Han spillede rollen som Mads Skjerns underkuede søn i Matador. Nu har psykisk sygdom kostet Jacob Dalgaard livet

Det var ikke let at være Jacob Dalgaard. Forældrenes skilsmisse og faderens tragiske selvmord slog ham helt ud af kurs og til sidst endte psykisk sygdom med koste 47-årige Jacob Dalgaard livet.

I Matador var han den lille dreng med de store sårbare brune øjne, hvis højeste ønske var at blive rost og anerkendt af sin barske far Mads Skjern. Lige så kuet og underdanig Daniel var i Matador, lige så glad, klog og tosset var Jacob Dalgaard i sit eget liv. Når det altså ikke var for svært for ham.

Det blev det den 10. februar. Den dag døde  Jacob Dalgaard  fortæller hans barndomsveninde Majbrit Høyrup til BT:

»Hvis Jacob havde fået hjælp, så var han ikke død. Det var mangel på omsorg, der gjorde, at Jacob døde. Jeg synes, han burde have været indlagt, for han havde det så skidt til sidst,« fortæller Majbrit Høyrup om sin barndomsvens sidste svære tid.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om Jacob Dalgaards svære liv.


Han spillede rollen som Mads Skjerns underkuede søn i Matador. Nu har psykisk sygdom kostet Jacob Dalgaard livet

Det var ikke let at være Jacob Dalgaard. Forældrenes skilsmisse og faderens tragiske selvmord slog ham helt ud af kurs og til sidst endte psykisk sygdom med koste 47-årige Jacob Dalgaard livet.

I Matador var han den lille dreng med de store sårbare brune øjne, hvis højeste ønske var at blive rost og anerkendt af sin barske far Mads Skjern.

I sit virkelige liv kunne Jacob Dalgaard, der spillede Daniel, i afsnittet hvor han ikke fik en hest af sin far, ikke være fjernere fra sin karakter som Daniel.

Lige så kuet og underdanig Daniel var i Matador, lige så glad, klog og tosset var Jacob Dalgaard i sit eget liv. Når det altså ikke var for svært for ham.

Det blev det den 10. februar. Den dag Jacob Dalgaard døde fortæller hans barndomsveninde Majbrit Høyrup til BT:

»Hvis Jacob havde fået hjælp, så var han ikke død. Det var mangel på omsorg, der gjorde, at Jacob døde. Jeg synes, han burde have været indlagt, for han havde det så skidt til sidst,« fortæller Majbrit Høyrup om sin barndomsvens sidste svære tid.

For selv om Jacob Dalgaard privat var en glad, vidende og talentfuld mand, der blandt andet sang tenor i Københavns Bachkor, så var han det kun i perioder.

Kunne ikke holde det ud

Når den psykiske sygdom, der plagede ham gennem det meste af hans liv, brød igennem igen, lukkede han sig ind i sig selv, så hverken venner eller familie kunne komme i kontakt med ham.

Sådan var det også denne gang.

»Jacobs sidste offentlige optræden var her op til jul, hvor han gav koncert sammen med Bachkoret. Men efter den fik han en sygdomsperiode, som han simpelthen ikke klarede. Det var sygdommen, der tog livet af ham. Han havde det så skidt til sidst, at han ikke kunne holde det ud,« siger Majbrit Høyrup med brudt stemme.

Barndoms- og skoleveninden fra Bidstrup lægger ikke skjul på, at vennens død har rystet hende dybt. For som med Jakob Dalgaards andre venner, havde ingen af dem regnet med, at denne sygdomsperiode skulle blive hans sidste.

»Alle hans venner føler, at vi skulle have gjort noget mere. Men hvad kunne vi gøre? For han har altid haft perioder, hvor han har haft det dårligt, og hvor man ikke kunne snakke med ham. Men så har han fået det godt igen. Det gik vi også og ventede på denne gang,« fortæller hun.

Jakob Dalgaard fortalte selv til BT i 2013, at hans liv langt fra havde været en dans på roser.

Smukke øjne

Da han var 10 år, blev han hyret til rollen som Daniel Skjern. Hans store brune øjne greb hele Danmark om hjertet, da han bliver forbigået af sin far i serien, Mads Skjern. Faderen forærer datteren Ellen en hest, fordi hun er så god i skolen, mens Daniel i stedet får en hest foræret af sin mormor, hvorefter den lille dreng sørgmodigt siger: ’Jeg ville hellere have haft den af far’.

Lise Nørgaard, der er ophavskvinde til Jacob Dalgaards hjertegribende karakter fra ’Matador’ vidste ikke, at den 47-årige skuespiller var død, da BT ringede:

»Åh, det gør mig meget ondt, at han ikke er her mere. Det er er da skrækkeligt. Det burde jo ikke være mig der overlever så mange af ’Matadors’ skuespillere,« siger 98-årige Lise Nørgaard.

Hun husker godt drengen med de kønne sørgmodige øjne:

»Ja, det var jo ham, der fik hesten. Han havde sådan nogle smukke øjne, og jeg kan godt huske jeg sad og snakkede med ham ude på optagelserne. Jeg snakkede altid med børnene. Men jeg mødte ham aldrig siden. Han var søn af en fantastisk journalist på Ekstra Bladet, Poul Dalgaard,« husker Nørgaard, der siger at instruktør Erik Balling ikke brød sig om at arbejde med børneskuespillere.

»Han syntes, at det var synd for dem, fordi det krævede så meget disciplin og ventetid. Og de skulle samtidig passe deres lektier. Men jeg kunne godt lide scenen med hesten, fordi den fortalte noget om det svære forhold mellem far og søn,« siger Lise Nørgaard.

Jacob Dalgaard blev kendt i hele Danmark som Daniel Skjern, der måtte nøjes med at få en hest af sin mormor i stedet for sin far.
Jacob Dalgaard blev kendt i hele Danmark som Daniel Skjern, der måtte nøjes med at få en hest af sin mormor i stedet for sin far.
Vis mere

Skiftende job

Der var da også en grund til, at Jacob Dalgaard så sørgmodig ud i Lise Nørgaards legendariske tv-serie, har den afdøde mand selv fortalt tidligere:

»Jeg var med i Matador på det tidspunkt, hvor min mor og far ikke havde det særlig godt sammen og var ved at flytte fra hinanden. Senere hen tog min far livet af sig selv. Det hele var et kaos,« fortalte Dalgaard i 2013 til BT.

I samme interview fortæller han også, at det var hårdt for ham at miste retningen, da hans far døde.

»Man ved godt, at man kan finde ud af noget, men man gider bare ikke rigtig gøre noget. Det er baggrunden for, at jeg aldrig rigtig har vidst, hvad det var, jeg skulle gøre med mit liv.«

Derfor droppede han blandt andet ud af jurastudiet, og fik aldrig taget sig en uddannelse.

I stedet havde han skiftende job, blandt andet som kordegn, russisk oversætter og i telemarketing. Og så beskrev han sig selv som en slags evighedsstudent, der i årevis boede på kollegium.

Jacob Dalgaard blev blot 47 år gammel. Den psykiske sygdom, der forfulgte ham fra hans svære barndom, endte med at koste ham livet. Foto: Privat
Jacob Dalgaard blev blot 47 år gammel. Den psykiske sygdom, der forfulgte ham fra hans svære barndom, endte med at koste ham livet. Foto: Privat
Vis mere

En rigtig god far

Men Jakob Dalgaard havde også lange perioder, hvor han havde det godt. I 2000 mødte han Anne Marie Lawætz.

Parret forelskede sig og fik en datter, men gik senere fra hinanden igen.

Ifølge Anne Marie Lawætz har datteren aldrig har oplevet sin fars sygdom.

»Han havde en rigtig god måde at være far på over for vores datter. Hun har aldrig oplevet sin far syg,« fortæller Anne Marie Lawætz til BT. Hun beskriver faderen til sin datter som en meget loyal, hjælpsom og empatisk mand.

Alligevel bar Jacob Dalgaard rundt på en indre bitterhed over sit liv.

»Man bliver bitter og harm over, at det skal være nødvendigt, at folk begår selvmord. Og også harm over, at ens far ikke har søgt hjælp, hvis han har haft det dårligt, men i stedet vælger den mest desperate udvej,« som Jacob Dalgaard dengang beskrev det.

Hans egen kamp mod sine psykiske dæmoner, gjorde det svært at være Jacob Dalgaard. Og til sidst blev det for svært.

Jacob Dalgaard bliver bisat fra Bidstrup Kirke i morgen.

Svend Aage Hasselstrøm (til venstre) og Poul Dalgaard fotograferet tredive år efter starten på ’Edderkoppesagen’. Foto: jan unger
Svend Aage Hasselstrøm (til venstre) og Poul Dalgaard fotograferet tredive år efter starten på ’Edderkoppesagen’. Foto: jan unger
Vis mere

SØN AF PRISBELØNNET JOURNALIST

Jacob Dalgaard, der som ti-årig spillede Daniel Skjern, var søn af den legendariske journalist Poul Dalgaard, der blev udødeliggjort i en anden dansk dramaserie - Ole Christian Madsens ’Edderkoppen’ fra 2000.

Dalgaard modtog den fornemste danske journalist-pris - den såkaldte Cavling Pris - hele to gange.

Første gang var i 1949 (sammen med Anders Nørgaard) for deres afsløringer i ’Socialdemokraten’ om den Københavnske sortbørshandler Svend Aage Hasselstrøm - kendt som Edderkoppen - der også stod bag bestikkelse af højtstående betjente i Københavns politi.

Stor respekt

I 1965 vandt han igen den prestigefyldte pris, da han arbejdede Ekstra Bladet og optrevlede københavnernes kritisable boligforhold.

Fra sin tid som journalist husker Lise Nørgaard Poul Dalgaard som et menneske hun så op til.

»Jeg kendte ham godt, og havde stor respekt for ham, han var en fantastisk journalist,« siger Lise Nørgaard i dag. Poul Dalgaard var en atypisk politireporter, der ikke var synderligt interesseret ’i kludedrab og bankrøverier. Han var i højere grad interesseret i den organiserede kriminelle verden, hvor folk gik efter lette penge [...] og gik efter den kriminalitet, hvor gangstere ødelagde folk, og tog deres penge, uden at det syntes at interessere myndighederne,’ som Jeppe Facius og Anders Peter Mathiassen skriver om Jacob Dalgaards far Poul i bogen ’Fra Edderkoppen til Makrellen’.

Dalgaards ærkefjende fik til sidst seks års fængsel for sine mange forbrydelser, der inkluderede sortbørshandel, vold, svig og bestikkelse. Og i 60’erne kastede den utrættelige journalist sig over bagmanden Svend Thevis, som han så som Edderkoppens kronprins i den københavnske gangsterverden.