De små langfingrede flagermus spiser ikke blot sværmende insekter. Ny forskning viser også, hvordan de kan ændre jagtmetode for at fange små fisk. Langfingrede flagermus er insektædende, men flagermusene kan, som de eneste flagermus i Europa, også fange fisk. Det fandt forskere ud af i 2003.
Nu kaster forskningen nyt lys over et af de mest tilpasningsparate pattedyr på hele kloden.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om den nye forskning inden for langfingrede flagermuse.
De små langfingrede flagermus spiser ikke blot sværmende insekter. Ny forskning viser også, hvordan de kan ændre jagtmetode for at fange små fisk.
Langfingrede flagermus er insektædende, men flagermusene kan, som de eneste flagermus i Europa, også fange fisk. Det fandt forskere ud af i 2003.
Nu viser ny forskning, hvordan flagermusene har lært at fiske, og hvordan jagtteknikker er forskellige mellem langfingrede flagermus, som spiser fisk, og langfingrede flagermus, som udelukkende holder sig til insekter. Det på trods af at det er én og samme art.
Forskningen kaster nyt lys over et af de mest tilpasningsparate pattedyr på hele kloden.
»Vores forskning viser, at langfingrede flagermus har en iboende evne til at fange fisk. Vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvordan disse evner er opstået, men vores studie giver et indblik i mekanismerne bag fiskeri blandt flagermus,« fortæller en af forskerne, postdoc Ostaizka Aizpurua Arrieta fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.
I det nye studie har forskerne undersøgt to forskellige grupper af den langfingrede flagermus i Valencia-regionen i Spanien.
Den ene gruppe er udelukkende insektædende, mens den anden gruppe lever i nærheden af en golfbane, hvor der er en lille sø med fisk, som forskerne tidligere har observeret, at flagermusene fisker i.
For at undersøge forskelle i flagermusenes fiskeevner, lavede forskerne et forsøg, hvor de studerede flagermusene, mens de forsøgte af fange objekter under vandspejlet, der dels lignende fisk og dels lignende insekter.
Undersøgelsen viste, at de udelukkende insektædende flagermus også forsøgte at fange de fiskelignende objekter i vandet. Men de var slet ikke lige så gode til det, som de fiskespisende flagermus.
»De fiskespisende flagermus lavede dybere og længere tag ned i vandet, når de skulle fange fisk sammenlignet med de udelukkende insektædende flagermus. De var altså klart bedre til at fange fisk.«
»Det interessante er dog, at de insektædende flagermus øjensynligt også kan fiske eller lære at fiske, omend de ikke har udviklet deres evner i samme grad. Derimod har de fiskespisende flagermus lært at mestre deres færdigheder,« siger Ostaizka Aizpurua Arrieta.
Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål omkring de langfingrede flagermus’ evner for at fiske.
Eksempelvis har man kun observeret fiskende flagermus i kunstige søer, som er bygget i 2002.
»Det er interessant at se, at så snart der kom søer med disse tætte stimer af insektædende overfladefisk, begyndte flagermusene at fiske. Hvordan de i forvejen vidste, hvordan de skulle gøre, mangler vi stadig at finde en videnskabelig forklaring på,« siger Ostaizka Aizpurua Arrieta.
Forskeren ved heller ikke, hvordan flagermusene lærer at gå fra at fange insekter til at fange fisk. Det kan både være ved at lære det fra andre flagermus, men det kan også være, at de blot skal øve sig.
»Vi ved ikke, hvordan læringen faktisk foregår, og begge muligheder er åbne. Det kunne være interessant at lave et studie, hvor man observerer flagermus over tid, mens de lærer at fiske,« siger Ostaizka Aizpurua Arrieta.
