En af B.T.s første chefredaktører, Gunnar Helweg-Larsen, var berygtet for sin skarpe pen og ætsende kommentarer, men han var også manden, der fik oplagstallet til at eksplodere.
Hvis tonen i dag synes hård og brutal på de sociale medier, så blev der sandelig også gået til stålet i de såkaldt gode gamle dage.
Chefredaktør Gunnar Helweg-Larsen, der styrede B.T. i årene 1918-26, blev kendt og berygtet som redaktøren, der ikke kunne holde kæft. Han skånede ingen i sine barske kommentarer og svovlfyldte ledere. Politikere, embedsmænd og kolleger på de andre aviser fik alle en over nakken, hvis de havde dummet sig eller stukket næsen for langt frem i Gunnar Helwegs optik.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs om chefredaktøren med den giftige pen. B.T.s runde fødselsdag er den 31. august 2016, men som nedtælling til 100 års dagen vil vi i de kommende måneder bringe en serie historiske tilbageblik.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
En af B.T.s første chefredaktører, Gunnar Helweg-Larsen, var berygtet for sin skarpe pen og ætsende kommentarer, men han var også manden, der fik oplagstallet til at eksplodere.
Hvis tonen i dag synes hård og brutal på de sociale medier, så blev der sandelig også gået til stålet i de såkaldt gode gamle dage.
Chefredaktør Gunnar Helweg-Larsen, der styrede B.T. i årene 1918-26, blev kendt og berygtet som redaktøren, der ikke kunne holde kæft. Han skånede ingen i sine barske kommentarer og svovlfyldte ledere. Politikere, embedsmænd og kolleger på de andre aviser fik alle en over nakken, hvis de havde dummet sig eller stukket næsen for langt frem i Gunnar Helwegs optik.
En kvindelig chefredaktør på avisen ,’Hovedstaden’, som i 1920 havde kritiseret B.T., fik denne salve: ’De lyver, frue! Men De sidder så fast i saksen, at selv en løgn ikke hjælper Dem. Og i denne saks agter jeg at lade Dem sidde sammen med alle Deres uvederhæftigheder og alle Deres løse sladderagtige insinuationer, indtil De åbent indrømmer overfor Deres læsere, at De uden skygge af ret har vovet Dem ud til et angreb på B.T.’
Myrdede børn på stribe
Lige så barsk og skarp var Helweg-Larsens pen, da en kvindelig massemorder afsløredes i København i efteråret 1920. En grufuld historie om en kvinde, der myrdede de børn, hun mod betaling havde taget i pleje fra unge, ugifte mødre.
’Fru Dagmar Overbye tilstår massemord. Hvor er de 36 børn?’, lød overskriften på B.T. den første dag. Og senere fulgte bloddryppende artikler som:
’Massemordersken har levet af at myrde børn’. Det viste sig nemlig, at hun havde modtaget penge i flere år for børn, hun forlængst havde myrdet og skaffet af vejen ved at brænde ligene i sin kakkelovn.
Tilbage til kødgryderne
En sådan rædselsvækkende historie ville nok få de fleste journalister til at kaste sig over morderen, men det gjaldt ikke B.T.s chefredaktør.
Helweg-Larsen gav kvinderne og kvindebevægelsen skylden for ’Englefabrikken’, som fru Overbyes lejlighed blev døbt. Han krævede kvinderne tilbage til hjemmet og kødgryderne, så de selv kunne tage vare på deres børn, og skrev en harmdirrende leder:
’Denne barnemorderske er kun fortroppen af en hær, der bag prostitutionens legioner har andre skarer under opmarch. Det rådner vidt og bredt, i dybet og højere oppe. Alle har vidst det undtagen kvinderne. Tilværelsen frembyder kun en nogenlunde tryg plads for det store flertal af kvinder, og denne plads er som den altid har været, det hjem, som en mand holder oppe ved sit arbejde, og hvis naturlige overhoved han er. Manden og børnene, det er kvindens hjem.
Når hun svigter manden, vil hun snart forråde børnene. Så helligt som hendes kald er, så rædselsfuldt er også hendes fald’.
Helweg-Larsen afsluttede sin svada mod kvinderne med at fastslå, at massemordersken havde haft sin mission, idet tilsynet med ugifte mødres børn fremover ville blive skærpet.
Vred på professorkone
En professorkone, som i en artikel i en konkurrerende avis forsvarede kvindernes ligeret, fik dette ætsende svar: ’Hvem er den professor, hvis kone forpester aviserne med sine artikler? Hvis han eksisterer, så lad ham skille sig fra konen eller fra universitetet. Det er trods alt nødvendigt, at der statueres et eksempel på visse skrivende damer. Hun burde anbringes i tugt- og forbedringshuset på livstid. For kvindernes skyld, for børnenes og for samfundets’.
Men Gunnar Helweg-Larsen skældte ikke ud hele tiden.
Han var også manden, der satte eksplosivt gang i B.T.s udvikling og gjorde den til en af landets populæreste aviser.
Han indførte masser af billeder i avisen, og det gjaldt også avisens forside, der ofte var et stort billede. Videre fik avisen en række faste rubrikker som ’Gade og politi’, ’Min Have’, ’B.T.s Huslæge’ og en rubrik for radioamatører.
Oplaget steg og steg
Han fangede også læsernes interesse for at købe B.T. ved at lave en masse konkurrencer og spændende arrangementer. Bl.a. ’Det gyldne bombardement’, hvor han lader krigsflyveren Otto Reichert kaste værdisedler på 100 kr. ned over Københavns tage. Det blev en kæmpe succes, som flere steder skabte opløb i gaderne. Måneden efter gik B.T.s fly igen på vingerne med budskabet ’Kig i vejret, københavner, der er penge i luften!’
Senere hed det, at mange af de gyldne bomber ikke var fundet, ’Der ligger måske 100 kr. i Deres tagrende’ hed overskriften, hvilket igen fik læserne sendt ud på pengejagt.
B.T. indførte også en kæmpe rebus i avisen, hvor gevinsten hver uge var en festlig søndagsmiddag leveret til læsernes hjem. Oplaget nærmest eksploderede fra 15.000 til 50.000 eksemplarer de første år under Gunnar Helwegs styre.
I 1924 fik B.T.s nyheder og stærke meninger endnu mere slagkraft, for nu kunne de opleves som lys-avis. Om denne nyhed hed det: ’Den elektriske avis lyser i aften for første gang over København, og det er samtidig premiere på den første elektriske avis på hele kontinentet’.
B.T.s lysavis var naturligvis en sensation og samlede tusinder af nysgerrige foran redaktionen på hjørnet af Strøget og Rådhuspladsen.
