Ny bog afslører historien om bankdirektørens datter fra Falster og hendes dobbeltbundede kufferter. Læs hele historien om Stalins håndlanger Ellen Schou.

- Jeg har aldrig kendt til min mors dobbeltbundede kufferter. Det er helt forrygende og nyt for mig. Men det, der har chokeret mig mest, er nok, at når jeg ser det hele udefra, ser jeg en lille, naiv, godtroende, sød og rar ung kvinde, som ikke aner, hvad der sker omkring hende. Og så kan jeg godt synes, at det er lidt hårrejsende, lidt surrealistisk.

Sådan siger 76-årige Gerd Egede-Nissen, der først nu har fået viden om, hvad hendes mors liv i 30ernes Moskva i virkeligheden gik ud på. At hun var den måske mest centrale danske i Stalins hemmelige tjeneste.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele historien om Stalins håndlanger Ellen Schou.


Kære far og mor. Sådan indledte danske Ellen Schou brev efter brev, sendt fra Moskva hjem til sine forældre. Breve hvori den unge kvinde begejstret berettede om sit spændende liv og gøremål i kommunismens højborg.

Men hvad hun glemte at skrive om i sine breve, var livet med dobbeltbundede kufferter, fyldt til bristepunktet med dokumenter, falske pas og kolde kontanter. Glemte at skrive, at hun i de år i slutningen af 30erne var den måske mest centrale danske kvinde i Stalins hemmelige tjeneste. Ellen Schou fra Falster.
Hvad Ellens fine forældre og det øvrige gode borgerskab hjemme på Falster ville have sagt til dét, får vi aldrig at vide. For Ellen tog sin hemmelighed med sig i graven. Men gravfreden er forbi. Nu sidder hendes datter Gerd Egede-Nissen med en ny bog, der fortæller Ellens historie. Afslører det dobbeltliv, Gerd ikke anede, at hendes mor levede.

 

Gerd Egede-Nissen foran sit hjem, som har tilhørt hendes mor Ellen Schou.
Gerd Egede-Nissen foran sit hjem, som har tilhørt hendes mor Ellen Schou. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Vi kender historierne om Aksel Larsen, om Arne Munch-Petersen og andre fremtrædende kommunister fra DKP og deres tætte forbindelse til Stalins parti-hovedkvarter. Og vi kender til grusomme historier fra Stalins udrensninger i 1936-38, hvor venner med ét blev til fjender og udsat for tortur, deporteret eller sendt i Gulag-fangelejre. Eller blot henrettet på stedet. Men vi kender intet til Ellen Schou, som 26 år gammel drager til Sovjetunionen for at leve sine revolutionære drømme ud og ender med at blive kurér for Kominterns forbindelsestjeneste.

KLIK HER og se Ellens brev til Komintern, hvor hun angiver Aksel Larsen.

200.000 svenske kroner

’Tophemmeligt’, står der i et telegram dateret 9. august 1936, et telegram opsnappet af den engelske efterretningstjeneste. ’Den 8. august rejste danskeren Schou via Skandinavien. Medbringer 200.000, gentager 200.000 svenske kroner. Bekræft omgående modtagelsen’. Telegrammet er sendt fra Moskva til Paris, beløbet - der ligger gemt i Ellens dobbeltbundede kuffert - svarer omregnet til nutidens penge til syv mio. kr.

 

Dokumentet fra den britiske efterretningstjeneste, hvoraf det fremgår, at Ellen Schou har haft en formue i sin dobbeltbundede kuffert.
Dokumentet fra den britiske efterretningstjeneste, hvoraf det fremgår, at Ellen Schou har haft en formue i sin dobbeltbundede kuffert. Foto: Foto: Fra ’Ellen & Adam’/Gyldendal
Vis mere

- Min mor har altid været sådan én, der levede i nuet. Så det chokerer mig ikke at finde ud af, at hun var spion og kurér for Stalin, siger datteren Gerd Egede-Nissen. ’Det gør ikke min mor mere anderledes, end jeg altid har syntes. Men måske lidt mere spændende. Lidt vildere.’
Hun smiler. Og kigger ud i stuen i det lille gulstenshus i Hørsholm, barndomshjemmet som hun for 20 år siden overtog fra moderen, og som indvendigt er beklædt med bøger. Fra gulv til loft. Også bøger om Stalin og kommunismen i 30erne.

 

Ungdomsbillede af Gerd Egede-Nissen (tv.) sammen med sin mor Ellen Schou.
Ungdomsbillede af Gerd Egede-Nissen (tv.) sammen med sin mor Ellen Schou. Foto: Privat
Vis mere

- Jeg har aldrig kendt til min mors dobbeltbundede kufferter. Det er helt forrygende og nyt for mig. Men det, der har chokeret mig mest, er nok, at når jeg ser det hele udefra, ser jeg en lille, naiv, godtroende, sød og rar ung kvinde, som ikke aner, hvad der sker omkring hende. Og så kan jeg godt synes, at det er lidt hårrejsende, lidt surrealistisk, siger Gerd Egede-Nissen

Det er historiker Morten Møller, som har gravet Ellen Schous hemmelighed op. Gennem adgang til Moskvas arkiver omhandlende danske person-sager og krydsreferencer til dokumenter fra den britiske efterretningstjeneste - som i en årrække aflyttede en del af den hemmelige kommunikation mellem Moskva og Europa - har han kunnet afdække historien om den ukendte bankdirektør-datter fra Falster, som blev en vigtig brik i Stalins hemmelige tjeneste.

Hemmelighedsfulde

- Når man aldrig har hørt om Ellen Schou før, er det fordi, det ikke var meningen, at man skulle høre om hende. Hun var en del af en politisk bevægelse, som var gennemsyret af et omfattende hemmelighedskræmmeri. Og den type arbejde, hun udførte for Moskva, var ikke noget, man gik og skiltede med. Hverken under arbejdet eller efter. Og det ser ud til, at de her dedikerede kommunister var i stand til at holde på deres hemmeligheder. Også overfor den allernærmeste familie, siger Morten Møller.

Netop den periode - fra 1934 til 1938 - hvor Ellen Schou opholder sig i Sovjetunionen, er ifølge Morten Møller én, hvor de store ideologier puster sig op og ruster sig.

- Det er optakten til Anden Verdenskrig. Sovjet, med Stalin i spidsen, er overbevist om, at der er en storkrig på vej og gør alt for at eliminere potentielle fjender. Han forventer et angreb fra de fæle kapitalister eller de onde fascister og derfor er Sovjet i en offensiv rent politisk for at styrke de nationale kommunistpartier rundt omkring i Europa. Det foregår bl.a. via massive pengeoverførsler fra Moskva. Det er lige præcis dét, som Ellen hjælper med, forklarer Morten Møller.

Omgivet af grusomheder

Selvom Ellen Schous datter aldrig selv har været kommunist, forstår hun sin mor. Og sin far, nordmanden Adam Egede-Nissen, som Ellen mødte i Moskva og blev gift med i foråret 1937. Forstår deres tro på kommunismens grundprincipper.

Men hun forstår ikke, hvordan de kunne forblive uvidende om, hvad der foregik omkring dem af grusomheder. Hvordan folk i deres omgangskreds pludselig var væk. Fra den ene dag til den anden.

- Svaret ligger jo nok i, at de troede på, at partiet altid havde ret. Men jeg er alligevel rystet over alle de rædsler der skete med den ene og den anden, og at min mor bare har siddet midt i det hele og ikke opfattet en skid. Jeg kan huske, at vi engang talte om Arne Munch-Petersen, som var en god bekendt, mens hun var derovre. Da hun og min far kom tilbage til Moskva efter en ferie i Kaukasus, var han bare væk. Hun vidste, at han var blevet hentet i sit hjem. Men ikke at han var sendt i fængsel. I hendes øjne kunne han lige så godt være blevet hentet, fordi han var specielt værdifuld, var udset til en mission for partiet. Kernen i det hele var jo, at man ikke måtte sige noget, når man var spion. Min mor måtte ikke sige noget. Arne måtte ikke sige noget. Selv ti år efter, at han i virkeligheden var død, troede hun stadig, at han var i live, siger Gerd Egede-Nissen.

Det var også under Stalins store udrensning, at angiveri var i højsædet indenfor partiets rækker. At stikke en kammerat var det ultimative bevis på loyalitet overfor partiet. Også selvom det kunne betyde døden for den angivede. Og det kunne nemt være blevet skæbnen for Aksel Larsen, som Ellen Schou angav i september 1937 for hans forhold til Lotte Brandt, som kort forinden var blevet fængslet.

Men ligesom Ellen Schou angav andre, blev hun også selv angivet. Og hvorfor og hvordan Ellen Schou - eller Ellen Egede-Nissen som hun hed, da hun i sommeren 1938 forlod Sovjetunionen - undgik Stalins skarpe radar og hans store udrensning, er en gåde. Det år slap de færreste ud af landet. Heller ikke med en lille baby på armen.

Ellen og Adams lille datter Gerd kom til verden 1. januar 1938 på det ’proletariske fødehjem’ i Moskva.

  

Et af de første billeder af den nyfødte Gerd, taget mens familien stadig var i Moskva.
Et af de første billeder af den nyfødte Gerd, taget mens familien stadig var i Moskva. Foto: Foto: Fra ’Ellen & Adam’/Gyldendal
Vis mere

’Ingen større lykke på jorden findes’, skriver Gerds far til sine svigerforældre. ’Vi har fået en lille pige, som vi skal gøre til en frisk, dygtig, god ung kvinde. Sikke et ansvar, men sikke en glæde ved ansvaret’.

For Gerds mor var en del af det ansvar tilsyneladende ikke at fortælle om sin hemmelige fortid i Stalins tjeneste. Her forblev loyaliteten hos Stalin og kommunistpartiet.

Men Gerd Egede-Nissen bebrejder hende ikke.

- For mig er hun jo bare min mor. Ikke - som der står i bogen - ’den mest centrale danske kvinde i Stalins hemmelige apparat’.

Ellen Egede-Nissen døde i 1997. En måned før sin 89 års fødselsdag. I hjertet var hun kommunist til det sidste.

 

Familiebilleder af Gerd Egede-Nissen som baby. Hun var kun få måneder gammel, da forældrene forlod Moskva og flyttede hjem til Danmark. 
Familiebilleder af Gerd Egede-Nissen som baby. Hun var kun få måneder gammel, da forældrene forlod Moskva og flyttede hjem til Danmark.  Foto: Nikolai Linares
Vis mere

   

Morten Møllers ’Ellen & Adam - En fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva’ udkom 2. oktober på Gyldendal