Reklameskjorte af - skovmandsskjorte på. I år droppede Jakob Nusbaum tilværelsen som art director og satsede alt på sin drøm: at få danskerne til at lave mad over bål i naturen.
Morgen. Middag. Aften. Der duftede altid af mad i Jakob Nusbaums barndomshjem. Faderen satte havregrøden over før sengetid, og mens den klæbrige masse blev serveret for børnene om morgenen, stod han med den anden hånd og forberedte aftenens suppe.
Æblet falder som bekendt ikke langt, og i Jakob Nusbaums tilfælde ligger det klos op ad stammen, når det handler om mad. Farens glæde for det, vi putter i munden, smittede sønnen, og det er grundlæggende også derfor, at den 41-årige århusianer i januar måned vinkede farvel til jobbet som art director gennem 12 år.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs hele artiklen om Jakob Nusbaum, der levede livet som succesfuld art director i reklamebranchen, før han kastede sig ud i bålmad og jord på fingrene.
Reklameskjorte af - skovmandsskjorte på. I år droppede Jakob Nusbaum tilværelsen som art director og satsede alt på sin drøm: at få danskerne til at lave mad over bål i naturen.
Morgen. Middag. Aften. Der duftede altid af mad i Jakob Nusbaums barndomshjem. Faderen satte havregrøden over før sengetid, og mens den klæbrige masse blev serveret for børnene om morgenen, stod han med den anden hånd og forberedte aftenens suppe.
Æblet falder som bekendt ikke langt, og i Jakob Nusbaums tilfælde ligger det klos op ad stammen, når det handler om mad. Farens glæde for det, vi putter i munden, smittede sønnen, og det er grundlæggende også derfor, at den 41-årige århusianer i januar måned vinkede farvel til jobbet som art director gennem 12 år.
Fem måneder senere stod Jakob Nusbaum så på musikfestivalen Northside i et inferno af røg, svinefedt og ansvar. Han havde slet ikke planlagt det, men pludselig kom idéen: ‘Jeg vil sgu’ nytænke festivalburgeren, og det skal gøres med stil!’. Han kontaktede Northside Festival, og kort tid efter stod han med et stort hold af frivillige og ni opsatte bålpladser, hvorfra han langede grillede Porchetta-burgere ud til den store guldmedalje.
'Festivalens bedste burger'
En hæsblæsende festival var næsten ovre for “en total udbrændt” Jakob Nusbaum, da han var i supermarkedet for at hente vand til sine ansatte. Her faldt han over et eksemplar af dagens festivalavis:
»Jeg bladrede i avisen og nåede pludselig til en anmeldelse af min burger. Jeg læste langsomt og pludselig gik mit hjerte i stå…. ‘festivalens bedste burger’, stod der i slutningen. Jeg blev helt overvældet. Og dér stod jeg så. En fuldvoksen mand med fuldskæg og måtte fælde en tåre eller to i supermarkedet. Det hele kulminerede der,« siger Jakob Nusbaum.
De seneste fem dage havde han arbejdet 16 timer om dagen, næsten ikke lukket et øje og nok lidt grådlabil, men anmeldelsen var på en eller anden måde det endegyldige bevis på, at ‘den store beslutning’ et halvt år tidligere om at skifte branche var den rette.
I hjørnet på Jakob Nusbaums visitkort står der ‘Gourmensch’. Det er navnet på den blog, som han stiftede i 2015, og hvor den madglade mand skriver om sin passion for udendørs madlavning, og samtidig leverer opskrifter til dem, der skulle få lyst til selv at kaste sig over bålmad. I dag er ‘blog’ blevet til ‘virksomhed’, og Jakob Nusbaum tilbyder Outdoor Teamcooking kurser til virksomheder og uddannelsesinstitutioner. På kurserne bliver deltagerne rystet sammen ved at lære at lave gourmetmad over det brændende bål.
Jakob Nusbaum levede ellers livet som succesfuld art director i reklamebranchen, før han kastede sig ud i bålmad og jord på fingrene. Fra 9-17 sad han fem dage om ugen og hjalp firmaer med at visualisere den perfekte reklame, der brænder sig fast på modtagerens nethinde. Nu går Jakob Nusbaums arbejdsdage skiftevis med at få overstået administrative og praktiske ting på kontoret, så han kan komme ud i naturen og holde kurser om bålmad for alt fra skoleelever til medarbejdergrupper. To forskellige hverdage, der dog til tider kan minde om hinanden:
»Jeg er mere fri nu og kan styre min egen hverdag, men ellers har jeg taget meget med fra mit job som art director. Da jeg lavede reklamer, handlede det jo om formidling, og det samme gør Gourmensch, når jeg står og lærer deltagerne om gode råvarer og prøver at inspirere dem til at lave mad fra bunden.«
Elevatorblikket afslører store vinterstøvler, armygrønne bukser, skovmandsskjorte og et stort fuldskæg, før den klassiske sixpence sætter et sidste punktum. Der er mere overlevelse end reklamemand over Jakob Nusbaum – version 2016.
»Og så er jeg blevet en gladere mand,« siger Jakob Nusbaum, mens han sætter dit mobile køkken op på Moesgård Strand syd for Aarhus.
Der kommer hurtigt fut i bålet, og den store støbejernsgryde er fundet frem. Den røde jomfruhummer får selskab af en god cognac, og sekunder efter står det hele i flammer. Hummerbisque er på menuen.
Den hjemmelavede hummerbisque smager langt bedre end det, man normalt forbinder med bålmad. Det behøver dog ikke være eksklusivt, for så længe man bare gør sig lidt umage med maden, giver bålet det sidste ryk:
»Mad smager bare bedre, når man laver det sammen med gode mennesker over bålet. Det skaber sammenhold og nærvær, og så kan man også få en fantastisk kulinarisk oplevelse,« siger en smilende Jakob Nusbaum.
Generelt har Gourmensch-stifteren svært ved at skjule sit smil, når han snakker om to ting: bålmad og sine to drenge på 9 og 12 år. Og den kærlighed, han har for mad, skal gives videre. Det betyder bl.a. at de to knægte tidligt har fået frie tøjler i køkkenet, også selvom resultatet sommetider var “frygteligt”:
»Første gang jeg lod min ældste søn lave mad som 2-årig, skulle vi have panerede fladfisk. Jeg gav ham hele ansvaret, og det endte med ‘fiskemüsli’. Vi spiste det, og han var stolt. Når man vil lære børn at lave mad, handler det nemlig mere om processen end resultatet. Hvis ikke de får lov at lege og fejle, så bliver de aldrig gode og glade for madlavningen. I dag er det kommet til, at jeg sommetider bliver mødt af en tre-retters fra mine sønner,« siger Jakob Nusbaum.
Og børnene er vigtige i hele bålmads-snakken, mener han. Ifølge Jakob Nusbaum burde flere familier tage hinanden i hånden og tænde et bål. Så får man nemlig en helt speciel ro sammen uden iPads og TV. Det kan ikke tælles på to hænder, hvor mange gange han selv har tvunget sine børn med ud i naturen og så sent som denne morgen, hvor vi mødes, var der afkast, da han havde spurgt sine drenge, hvor de ville hen på ferie. Solferie i Spanien, fodboldtur til England eller den store tur til USA? Ingen af dem:
»Far, kan vi ikke tage på kanotur i Sverige,« spurgte de i stedet.
