Dansk standup er en kæmpe succes. Nu kan BT løfte sløret for, hvor store summer de mest kendte stjerner kan tjene på private arrangementer.

De kaster om sig med jokes, vrider skøre grimasser frem og er ofte specialister i at imitere kendte danskere. Det hele er dog ikke lutter latter.

At være blandt de mest talentfulde komikere er også blevet en særdeles lukrativ forretning. For nogle ligefrem en millionindustri.

Lige nu er det højsæson for mange danske komikere. Mens danske arbejdspladser slipper tøjlerne og dækker op til julebord og snaps, stormer komikere land og rige rundt for at sætte gang i festen. Lige nu er det højsæson for mange danske komikere. Mens danske arbejdspladser slipper tøjlerne og dækker op til julebord og snaps, stormer komikere land og rige rundt for at sætte gang i festen.

Ifølge Lars Eeg, der driver bookingbureauet InMusic, herunder hjemmesiden danskstandup.dk, hvor det er muligt at booke flere komikere, er der en række kendte komikere, der kan tjene helt op til 50.000 kr. for en halv time.

Læg hertil, at det med god planlægning er ganske normalt at nå tre arrangementer på en aften, der således kan kaste 150.000 kr. af sig.

»Der er 5-10 navne, som ligger på omkring 40.000 kr. plus moms. Det er meget almindeligt, at de populære komikere er ude flere gange på en dag. Det kan svinge mellem alt fra én til fem-seks gange. De optræder typisk en halv time. Der er noget transport, der skal gå op, men ofte kan de med lethed nå tre julefrokoster. Andre gange mere,« fortæller Lars Eeg.

Prisen bliver bekræftet af Jan Gintbergs manager Jakob Riis. Han oplyser, at Jan Gintberg normalt tager 50.000 kr. for en halv times optræden til en firmafest. Komikeren har dog i år måttet aflyse flere show pga. dårlig ryg.

Lars Eeg tilføjer, at der for den ypperste danske komiker-elite kan være endnu flere penge at hente:

»De dyreste ligger på over 80.000 kr. for en halv times arrangement. Men her taler vi kun om én-to stykker,« siger han, uden at nævne navne.

De allerbedste kan tjene helt op til 80.000 kr. for en halv time. Læg hertil, at det med god planlægning er ganske normalt at nå tre arrangementer på en aften.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om Danmarks bedste komikeres store økonomiske succes - Jan Gintberg, Casper Christensen, Mich Øgendahl og Frank Hvam


De kaster om sig med jokes, vrider skøre grimasser frem og er ofte specialister i at imitere kendte danskere. Det hele er dog ikke lutter latter.

At være blandt de mest talentfulde komikere er også blevet en særdeles lukrativ forretning. For nogle ligefrem en millionindustri.

Lige nu er det højsæson for mange danske komikere. Mens danske arbejdspladser slipper tøjlerne og dækker op til julebord og snaps, stormer komikere land og rige rundt for at sætte gang i festen.

Ifølge Lars Eeg, der driver bookingbureauet InMusic, herunder hjemmesiden danskstandup.dk, hvor det er muligt at booke flere komikere, er der en række kendte komikere, der kan tjene helt op til 50.000 kr. for en halv time.

Læg hertil, at det med god planlægning er ganske normalt at nå tre arrangementer på en aften, der således kan kaste 150.000 kr. af sig.

»Der er 5-10 navne, som ligger på omkring 40.000 kr. plus moms. Det er meget almindeligt, at de populære komikere er ude flere gange på en dag. Det kan svinge mellem alt fra én til fem-seks gange. De optræder typisk en halv time. Der er noget transport, der skal gå op, men ofte kan de med lethed nå tre julefrokoster. Andre gange mere,« fortæller Lars Eeg.

Andreas Bo, skuespiller og komiker - fotograferet i Glassalen i Tivoli i forbindelse med forestillingen Dirch.
Andreas Bo, skuespiller og komiker - fotograferet i Glassalen i Tivoli i forbindelse med forestillingen Dirch.
Vis mere

Ekstra højt honorar

Prisen bliver bekræftet af Jan Gintbergs manager Jakob Riis. Han oplyser, at Jan Gintberg normalt tager 50.000 kr. for en halv times optræden til en firmafest. Komikeren har dog i år måttet aflyse flere show pga. dårlig ryg.

Lars Eeg tilføjer, at der for den ypperste danske komiker-elite kan være endnu flere penge at hente:

»De dyreste ligger på over 80.000 kr. for en halv times arrangement. Men her taler vi kun om en en-to stykker,« siger han - dog uden at nævne navne.

Han forklarer, at de gode og kendte komikere ofte har arranementer alle weekender. Det er både fredag og lørdag. Især den sidste weekend i november og den første weekend i december er ifølge Lars Eeg populæere.

Den øgede efterspørgsel i juletiden er så stor, at komikerne kan tage ekstra høje honorarer, forklarer Christian Have, der via sit firma Have Kommunikation laver reklame og PR for adskillige komikere.

»I juletiden er priserne i top, det er der ingen tvivl om. Det er hovedsageligt firmajulefrokoster, men nogle komikere tager også ud og optræder i privat regi for meget velhavende folk,« forklarer Christian Have.

Booket flere år frem

En af dem, der har travlt i julen, er komikeren Andreas Bo Pedersen. Danskerne lærte for alvor komikeren og hans parodier at kende i showet Live fra Bremen, der blev vist på tv. Siden er han blevet kåret som årets tv-skuespiller og årets komiker. Han fortæller, at han allerede er booket mange år frem, hvilket er helt normalt.

»Jeg optræder til mange julefrokost-arrangementer i juletiden, og jeg synes, det er en dejlig tradition. Jeg er glad, ydmyg og stolt over at være booket som underholdning til julefrokoster i år og flere år fremover,« skriver han til BT.

En kilde med central indsigt i branchen sætter navne på nogle af de mest populære og dermed dyreste komikere. Det drejer sig især om den garvede generation, som bl.a. inkluderer Casper Christensen og Jan Gintberg, der var med på det ’tæskehold’, der i 1990erne revolutionerede fredagsunderholdningen i radioen med indslag som ’tale til nationen’ på P3 i programmet ’Tæskeholdet’.

Også Frank Hvam, der i partnerskab med Casper Christensen for alvor fik sit gennembrud i den danske sitcom ’Langt fra Las Vegas’, hører ifølge kilden til blandt de højestbetalte. Kilden, der er booker med mange års erfaring i Jylland, siger:

»I dag ligger pengene hos komikerne. Det er dem, arrangørerne prioriterer. Standup passer sindssygt godt til et arrangement som en julefrokost, hvor folk sidder ned og spiser.«

En lang liste

Listen over de komikere, der tjener godt på standup, er efterhånden lang.

»Standup har udviklet sig fuldstændig eksplosivt til noget, ingen troede muligt. Både hvad angår publikum til show og tv og det indtjeningspotentiale, der er for de enkelte kunstnere,« siger Christian Have og uddyber:

»Hvert år har man sagt, at nu kan det da ikke gå højere, men det gør det fortsat. Og det gælder både publikums interesse og priserne for optrædener ved julefrokoster og onemanshow.«

Lars Eeg fortæller, at TV2 Zulu har gjort virkelig meget for at udbrede standuppen.

»Det har været populært i så mange år, at vi har mange sindssygt dygtige komikere med rigtig meget erfaring. Det er min vurdering, at vi har et meget, meget højt niveau i Danmark.«

BT har uden held forsøgt at få en kommentar fra Casper Christensen og Frank Hvam. Det er dermed uklart, om netop de to optræder til julefrokost-arrangementer.

Guld på kistebunden

En gennemgang af nogle af landets mest kendte komikeres regnskaber bekræfter, at det går rigtig godt i den danske komik-verden. Men komikernes reelle formuer kan være større end regnskaberne afslører, da de offentlige registre ikke fortæller noget om private formuer.

Foto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

Jan Gintberg

»Kammerater!,« råbte Jan Gintberg hver fredag ud ad vinduet i programmet ’Tæskeholdet’ på P3 for 20 år siden. Det gjorde ham landskendt, og i dag optræder han hyppigt i medierne – sidste år med DR-programmet ’Gintberg på kanten’. I 2018 er han aktuel med showet ’Gintberg redder verden’. Han tager normalt 50.000 kr. for en halv times optræden til en firmafest.

  • Ejer Horsepower Produxions ApS.
  • Årets resultat i 2015: 311.384 kr.
  • Egenkapital i 2015: 621.381 kr.

Foto: ERIK REFNER
Vis mere

Casper Christensen

Har fået meget af æren for dansk standups overvældende succes. Han blev i 1995 landskendt som vært på programmet ’Husk lige tandbørsten’. Siden har han foruden stand­up lavet en lang række radio- og tv-programmer.

  • Ejer BabyRhum ApS.
  • Årets resultat i 2015: 652.326 kr
  • Egenkapital i 2015: 25.791.475 kr.

Foto: Christian Liliendahl
Vis mere

Mick Øgendahl

Har været 20 år i branchen og turnerer for tiden landet rundt med sit show ’Fest’. De fleste steder sælger han nok billetter til at optræde to gange på samme aften.

  • Ejer sammen med sin kone selskabet Unterholdning ApS.
  • Årets resultat i 2015: 2.873.164 kr.
  • Egenkapital i 2015: 23.705.062 kr.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Frank Hvam

Læste til dyrlæge i tre år, før han droppede ud og begyndte med standup. Han er især kendt fra programmerne ’Casper og mandrilaftalen’, ’Langt fra Las Vegas’ og ’Klovn’. Sidste gang, han turnerede med et onemanshow, var i 2014, men han er en eftertragtet komiker til firmafester.

  • Ejer selskabet Kvabs ApS.
  • Årets resultat i 2015: 4.254.123 kr.
  • Egenkapital i 2015: 12.851.836 kr.