Han var søn af en bonde, voksede op i en fattig arbejderfamilie med en voldelig far, der var grov og fordrukken, og en mor, som var både kærlig og omsorgsfuld. Begge sider tog Josef Stalin med sig ind i sit voksne liv.

Opret abonnement på BT PLUS og læs om diktatoren, der både var en af historiens mest brutale diktatorer og en kærlig far. Du får også historien om hans allerblødeste punkt - nemlig datteren Svetlana Allilujeva, som han forgudede.


Han var søn af en bonde, voksede op i en fattig arbejderfamilie med en voldelig far, der var grov og fordrukken, og en mor, som var både kærlig og omsorgsfuld. Begge sider tog Josef Stalin med sig ind i sit voksne liv.

Men hvor datteren Svetlana mest kendte til den kærlige side, fik det underkuede sovjetiske folk en anden slags kærlighed at mærke.

Det var Stalin, som sammen med vennen Lenin var hovedkræfterne bag den russiske revolution i 1917. Men trods venskabet, frygtede Lenin, hvad hans ven kunne udvikle sig til på magtens tinder, og skrev efter sigende i sit testamente, at han ikke ønskede Stalin som sin efterfølger. Men forgæves.

Da Lenin døde i 1924, lykkedes det Stalin dels at skjule hans testamente, dels at udmanøvrere enhver tænkelig rival og vinde kontrollen over partiet. Dermed var en enevældig diktator født.

Millioner døde

Styreformen var terror. Millioner - alt mellem 20 og 60 mio. anslås det - døde under hans brutale styre, hvor enhver, der kunne opfattes som den mindste trussel, blev elimineret.

Det hemmelige politi fik uindskrænkede beføjelser, og borgerne blev opmuntret til at angive og udspionere hinanden.

84 koncentrationslejre

Samfundsfjender - som ikke blev dræbt på stedet - blev tvangsflyttet til de berygtede arbejdslejre, Gulag-lejrene, som der var 84 af, primært beliggende i Sibirien.

Det var ikke kun de anderledes tænkende, der på deres krop mærkede Stalins stålnæve.

I partiet skete en kraftig udrensning og Stalin var i sin magtudøvelse så ubøjelig, at hans egen søn døde i nazisternes fangelejr. Fordi hans far nægtede at medvirke til en fangeudveksling.

Gennem sit jerngreb lykkedes det Stalin at skrive sig ind i datidens historie som en ’landsfader’, og bynavne blev omdøbt til hans ære, ligesom hans statue blev rejst overalt.

Stalin døde i marts 1953 og blev begravet side om side med sin gamle ven Lenin. Tre år senere blev han og hans gerninger dog fordømt af Ni-kita Khrusjtjov, som, efter at han selv kom til magten, besluttede, at Stalins kiste ikke var værdig til pladsen i Lenins mausoleum på Den Røde Plads.

Han blev derfor begravet udenfor Kremls mure.