Nicolai Wammen var Thornings foretrukne kronprins i S, hævder forfattere i portrætbog om Mette Frederiksen.

Stod det til daværende statsminister og S-formand Helle Thorning-Schmidt, var Mette Frederiksen ikke blevet hendes efterfølger, da hun gik af efter valgnederlaget i juni sidste år.

»Helle Thorning ønskede mig ikke som formand for Socialdemokraterne,« siger Mette Frederiksen i dag.

Thornings foretrukne kronprins i partiet var angiveligt partiets nuværende politiske ordfører.

Ved en regeringsrokade i august 2013 blev han forfremmet til forsvarsminister på bekostning af Nick Hækkerup, og det var for Mette Frederiksen et tydeligt signal om, at Thorning forsøgte at køre en anden i stilling som hendes efterfølger, skriver journalisterne Bent Winther og Peter Burhøi i den ny bog ’Mette F.’.

I sidste ende var Mette Frederiksen dog ikke sådan at komme udenom. Hun havde bred opbakning i alle partiets kaffeklubber på Borgen og var græsrøddernes foretrukne valg, og i sidste ende indså Thorning, at det ikke nyttede at pege på andre.

Alligevel holdt hun lige til det sidste Mette Frederiksen hen i uvished og spænding.

LÆS HELE HISTORIEN i BT PLUS. Her kan du også læse om, hvordan Mette Frederiksen i 2013 var meget tæt på at træde tilbage som minister, fordi hendes mor var døende. Og ministeriet afviste hendes anmodning om plejeorlov.

Nicolai Wammen var Thornings foretrukne kronprins i S, hævder forfattere i portrætbog om Mette Frederiksen.

Stod det til daværende statsminister og S-formand Helle Thorning-Schmidt, var Mette Frederiksen ikke blevet hendes efterfølger, da hun gik af efter valgnederlaget i juni sidste år.

»Helle Thorning ønskede mig ikke som formand for Socialdemokraterne,« siger Mette Frederiksen i dag.

Thornings foretrukne kronprins i partiet var angiveligt partiets nuværende politiske ordfører.

Ved en regeringsrokade i august 2013 blev han forfremmet til forsvarsminister på bekostning af Nick Hækkerup, og det var for Mette Frederiksen et tydeligt signal om, at Thorning forsøgte at køre en anden i stilling som hendes efterfølger, skriver journalisterne Bent Winther og Peter Burhøi i den ny bog ’Mette F.’.

I sidste ende var Mette Frederiksen dog ikke sådan at komme udenom. Hun havde bred opbakning i alle partiets kaffeklubber på Borgen og var græsrøddernes foretrukne valg, og i sidste ende indså Thorning, at det ikke nyttede at pege på andre.

Alligevel holdt hun lige til det sidste Mette Frederiksen hen i uvished og spænding.

Først på selve valgaftenen 18. juni 2015, og lige før Thorning selv gik på talerstolen, fik Mette Frederiksen et praj om, at tiden var kommet. At det blev hende.

Alvorlige stridigheder

Thorning havde afskrevet Mette Frederiksen som formandsemne efter nogle alvorlige stridigheder i 2013 om regeringens beslutning om at lette selskabsskatten fra 25 til 22 pct.

Mette Frederiksen var imod skattelettelsen. Det samme var partiets kongemager, Henrik Sass Larsen, ligesom store dele af folketingsgruppen var det. Men finansminister Bjarne Corydon fik den trumfet igennem, og det gav anledning til nogle voldsomme gnidninger. Nyheden blev lanceret dagen før, Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister skulle fremlægge en længe ventet reform af kontanthjælpen, og nu hed det sig, at folk på kontanthjælp skulle betale for, at virksomhederne kunne slippe billigere i skat.

Det måtte hun tage mange tæsk for. Til gengæld smedede hun en stærk alliance med Henrik Sass Larsen.

Forholdet til Thorning og Corydon blev først tåleligt igen i sommeren 2014, da Thorning var tæt på at få en toppost i EU. Og det var Corydon, som løsnede op for spændingen ved at tilkendegive, at han ikke gik rundt med en drøm om at blive partiformand. Fra det øjeblik var hun reelt arvtageren.

Mette Frederiksen var i 2013 tæt på at gå af som minister for at passe sin døende mor, fremgår det af ny bog.

Ny bog afslører: Mette F overvejede at træde tilbage

Da Socialmodekratiets nuværende formand Mette Frederiksens mor, Anette, i foråret 2013 lå for døden, overvejede hun at træde tilbage som minister for at passe hende hjemme i den sidste tid.

Det fortæller den nuværende socialdemokratiske formand til de to Berlingske-journalister Bent Winther og Peter Burhøi i portræt-bogen ’Mette F.’, der er i handlen fra på tirsdag.

Den drastiske beslutning om at træde tilbage blev dog aldrig ført ud i livet. Ikke fordi hun skiftede mening, men fordi Anette Frederiksens helbred i de følgende dage blev hastigt forværret. Hun døde med familien omkring sig på Herlev Hospital i begyndelsen af maj.

Med sine 330 sider giver ’Mette F.’ det første samlede personlige og politiske portræt af den 38-årige partiformand, som lige nu har solid fremgang i meningsmålingerne og står til at blive Danmarks næste statsminister.

Bogen beskriver også hendes politiske op- og nedture, holdningsskift og kampe mod embedsværket.

Et vanskeligt dilemma

Moderens sygdomsforløb satte Mette Frederiksen i et vanskeligt dilemma. I foråret 2013 var hun som beskæftigelsesminister under et voldsomt pres fra flere sider. Dagpengesagen og lærerkonflikten sled hårdt på hende, og forholdet til daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon var særdeles anspændt.

Hun bad om lov til at tage orlov fra ministeriet, så hun kunne få sin mor hjem i deres hus og passe hende i den sidste tid.

Men i Statsministeriet svarede man, at den slags ordninger ikke gælder for ministre. Hun kunne derimod godt blive væk fra kontoret i et stykke tid. Det stod hende frit for, og man ville forsøge at dække hende ind, så godt man kunne.

Mette Frederiksen ønskede dog ikke at pjække. Hun kunne simpelthen ikke få sig selv til det. Det stred mod hendes nordjyske pligtopfyldenhed. Så hun blev på sin ministerpost og holdt ud. Da moderen døde, aflyste hun alle mødeaktiviteter i en uge.

Disse overvejelser har kun været kendt af en snæver personkreds, så hvorfor fortælle det nu?

»Jeg tror, det skyldes, at hun nu har fået det så meget på afstand, at det er muligt for hende at fortælle det,« siger Bent Winther.

Bogen bygger på en række interview med Mette Frederiksen samt embedsmænd, politikere, familie og venner.

Foråret var afgørende

Denne del af fortællingen lægger bogens hovedperson imidlertid ikke sine egne ord til, og det kan der være en forklaring på.

»Hun er meget privat. Ingen tvivl om det. Det er ikke sådan at hun har forsøgt at holde det skjult. Men det er relevant at tage med i bogen, fordi det kunne have ændret hendes karriere, Socialdemokratiet og den politiske historie, hvis hun var trådt tilbage,« siger Bent Winther.

Mette Frederiksens mor Anette var lige som resten af familien med i Beskæftigelsesministeriet , da Inger Støjberg overdrog ministeriet til Mette Frederiksen. Anette Frederiksen ses som nummer to fra venstre, stående ved siden af sin mand Flemming Frederiksen. Foto: Bax Lindhardt

Vis mere

Selv om Mette Frederiksen blev siddende som minister, siger hendes håndtering af forløbet meget om hende.

»Hele foråret 2013 er en afgørende periode både for Mette Frederiksen og for regeringen. Hun ligger i konflikt med regerings-toppen om lettelsen af selskabsskatten. Hun præsenterer sin egen reform af kontanthjælpen. Hun står for indgrebet i skolekonflikten, og 1. maj bliver Helle Thorning bombarderet af vrede tilhørere på grund af forringelsen af dagpengene. Samtidig med at Mette Frederiksen på det professionelle plan er udsat for et stort pres, ligger hendes mor dødeligt syg og har ikke særlig langt igen. Det tvang hende til at træffe et valg på et afgørende tidspunkt i sit liv, og det synes vi er en vigtig tilføjelse til billedet af hende som menneske og som politiker,« siger Bent Winther.

Hvad fortæller det om hende som menneske?

»Når man læser bogen - især de første kapitler - forstår man, at Mette Frederiksen er et familiemenneske. Hun vil gerne skabe en tryg ramme om sin mand, sine børn og sine bedsteforældre. Familien betyder rigtig meget for hende. Under sin opvækst betød hendes mor rigtig meget for hende. Da moren bliver syg, tilsiger hendes opdragelse og moral, at hun skal tage hende hjem og passe hende i den tid, hun har tilbage. At det sker på et tidspunkt, hvor hun er ude i et voldsomt politisk stormvejr, synes vi fortæller en vigtig pointe om hende både som menneske og som toppolitiker,« siger Bent Winther.

På grund af efterårsferie har det ikke været muligt at træffe Mette Frederiksen for en kommentar til bogen.

Selvom Mette Frederiksen fik overdraget formandsposten fra Helle Thorning-Schmidt på S-kongressen sidste år, forsøgte Thorning aktivt at spærre vejen for hende, hævder forfattere i ny bog. Foto: Claus Bech