Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.

I denne uge har Simon Riedel talt med politiker Masttias Tesfaye om blandt andet kvinder, politik og et helt specielt møde med Dronningen.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Masttias Tesfaye og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.


Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.

I denne uge har Simon Riedel talt med politiker Masttias Tesfaye om blandt andet kvinder, politik og et helt specielt møde med Dronningen.

Det skønne ved kvinder er ... at de kan blive mødre. Det er simpelthen det bedste, der sker ved det køn. Når de går fra at være nogle flabede unge barnløse kvinder til at blive mødre, det synes jeg er lækkert. Når mænd får børn, forandrer de sig ikke ret meget, men kvinderne vokser virkelig. De bliver mentalt 10 år ældre i den graviditet.

Jeg dummede mig ... ved Folketingets åbning sidste år. Det er sådan, at Dronningen skal sidde på en bestemt stol i folketingssalen. Det går de meget op i, og det synes jeg også selv er fint og flot. Vi folketingsmedlemmer havde fået besked på, at vi ikke måtte gå på en bestemt trappe. Jeg fattede ikke, hvor det var, for der er så mange trapper på Christiansborg, og jeg måtte hurtigt ud på lokum for at p... Da jeg kom ud, kom der to PET-vagter og maste mig op ad en væg. Jeg ved ikke, om de troede, jeg var en jihadist, der skulle skyde Margrethe eller noget. Men i hvert fald kom den ældre dame gående dér – hende, der læser nytårstalerne op, og hende bliver der altså passet godt på. Der følte jeg mig lidt dum.

Når jeg bliver sur, er jeg nødt til ... at løbe en tur. For så skal man ikke være i nærheden af mig, og det er bedst, jeg løber det ud af kroppen. Det har jeg gjort i mange år. Jeg er ikke et impulsivt menneske. Hvis jeg er sur, er det noget, der er bygget op over mange dage, det er ikke noget, der skal forløses med det samme. Jeg er ikke et særlig følelsesladet menneske – mit pendul svinger meget lidt og tager både toppen og bunden af humøret. Nærmest som om jeg er på lykkepiller. Måske faldt jeg bare i gryden som lille?

Når man som jeg kommer fra Jylland ... synes jeg, det er træls, at der er kommet en amerikansk kultur i sproget, hvor man taler om, at alting er fantastisk, super, vidunderligt. Jeg synes, det er nok at sige: ’Det er i orden’. Hvorfor overdrive?

Jeg kan ikke li’... at knuse folk, altså give krammere. I min familie er det i orden, men jeg bryder mig ikke om det der med, at fordi man har mødt en anden mand med stort fuldskæg én gang før, så skal du stå og give ham en krammer, næste gang du møder ham. Jeg har forsøgt at genindføre håndtrykket – uden videre held.

Det mest pinlige, jeg har oplevet, var ... engang, hvor jeg som 17-årig murerlærling var ved at renovere nogle boligblokke og skulle ind i en lejlighed for at skifte en flise. Jeg låste mig ind, og der lå et midaldrende par og knaldede. Manden lå øverst og kvinden nederst, og hun så temmelig overrasket på mig – det billede kan jeg stadig se for mig. Jeg skyndte mig ud. Jeg kunne næsten ikke være i min egen krop. Jeg var gået forkert. Hvis parret læser med her, vil jeg gerne sige undskyld. Jeg burde nok have købt en halv liter cola og en buket blomster som undskyldning – det tænkte jeg i hvert fald dengang.

Jeg er flov over ... at jeg engang brød ind i en pølsevogn sammen med en kammerat. Vi var megastive og sultne og troede, vi kunne bryde ind og lave en ristet hotdog med rå og ristede løg. Jeg var nok 18 år, og dengang lå der jo ikke en døgnåben 7-Eleven i nærheden. Politiet satte os i detentionen, og inden da konfiskerede de en bakke med frosne pølser, som vi havde i jakkelommen.

Venstreorienterede mennesker er jo bedre og mere empatiske mennesker end dem til højre, som er nogle ondskabsfulde svin ... jo, jeg vil give dig ret i, at det er fortællingen, og så kan jeg vende den på hovedet og sige: ’Folk, der er højreorienterede, mener, at dem til venstre er dummere’. Altså, hvis man har forstået genialiteten i at sænke topskatten, så er det ikke fordi, man mener det, så er det en holdning, fordi man har forstået det. Smart, så er du den klogeste. Og jeg har fundet ud af, at begge udsagn er lige forkerte, vil jeg indrømme, efterhånden som jeg er blevet lidt mere voksen og har lært at lytte lidt til, hvad de siger på den blå side af hegnet. Vi må nok medgive, at vi til venstre ikke er bedre mennesker, men til gengæld er de ikke klogere. Jeg kan fornemme fra Liberal Alliances heppekor, at sænkningen af registreringsafgiften, der gav flere penge i kassen end ventet, er det endegyldige bevis på, at højreorienterede mennesker er klogere, men det var sådan set bare Finansministeriet, der som udgangspunkt regnede forkert.

Jeg er meget stolt af ... at jeg fik mit svendebrev for mange år siden. Jo ældre jeg selv bliver, des yngre ser de ud, de nye lærlinge. Jeg tænker: ’Var jeg virkelig kun 16 år selv? Kastede jeg mig bare i armene på voksne mænd, byggepladskultur og mødte klokken halv syv om morgenen?’ Så kigger jeg på de bebumsede 16-årige, der i dag begynder på skolerne, og tænker: ’Hold kæft, det er godt klaret, hvis de kommer gennem det her.’ Det kan godt være, det rent bogligt ikke er den sværeste uddannelse, men rent menneskeligt er det et maraton.

Jeg var meget nervøs dengang ... hvor jeg var til et fodboldstævne i Holland. Vi var i semifinalen og havde spillet 2-2 mod et fransk hold. I straffesparkskonkurrencen skød jeg på overliggeren.

Noget, der virkelig pisser mig af, er ... når folk er modbydelige. Jeg så engang en You­Tube-video, hvor nogle stod og pissede på en hjemløs. Det kalder stærkere følelser frem hos mig end at se bomber, der springer. Det er ufattelig ubehageligt, når folk udnytter deres position til at være overlegne i en situation og ydmyge andre.

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor ... folk i S-toget snakker højt privat i mobiltelefon. Det har jeg oplevet to dage i træk. I går var det en fyr, der skændtes med sin kæreste om, hvorvidt han havde husket at sætte sin tallerken ud efter morgenmaden, og en anden talte om private ting. Helt ærlig snak fra bunden af hjertet, mens 30 personer lyttede. Det er som om, grænsen mellem det private og det offentlige har flyttet sig.

Jeg var ved at opgive det hele, da ... det har jeg været flere gange, når jeg har skrevet en bog trekvart færdig. Så har jeg lyst til at trykke delete. Jeg har skrevet to politiske debatbøger og en enkelt skønlitterær for mange år siden. Jeg var dårlig til at færdiggøre ting førhen, men nu er jeg helt ’nazi’ med at få afsluttet ting. Jeg læser altid bøger til ende, selvom jeg synes, de er forfærdelige, og jeg spiser op, selvom maden smager dårligt. Min kone synes, jeg burde være mindre manisk med det.

Jeg måtte vende og dreje hver en krone, da... jeg var barn. Det er nok derfor, jeg, siden jeg var helt lille, har lagt budget, så jeg ikke endte i en situation uden penge. Da jeg var barn, var der ikke mange penge sidst på måneden, så vi spiste toastbrød med marmelade fra blå spande. Eller jeg gik ud for at finde frugttræerne i området eller samlede flasker. Men jeg tuder ikke, for jeg er da ikke vokset op i en flygtningelejr. Når man ikke har mange penge, kommer penge – og hvordan man sparer på dem – pludselig til at fylde alt for meget i ens liv.

Min selvtillid svigtede, da ... tja, engang var der en, der sagde til mig, at jeg havde god selvtillid, men et dårligt selvværd, men jeg forstår ikke selv, hvad forskellen er. Min kone abonnerer på Alt for damerne, og i hvert andet blad er der en artikel om det, og når hun ikke er der, læser jeg det for at forstå det, men det kan jeg simpelthen ikke.