Suspekts første koncert var for tre betalende gæster på Bornholm. Nu melder den pladeaktuelle trio udsolgt i Forum. Her er historien om deres rejse.
De kommer fra Vestegnen, de kommer fra undergrunden. Men i dag har rapgruppen Suspekt sneget sig ind på familien Danmark, som rapper Andreas (Bai-D) udtrykker det. For snart to år siden lagde de Roskilde Festivalen ned med den udfordrende opgave som efterfølger til Paul McCartney, og om kort tid tager de på en næsten udsolgt turné i landets største arenaer. BT fortæller her historien om Albertslund-drengenes vej fra tre tilskuere på Bornholm til Forum. Fredag udkom deres seneste album ’100% Jesus’.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Suspekt.
Suspekts første koncert var for tre betalende gæster på Bornholm. Nu melder den pladeaktuelle trio udsolgt i Forum. Her er historien om deres rejse.
De kommer fra Vestegnen, de kommer fra undergrunden. Men i dag har rapgruppen Suspekt sneget sig ind på familien Danmark, som rapper Andreas (Bai-D) udtrykker det.
For snart to år siden lagde de Roskilde Festivalen ned med den udfordrende opgave som efterfølger til Paul McCartney, og om kort tid tager de på en næsten udsolgt turné i landets største arenaer. BT fortæller her historien om Albertslund-drengenes vej fra tre tilskuere på Bornholm til Forum. Fredag udkom deres seneste album ’100% Jesus’.
Rune Rask (producer, red.) er vokset op i et rækkehus i Albertslund, dør om dør med to år yngre Andreas Bai Duelund – Bai-D – og de har kendt hinanden altid. Emil Simonsen – Orgi-E – gik i vuggestue med Suspekts skjulte medlem, melodimanden Jonas Vestergaard, også i Albertslund.
En cool pædagog på SFOen i Galgebakken i Albertslund gav de unge teenage-knægte inspiration. De lægger ud med at spille ’Smoke on the Water’, men tænder mere på tidens gangster-rap som NWA (Niggers With Attitude) og Cypress Hill. Der er et væld af unge rappere, der får afløb for deres passioner/aggressioner, men de tre vil noget særligt, og danner Suspekt sent i 1990erne i Runes fars kælder.
Første album udkom i 1999 som del af et gryende hiphop-miljø på Vestegnen. Suspekt stikker ud i miljøet med gadedrengeagtige ’pik og patter’-tekster med kant, og Rune kan noget med beats, puls og teknik. Første solo-koncert i eget navn samme år på Bornholm med tre betalende gæster.
Flere lag
BT møder Andreas Bai Duelund, Rune Rask og Emil Simonsen i studiefællesskabet i Vanløse, side om side med andre rappere og syrerock-hoveder som Fribytterdrømme. Stedet emmer af kreativitet og liv, og Suspekt-drengene har de store smil fremme. De er glade, de er klar, de er ovenpå – og de mener selv at have lagt sidste hånd på karrierens bedste album.
»Det er så fedt at vokse op sammen og udtrykke sig som band. Det her album er skrevet af mænd, det er vores liv de seneste to år, dokumentet. Her er ting, vi ikke kunne sige eller vide som 22-årige,« siger Emil Simonsen og tilføjer:
»Vi er i stand til at udtrykke langt flere lag i dag – som en film eller en serie, der arbejder på mange planer. Uden sammenligning i øvrigt som den måde, Tarantino og David Lynch arbejder på. Der er det, som øjet umiddelbart ser, og så er der alle de lag og niveauer og historier, der kan læses mellem linjerne.«
Ikke alle Suspekt-tekster er lige velegnede til oplæsning ved bønnemøder i Indre Mission. Udpenslet anal-sex og ekstremt direkte stodder-gadesprog har altid været en kerne i Emils og Andreas svadaer. Af samme grund er Suspekt af mange blevet rubriceret som sexistiske mandschauvinister, men det betyder ikke, at bandet mangler kvindelige fans, som gerne går til bandets koncerter med et skilt med ordlyden ’pik’ påklistret panden. For der er mening med galskaben.
»Suspekt er vores legeplads, og det direkte og ligefremme sprog er en integreret del af vores udtryk og virkelighed. Men det er ikke hovedløs pik og patter, der er en idé bag det.«
Emil Simonsen uddyber, hvorfor mange piger også tænder på Suspekt.
»Jeg tror, at mange oplever, at hos os har pigerne også lov til at skeje totalt ud. Suspekt er et rigtig godt billede på frihed. Frihed til at være noget andet end i den boks, som rigtig mange mennesker føler, de bliver rubriceret i – om du er flygtning, indvandrer eller på overførselsindkomst.«
Netop friheden til at gå amok og være lige præcis den, du vil, uden hæmninger eller begrænsninger, er en kerne i Suspekts succes.
»Hvad er normalitet,« spørger Andreas ’Bai-D’ Bai Duelund.
»Der findes ikke noget normalt, alt er skørt. Og gider du åbne dit hoved for, at alt er skørt, så lad os være sindssyge sammen. Hos os får du lov til at se på og udleve dine tanker, passioner og impulser. Det er helt i orden, og vi gør det sammen, og så er det det, der bliver normalt. Og kigger du på os, er vi, modsat hvad nogen måske tror, faktisk nogle af mest rolige og måske normale fyre. Går du amok 24-7, holder du ikke mere end tre år,« siger Emil Simonsen.
Suspekt er for mange blevet folkets band, og selv om gruppens udtryk med årene er blevet gradvis mere sofistikeret og varieret, har de aldrig glemt, hvor de kommer fra. Den københavnske vestegn, domineret af højhuse og grønne arealer, var 1960erne og 1970ernes ideal om fremtidens bud på bedst mulig livskvalitet og det optimale samspil mellem boligform, natur og rekreative områder. Men stik imod byplanlæggernes drømme har stedet udviklet sig til et område, der (også) har kæmpet med store, veldokumenterede sociale problemer.
Skæbner og historier
»Hvor vi kommer fra, betyder da helt sikkert noget for det, vi laver – også i dag. Folk fik et kick ud af forskellige ting. Nogle stjal biler eller brækkede pengeskabe op eller sad og røg bonghoveder hele dagen. Der var også nogle, der spillede fodbold hele tiden. Vi gik i studiet,« siger Andreas Bai Duelund.
Mange livsforløb, som enten direkte eller indirekte kan læses i Emil og Andreas’ tekster.
»Nogle klarede sig godt, andre dårligt. Vi tænker begge to i skæbner og historier. Af og til kan det virke helt paradoksalt – deres virkelighed, deres tragedie blev min succes, fordi jeg kunne omsætte det i ord. Men i det mindste blev de hørt, de er der i sangene, som andre står og synger med på. De bliver husket, i stedet for bare at rådne op i forstaden,« siger Emil ’Orgie-E’.
Vennerne bliver foreviget gennem ordene. Senest på ’Lings sang’ fra ’100% Jesus’ om en tæt veninde, der alt andet end rådnede op i forstaden, men fik frarøvet livet som 30-årig af den ondeste sygdom i lægejournalen. Den sprællevende, originale og dynamiske rapper Linkoban blev efter en hårdnakket kamp taget af kræften sidste år, kun 30 år gammel.
»Hun var så dejlig. Det er fantastisk at lave sådan et nummer, det giver en lyst til at lave mere. Hvis hendes tragedie kan give andre liv og styrke ved at høre vores sang, så føles det rigtig godt.«
Det føles i det hele taget rigtig godt at være Suspekt i dag. Emil og Andreas, helt naturligt med ordene i munden, og den mere fåmælte Rune Rask, der lidt som en ungdommelig, grå eminence er den kreative hjerne bag sangenes form og struktur. Evigt på jagt på YouTube efter nye lyde, ukendte sange, filmmusik, hvad som helst, hvor han som en moderne Phil Spector (pop-produceren bag 1960er begrebet ’Wall of Sound’) evner at samle og komprimere det rene inferno til struktur og helhed.
»Som udgangspunkt er alt kaos, når jeg arbejder. Jeg er konstant på udkig efter nye ting, nye lyde og elsker at sidde og nørde ved pulten og skrue ting sammen til Emil og Andreas, så de kan sætte ord på vanviddet. Er der én, jeg er særligt inspireret af, er det Rick Rubin (producer, især kendt for Johnny Cashs ’American Recordings’, red.), der kan samle alt og få det bedste ud af folk – om det så er den hårdeste hiphop, Red Hot Chili Peppers eller Johnny Cash.«
Ord, der ikke kun er et godt billede på den interne dynamik i Suspekt, men også genren som helhed, hvor alt er tilladt og mulighederne føles ubegrænsede.
»Hiphop er en ung genre, og ballet er fuldstændig åbent. Her er en genre, hvor al musik bliver blandet. Spændvidden er enorm – fra at sample opera til avantgarde-jazz. Vi spillede på Roskilde med alt fra metal-guitar, strygere, benhårde samples og helt neddæmpede akustiske numre, til rappere, der kan synge, sangere, der kan rappe – hele paletten. Selv de tunge, gamle drenge inden for genren som Snoop Dogg og Dr. Dre lavede deres første store ting i begyndelsen af 1990erne. Jeg tror, vi oplever noget af den samme dynamik, frihed og inspiration, som lå i rock’n’roll i 1970erne. Et tidspunkt, hvor genren var etableret, men hvor der stadig var masser af nye ting at udforske. Derfor tror jeg også, at man vil se, at hiphop-artister holder længere og laver federe ting fremover end tidligere.
Sult og virketrang
Det tog Suspekt 10 år at bryde lydmuren til P3, og nu, mere end 20 år efter at vennerne lå og rodede rundt i SFOen og i Rune Rasks kælder, står de stærkere og mere kreativt sultne og ambitiøse end nogensinde. Succes kan også avle dovenskab og mæthed, og mange lever i rusen og får sværere ved at genfinde jordforbindelsen. Men de senere års succes med et væld af DMA-priser, hit-singler og triumfen på Roskilde 2015 har tilsyneladende givet bandet endnu mere sult og virketrang end før.
»Helt sikkert, nu er vi der, hvor vi hele tiden har ment, at vi er berettiget til at være, så det dummeste overhovedet ville være at stoppe nu.«
