Han føler sig ‘stiv’ en gang imellem. Ryggen strammer, puden skal være høj og madrassen tyk. Men sport er stadig en fornøjelse for Danmarks kommende konge. BT var med kronprins Frederik og Dansk Røde Kors på vandretur i Nepal.
Hvert eneste skridt sætter lårmusklerne på arbejde. Ruten til Lapsibot er stejl. Igennem generationer er sten og klippestykker blevet lagt til rette, så en snoet trappe nu leder op til landsbyen, der kan skimtes mellem træerne højt over os.
Opret abonnement på PLUS og tag med Kronprins Frederik, Dansk Røde Kors og BT på vandretur i Nepal. Selvom alderen kan mærkes, er der kun én måde at komme frem på, mener Kronprinsen. Læs om hele turen her...
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Hvert eneste skridt sætter lårmusklerne på arbejde. Ruten til Lapsibot er stejl. Igennem generationer er sten og klippestykker blevet lagt til rette, så en snoet trappe nu leder op til landsbyen, der kan skimtes mellem træerne højt over os.
Det er næsten 30 grader varmt, luftfugtigheden er høj, og solen bager fra en blå himmel. Mørke pletter – sveddråber fra dem, der går foran – ligger på de flade sten.
Med mellemrum flader terrænet ud, og vandløb plasker tværs over stien. For at passere tørskoet må man springe fra klippe til klippe. Eller vade lige igennem. Cikaderne kimer i en høj og vedvarende tone.
Oppe foran er kronprins Frederik ved at sprænge gruppen, der som en elastik trækkes langt ud på stien. Tempoet er solidt, godt hjulpet på vej af en lokal guide.
Han bærer den 25 kilo tunge førstehjælpstaske, der blandt andet indeholder en hjertestarter, for Kronprinsens livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste.
Den eneste forbindelse mellem de afsides landsbyer er de stejle bjergstier. Her kan selv Røde Kors’ hårdføre Landcruisere umuligt komme frem. Det kan kun flokke af geder og indbyggerne, der går i klipklap-sandaler med hurtige, sikre skridt. For gruppen af danskere er det anstrengende arbejde. Efter få skridt klæber tøjet til kroppen. Halvvejs oppe kan man vride sin T-shirt.
Førstesekretæren fra den danske ambassade i Katmandu er vendt om og er gået tilbage til bilerne. Bagerst i gruppen driver sveden af Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.
Prinsen venter i skyggen
Da han gennemblødt tyve minutter senere når frem til Lapsibot, sidder Kronprinsen i skyggen på en rød plasticstol og venter.
»Den var altså sej. Det er pinligt,« undskylder Anders Ladekarl sin sene ankomst.
»Men du kom,« svarer kronprins Frederik og klapper ham opmuntrende på skulderen.
Vi er i Nepals Jamlung-provins. Et af de steder, hvor jordskælvene for knap fem måneder siden ramte hårdt.
Landsbyens kvinder, klædt i farvestrålende dragter og bordeauxrøde kapper, byder velkommen. Gæsterne får silkehalstørklæder og blomsterkranse hængt om halsen samt den traditionelle ‘teeka’ af riskorn blandet med yoghurt i panden.
Fra torsdag den 17. september og indtil mandag i denne uge besøgte kronprins Frederik Nepal – som kommitteret for Dansk Røde Kors. For med egne øjne at se, hvordan den danske indsats efter jordskælvene i foråret forløber. Samt – ikke mindst – for at skabe opmærksomhed om nødhjælpsorganisationens store landsindsamling den 4. oktober.
Frederik André Henrik Christian, prins af Danmark og greve af Monpezat, er iført hvid Røde Kors T-shirt, sandfarvede cargoshorts og Salomon-vandrestøvler.
Der er grå stænk i det mørke hår, der ugler let efter et døgn i felten. Manden, der en dag skal være konge af Danmark, er nu 47 år gammel og stadig i fin form – efter opstigningen til Lapsibot at dømme.
Hundeslæde og ironman
I 1995 bestod han optagelsesprøven til den maritime eliteenhed Frømandskorpset. Siden er hans image som én, der elsker sport og fysiske udfordringer, støt udbygget. Han har kørt hundeslæde på den grønlandske indlandsis, gennemført en ironman i Københavns gader, et 24 timers adventure-løb i skovene omkring Silkeborg og er medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC).
I samme weekend som denne avis udkommer, sætter han punktum for det seneste projekt – ‘en svensk klassiker’ – med det 30 km lange ‘Lidingöloppet’ udenfor Stockholm. Den svenske klassiker er ingen barneleg. For at klare den skal man gennemføre fire separate og krævende motionsløb i Sverige, blandt andet Vasaløbet på langrendsski og en cykeltur på 300 km rundt om Vättern. Den tog kronprins Frederik om natten. Næste eftermiddag var han til prins Carl Philips bryllup i Stockholm.
For ham er den slags en ‘fornøjelse’, fortæller han.
»Det gør også, at man tænker mere klart og har overskud i de perioder, hvor man skal levere. Fysisk aktivitet kommer hele ens system til gode,« fortæller han, da BT senere interviewer ham.
En sand kongeetape
Det er et overskud, han har god brug for i Nepal. Trekkingturen fra landsby til landsby udvikler sig til en sand kongeetape. Hver landsby modtager Kronprinsen med tørklæder, blomsterkranse og teeka’er, så den røde farve – ‘abeer’ – blander sig med sved og monsunregn, der driver ned ad ansigtet. Blomsterkranse hænger som en lårtyk pelskrave om halsen på ham.
Når resten af delegationen forsvinder i baggrunden, hviler benene eller måske endda lukker øjnene og blunder et kort øjeblik, er han det konstante centrum.
En 80-årig kvinde fortæller, at hun har ventet i timevis bare for at få et kort glimt af ham.
»Vi har aldrig set en eneste af vores egne politikere fra Katmandu. Og nu har vi besøg af en kongelig. Hvem havde nogensinde troet det,« siger hun.
Selv om der mindst syv gange undervejs i Nepal er officielle taler, hvor op til tre mand på skift rejser sig og tager ordet, er det åbenbart en spejderlejr sammenlignet med, hvad Kronprinsen ellers oplever.
»Det har været ekstra givende for mig ikke blot at sidde ved mødeborde og se fine powerpoint-præsentationer. Hvilket der heller ikke er noget forgjort i. Men som her, hvor man kommer helt ud i den spidse ende, hvor man med alle sine sanser kan mærke, hvad det handler om, det er fantastisk,« siger han senere, mod rejsens slutning.
Selv en sportsglad kronprins i topform bliver dog ældre, fortæller han ved samme lejlighed.
»Jeg er mere ‘stiv’ i kroppen en gang imellem nu end tidligere. Jeg kan ikke længere nøjes med at ligge på de klassiske tynde liggeunderlag, hvis jeg skal sove i telt. Jeg vil gerne have et lidt tykkere underlag og lidt mere luft i puden.«
Ryggen kan også være ‘lidt stram’ om morgenen.
»Det er noget af det, jeg har bemærket ved mig selv i løbet af de seneste fem-seks år. Omvendt er det jo blot en konstatering af, at jeg bruger mig selv. Alder er jo blot et tal,« siger han og foreslår grinende at gøre en temafest ud af sin 50-års fødselsdag.
Møg fra bøflerne
På den første dag til fods, i landsbyen Mathillo Pachok, serverer de Mountain Dew-sodavand i plastickrus. Her dufter sødt. Af møg fra bøflerne, der står under små halvtage ved siden af de grå stenhuse og krydret røg fra ildsteder.
Mens vi venter på talerne, finder Kronprinsen sin iPhone frem og sorterer i de billeder, han tog tidligere. Kronprinsesse Mary og børnene, de fire prinser og prinsesser derhjemme skal se dem, når han kommer hjem, fortæller han senere.
Han tager et nyt billede, da en lille pige i lyserød kjole og med bamserygsæk stavrer hen til ham i bare tæer. Kronprinsen reagerer ikke, da hun tisser og står uanfægtet midt i en lysegul pyt af urin. I stedet vender han sig og rækker en vådserviet til BTs udsendte, der også har rød ‘abeer’ drivende ned ad ansigtet.
En af landsbyens indbyggere fortæller, hvordan hun var ude på marken med dyrene, da det første jordskælv ramte.
»Jeg kunne mærke jorden ryste og hørte en voldsom lyd. Så gik jeg i panik og løb hjem for at se, om familien var uskadt,« fortæller hun via tolk.
Tør ikke sove i husene
Hovedparten af landsbyens 81 husstande tør endnu ikke overnatte i de stenhuse, som de to store jordskælv og talrige efterskælv fik til at ramle sammen rundt om dem. Udenfor står sengene stadig under blå presenninger fra Røde Kors, den britiske nødhjælpsorganisation Oxfam eller US Aid.
Dansk Røde Kors delte 2.000 ‘self-recovery-kits’ ud i området, med blandt andet værktøj, søm, skruer og tagplader.
»Hvert kit vejer 180 kilo. Vi havde regnet med, at vi skulle bruge en formue på at få dem transporteret op til dem, der ikke selv kunne bære. Men de hjælper hinanden i landsbyerne. På en af vores lokationer i dalen havde vi 500 sæt opmagasineret. Det forsvandt på én dag, for de havde selv båret hver eneste stump op i bjergene,« siger Jan Erik Krøyer fra Dansk Røde Kors, der er udstationeret i området.
Samme dag tager Kronprinsen en sammenrullet blikplade, en del af et shelter-kit, på nakken for at slæbe den op til en sammenstyrtet skole. Da vi kommer frem til ‘Shree Pachok Secondary School’, har genopbygningen overhalet Dansk Røde Kors’ planer. Skoleruinen er allerede brudt ned og sorteret, så sten og tømmer er klar til genbrug.
Løber ned til lejren
På vej ned ad bjerget bliver gruppen splittet ad. Kort efter at have givet interview til bl.a. BT i Mathillo Pachok beslutter kronprins Frederik at løbe ned til teltlejren.
Sammen med sin privatsekretær forsvinder han ned af bjerget. To tv-fotografer fra JJ Film, der laver optagelser til hans 50-års fødselsdagsportræt, fortæller senere, at de kun hænger på med det yderste af neglene.
Hopper i floden
Skumringen er sat ind, da de sidste når frem til lejrens ni gule iglo-telte. Alle smider støvler, strømper og T-shirts, der er gennemblødte af sved, og hopper i floden. Den fosser tæt forbi lejren, og vandet er overraskende lunt. Iført hvide boksershorts og et håndklæde om skulderen går kronprins Frederik hen til sit telt.
Under det lavloftede spisetelts blå stof brænder stearinlys, mens insekter summer om en enlig, skarp elpære. Snakken er afslappet og der er halvliters San Miguel og Tuborg-dåseøl på bordet.
Der er flere udenfor – i en tønde med flodvand, der holder dem kølige. I køkkenteltet laver en nepalesisk mand stegte kartofler og bøffer af hakket kylling over bål. Vi er langt fra Amalienborg, men det er tydeligt, at kronprins Frederik er i sit es. Han skåler og griner højt.
I de gule telte er tykke bjergsoveposer fra The North Face rullet ud på skumgummimadrasser. Luftfugtigheden er tæt på 90, så det er kogende varmt i teltet. De fleste dropper soveposen og ruller sig ind i det hvide lagen. Udenfor bruser floden højt og gennemtrængende.
Næste dag begynder vi turen op mod Lapsibot, hvor Kronprinsen stikker af fra Anders Ladekarl. Senere samme dag, ved poolen på det enkle hotel i Besishahar, indrømmer han med et grin, at han greb muligheden for at få pulsen op og træningen klaret.
Om aftenen driver et voldsomt tordenvejr ind over byen. Lynene er kraftige, som om en blitz bliver skudt af inde på hotelværelset. Tordenvejret skruer luftfugtigheden i vejret. Den nat vender og drejer mange sig på de hårde madrasser.
Køreturen tilbage til Katmandu tager fem timer. Hovedstadens bedste hotel, Soaltree Crown Plaza, modtager Kronprinsen og resten af selskabet med silketørklæder og rød ‘teeka’.
Sepp Blatter og Bryan Adams
Senere skriver han i hotellets gæstebog, hvor den detroniserede Fifa-præsident Sepp Blatter, kungfu skuespilleren Jackie Chan og Bryan Adams tidligere har signeret.
En vandretur ud i Katmandus forstæder viser, at jordskælvet har taget hårdt fat her. Kronprinsen går hurtigt med. Flokken bliver hurtigt strakt langt ud.
Overalt i området er der ruiner og bunker af rustrøde mursten. I de bygninger, der stadig er oprejst, er revner dækket med cement og frisk maling.
»Det ser pænt ud. Men problemet er, at bygningens struktur stadig kan være svækket,« forklarer Hans-Jakob Hausmann, Dansk Røde Kors’ landekoordinator.
En kvinde fortæller, at hun og tre andre familier bor i et skur af bambus og tagplader, mens de sparer sammen til at genopbygge deres hjem. Hun viser selskabet rundt i shelteret, hvor tre tandbørster og en tube Colgate hænger i en lille kurv ved indgangsdøren.
Fire småbørn drøner fornøjet rundt mellem de danske gæster. En purk med et livligt ansigt har en gul T-shirt på med teksten ‘We will rise’.
»Say cheese. Namaste (Nepalesisk hilsen, red.),« smiler Kronprinsen og tager et billede af børnene, der fnisende stiller sig an.
Den sidste dag, mandag formiddag, er vandrestøvlerne skiftet ud med blanke, sorte sko, hvid skjorte og mørk jakke. Loftet er skævt i mødelokalet på første sal hos Nepals Røde Kors. Efter jordskælvene turde ingen opholde sig i bygningen. Redningsarbejdet blev koordineret fra telte i gården. Kronprinsen rejser sig fra bordet med mørkerød velourdug.
»Det har været en fantastisk måde for mig at opleve venskabet mellem vore to lande på. Vi har vandret mange højdemeter og set mange facts of life undervejs,« indleder han på engelsk.
»I skal have mange tak for at have hjulpet mig og resten af gruppen på vej. For mig er det vigtigt at opleve Røde Kors’ arbejde med mine egne sanser. Nu vil jeg gå hjem og fortælle mit folk, at det nepalesiske folk er meget modigt og stærkt,« slutter han.
I lufthavnen giver han hånd til alle dem, han har svedt og skålet med de seneste fem dage.
»Det var godt kæmpet undervejs,« siger han, før han går ud til Korean Air-maskinen, der skal flyve ham videre i programmet.
Næste stop: IOC-møde i Sydkorea.
