Med hjælp fra FNs kontor for ’anliggender vedrørende det ydre rum’ opfører dokumentarfilm generalprøve for, hvad der vil ske den dag, aliens kommer på besøg.
Vi har set det på film igen og igen. Store brag fra Hollywood om, hvad der vil ske, når de kommer. De fremmede. Aliens.
Der er ’E.T.’ udgaven, hvor det nuttede rumvæsen er så heldig at møde drengen Elliot. Der er Tim Burtons ’Mars Attacks’ med Jack Nicholson, hvor de er knap så kære. Og så er der alle de andre film, der ligger dér imellem. Film, der fodrer menneskets største drøm om, at vi ikke er alene. Og skaber frygt for, hvem de andre er, og hvad de vil os.
Men det er ikke kun Hollywood, der er besat af aliens. Også FN tager dem dybt alvorligt og har et helt kontor dedikeret til sagen. Kontoret for ’Anliggender vedrørende det ydre rum’.
Det har en dansk instruktør lavet en film om - og han har fået FN samt en række eksperter med på legen, så de faktisk i filmen forholder sig til, hvad vi gør, »når« vi får besøg fra en anden planet.
For at læse artiklerne i denne artikelpakke skal du være logget ind på BT PLUS. Abonnement koster 29 kr. per måned - første måned er gratis (uden binding) - og giver dig adgang til tusindvis af afslørende artikler, overraskende indblik og hjælpende guider.
Vi har set det på film igen og igen. Store brag fra Hollywood om, hvad der vil ske, når de kommer. De fremmede. Aliens.
Der er ’E.T.’ udgaven, hvor det nuttede rumvæsen er så heldig at møde drengen Elliot. Der er Tim Burtons ’Mars Attacks’ med Jack Nicholson, hvor de er knap så kære. Og så er der alle de andre film, der ligger dér imellem. Film, der fodrer menneskets største drøm om, at vi ikke er alene. Og skaber frygt for, hvem de andre er, og hvad de vil os.
Men det er ikke kun Hollywood, der er besat af aliens. Også FN tager dem dybt alvorligt og har et helt kontor dedikeret til sagen. Kontoret for ’Anliggender vedrørende det ydre rum’.
Det har en dansk instruktør i sin nye dokumentarfilm nu sat på den ultimative prøve: Generalprøven for menneskets første møde med intelligent liv fra rummet.
At der overhovedet findes sådan et kontor, er det nok de færreste af os, der overhovedet ved. Det gjorde instruktør Michael Madsen heller ikke, indtil han i 2010 faldt over en historie om, at astrofysiker og direktør for førnævnte kontor Mazlan Othman af FN ville blive udnævnt til menneskehedens ambassadør ved et sådant første møde med rumvæsener, at hun skulle være kvinden, der gik foran alle os andre og bød velkommen.
Historien viste sig at være en and, men nåede at tænde en flyvsk idé i Michael Madsens hjerne. For hvad nu hvis? Fandtes der så overhovedet en nødplan, en beredskabsplan i Unoosa, som kontoret for ’Anliggender vedrørende det ydre rum’ kaldes.
Eksperterne er ikke i tvivl
»For de fleste eksperter er ikke i tvivl om, at universet er fuld af civilisation på alle mulige stadier,« siger Michael Madsen.
Unoosa ligger i den østrigske hovedstad Wien og har eksisteret siden 1962. Det var den kolde krig og opsendelsen af det første rumskib Sputnik, der fik FN til at tage affære. Tanken om, at en krigsskueplads nu ville være en mulighed i rummet, kaldte på handling.
Og lige siden har de overvåget alt, hvad der foregår derude i rummet, og megen forskning fokuserer på, om hvorvidt der er liv eller ej.
Men en plan har de ikke! Det fandt Michael Madsen ud af, da han kontaktede dem angående sin film-idé.
Flygtninge vigtigere end invasion
»Det overraskede mig virkelig, for emnet blev faktisk diskuteret i FN i 1977, hvor mange mente, at der netop burde være et beredskab. Så det er pudsigt, at man har et kontor, som anerkender, at intelligent liv fra rummet muligvis kan være ødelæggende for menneskeheden, eller i hvert fald sætte os på en meget hård prøve, og alligevel har de ikke en plan.
Deres argument er, at det er for spekulativt. At man overfor den daglige flygtningestrøm ikke kan forsvare at sidde og spekulere på, hvad der vil ske, hvis der en dag kommer et skib fra rummet,« siger Michael Madsen.
Neutrale rumnørder
Kontoret, som har et sted mellem 30 og 40 ansatte, er et neutralt kontor, hvis mission altså primært er at holde øje med rumskrot og alle opsendelser i rummet. Men det er også en meget nørdet arbejdsplads, hvor stakkevis af ’Star trek’ og anden sci-fi ligger rundt omkring på kontorerne. Mange af de ansatte er ifølge Michael Madsen sci-fi-entusiaster, som drømmer om selv at komme derud. I rummet.
Jordens ødelæggelse sandsynlig
Under sin research til filmen fik Michael Madsen fra anden side understreget, hvor grotesk det er, at der ikke findes en beredskabsplan. For via interview med bl.a. tidligere CIA-agenter erfarede han, at højtstående militærfolk og diplomater har holdt møder, hvor forskellige scenarier er blevet gennemspillet og konsekvensberegnet.
»Og ud af 71-72 mulige udfald var de 67-68 negative, altså scenarier der førte til Jordens ødelæggelse,« siger Michael Madsen.
»Problemet med den slags spekulationer er selvfølgelig, at det er spekulationer. Sandsynligheden for et møde med andet liv er lillebitte. Til gengæld er indvirkningen enorm, hvis det sker.«
Kun et spørgsmål om tid
Hans film ’Besøget – Et møde med det ukendte’ opererer ikke med hvis. Men med når.
Og det er lykkedes ham at få ikke alene Unoosa til at lege med. Men også en række højtstående eksperter fra hele verden.
»Jeg har prøvet at få folk med, som jeg er overbevist om vil blive inddraget, når det sker,« siger Michael Madsen om sine eksperter, som er alt fra en astrobiolog, en teolog, en rum- og meta-lovforsker til militær og kommunikationseksperter.
»For dem har det været den sjoveste, men også mest alvorlige leg at lege. Hvor de har været nødt til at forholde sig til det ultimative scenarie. Til mødet med det ukendte.
Jeg har tænkt det som en generalprøve, som en arbejdshypotese. Men det er klart, at hvis de lander på en mark i Ikast og måske taler med køerne som de første, eller er så heldige, at det er et barn eller et gammelt menneske, der møder dem med en umiddelbarhed og åbenhed, så vil scenariet nok blive et helt andet,« siger Michael Madsen.
Filmen har premiere 2. september. Samme dag som Andreas Mogensen skriver historie ved som den første dansker at rejse ud i rummet.
Universets herrer
Det har altid fascineret mennesket. Tanken om der findes liv derude.
Derfor bruges der milliarder af dollar på at forske i rummet. Netop i forsøget på at finde det svar, som for altid vil ændre vores opfattelse af, hvem vi er. Mennesket.
Men er der liv derude, har vi – mennesket – så overhovedet ret til at invadere deres.
»Har vi ret til at lande på Mars? Tilhører solsystemet os? Hele universet?« siger instruktør Michael Madsen, som undrer sig over, at det emne diskuteres så lidt. »Der er nogle etiske og moralske dilemmaer, som slet ikke bringes op.
Blandt dem er, om vi i vores jagt efter ny viden kommer til andre planeter med smitte? Netop fremmede bakterier er noget af det, som vi selv er allermest følsomme overfor. Alligevel sender vi vores egne ud i universet. Bakterier, som kan destruere fremmed liv.
»Når det er sagt, forstår jeg godt vores fascination. Det er jo det mest grundlæggende spørgsmål overhovedet og det største, vi nogensinde kommer til at stå overfor. Og en bekræftelse på andet liv vil være fantastisk. Og det modsatte vil være skrækkeligt. For så er vi bare alene. Og er vi så bare et tilfælde? Er det hele bare tidsfordriv? Hvad er så meningen med det hele,« spørger Michael Madsen, som tror på liv derude.
»Nu har vi lyttet på rummet i 50-60 år og sendt ting ud. Så hvorfor hører vi ikke noget? Der er dem, der siger ’de er her allerede’, men et andet svar kunne være, at de ved godt, at vi er her, men tænker ’de er for rædselsfulde, dem gider vi ikke have noget at gøre med’.« suss
