Tonen i den offentlige debat er så hård, at almindelige mennesker opgiver at dele deres meninger. Det bringer demokratiet i fare, mener forsker, der vil have os til at lytte mere til hinanden

Da Cille Rosentoft og hendes mand besluttede sig for tage deres børn ud af skolen og sejle jorden rundt i to år, fortalte de deres historie til DR for at ‘inspirere andre til at gå efter deres drøm’. Men det, der blot skulle have været et uskyldigt indlæg om deres forestående rejse, placerede familien Rosentoft i et veritabelt skydetelt som målskive for andres holdninger og nedladende kommentarer.

‘Tåbeligt’.

‘Egoistisk’.

‘Jeg håber ikke, at de forventer at komme på overførelsessindkomst, når de kommer hjem’.

‘Man finder jer sikkert snart på havets bund, ’ lød nogle af kommentarerne.

Det er skadeligt for vores oplyste demokrati, at det har så store menneskelige konsekvenser at fortælle om sine holdninger og egne valg i livet.

Det er tragisk for demokratiet, hvis ganske almindelige mennesker ikke tør dele deres historier, fordi de risikerer at blive sendt en tur i gabestokken eller få deres privatliv og personlige økonomi endevendt af medierne.

Men historierne er ifølge professoren vigtige at få frem i debatten, fordi de diskuterer, hvordan vi lever vores liv, og hvordan vi skruer vores hverdag sammen.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan vi skal lære at forholde os konstruktivt til den offentlige debat. Ifølge forskerne er det ekstremt skadeligt for vores ellers velfungerende demokrati, når danskerne bruger den offentlige debat som verbal skraldespand.


Tonen i den offentlige debat er så hård, at almindelige mennesker opgiver at dele deres meninger. Det bringer demokratiet i fare, mener forsker, der vil have os til at lytte mere til hinanden

Da Cille Rosentoft og hendes mand besluttede sig for tage deres børn ud af skolen og sejle jorden rundt i to år, fortalte de deres historie til DR for at ‘inspirere andre til at gå efter deres drøm’. Men det, der blot skulle have været et uskyldigt indlæg om deres forestående rejse, placerede familien Rosentoft i et veritabelt skydetelt som målskive for andres holdninger og nedladende kommentarer.

‘Tåbeligt’.

‘Egoistisk’.

‘Jeg håber ikke, at de forventer at komme på overførelsessindkomst, når de kommer hjem,’ lød nogle af kommentarerne.

Flere hundrede mennesker gav deres mening om familien til kende, og selvom der var mange positive kommentarer imellem, gav en del danskere også deres galde frit løb.

Nogle mente, at Cille og Christian Rosentoft er dårlige forældre, fordi de tager deres børn ud af skolen. Andre spurgte, hvad de egentlig bildte sig ind. Én mente endda, at de var nogle ’nasserøve, der ikke ville bidrage til det danske samfund’.

De mange spydige indlæg kom bag på Cille Rosentoft.

»Jeg blev mildest talt chokeret og forskrækket over alle de negative kommentarer om os og vores liv. Den værste kommentar kom fra en person, der skrev: ‘Man finder jer sikkert snart på havets bund’. Det var decideret ondskabsfuldt og ikke noget, som mine børn skal læse,« forklarer Cille Rosentoft, der i dag tænker meget mere over, hvad hun har lyst til at fortælle om familiens rejse.

Folkedomstolen

En anden, der for nylig har været en tur i folkedomstolen, er advokat Eva Persson. For en måned siden fortalte hun sin historie i Berlingske, om hvordan hun som selvstændig erhvervsdrivende havde valgt ikke at holde traditionel barsel med sit nyfødte barn. Fremfor at gå på orlov valgte hun vennerne og sig selv fra for at fokusere udelukkende på sin søn og sin karriere. Som selvstændig kunne hun tilpasse sit arbejde med babyrytmik om morgenen, hjemmearbejde og et sovende barn på kontoret om eftermiddagen.

Det fik debat-Danmark til tasterne for at fortælle deres ærlige mening om Eva Persson og hendes valg. Mange mente, at hun var en dårlig mor, og de var ikke blege for at fortælle hende det.

»Det, som har overrasket mig mest, er, at vi føler os berettiget til at dømme hinanden, uden overhovedet at kende hinandens historie. Det er vigtigere at få mig ned med nakken end at forholde sig til det, det hele drejer sig om – nemlig kvinders ret til at vælge. Måske er det fordi, det bare er nemmest at mene, at jeg har fravalgt min søn. Det er åbenbart ikke rigtig til at bære, hvis jeg rent faktisk mestrer at balancere arbejds- og privatliv, altså både kan være mor og passe mit arbejde. I jantelovs-Danmark kan vi ikke det hele. Tvivlen skal under ingen omstændigheder komme nogen til gode.« siger Eva Persson.

Eva Persson
Eva Persson
Vis mere

Hun har svært ved at forstå folks opførsel og retorikken i debatten.

»Jeg prøver at lære min søn at vise respekt og tolerance over for andre mennesker og deres valg. Hvad prøver de mennesker, som på baggrund af én artikel i Berlingske mener at vide, at jeg er en dårlig mor, at lære deres børn,« spørger hun.

Skader demokratiet

Ifølge professor i kommunikation ved Aalborg Universitet Thomas Ploug er Cille Rosentofts og Eva Perssons oplevelser noget, der desværre følger med, når man deltager i den offentlige debat.

Men det er skadeligt for vores oplyste demokrati, at det har så store menneskelige konsekvenser at fortælle om sine holdninger og egne valg i livet.

»Det ender med, at det kun er de hårdhudede kynikere og mennesker, som kan klare verbale tæsk, der deltager i debatten. Det er et omfattende demokratisk problem, fordi vi risikerer, at den offentlige og meningsdannende debat kun er for én type mennesker og ikke repræsentativt for hele samfundet. Vi vil ikke have en spredning på køn, alder, uddannelse eller geografi, det vil vores demokrati lide under. Fordi vi vil mangle holdninger fra bestemte samfundsgrupper,« forklarer han.

Det er tragisk for demokratiet, hvis ganske almindelige mennesker ikke tør dele deres historier, fordi de risikerer at blive sendt en tur i gabestokken eller som i Eva Perssons tilfælde få deres privatliv og personlige økonomi endevendt af medierne.

Men historierne er ifølge professoren vigtige at få frem i debatten, fordi de diskuterer, hvordan vi lever vores liv, og hvordan vi skruer vores hverdag sammen.

»I en ordentlig debat hjælper vi hinanden med at blive klogere ved at dele historier om det samfund, vi lever i. På baggrund af argumenter og dokumentation finder vi sammen nogle værdier, der er vigtigere end andre. Derfor er det så vigtigt, at vi får synspunkterne frem, for at vi alle kan blive klogere og i bedste fald mere oplyste,« siger Thomas Ploug.

Overrasket over angreb

Cille Rosentoft og hendes mand havde sagt ja tak til, at Danmarks Radio kunne lave en lille programserie om, hvad der sker i en familie, der bryder med hverdagen og rejser ud i verden. Serien skulle både vise tankerne inden turen, undervejs, og hvordan de havde det, efter de kom hjem igen.

Men efter Cille Rosentoft havde modtaget de negative og nedladende kommentarer, der rørte hende dybt, og som betød, at hun havde svært ved at nyde den første del af deres tur, ringede hun til Danmarks Radio. For hun var ikke længere sikker på, at hun ville deltage i programmet.

»Journalisten forklarede mig, at det var en del af gamet, og at jeg skulle fokusere på alle de positive udmeldinger, folk også kom med,« siger hun.

Men det var svært. Hun havde allerede stået på mål over for venner og familie, der også havde en mening om familiens forestående sejltur. Men for Cille Rosentoft var det mere okay, at de havde en mening, fordi de kender hende.

»Men at fremmede mennesker ville skyde mod os med sådan nogle vilde kommentarer, var jeg slet ikke forberedt på.«

Til trods for oplevelsen har familien dog valgt at fortsætte samarbejdet med DR og sender små film hjem om deres tur.

Eva Persson har derimod foreløbig sagt nej tak til de mange tilbud fra forskellige medier, som gerne vil uddybe hendes historie.

»Når det er sagt, skal ingen bestemme, hvad jeg skal udtale mig om. Det synes jeg faktisk, at ligestillingsdebatten er for vigtig til. Den handler ikke om mig, men om kvinders muligheder for at vælge selv. Det er åbenbart et stort tabu, som visse kvinder tilsyneladende selv er med til at fastholde,« siger Eva Persson.

Regler for debat

En mand, der på Facebook er vant til at dele sine synspunkter med flere tusinde mennesker dagligt, er dj og tv-/radiovært Dan Rachlin. Han er ikke bange for at sætte emner på dagsordenen, der kan bringe sindene i kog, og har for længst taget en beslutning om, at han er okay med at dele vandene. Selvom Dan Rachlin betegner sig selv som mere hårdfør end de fleste, kan han sagtens forstå, at folk ikke har lyst til at deltage i den offentlige debat med risiko for at blive angrebet personligt. På hans Facebook-væg, bliver der ofte delt verbale lussinger ud, og tonen kan ifølge ham selv blive en anelse ‘Nationen-agtig’.

Dan Rachlin
Dan Rachlin
Vis mere

På Dan Rachlin´s væg må man meget og mene meget, for det synes han er vigtigt. Ifølge ham er det et privilegium at have en stemme i debatten om store, samfundsrelevante og politiske emner. Han har dog tre regler. Følger hans læsere ikke dem, så er det ud – uden varsel. Reglerne er simple:

Ingen trusler. Igen racisme. Ingen nedladende kommentarer om ham som person.

»Jeg lægger ikke Facebook-væg til udtalelser som: ’Hvad ved en falleret dj om det ene eller andet?’ Det kan man mene, men jeg gider ikke have det stående på min væg.«

Selvom han mener, han er mere hårdfør end de fleste, gør det alligevel noget ved ham, når udtalelserne bliver voldsomme og personlige.

»Jeg er jo ikke immun over for personlige angreb som at få smidt i hovedet, at jeg er falleret og afdanket. Det afholder mig ikke fra at deltage i debatten, men man skal være lidt tykhudet for at være med her,« forklarer han.

Ti stille og lyt

Thomas Ploug mener, at vi skal til at holde mund og lytte lidt mere til, hvad andre siger.

»Denne her råbe-kultur er skadelig for demokratiet. Vi skal indgå i et forpligtende fællesskab, hvor vi begynder at lytte. Selvom vi ikke bryder os om den andens holdninger, skal vi lytte for at blive klogere på hinanden. Det er ikke sikkert, vi bliver enige, og det er fint,« fortæller Thomas Ploug.

Forskeren mener, at hele ‘like’-kulturen og de sociale medier har givet os oplevelsen af, at vi kan sige hvad som helst til hvem som helst uden konsekvenser.

Vil vi skabe en sund debatkultur, skal vi i holde op med at mene så meget, og fokusere på de ting, der er gennemtænkte.

»Der er for lidt dokumentation og for mange påstande. Det er bare galde og udokumenterede holdninger. Vores demokrati lider for alvor, når vi holder op med at lytte til hinanden. Har du ikke noget nøje gennemtænkt at sige, så nyd historien, men ti stille.«

Fire andre indlæg der fik debatten til at gå amok

Anja Dalgaard Østerby
Anja Dalgaard Østerby
Vis mere

Du er: ’Mor til en luder’

For nylig forsvarede Anja Østerby sin datter på et debatforum. Forhistorien var, at datteren ikke ville at sende et nøgenbillede til en dreng på 16 år.
Datteren blev derefter svinet til i et lukket forum på Facebook med 20.000 brugere og blev bl.a. kaldt for luder. Da Anja Østerby blandede sig i debatten og sagde, at hendes datter havde gjort det helt rigtige ved ikke at sende billeder til drengen, fik hun selv samme behandling.
Hun modtog over 500 beskeder, nogle af dem sendt fra børn helt ned til ni år gamle, der bl.a. kaldte hende mor til en luder.

Anne Deppe
Anne Deppe
Vis mere

I er: ’To dum-naive kællinger’

Blogger Anne Deppe lavede i august sidste år en indsamling til fordel for flygtninge, der var gået i land på Lesbos i Grækenland. Sammen med en veninde samlede hun en masse tøj samt penge ind og sejlede det med container afsted mod Grækenland.
Den indsamling gjorde også debatten hed. Nogle mente, at hun skulle koncentrere sig om de hjemløse og ældre i Danmark. Andre kaldte initiativtagerne for ‘to dum-naive kællinger, der tager røven på dum-naive danskere’, og mange mente, at nu havde de ’vist fået den berømmelse, der var målet for dem’.

Debatten om Mohamad Al Jawerheri, der blev fyret fra Bilka i Næstved, kører på sit højeste onsdag den 30. december. Mohamad Al Jawerheri fotograferet nær sit hjem i Næstved.
Debatten om Mohamad Al Jawerheri, der blev fyret fra Bilka i Næstved, kører på sit højeste onsdag den 30. december. Mohamad Al Jawerheri fotograferet nær sit hjem i Næstved.
Vis mere

Du er: ’Absurd’

En debat mellem den 17-årige gymnasieelev Mohamad Al Jawerheri fra Næstved og flere medlemmer af Facebookgruppen ‘Ja til frihed, nej til Islam’, førte i december sidste år til, at Mohamad Al Jawerheri blev fyret fra Bilka. I gruppen havde han argumentert for, at Islam betyder fred, og at halvtreds pct. af alle muslimer ikke følger sharia-loven.
Han blev herefter kaldt for terrorist-tilhænger og modtog trusler. Bl.a. skrev den 17-årige: ’Mine holdninger er demokratiske og i overensstemmelse med grundloven. Jeg har ingen sympati med terrorister, og som mange andre fredelige muslimer går jeg i skole, får en fremtid og forhåbentlig børn, der bliver her for evigt... så I får os aldrig ud’
Det førte bl.a. til følgende reaktioner: ’Jeg græmmes over, at vi har sådanne væsener (muslimer) som dig i samfundet’ og ’Du er absurd og en af grundene til, at den danske befolkning ikke er glade for muslimer’. Efterfølgende klagede flere til hans arbejdsplads, og han mistede sit job i Bilka. Mohamad Al Jawerheri blev senere tilbudt genansættelse, men takkede nej.

AnneMette Karstad blandede sig i debatten og blev hængt ud.
AnneMette Karstad blandede sig i debatten og blev hængt ud.
Vis mere

Du er: ’Samfundsnasser’

Anne-Mette Karstad fik debatten til at gå amok i februar i år, da hun fortalte, at hun havde sagt sit gode job som grafisk designer op, fordi hun gerne ville være mere sammen med sit barn og hente datteren før kl 15 hver dag.
Hun havde derfor i en tre-årig prioriteret sin familie og sit barns trivsel fremfor sit job. Det førte til ramaskrig og personangreb fra to feministiske debattører, der mente, at Anne-Mette Karstad var ’samfundsnasser’, ’naiv’ og ’doven’. Selvom hun trak sig tilbage for egen regning, var der alligevel én, der mente, at hun ’udnyttede SU-reglerne til at få staten til at finansiere sit babygilde’.