En dag i maj 2008 ringer tip-telefonen på Se og Hørs redaktion ude det gamle Aller-hus i Valby. Tip-telefonen er chefredaktør Henrik Qvortrups opfindelse og er til for, at danskere kan ringe ind og fortælle, hvad de ved om kendte og kongelige. ‘Stikker-linjen’ bliver telefonen også kaldt. For der er kontant belønning til danskerne, hvis de har et godt tip eller et afslørende billede. Op til 10.000 kr. - og en gang om året belønner Se og Hør årets tip med 100.000 kr.
Redaktionssekretær Peter Bugge tager tip-telefonen. Peter Bo Henriksen er i den anden ende af røret. Han har et tip om prins Joachim og prinsesse Maries bryllupsrejse, lader han forstå.
På redaktionen sidder den journalist, Kasper Kopping, der har prins Joachim som stofområde. Peter Bugge giver Kasper Kopping telefonen. Den første kontakt mellem journalisten og ‘tys-tys-kilden’ er skabt.
Prinsens bryllupsrejse
Hvor længe Kasper Kopping og Peter Bo Henriksen taler sammen, og hvad der konkret bliver sagt, er uklart, men samtalen viser sig at være alle minutterne værd for den energiske journalist med forside-ambitioner.
Få uger efter det kongelige bryllup i Sønderjylland kan Se og Hør over seks sider - og som eneste danske medie - bringe billeder og reportage-artikler om det nygifte prinsepars bryllupsrejse i Canada.
Peter Bo Henriksens oplysninger har holdt vand. Og det er første gang, at hans detaljerede kreditkort-oplysninger bliver brugt i Se og Hør-regi.
Stor eufori på redaktionen
På redaktionen i Valby er euforien stor. Kasper Kopping har med sin bryllupsreportage og interview med de nygifte royale i flyveren på vej til København gjort et scoop af de helt store - og nok så vigtigt er Se og Hør kommet i kontakt med en mand, som kan levere oplysninger som ingen andre.
Chefredaktør Henrik Qvortrup vurderer, at mulighederne med denne kilde er nærmest uendelige. For nu kan de kendte ikke længere gemme sig. Uanset hvor i verden de rejser hen, skal de bare bruge deres Mastercard eller American Express Card én gang, så kan Se og Hørs nye kilde spore dem.
I løbet af sommeren går Peter Bo Henriksen ind gennem dørene til Aller Medias tidligere hovedsæde på Vigerslev Allé i Valby i København. Kun en kort gåtur fra sit hjem på den anden side af Toftegårds Plads i den københavnske bydel.
Hurtigt bliver han ført ind på Henrik Qvortrups kontor, hvor chefredaktøren, Kasper Kopping og Peter Bo Henriksen sætter sig ved bordet og taler om det, der skal blive et fast samarbejde i tre år.
Men de er uenige om prisen. Henrik Qvortrup tilbyder Peter Bo Henriksen 5.000 kr. om måneden for at ‘stå til rådighed’, men det er ikke nok. Peter Bo Henriksen vil have 10.000 kroner. Sort. Dét giver de hinanden håndslag på.
Pengene skal udbetales hver måned. De bliver de i en kuvert, som Peter Bo Henriksen henter i den røde murstensbygning, hvor Se og Hørs redaktion ligger.
Kassen med kontanter
Han afleverer bilag for det, som en redaktion som Se og Hørs kan forsvare at have udgifter for - det vil sige f.eks. restaurantbesøg og gadgets. Pengene, som han får i hånden, tages fra kassen med kontanter, der er på redaktionen. På den måde kan bilagene attesteres og køres igennem Aller Medias bogholderi.
Efter mødet denne sommerdag i 2008 er ‘Q’, som den skaldede chefredaktør kaldes på redaktionen, i særdeles godt humør. Det er Peter Bo Henriksen formentlig også.
