Dronning Margrethe kommer med opsigtsvækkende udtalelser om den skam og ydmygelse, hendes forældre følte over den danske samarbejdspolitik under Anden Verdenskrig.

Da de tyske fly fløj ind over Danmark den 9. april 1940, begyndte et mørkt kapitel i Danmark. På Amalienborg følte hele kongefamilien sig ydmyget og skammede sig over regeringens samarbejdspolitik.

Det fortæller dronning Margrethe om i den nye bog ’De dybeste rødder - Dronning Margrethe fortæller om Danmark og danskerne.

»Disse lorte.«

Sådan lød det fra en rasende og højgravid kronprinsesse Ingrid tidligt om morgenen  på Amalienborg den 9. april 1940, bare syv dage før hun fødte sit første barn - Danmarks nuværende monark - dronning Margrethe.

Men den daværende kronprinsesse var rasende helt ind til knoglerne over den ydmygelse, som kapitulationen til den tyske overmagt havde bragt Danmark i.

»Jeg husker især mors beskrivelse. Det har været langt henne i hendes eget liv, og det var, efter at jeg blevet dronning. Vi snakkede om tiden dengang, og så sagde hun: ’Vi skammede os sådan’. Da slog det mig virkelig, hvor bittert det havde været. Man har ikke lyst til at tænke om sine forældre, at de har skammet sig«, fortæller Dronningen i bogen.

Først den  29. august 1943, hvor samarbejdspolitikken brød sammen, følte det tidligere kongepar, at de og danskerne kunne være sig selv bekendt igen.

»For far betød det meget, at man endelig fik sagt fra. Fra det tidspunkt tror jeg ikke, at mor eller far skammede sig over Danmark,« siger Dronningen ...

... LÆS HELE ARTIKLEN OM KONGEFAMILIEN I DAGENS BT ELLER HER I BT PLUS.


Da de tyske fly fløj ind over Danmark den 9. april 1940, begyndte et mørkt kapitel i Danmark i almindelighed og for Kongehuset i særdeleshed. På Amalienborg følte hele kongefamilien sig ydmyget og skammede sig over regeringens samarbejdspolitik.

Det fortæller dronning Margrethe åbent om i den nye bog ’De dybeste rødder - Dronning Margrethe fortæller om Danmark og danskerne’, som udkommer i dag.

»Disse lorte.«

Sådan lød det fra en rasende og højgravid kronprinsesse Ingrid tidligt om morgenen i hendes soveværelse på Amalienborg den 9. april 1940, bare syv dage før hun fødte sit første barn - Danmarks nuværende monark - dronning Margrethe.

Men den daværende kronprinsesse var rasende helt ind til knoglerne over den ydmygelse, som kapitulationen til den tyske overmagt havde bragt Danmark i.

For kapitulationen tvang Christian X til at opfordre landet til ikke at yde modstand mod besættelsesmagten og i stedet indordne sig under den samarbejdspolitik, som tyskerne tvang regeringen og dermed også kongehuset til at indgå.

Skjulte det for Margrethe

Det er almindelig kendt, at det danske kongehus under besættelsen holdt gode miner udadtil. Det var især svært i de første knap tre år, hvor Danmark officielt samarbejdede med tyskerne. Men hvor svært det reelt havde været for det daværende kronprinspar Frederik og Ingrid blev dengang holdt skjult for deres lille datter. Først senere fortalte forældrene, hvor ydmygende de havde opfattet kapitulationen og besættelsen. Det fortæller Dronningen nu åbent om i bogen.

»Jeg husker især mors beskrivelse. Det har været langt henne i hendes eget liv, og det var, efter at jeg blevet dronning. Vi snakkede om tiden dengang, og så sagde hun: ’Vi skammede os sådan’. Da slog det mig virkelig, hvor bittert det havde været. Man har ikke lyst til at tænke om sine forældre, at de har skammet sig«, fortæller Dronningen i bogen.

Udtalelsen er opsigtsvækkende, mener de historikere og kongehuseksperter, BT har talt med.

»Det har aldrig været formuleret så skarp, som det bliver her, hvor man får indblik i, hvad man tænkte internt i kongefamilien,« siger Lars Hovbakke, historiker ved KU og kongehusekspert.

I hans øjne bekræfter det billedet af, at den daværende kong Christian X ikke syntes om samarbejdspolitikken.

»Men det interessante er, at det er Dronningen, som siger det og dermed redegør for, hvordan man har haft det i familien og ikke bare citerer fra historiebøger,« mener Hovbakke.

Dronningens forældre og farforældre var ikke alene om at skamme sig i perioden fra den 9. april 1940 og frem til den 29. august 1943, hvor samarbejdspolitikken brød sammen.

Det daværende kronprinspar Frederik og Ingrid besøger her det store dyrskue i Bellahøj nær København i selskab med med daværende statsminister Vilhelm Buhl. Buhl holdt i efteråret 1942 sin kontroversielle ’antisabotagetale’, hvor han opfordrede befolkningen til at melde de danske sabotører. En handling der indbragte ham krads kritik fra især modstandsmiljøet.
Det daværende kronprinspar Frederik og Ingrid besøger her det store dyrskue i Bellahøj nær København i selskab med med daværende statsminister Vilhelm Buhl. Buhl holdt i efteråret 1942 sin kontroversielle ’antisabotagetale’, hvor han opfordrede befolkningen til at melde de danske sabotører. En handling der indbragte ham krads kritik fra især modstandsmiljøet. Foto: Scanpix
Vis mere

Æren blev reddet

I nyere tid har tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) også taget klart afstand til samarbejdspolitikken i krigens første år.

Det gjorde han i en tale for fejringen af 60 års dagen for samarbejdspolitikkens ophør i 2003.

»Den 29. august 1943 er en dato, vi bør huske - og være stolte af. Den dag blev Danmarks ære reddet. Den danske regering stoppede langt om længe samarbejdet med den tyske besættelsesmagt og gik af. Efter godt tre års samarbejde med tyskerne blev der endelig rene linier. Det var heller ikke en dag for tidligt,« lød det blandt andet fra den daværende statsminister.

Bag Amalienborgs tykke mure trak kongefamilien vejret lettet. Endelig, følte de, behøvede de ikke længere at skamme sig.

»Efter den 29. august syntes mine forældre, at nu kunne vi begynde at være os selv bekendt. For far betød det meget, at man endelig fik sagt fra. Fra det tidspunkt tror jeg ikke, at mor eller far skammede sig over Danmark,« siger Dronningen i bogen.

Men for historikeren og kongehuseksperten Jon Bloch Skipper, der også er forfatter til portrætbogen ’Sømandskongen - en biografi om Frederik IX’, kommer Dronningens udtalelse ikke bag på ham.

I forbindelse med bogen interviewede historikeren både Dronningen, hendes to søstre samt flere af det daværende kongepars nære venner og medarbejdere. Blandt andet den kendte overlæge Sten Madsen fra Næstved, som var aktiv i modstandsbevægelsen i Holger Danske. Og vennerne lagde ikke skjul på, at Frederik IX og Ingrid mere end kendte til modstandsbevægelsens gøremål.

»Kongehuset var faktisk langt mere involveret i modstandskampen, end jeg troede. Fra mine samtaler med tidligere ansatte og Sten Madsen er det mit indtryk, at grupper af modstandsbevægelsen under besættelsen mødtes med det daværende kronprinspar på Amalienborg,« fortæller Jon Bloch Skipper.

Frederik og Ingrid viste deres solidaritet og tavse modstand mod besættelsesmagten ved at færdes på cykel i Københavns gader eller gå tur med deres førstefødte i barnevogn, mens kong Christian X viste sin modstand ved at ride gennem Københavns gader hver morgen.
Frederik og Ingrid viste deres solidaritet og tavse modstand mod besættelsesmagten ved at færdes på cykel i Københavns gader eller gå tur med deres førstefødte i barnevogn, mens kong Christian X viste sin modstand ved at ride gennem Københavns gader hver morgen. Foto: Scanpix
Vis mere

Gode miner til slet spil

Men selv om Christian X og kronprinsparret holdt gode miner til slet spil, så viste de alligevel deres tavse modstand mod besættelsesmagten.

Kongen ved dagligt at ride gennem København i de første år af besættelsen, mens Frederik og Ingrid jævnligt kunne ses gå tur med deres førstfødte i barnevogn i Københavns gader.

Ligesom de også viste, at de var solidarisk med befolkningen og ved at cykle i stedet for at køre i bil.

Det elskede danskerne deres kongehus for.

Der er ingen tvivl om, at Dronningens opvækst som krigsbarn og forældrenes beretninger om deres tanker og følelser omkring besættelsen har præget hende markant. I den nye bog lægger majestæten ikke skjul på, at hun ikke skammer sig over at nære en stærk fædrelandskærlighed.

»Jeg tror, at alle, der er vokset op i årene under og efter Anden Verdenskrig, fik fædrelandskærlighed ind som en del af modermælken. Efter befrielsen føltes det danske meget stærkt. Der var flag overalt, og man sang fædrelandssange. Det med dansk og tysk stod temmelig skarpt overfor hinanden. Man havde ingen fine fornemmelser, hvad det angik,« husker Dronningen i bogen.

Den stærke fædrelandskærlighed har også tråde til de nuværende soldater.

Deres indsats i krigshærgede område i udlandet priser Dronningen højt i bogen, hvor hun husker tilbage på et besøg hos de danske soldater i Afghanistan og Irak i 2011.

»Ja, jeg var så stolt over vores unge mennesker, at jeg var ved at revne. Det skal ingen hemmelighed være,« lyder det blandt andet fra majestæten i bogen.

De tre første år af besættelsen var meget tunge for dronning Margrethes forældre, som skammede sig over samarbejdspolitikken, som Danmark førte med Tyskland. Derfor var fødslen af deres første barn den 16. april 1940 også et lys i mørket for daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Og for Danmark. Her ses en ganske lille Dronning Margrethe med både forældre og bedsteforældre.
De tre første år af besættelsen var meget tunge for dronning Margrethes forældre, som skammede sig over samarbejdspolitikken, som Danmark førte med Tyskland. Derfor var fødslen af deres første barn den 16. april 1940 også et lys i mørket for daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Og for Danmark. Her ses en ganske lille Dronning Margrethe med både forældre og bedsteforældre. Foto: Scanpix
Vis mere