Officielt har prins Henrik droslet ned for de officielle opgaver. Men den 82-årige prins har stadig en fyldt kalender og glæder sig over at gøre det bedste, han kan, for Danmark

Omkring årsskiftet gik prins Henrik officielt på pension. Det bekendtgjorde dronning Margrethe i sin traditionsrige nytårstale.

»Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at ’drosle ned’, til – hvis jeg må sige det på almindeligt dansk – at gå på pension,« lød det i talen, der i den grad tog prisen for årets nytårsbombe.

Selv er den 82-årige franskfødte prins dog ikke meget for at betegne sig selv som pensionist.

Det fortalte han på sin fødselsdag i lørdags, da BT besøgte ham på Château de Cayx. Her var det en glad og afslappet fødselar, der tog imod.

Er det som led i, at De er gået på en form for pension, at De har skruet ned for de officielle opgaver?

»Nej, vi snakker ikke om det, men som jeg siger: Det er ikke en pension, men jeg har besluttet mig ikke at deltage så meget. At være diskret. Og ikke at gøre noget officielt.«

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet fra slottet i Cayx med prins Henrik. Her spørger BTs jounalist blandt andet ind til hans pension og fraværet i kongehuset. Kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen giver desuden sin mening til kende omkring situationen, og beskriver det som 'forvirrende', og som noget der skaber 'spekulationer'. Hvad synes du? Her kan du se oversigten over Prinsens kalender i maj ...

Det får du:

  • Artikel og interview med prins Henrik: 'Jeg er ikke gået på pension'
  • Artikel om slottet i Cayx: Cayx er Prinsens åndehul
  • Kalender-oversigt: I maj havde prins Henrik tolv opgaver ...
  • Interview med kongehusekspert: 'Forvorrende udmelding'
  • Interview med Bente og John Nellemann: Vilde med vinen
  • Info: Kom tæt på Prinsen

Officielt har prins Henrik droslet ned for de officielle opgaver. Men den 82-årige prins har stadig en fyldt kalender og glæder sig over at gøre det bedste, han kan, for Danmark

Omkring årsskiftet gik prins Henrik officielt på pension. Det bekendtgjorde dronning Margrethe i sin traditionsrige nytårstale.

»Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at ’drosle ned’, til – hvis jeg må sige det på almindeligt dansk – at gå på pension,« lød det i talen, der i den grad tog prisen for årets nytårsbombe.

Selv er den 82-årige franskfødte prins dog ikke meget for at betegne sig selv som pensionist.

Det fortalte han på sin fødselsdag i lørdags, da BT besøgte ham på Château de Cayx. Her var det en glad og afslappet fødselar, der tog imod.

»Åh, man kalder det at blive pensioneret, men man bliver ikke pensioneret, når man er kongelig,« forklarede han venligt med sin velkendte franske accent.

»Men jeg har besluttet ikke at deltage så meget i de officielle pligter,« medgav han.

BT og H.K.H prins Henrik ved Le château de Caïx.
BT og H.K.H prins Henrik ved Le château de Caïx.
Vis mere

Kan De fortælle, hvilke overvejelser der lå til grund for den beslutning?

»Non, non – det er for privat,« slog han fast.

Prins Henrik fejrede sin fødselsdag sammen med nogle af sine søskende, der alle bor på den sydfranske egn, hvor de er vokset op.

Han måtte undvære sin hustru, der i går tog på sommertogt til Færøerne. En rejse, som oprindeligt havde været planlagt til sidste forår, men som blev udskudt i forbindelse med folketingsvalget i maj 2015. Og som prins Henrik oprindeligt skulle have været med på.

Er det som led i, at De er gået på en form for pension, at De har skruet ned for de officielle opgaver?

»Nej, vi snakker ikke om det, men som jeg siger: Det er ikke en pension, men jeg har besluttet mig ikke at deltage så meget. At være diskret. Og ikke at gøre noget officielt.«

’Det er min pligt’

Helt diskret bliver den farverige prins sandsynligvis aldrig. Og selvom det seneste par måneder har budt på færre offentlige optrædener, er der bestemt ikke tale om, at Prinsen har glemt sine mange protektioner.

I maj alene havde han tolv officielle opgaver ifølge kongehusets kalender.

De har jo haft en del officielle opgaver på det seneste?

»Ja, selvfølgelig. Jeg har gjort det bedste, jeg kunne for Danmark. Det er min pligt, som jeg er meget glad for,« understreger han.

Prinsens næste officielle opgave er overværelse af en koncert i domkirken i Auch, ikke langt fra Château de Cayx.

Prins Henrik fører stadig kvalitetskontrol med den vin, der bærer hans navn, selv om selve produktionen nu er bortforpagtet. Her ses han i slotsbutikken.
Prins Henrik fører stadig kvalitetskontrol med den vin, der bærer hans navn, selv om selve produktionen nu er bortforpagtet. Her ses han i slotsbutikken.
Vis mere

Cayx er Prinsens åndehul

Middelalderslottet Château de Cayx ligger godt gemt væk fra alfarvej. Der er bakkede vinmarker, så langt øjet rækker, og langt til nærmeste store by.

Det adskiller sig ikke nævneværdigt fra andre vinslotte på egnen med sit vinudsalg, men regentparrets slot skiller sig alligevel ud. Her er flere store skulpturer, både hjemmegjorte og hjembragte, og deltager man i en rundvisning, kan man opleve prins Henriks store kunstsamling i nærheden af vineriet.

Sidste år valgte prins Henrik at bortforpagte produktion og salg af sin vin fra Château de Cayx. Men vinen spiller fortsat en stor rolle på det franske middelalderslot, hvor Prinsen tilbringer meget af sin tid.

Den vininteresserede prins fører stadig kvalitetskontrol med den vin, der bærer hans navn.

»Jeg har selv udvalgt roséen,« fortalte han stolt, da BT mødte ham lørdag.

Da vi kommer tilbage dagen efter, er den udsolgt fra slotsbutikken, der foruden Prinsens vine også sælger diverse souvenirs med hans monogram.

Hvert år lægger omkring 4.000 turister vejen forbi slotsbutikken. En tredjedel af dem kommer fra Danmark og de øvrige nordiske lande.

Virginie er gift med prins Henriks privatsekretær Olivier Lescenecal og ansat på slottet. Hun tager sig blandt andet af de smukke roser. Her er hun ved at klippe friske til Prinsens soveværelse.

Ekspert: Forvirrende udmelding

Af: Uffe Jørgensen, ufjo@bt.dk

Det er ‘forvirrende’, når prins Henrik nu siger, at han ikke er gået på pension, mener kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen.

»Det er måske et spørgsmål om ord og en definition af, hvornår man er pensionist, men det er en forvirrende melding,« siger han.

Prins Henriks udmelding om, at han ikke er pensioneret, strider imod, hvad dronning Margrethe sagde i sin nytårstale, hvor hun netop brugte ordet ‘pension’.

Hvad betyder det for kongehusets omdømme, at Dronningen og Prinsen er så meget væk fra hinanden – og at der opstår forvirring om, hvorvidt Prinsen er pensioneret eller ej?

»Det betyder, at der opstår spekulationer og rygter, som ikke nødvendigvis er rigtige. Og der kan blive udviklet historier på den baggrund.
Men det er svært at sige, hvad der er op og ned i det, og hvad der er baggrunden for det,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Bente og John Nellemann er begejstrede for både prins og vin.
Bente og John Nellemann er begejstrede for både prins og vin.
Vis mere

Vilde med vinen

Mens BT er på besøg på Château de Cayx, kommer Bente og John Nellemann fra Varde forbi slotsbutikken for at købe vin.

»Folk var ikke så begejstrede for Prinsens rødvin, men da vi kom herned for fem år siden og smagte den, syntes vi, at den var fantastisk dejlig. Det er virkelig god rødvin,« fortæller John Nellemann.

Hvorfor tror I, der har været kritik af vinen?

»Jeg tror, det ligger i den danske mentalitet. Man skal helst ikke være noget særligt, bare fordi man er prins. Janteloven trives jo i bedste velgående,« siger John Nellemann.

Ægteparret er ikke bare begejstrede for prins Henriks vin, men også for Prinsen selv.

»Han virker som et utrolig begavet menneske med nogle enestående kunstneriske evner. Vi har også set hans og Dronningens udstilling på Aros i Aarhus, og hans del stod bestemt ikke tilbage for Dronningens,« mener Bente Nellemann.

Prins Henrik er kunstneren bag flere af de store skulpturer på Château de Cayx.
Prins Henrik er kunstneren bag flere af de store skulpturer på Château de Cayx.
Vis mere

Det gælder altid om at kunne se nye muligheder. Her har prins Henrik udsmykket nogle middagstallerkener, som man overvejer at sætte i produktion
Det gælder altid om at kunne se nye muligheder. Her har prins Henrik udsmykket nogle middagstallerkener, som man overvejer at sætte i produktion
Vis mere