Esben Pedersen flyttede i år ind i centrum af Aarhus. I et mongolsk telt.

Umiddelbart bagved holder de famøse og milliarddyre IC4 togsæt i rækker. Han træder ud af sit cirkelformede, primitive telt. Det er hans - og katten Kosmos’, selvfølgelig. 27 m2 at boltre sig på - 365 dage om året.

Adressen fejler ikke noget. Kvadratmeterprisen her bare 200 meter fra Musikhuset i Aarhus runder ofte 33.000 kr.

Esben Pedersen købte hele molevitten for 7.000 kr. og brugte efterfølgende omkring 30.000 kr. på isolering og trægulv. Nu betaler han bare 1.200 kr. i husleje om måneden for at bo der. Den 28-årige ingeniør er ’rigtig glad’ for sin yurt. Her er der ikke tale om en ny konkurrent til skyr, men et cirkelformet mongolsk telt, der blev og stadig bliver brugt af nomader på de enorme sletter mellem Kina og Rusland.

Han blev nabo til DSBs berygtede IC4-tog i januar måned, da han rejste sin yurt på grunden, der er en del af det såkaldte ’Institut for X’ - et aarhusiansk bud på en fristad 2016.

Det kommunale byeksperiment, som ligger ved Godsbanen, rummer forskellige projekter samtidig med, at folk også bor der i containere, på lofter og altså i en yurt.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs hele artiklen om Esben Pedersen, der i protest over de høje boligpriser, flyttede ind i centrum af Aarhus. I et mongolsk telt.


Esben Pedersen flyttede i år ind i centrum af Aarhus. I et mongolsk telt.

Umiddelbart bagved holder de famøse og milliarddyre IC4 togsæt i rækker. Han træder ud af sit cirkelformede, primitive telt. Det er hans - og katten Kosmos’, selvfølgelig. 27 m2 at boltre sig på - 365 dage om året.

Adressen fejler ikke noget. Kvadratmeterprisen her bare 200 meter fra Musikhuset i Aarhus runder ofte 33.000 kr.

Esben Pedersen købte hele molevitten for 7.000 kr. og brugte efterfølgende omkring 30.000 kr. på isolering og trægulv. Nu betaler han bare 1.200 kr. i husleje om måneden for at bo der. Den 28-årige ingeniør er ’rigtig glad’ for sin yurt. Her er der ikke tale om en ny konkurrent til skyr, men et cirkelformet mongolsk telt, der blev og stadig bliver brugt af nomader på de enorme sletter mellem Kina og Rusland.

Han blev nabo til DSBs berygtede IC4-tog i januar måned, da han rejste sin yurt på grunden, der er en del af det såkaldte ’Institut for X’ - et aarhusiansk bud på en fristad 2016.

Det kommunale byeksperiment, som ligger ved Godsbanen, rummer forskellige projekter samtidig med, at folk også bor der i containere, på lofter og altså i en yurt.

Solen viser undtagelsesvis sit december-ansigt og sender sine dyrebare, varme stråler ned over Esben Pedersens yurt. De orange trædøre er sirligt dekorerede med håndmalede, farverige mønstre - påført da den i sin tid blev bygget i Mongoliet. Indenfor møder man en duft af urter, træ og krydderier - skabt i et miks af røgelsespinde og den centrale brændeovn, der er sat på hårdt arbejde denne vinterdag. Indretningen er spartansk. En enkeltmandsseng, lidt bordplads, siddepuder og en bænk af træ. Her troner Esben Pedersen med sin kat.

En speciel mand

I sandhed en speciel bolig til en speciel mand. Esben Pedersen er nemlig en historie i sig selv. Han lever efter devisen, at ’der er flere liv i ét liv’, og derfor har ingeniøren delt sit liv ind i ti-årige intervaller. Lige nu befinder han sig i ‘miljøforkæmper’-perioden, som han realiserer gennem sit arbejde i den grønne tænketank Concito. Om knap syv år er det så slut med miljø og bæredygtighed. Herefter planlægger Esben Pedersen at tage guitar og banjo i hånden og begynde et liv som musiker.

Historien om yurten tager sit egentlige udspring en sommerdag i 2014. Ingeniørstudiet var netop gennemført, fremtiden var åben, men pengepungen tom, kunne Esben Pedersen konstatere i sin lejlighed i Aarhus. Foran ham lå bogen ’Walden’.

Eventyr uden udgifter

I klassikeren beskriver filosoffen og digteren Henry David Thoreau (1817-1862) livet alene i skoven. Målet er at sænke sine udgifter og sin arbejdstid betragteligt og dermed opnå tid til at tænke. Idéen optog Esben Pedersen, der altid har haft en lille eventyrer i sig. Drømmen om et liv i skoven voksede, og da han et par dage senere læste om ‘en yurt’, tog det hele for alvor form.

»Jeg ringede til min bankrådgiver og bad om at låne 100.000. Han sagde sgu ja - og pludselig havde jeg en yurt,« fortæller Esben Pedersen med et skævt smil.

I slutningen af 2014 etablerede Esben Pedersen sig så alene i en privat skov 25 kilometer stik syd for Aarhus. Skoven er ejet en landmand, og han gav Esben Pedersen tilladelse til at sætte sin yurt op i den afsides skov. Dagene gik hastigt og begyndte alle med, at Esben Pedersen vågnede til udsigten af seks trækroner gennem yurtens eneste vindue i loftet.

En fuckfinger til rammerne

Flytningen til skoven var ’en slags fuckfinger’. En fuckfinger til faste rammer og forventninger om et 37 timers arbejde, bolig og familie. Gennem studie- og forbrugslån havde Esben Pedersen tilmed opbygget sig en markant gæld, så livet i yurten var også tænkt som en spareøvelse.

Når Esben Pedersen kom hjem efter arbejde, var han alene. Ingen naboer. Ingen forbipasserende. Ingen bilstøj. Til tider var det rart - til tider var det ensomt. Alligevel var der besøg udefra, og et af de besøg skulle sende ham til byen igen. Klokken var fem om natten, husker han, og han vågnede med et sæt. Det lød som et skrig, så med lommelygten i hånden og dynen om livet afsøgte han hver en afkrog i yurten. Ingen spor at finde, men da han atter var faldet hen, lød endnu et frygteligt skrig, der denne gang blev efterfulgt af rumsteren et par meter fra sengen. I lommelygtens skær viste silhuetten af en stor rotte sig.

Esben Pedersen har det svært med rotter, så han rømmede teltet i skoven og flyttede hjem til en ven i Aarhus. Først fire måneder senere vendte han tilbage, blot for at konstatere, at rotterne var der endnu. Yurten blev pakket ned, og da Esben Pedersen tilfældigvis havde hørt om området ved Godsbanen, var beslutningen ligetil.

Omvæltningen var dog abnorm. Fra natur til by. Fra stilhed til larm. Fra ensomhed til mennesker overalt. Men Esben Pedersen har sagt farvel til skoven. Hele vejen fra arkitektkontoret til kaffebaren stopper Esben Pedersen op, hilser og vender vind og vejr. I det store værksted falder han i snak med en af de frivillige i området, der spørger til Esben Pedersens arbejde. »I aften holder vi ‘restaurant’ i køkkenet. Den står på indisk,« råber én anden.

Alle kender hinanden på »Institut for X«.

Esben Pedersen sover og lever i sin yurt. En spytklat væk ligger et fælles toilet og køkken, hvor den 28-årige ingeniør altså denne aften skal spise indisk.

Han har fuldskæg, og det lange hår er sat op i en knude. Mens Esben Pedersen fortæller, sidder han i skrædderstilling og aer den rødpelsede kat Kosmos. De mange smil bliver især brede, når han taler om yurten. Han er stolt af den rejse, han har taget.

Sjældne drømme om dyner

Kun i meget få tilfælde kan han drømme sig væk til varme dyner og døre med lås på:

»Min yurt ligger jo i Aarhus by - ikke langt fra populære steder i nattelivet, og det kan jeg mærke. Jeg har ikke nogen lås på min yurt, så det hænder rimelig tit, at jeg bliver vækket kl. to om natten af fulde folk. Der må jeg jo bare sige, at jeg faktisk ligger og sover. Det kan godt være frustrerende,« siger Esben Pedersen.

Når han har haft uønsket nattebesøg flere nætter i streg, drager Esben Pedersen af sted til Skovlund i det sydvestlige Jylland, hvor hans to forældre bor på en stor gård. Her er der varme, lås på døren og et køkken, hvor han kan fylde alt det, han vil. Hans mor og far ryster stadig på hovedet, når snakken over middagsbordet falder på sønnens alternative levemåde, men de har accepteret det.

Det samme har Esben Pedersens kæreste, som han mødte i foråret. Hun overnatter med jævne mellemrum i yurten. Lige nu er kæresten boligløs, så planen er vel snart at byde hende velkommen i ’den runde suite’?

»Arh. Jeg siger jo, at jeg har det fantastisk på de 27 m2, men mon ikke det ville blive lidt presset med pladsen, hvis vi var to, der skulle deles om den plads,« siger Esben Pedersen og slutter med et kram.