Den vejer 50 kg. Er mindst 175.000 kr. værd. Og kan bidrage til opklaringen af et mere end 300 år gammelt mysterium. Mysteriet om den berygtede kaptajn Kidd og hans sørøverskatte, som er genoplivet efter fundet på bunden af Det Indiske Ocean.
Fascinationen af sørøvere og deres skjulte skatte har altid været stor. Og når der pludselig dukker én op på havets bund bliver myter og mysterier vakt til live igen. Således også i tilfældet med kaptajn Kidd, hvis skatte man har søgt efter i flere hundrede år.
Nu har marinearkæologer fundet en 50 kg tung sølvbarre udfor Madagascar, som man mener hører til Kidds skjulte sørøverskat.
Opret abonnement på BT PLUS - første måned er gratis - og læs hele historien om den mystiske sørøver, som blev hængt i 1701. 2 gange.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Den vejer 50 kg. Er mindst 175.000 kr. værd. Og kan bidrage til opklaringen af et mere end 300 år gammelt mysterium. Mysteriet om den berygtede kaptajn Kidd og hans sørøverskatte.
Det var den amerikanske marine-arkæolog Barry Clifford, som i sidste uge gjorde et helt unikt fund på bunden af Det Indiske Ocean ud for Madagascar: En 50 kg tung sølvbarre, som alene med sin vægt er guld værd.
»Kaptajn Kidds skat er legendarisk. Folk har ledt efter den i mere end 300 år. Og så får jeg den nærmest i hovedet,« som Barry Clifford ifølge BBC udtaler om fundet.
Fascinationen af, hvad der gemmer sig af sørøverskatte på havenes bund, har altid været stor. For arkæologer og for private firmaer fra hele verden. Ifølge en nylig artikel i Jyllands-Posten så stor, at der til tider er tale om en reel krig mellem parterne om at komme først. For arkæologerne for at sikre den maritime arv. For de private for at score kassen på fundet.
»Arkæologer og skattejægere kan ikke arbejde sammen,« som en amerikansk arkæolog udtalte til JP. »Vi har forskellige mål og arbejder under etiske standarder. Og jeg har aldrig mødt en ærlig skattejæger.«
Også i Danmark er det en yndet sport at lede efter guld på havets bund. Mange husker måske historien om den danske millionær og forretningsmand Karsten Ree, som brugte over 20 mio. kr. på at hæve den tyske ubåd U-534 nord for Anholt. Rees håb var, at der var hold i myten om, at ubåden indeholdt en nazi-skat: Alt det guld, som tyskerne i krigens slutfase forsøgte at redde ud af landet. Men myten var usand. Ubåden var tom.
Legende vakt til live
Myter og mysterier er en væsentlig ingrediens i jagten på guldet. Også i historien om kaptajn Kidd og hans sørøverskat.
Hans navn er så legendarisk, at han og hans skat har dannet grundlag for Hollywoodfilm og computerspil, at han indgår i adskillige bøger, og at sange er blevet sunget om ham. Der er barer opkaldt efter ham. Og i delstaten New Jersey afholder de hvert år, den tredje weekend i maj, en ’Kaptajn Kidds weekend’, hvor børn kan grave efter sørøverskatte på stranden.
Skotskfødte William Kidd gik som ung i sin fars fodspor – eller havspor – og blev kaptajn. Sådan én, myndighederne og de rige herrer kunne hyre til at beskytte deres flåde mod pirater og andre fjender.
Og han var god til det. Så god, at den engelske kong William III hen mod slutningen af 1600-tallet officielt hyrede ham som kaper, altså en privat kaptajn med bemyndigelse til at kapre fjendtlige handelsskibe. Og i dette tilfælde ikke mindst dem fra arvefjenden Frankrig.
Til den opgave blev kaptajn Kidd udstyret med et helt nyt skib, Adventure Galley, som med sine 284 ton, 34 kanoner og en besætning på 150 mand var ideelt til opgaven. Og i september 1696 satte Adventure Galley sejl med kurs mod Kap Det Gode Håb.
Stjal skib fra engelsk kaptajn
Hvad der derefter skete, har ingen nogensinde kunnet give et endegyldigt svar på. Men sikkert er det, at det videre forløb kunne være skåret ud af den succesfulde filmserie ’Pirates of the Caribbean’.
Kaptajn Kidd blev selv pirat. Og ragede guld og sølv til sig.
Hans største fangst var i 1698, hvor han kaprede og plyndrede det armenske skib Quedagh Merchant, som sejlede under fransk flag og dermed repræsenterede den største fjende. Præcis hvor stort udbyttet var, vides ikke, men lastrummet var spækket med dyre og eksklusive stoffer samt bjerge af guld og sølv. Mindre heldigt var det til gengæld, at skibets kaptajn var englænder. Og at en stor del af skibets last tilhørte for Det Britisk-Ostindiske Kompagni.
Myten siger, at kaptajn Kidd forgæves forsøgte at overtale sin besætning til at overgive skibet og dets last til den engelske kaptajn. Men forgæves. Og for at undgå mytteri gik han med på mandskabets betingelser, omdøbte skibet til Adventure Prize og sejlede mod Madagaskar.
Men nyheden om kapringen havde nået England, og en arrestordre på kaptajn Kidd blev udstedt. Og så var det, at han begyndte at skjule sine skatte.
Kastet i hullet og dødsdømt
6. juli 1699 var løbet kørt for kaptajn Kidd. Han blev lokket i baghold i Boston, arresteret og smidt i fangekælderen. Og først efter et år – hvor han efter sigende nåede at blive sindssyg – blev han sendt til England, hvor sagen mod ham skulle føres.
Inden da blev kaptajn Kidd dog kaldt til forhør i det engelske parlament, hvor de konservative toryer nu havde flertallet. Deres håb var tilsyneladende at få Kidd til at miskreditere det liberale whig-parti, der oprindelig støttede kaptajn Kidd og de beføjelser, som kong William den Tredie sandsynligvis gav ham. Nemlig retten til at beholde, hvad han kaprede. Præcis som det var tilfældet med virkelighedens Jack Sparrow – altså ham, som Johnny Depp spiller i ’Pirates of the Caribbean’.
Men da kaptajn Kidd nægtede at udlevere whiggerne, røg han direkte til admiralitets-domstolen i London. Hvor han – trods ihærdigt arbejde af hele to forsvarsadvokater og påstanden om, at han kun havde gjort, hvad kongen havde bemyndiget ham til – blev fundet skyldig og dømt til døden.
23. maj 1701 blev henrettelses-dokken i London rigget til. Rebet lagt om halsen på kaptajn Kidd. Lemmen under hans fødder udløst. Og rebet knækkede.
Anden gang lykkedes det, hvorpå den 56-åriges krop blev dyppet i tjære og udstillet langs Themsen til skræk og advarsel for andre pirater.
Arkæolog fik skat i hovedet
Allerede samme år fik myten om hans skjulte sørøverskatte vind i sejlene. Sangen ’Captain Kidd’s Farewell to the Seas’ lister således op, at 200 guldbarrer og bjerge af sølvmønter var en del af kaptajnens skat.
Sådan har historien fået næring. Århundrede efter århundrede.
Og nu har den amerikanske marine-arkæolog efter sigende fundet det første bevis på, at myten holdt stik. Det var udfor Madagascars kyst, at Barry Clifford og hans hold fandt vraget. De er overbeviste om, at det er Adventure Galley, det skib, som kong William den Tredje fik fremstillet til kaptajn Kidd og hans besætning, og som Kidd beordrede brændt og sænket, inden han flygtede fra Madagaskar.
»Hver en brik passer ind i puslespillet,« sagde Barry Clifford til engelske The Telegraph. Det var tilbage i 2000 i forbindelse med en dokumentar for Discovery Channel. Siden har han og hans team været tilbage ved vraget adskillige gange. Og det var altså først for en uges tid siden, at den 50 kg tunge sølvbarre nærmest ramte ham i hovedet.
Clifford søgte efter kaptajn Kidds kahyt, fandt et kammer af en slags og spottede et stykke metal og loftet, som dog pludselig kollapsede. Det frigjorde metallet. Som viste sig at være sølvbarren.
»Jeg er ikke en mand, der plejer at blive begejstret. Men jeg er virkelig begejstret,« siger Clifford til The Telegraph. Han mener, at sølvbarren blot er toppen af isbjerget, og at Kaptajn Kidds vrag gemmer på en skat, der kan være mange millioner værd.
I sidste uge blev den første sølvbarre overrakt til Madagaskars præsident – som nu bevogter den, som var den af guld.
--------------------------
Andre mystiske pirater
Kaptajn Sortskæg (1680-1718):
En af de mest kendte og frygtede på sin tid. Hans sørøverflåde bestod af fire skibe og havde en besætning på 300 mand. Kaprede mere end 40 handelsskibe.
Bartholomew Roberts (1682-1722):
Var med kapring af over 400 skibe ikke alene sin tids mest succesfulde pirat, men også beundret for sine evner. Selv den kongelige flåde bøjede sig i støvet.
Anne Bonny (1700-1782):
Det vrimler ikke med kvinder i sørøverhistorien, men Anne Bonny skyede ingen midler på havene i eget navn efter at have tilkæmpet sig en position forklædt som mand.
Sir Henry Morgan (1635-1688):
Kan man kalde kongen af Caribien. I hvert fald til søs, hvor han var leder af sørøvere og kapere og bl.a. indtog den meget velhavende Panama med sin flåde.
