Han var en af modstandskampens store profiler. Under dæknavnet Flammen udførte Bent Faurschou Hviid spektakulære angreb mod besættelsesmagten. For 70 år siden fik hans liv en dramatisk ende.
Tirsdag den 10. juli 1945 blev frihedskæmperen Bent Faurschou Hviid bisat fra Holmens Kirke. Mange vil sikkert ikke genkende navnet, men det er Flammens borgerlige navn.
Opret abonnement på PLUS og læs hele historien om modstandskæmperen Flammen. Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. måned er gratis - herefter kun 29 kr. pr. måned uden binding.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Tirsdag den 10. juli 1945 blev frihedskæmperen Bent Faurschou Hviid bisat fra Holmens Kirke. Mange vil sikkert ikke genkende navnet, men det er Flammens borgerlige navn.
Flammen er en af de to hovedpersoner i filmen ’Flammen & Citronen’ fra 2008. Begge er også kendt fra mange beretninger om aktioner foretaget af modstandsorganisationen Holger Danske.
I filmen følger man Flammen og Citronen i 1944. Er det så sandheden, man ser? Mange af scenerne bygger på virkelige begivenheder, men tilpasset mere eller mindre, da alle de mange timer, hvor modstandsfolk ventede eller observerede, er skåret væk af hensyn til publikum.
Flammen, der gik aktivt ind i modstandsbevægelsen i 1943, var i gang med en bred, længerevarende uddannelse. Han skulle videreføre familiens hotelpension Birkegaarden i Asserbo.
Da Citronen (Jørgen Haagen Schmith) kom tilbage fra Sverige i slutningen af december 1943, indledte de det samarbejde, der senere er blevet meget omtalt.
De foretog sammen flere likvideringer, sprængstofattentater, og de fik fat i tyske køretøjer.
Tyskerne var selvfølgelig særlig opmærksomme på de biler, der bl.a. var hentet i garagerne under det tyskbesatte Vesterport. Flere gange blev de opdaget, selv om de havde ændret farve og nummerplade på et køretøj. Det lykkedes dem at slippe væk bl.a. takket være deres lokalkendskab.
Både Flammen og Citronen hjalp organisation ’1944’ ved et større angreb på Schalburgkorpsets hovedkvarter i København i sommeren 1944.
Flammen deltog i sabotager mod B&W og i lighed med Citronen, var Flammen også aktiv med transporter mellem Danmark og Sverige.
Oktober 1944
I midten af oktober 1944 var Flammen på opgaver i Østjylland. Han var ellers blevet bedt om at likvidere en højtstående tysk SS-officer i København, men den opgave blev den 14. oktober løst af en af hans kontakter. Medens han var i Jylland, døde Citronen på Jægersborg Allé 184 i Gentofte i kamp mod tyske polititropper.
Først da Flammen kom tilbage til København, hørte han om Citronens skæbne. Flammens store våbenarsenal, der var anbragt i villaen hos Citronen, gik tabt, og han var meget optaget af at skaffe nye våben, så han kunne fortsætte kampen.
Den sidste dag
Onsdag den 18. oktober spiste han frokost med Lis Bomhoff i København. Lis Bomhoff var kendt i København, da hun sammen med sin første mand, Preben Nielsen, havde haft danseskole flere steder i København, bl.a. i Richshuset.
Lis og hendes nye mand siden 1940, Helmer Bomhoff, samt svigerfaderen Gunnar havde ellers holdt lav profil, fordi Gunnar Bomhoff var eftersøgt af Gestapo. Familiens villa på Harsdorffsvej på Frederiksberg var blevet sprængt af tyskerne ugen før.
Familien Bomhoff og Flammen havde opholdt sig et stykke tid i kriminalkommissær H.P. Andsts sommerhus i Rågeleje. Om aftenen den 18. oktober 1944 havde de aftalt at spise middag sammen på Bellevue Strandhotel i Klampenborg.
Efter middagen tog hele selskabet til Villa Sødal på Strandvejen 184, hvor Elsa og Erik Elliott Nyegaard havde inviteret på kaffe. Erik Nyegaard (dæknavn Tomaten) skulle hjælpe med at skaffe nye våben til Flammen.
Aktionen mod Strandvejen 184
Kl. 21.30 blev Nyegaards villa omringet af kriminalrat Erich Bunke og hans dansk/tysk aktionsgruppe.
Flammen konstaterede hurtigt, at kamp eller flugt var umuligt. Da den tyske aktionsstyrke trængte op ad trappen til 1.salen med de to kvinder som skjold, valgte Flammen at tage sin giftpille i Nyegaards soveværelse.
Lis Bomhoff, hendes mand og svigerfar samt Erik Nyegaard blev anholdt og blev sammen med Flammens lig bragt til København.
Lidt over midnat ankom en sprængkommando, der beordrede fru Nyegaard og hendes to mindreårige drenge til at forlade villaen inden for 30 minutter. Elsa Nyegaard nåede kun at medbringe lidt tøj, inden de måtte søgte ly hos naboen.
Kl. 1 kunne hun se, hvordan deres villa blev sprængt med så stor kraft, at der skete skade på flere naboejendomme. Tyskerne havde truet naboerne, så der blev ikke ringet til Gentofte Brandvæsen.
Den rigsbefuldmægtigede Dr. Best og politigeneral Pancke, der boede i villaer nogle få hundrede meter nordligere på vejen, var blevet advaret om sprængningen.
Lis og Helmer Bomhoff var interneret i Frøslevlejren til befrielsen. Gunnar Bomhoff kom også i første omgang til samme lejr, men han blev efter nogle måneder overført til kz-lejren Dachau, hvor han døde den 13. april 1945.
Holmens Kirke og mindesten
Liget af Flammen blev fundet i Ryvangen den 2. juli 1945, og ugen efter, blev han bisat fra Holmens Kirke. Her deltog Holger Danskes ledere, mange kammerater og familier, der havde støttet bl.a. med logi.
Kister med afdøde, som skulle genbegraves i Ryvangen, blev anbragt i kapeller i Storkøbenhavn. 11 af kisterne stod i Holmens Kirke. Flammen og Citronens kister stod ved Tordenskjolds sarkofag i kirkens gravkapel.
Allerede den 22. juli 1945 blev der rejst en mindesten for Flammen få hundrede meter fra barndomshjemmet Birkegaarden i Asserbo. Det var tæt på, at afsløringen af stenen blev aflyst, da Flammens far, efter længere tids sygdom, døde få dage før mindehøjtideligheden.
Måneden efter blev Flammen begravet i Ryvangen sammen med 105 andre modstandsfolk, der blev fundet på Ingeniørregimentets øvelsesområde tæt ved Tuborgvej for nu 70 år siden.
