at alle måtte forberede sig på en nødlanding. Passagererne skulle bøje sig helt frem og beskytte hovedet med armene.
Alle bevarede roen, selv om de vidste, at en nødlanding kunne ende med døden. Der var risiko for brand og eksplosion, idet flyets tanke var helt fulde efter de få minutters flyvning.
Ca. 10 kilometer nordvest for Arlanda valgte kaptajn Rasmussen at nødlande. Og med 200 kilometer i timen kappede han toppen af en masse grantræer, inden flyet med et brag ramte en snedækket mark.
Den ene vinge blev flået af, og flyet rutsjede 110 meter hen over den dybfrosne jord og flækkede i tre dele. På mirakuløs vis havde Rasmussen klaret den risikable nødlanding.
Alle om bord overlevede, og de fleste slap med mindre kvæstelser.
Årsagen til den dramatiske ulykke var overisning af flyet, der bevirkede, at isflager blev suget ind i flyets motorer.
Artiklen fortsætter under billedet
Omtalt verden over
Kaptajn Rasmussens sensationelle bedrift blev omtalt verden over, og dronning Margrethe hædrede ham med ridderkorset, ligesom han modtog den svenske konges guldmedalje.
Rasmussens popularitet sikrede ham en overgang plads i Folketinget for De Konservative, og senere blev han medlem af byrådet i hjembyen Frederikssund.
Flyvning og luftture havde han fået nok af, men fortsatte dog i nogle år i transportbranchen som buschauffør.
Efterfølgende spekulationer om, at Rasmussen selv havde været delvis skyld i flystyrtet ved ikke at sikre, at afisningen af flyet var 100 procent inden starten, plagede ham i mange år. Men en international tv-dokumentarfilm ’Mayday’, hvor flyeksperter undersøgte ulykkesårsagen sekund for sekund, konkluderede i 2011, at Rasmussen ikke havde nogen skyld i ulykken.
Rasmussen er i dag aktiv foredragsholder og har også skrevet bogen ’Det gælder dit liv’.
På spørgsmålet om han nogensinde glemmer det uhyggelige, men mirakuløse styrt, sagde Rasmussen for et par år siden til B.T.:
»Folk, der har været sikre på at skulle dø og alligevel i sidste øjeblik overlever, vil tænke på det hver dag resten af livet, og sådan har jeg det også.«
