Kongefamilien havde en positiv effekt på det danske sind under besættelsen

Opret abonnement på BT Plus og læs om Kongefamilien under besættelsen.


’I dag har du gjort noget godt. Du har fået flagene til at gå til tops igen’.

Sådan lød de rørende ord fra kong Christian X til svigerdatter kronprinsesse Ingrid den 16. april 1940. Dén dag - præcis en uge efter, at mørket havde sænket sig over Danmark - kom en ny prinsesse til verden og tændte et lille lys i den besatte nations sind.

Selv om dronning Margrethe dermed blev et lille lysglimt i danskernes hjerte, har hun i interview ikke lagt skjul på, at de mørke år også satte deres præg på den kongelige familie, og at hun kun alt for tydeligt erindrer lyden af bomber og husker hvordan familien i vinteren 1944-45 måtte ile i beskyttelsesrummene under Amalienborg.

Kongefamilien på gaden

Men udadtil havde kongefamilien og dens gøren og laden en positiv effekt på folket. I de københavnske gader kunne danskerne dagligt glæde sig over at møde kongen på hans rideture gennem byen, et gøremål han efter sigende genoptog efter tilskyndelse fra netop kronprinsesse Ingrid, som sammen med sin mand var stærkt imod nazismen og dens væsen.

Ikke desto mindre var kronprins Frederik fortaler for samarbejdspolitikken med besættelsesmagten helt frem til 29. august 1943, hvor tyskerne bl.a. stillede krav om indførelse af dødsstraf. Samme nat omringede tyskerne Sorgenfri Slot - hvor kongefamilien opholdt sig - og satte alle i husarrest.

I september 1944 vendte familien tilbage til Amalienborg.