Under hætten hænger to mørke øjne, der skuler mistænksomt fra side til side. Mellem de sorte, revnede fingre er en hjemmerullet cigaret i færd med at brænde ned. På hagen stritter sorte og hvide skægstubbe ud til alle sider. Næsen er skæv som en boksers.
Ansigtet sidder på EG, en af Danmarks mest kriminelle udlændinge. Han er født og opvokset i Danmark, men på papiret er han tyrkisk statsborger. Hele sit voksne liv har han været kriminel og på kontanthjælp. Siden han var 15 år er han blevet dømt 30 gange og har samlet fået 16 års fængselsstraf. I 2012 blev han dømt til udvisning af både byretten og landsretten, men Højesteret valgte i en kontroversiel afgørelse at gøre udvisningen betinget, så EG alligevel kunne blive i Danmark. En ekspert i strafferet har gransket dommen og kalder den for ’frihåndstegning’. Politikerne bruger sagen som løftestang for at stramme udvisningsreglerne. Uden at vide det er den 38-årige mand blevet centrum i et politisk opgør.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og få hele den dramatiske historie om »EG« - manden som har flere domme på sin straffeattest end sigøjnerbossen Gimi Levakovic.
Det får du:
- Artiklen 'Den uønskede -manden med flere domme end sigøjnerbossen Gimi Levakovic: Mor sagde, at hun hellere ville have, at det var mig, der var død'
- Oversigten 'EGs domme'
- Søren Papes kommentar 'Ud med ham'
Under hætten hænger to mørke øjne, der skuler mistænksomt fra side til side. Mellem de sorte, revnede fingre er en hjemmerullet cigaret i færd med at brænde ned. På hagen stritter sorte og hvide skægstubbe ud til alle sider. Næsen er skæv som en boksers.
Ansigtet sidder på EG, en af Danmarks mest kriminelle udlændinge. Han er født og opvokset i Danmark, men på papiret er han tyrkisk statsborger. Hele sit voksne liv har han været kriminel og på kontanthjælp. Siden han var 15 år er han blevet dømt 30 gange og har samlet fået 16 års fængselsstraf. I 2012 blev han dømt til udvisning af både byretten og landsretten, men Højesteret valgte i en kontroversiel afgørelse at gøre udvisningen betinget, så EG alligevel kunne blive i Danmark. En ekspert i strafferet har gransket dommen og kalder den for ’frihåndstegning’. Politikerne bruger sagen som løftestang for at stramme udvisningsreglerne. Uden at vide det er den 38-årige mand blevet centrum i et politisk opgør.
Men hvem er han? Og hvorfor har han så mange domme? EG har ikke noget fast telefonnummer, og det er derfor umuligt at lave en aftale med ham på forhånd. BT kørte fra København til Odense for at lede efter ham, men da vi dukker op uanmeldt og banker på hans dør, er der ingen, der åbner. Med da vi spørger os frem i Odenses misbrugsmiljø, får vi hurtigt svar. Alle kender EG.
BT finder ham foran Kirkens Korshærs varmestue i Østergade i Odense.
»Hvad vil I,« spørger han, da vi går hen til ham.
Er det dig, der er EG?
»Nej. Er I fra politiet?«
Nej, vi er fra BT. Vi vil gerne skrive en artikel om din udvisningssag.
»Okay, så er det mig, der er EG.«
Han står under et lille halvtag sammen med 10-12 andre mænd med hærgede ansigter og store dynejakker. De fleste er etniske danskere. Flere af dem ser ud som om, de er ved at falde i søvn. Andre tripper rastløste rundt, som om deres krop ikke vil tillade dem ro i et eneste sekund. En af dem, en tandløs mand med få, grå hår på sin isse, har en tyk, haleløs labrador med. »Er du en sindssyg hund? Er du en sindssyg hund?« råber han til den, mens hunden giver hals og logrer med sin kuperede halestump.
Mændene under halvtaget er nogle af Odenses hårdeste misbrugere. I Grønlandsgade – lige rundt om hjørnet – ligger »Stofbehandlingen« – Odense Kommunes tilbud til voksne stofmisbrugere. Dagligt udleveres der metadon og fri heroin, og de fleste af varmestuens brugere kommer direkte derfra. 38-årige EG er ingen undtagelse. Han har været narkoman, siden han var teenager, og modtager dagligt metadon.
Han har været kriminel hele sit liv og er dømt til udvisning af både byretten og landsretten. Alligevel er han stadig i Danmark. Nu vil politikerne ændre loven for at slippe af med folk som ham. BT satte sig for at finde manden med flere domme end sigøjnerbossen Gimi Levakovic.
Han har fået karantæne fra varmestuen, fordi han har overtrådt en af stedets få regler, så vi må gennemføre interviewet i støvregnen ude på gaden.
EG taler dansk med et tyk, fynsk accent. Vokaler bliver trukket ud i det uendelige og hver anden sætning afsluttes med et karakteristisk »ik’ å’«.
»Jeg elsker Danmark. Jeg elsker dronning Margrethe, ik å. Jeg dør, hvis jeg bliver udvist til Tyrkiet. Jeg har ikke noget hus dernede, jeg har ikke nogen familie dernede. Jeg har været i Tyrkiet færre gange end en charterturist, ik’ å’,« siger han på et så syngende fynsk, at man automatisk kommer til at tænke på H.C. Andersen.
’Han døde for øjnene af mig’
EG blev født i Odense i 1978 og voksede op i det socialt belastede kvarter Vollsmose. Kilder med kendskab til familie beskriver den som en af de mere velintegrerede tyrkiske familier på Fyn. Hans mor har arbejdet i Odense Kommune, og hans storebror har haft et pizzaria og andre virksomheder. EG var familiens sorte får. Allerede som helt ung begik han småkriminalitet og kun to måneder efter at være fyldt 15 år fik han en betinget dom for vold, tyveri og besiddelse af et stikvåben. En måned senere fik han en ny dom – denne gang på seks måneders ubetinget fængsel for trusler, tyveri og husfredskrænkelse.
Som 15-årig skete der noget, der for alvor sendte ham ud på et skråplan.
En dag skulle EG hente sin 12-årige lillebror ved et busstoppested i Birkelunden. Da lillebroren steg af bussen og fik øje på EG blev han så glad, at han løb over vejen uden at se sig for. Han blev ramt af en bil og mistede livet.
»Han døde for øjnene af mig. Det var forfærdeligt. En udenlandsk familie tænker ikke på, at jeg skulle bruge en psykolog. Når nogen dør, fylder man hele huset med familie og venner. Min mor stillede sig op foran 40 mennesker og sagde, at hun hellere ville have, at det var mig der var død. Da knækkede filmen for mig, ik’ å’.«
EG fortæller historien med en stor afklarethed. Måske fordi han har fortalt den mange gange til misbrugskonsulenter og sagsbehandlere. Måske fordi historien er hans undskyldning for at tage stoffer. Eller måske fordi stofferne har gjort ham kold.
Efter lillebrorens død løb EG væk hjemmefra og boede i tre-fire år rundt omkring hos kammerater.
»Jeg begyndte at tage stoffer for at slippe for at tænke på det. Jeg havde et valg: Enten skulle jeg tage livet af mig selv, eller også skulle jeg have noget til at dulme smerterne. Siden har jeg været misbruger, ik’ å’,« fortæller EG.
Mens han taler, er der en livlig aktivitet bag ham. Personer kommer og går. Penge og små plastikposer skifter hænder. Midt på Østergade i Odense. Klokken 11 om formiddagen.
EG har været stofmisbruger, siden han var 16-17 år gammel. Han tager dagligt både kokain og heroin. Begge dele sniffer han. Dagen begynder med en streg kokain. Derefter kører han på sin knallert hen til Stofbehandlingen, hvor han får metadon mod abstinenserne fra sit heroinmisbrug. I løbet af dagen tager han mere kokain, og når mørket falder på, lukker han ned med en eller flere baner heroin.
Flere domme end Gimi Levakovic
23 års misbrug af hårde stoffer har kostet EG millioner af kroner. Pengene har han skaffet ved at lave kriminalitet, og det kan ses på hans straffeattest, der formentlig er en af de længste i Danmark.
EG er dømt for tyveri, hæleri, røveri, vold, trusler og besiddelse af narko og våben. Han har gennem tiden bevæbnet sig med et stort arsenal af forskellige våben. Knive, en totenschlæger, en baseball-kølle, en tåregasspray, en brækket billardkø, en 9 mm pistol, en kaliber 22 pistol, en kaliber 6,35 pistol, en pumpgun, en gaspistol og et oversavet jagtgevær. Han er blevet snuppet med heroin, valium diazepam, flunitrazepam, anorfid, risolid, alopam, amfetamin, temgesic, stesolid, metadon, kokain, rivotril, dopingmidler, modiodal, citalopram Teva og hash i lommerne. Dertil kommer en stribe domme for overtrædelse af færdselsloven.
De mange våbendomme forklarer EG med, at der har været nogen efter ham, og at han derfor har måttet forsvare sig selv. For eksempel anskaffede han sig i 2007 en pistol og et jagtvåben, fordi han og hans bror var raget uklar med nogle andre tyrkere i Odense.
»De brækkede min brors ben. Min bror ville ikke gøre noget, men jeg sagde, at hvis vi lader som ingenting, kan vi lige så godt tage dametøj på og løbe gennem hele Odense, ik’ å’. Da det kom til slagsmål kunne jeg se, at en af dem havde en sølvfarvet 9 mm pistol nede langs siden. Jeg løb ind i min brors varevogn og råbte til ham, at han skulle trykke sømmet i bund. Bagefter købte jeg en pumpgun og en 9 mm, ik’ å,’« fortæller EG om episoden, der kostede ham en dom på et år og tre måneders fængsel.
I 2009 fik han en ny dom for besiddelse af en signalpistol, og i 2012 anskaffede han sig igen et skarpt skydevåben. Denne gang var anledningen et tilfældigt skænderi på en tankstation.
»Jeg kom op at skændes med en lille, bleg fyr. Jeg svinede ham til og sagde til ham, at vi bare kunne tage det udenfor. Inde i hans bil kunne jeg se, at han havde en trøje, hvor der stod AK81 (Støttegruppe til Hells Angels red.). Senere fik jeg at vide, at hele AK81 var efter mig, og derfor anskaffede jeg mig et skydevåben,« forklarer EG.
Denne gang så Retten i Odense ikke lige så mildt på sagen som i 2007. EG blev idømt to års fængsel og udvisning af Danmark for besiddelse af en kaliber 6,35 pistol. Udvisningsdommen blev anket til landsretten, der nåede frem til samme konklusion: EG skulle smides ud af Danmark.
»Jeg kan godt et eller andet sted forstå, at jeg blev udvist. Som tænkende menneske kan jeg godt sætte mig ind i det. Man går ikke rundt på gaden med en skarpladt pistol. Det er jo sygt. Men som jeg siger til dig, ikå’, så var det fordi, AK81 var efter mig. Det var i den periode, hvor Ak81 gik amok og rendte rundt og bankede os indvandrere.«
Reddet af sine børn
Fordi sagen var principiel, fik EG lov at afprøve udvisningen ved Højesteret, landets øverste retsinstans. Højst overraskende valgte Højesteret at omstøde udvisningen og gøre den betinget. Afgørelsen begrundes blandt andet med, at EG reelt ikke har noget tilhørsforhold til Tyrkiet, hvor han hverken har familie, venner eller bekendte. En anden begrundelse er, at et indrejseforbud i Danmark vil forhindre ham i at se sine to børn, der bor i Belgien. Børnene som dengang var fem og seks år gamle, har han med en tyrkisk kvinde, som han mødte, da han var helt ung, under en rejse til Tyrkiet. Konen fik ligesom børnene afslag på permanent opholdstilladelse og har derfor bosat sig i Belgien. I dag har EG så godt som ingen kontakt med børnene.
Med sine 30 domme har EG flere domme end den berygtede sigøjnerboss Gimi Levakovic, og det har haft stor betydning for dansk retspraksis. Højesterets afgørelse betød ikke bare, at EG kunne blive i Danmark. Den betød også, at andre vanekriminelle kan blive i landet.
I 2016 fik Gimi Levakovic sin udvisningssag prøvet ved Højesteret. Den 46-årige kroatiske statsborger blev landskendt som ’sigøjnerbossen’, da han i 2015 medvirkede i TV2-dokumentaren ’Sigøjnerbossen – og hans berygtede familie’. Byretten dømte ham til udvisningen for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse og trusler, men landsretten gjorde udvisningen betinget. På justitsminister Søren Pinds opfordring blev sagen prøvet ved Højesteret. Politikerne og folkestemningen var imod Gimi Levakovic, men hans forsvarer – stjerneadvokaten Michael Juul Eriksen – havde et sikkert kort på hånden: Højesteretsdommen over EG. Levakovic har begået mindre alvorlig kriminalitet, er blevet idømt færre års fængsel og har fuld forældremyndighed over to børn, der bor i Danmark. Hvis retspraksis skulle følges, ville det ikke give mening at udvise Gimi Levakovic, når nu EG fik lov til at blive, lød advokatens argument. Faktisk mente Michael Juul Eriksen, det var absurd at bringe Levakovic-sagen for Højesteret, når EGs sag var så klar:
’Frihåndstegning’
»Hvorfor i alverden fører rigsadvokaten en sag for Højesteret, når der for kort tid siden er faldet en afgørelse i en lignende sag? Det kan kun skyldes den politiske interesse, der er for sagen,« sagde Michael Juul Eriksen i et interview med Jyllands-Posten, inden sagen var for retten.
Lektor i strafferet Peter Starup har som forsker undersøgt højesteretsdommen over EG. I en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen kalder han sagen for ’frihåndstegning’.
Højesteret dømmer uafhængigt af politikerne, men et flertal på Christiansborg mener, at domme som denne er udtryk for et slapt retssystem.
Regeringen vil genindføre en tidligere passage om, at der skal ske udvisning, medmindre det ’med sikkerhed’ er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dansk Folkeparti vil stramme reglerne endnu mere.
Færdig med skydevåben
På Østergade i Odense har EG andre ting at tænke på end politik og retspraksis. Han skal skaffe stoffer. I dag, i morgen og i overmorgen – hvis han lever så længe.
En kold tyrker er ikke noget, han betragter som en mulighed:
»Jeg kan ikke tage en kold tyrker. Jeg skider og kaster op og er ved at dø. Så snart abstinenserne melder sig, flyver jeg ud ad døren, og det vil tage mig fem minutter at skaffe en pose. Jeg skal på et professionelt sted med professionelle behandlere, ik’ å’«
Men hvorfor går du ikke i behandling?
»Jeg vil gerne i behandling, men jeg kan ikke med det sted. Jeg kan ikke kommunikere med dem. Jeg kan ikke holde min kæft, for hvis der er noget, jeg er utilfreds med, så siger jeg min mening, ik’ å’. Jeg kan ikke komme igennem med, at jeg gerne vil i behandling,« siger han om samarbejdet med Stofbehandlingen.
Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt han er færdig med at begå kriminalitet, slår EG ud med armene.
Prisen på narkotika er for høj til, at han kan finansiere sit misbrug alene med den kontanthjælp, han modtager fra Odense Kommune. Og selv hvis han bliver tilkendt en førtidspension, skal han ud at skaffe penge hver dag.
Siden Højesterets dom fra 2013 er han blevet dømt fire gange for overtrædelse af færdselsloven og lov om euforiserende stoffer. For nylig blev han dømt for at køre knallert, mens han var påvirket af metadon. Han fik 60 dages fængsel og endnu en betinget dom til udvisning. EGs liv i Danmark hænger i en tynd tråd, og hvis han igen bliver taget for noget alvorligt, er der stor sandsynlighed for, at han bliver udvist for bestandigt. Så meget har han lært.
»Jeg vil ikke gå med våben igen. Det eneste, der kan få mig til at anskaffe et våben, er, hvis nogen truer min familie. Så er jeg ligeglad, ik’ å’«.
BT ville gerne have stillet EG flere uddybende spørgsmål, men interviewet fandt sted under svære vilkår på gaden, hvor EG lever et hårdt liv. Vi har to gange forsøgt at lave en aftale med ham, men ingen af gangene dukkede han op til aftalen. Ikke fordi han ikke ville, men fordi han havde en anden aftale. En aftale med de stoffer, der styrer hans liv.
EG har bedt om ikke at være genkendelig på billederne, og det ønske har vi valgt at efterkomme. Udover interviewet med EG baserer artiklen sig på interview med personer, der kender EG, samt oplysninger fremkommet ved aktindsigt i retsdokumenter.
Oversigten 'EGs domme'
Søren Papes kommentar 'Ud med ham'
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er forarget over, at kriminelle udlændinge som EG og Gimi Levakovic ikke udvises af Danmark på trods af deres lange kriminelle løbebaner.
»Jeg er lige så forarget som resten af den danske befolkning. Sådan en som EG skal ikke være her i landet,« siger Søren Pape Poulsen til BT.
Han tilføjer dog, at problemet med sagen mod Gimi Levakovic var, at de sager, han var sigtet for, ikke i sig selv var slemme nok til udvisning.
Men Gimi ’Boss’ Levakovic kan også takke EU og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for, at han trods en massiv kriminel karriere med 28 domme siden han fyldte 18 år, har fået lov til at blive i Danmark. Højesteret lagde i sin 11 sider lange dom i maj 2016 især vægt på fire tidligere domme fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Dommene gør det samlet set meget svært at udvise en EU-borger, der har boet næsten hele livet i Danmark, og som har familie og børn her.
»Jeg er ligeglad med, hvor mange børn han har,« siger Søren Pape Poulsen og lægger op til et opgør med Menneskerettighedskonventionen:
»Når Danmark får formandskabet i Europarådet sidst på året, er det en af prioriteterne at se på Menneskerettighedskonventionen. Selvfølgelig skal vi kunne fungere sammen i verden, men vi skal jo ikke beskytte de forkerte,« siger han.
Han henviser også til den tidligere fynske bandeleder Mahmoud Khalil Salem – bedre kendt som ’Fisfis’ – der er udvist fra Danmark, selv om han har otte børn.
»Han fik ikke lov at komme hjem. Mor og børn kan rejse ned til ham, hvis de vil besøge deres far. Det er udmærket,« siger justitsministeren.
Gimi Levakovic kom til Danmark som to-årig, gik i skole til 7. klasse, har ingen uddannelse og har aldrig været på arbejdsmarkedet.
