På et splitsekund kan det være slut. Vores klode kollapser. Universet bliver fortid. Sådan lyder en dugfrisk dommedagsteori – netop præsenteret af den verdensberømte fysiker Stephen Hawking.

Nøglen til kollapsen er den såkaldte Higgs-partikel – også kaldet ’gudspartiklen’ – som menes at være årsag til, at alting har en masse, og at der kunne opstå liv efter universets dannelse, det såkaldte ’big bang’. For partiklen, der er årsag til, at hele universet hænger sammen, har også potentiale til at skabe Jordens undergang. Higgs-partiklen kan nemlig blive så ustabil ved energi-niveauer over 100 mia. gigavolt, at det vil skabe et kæmpe vakuum, der bevæger sig med lysets hast og opsluger hele universet.

Og dét vil kunne få rum og tid til at smelte, populært sagt.

Opret abonnement på BT PLUS og se hvilke naturkatastrofer, der truer os og hvad konsekvenserne er, hvis vi bliver ramt. Og husk ... 1. måneds abonnement er gratis

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

 



På et splitsekund kan det være slut. Vores klode kollapser. Universet bliver fortid. Sådan lyder en dugfrisk dommedagsteori – netop præsenteret af den verdensberømte fysiker Stephen Hawking.

 

Nøglen til kollapsen er den såkaldte Higgs-partikel – også kaldet ’gudspartiklen’ – som menes at være årsag til, at alting har en masse, og at der kunne opstå liv efter universets dannelse, det såkaldte ’big bang’. For partiklen, der er årsag til, at hele universet hænger sammen, har også potentiale til at skabe Jordens undergang. Higgs-partiklen kan nemlig blive så ustabil ved energi-niveauer over 100 mia. gigavolt, at det vil skabe et kæmpe vakuum, der bevæger sig med lysets hast og opsluger hele universet. Og dét vil kunne få rum og tid til at smelte, populært sagt.

Ifølge eksperter er det dog usandsynligt, at partiklen, som det i 2012 lykkedes forskere at påvise i en 27 km lang tunnel under jorden ved Genéve, vil stå for Jordens udslettelse. Det ville nemlig kræve et sammenfald af helt utrolige tilfældigheder. Skulle menneskeheden stå for det, ville man f.eks. skulle bygge en partikelaccelerator, der er større end jorden. Og sandsynligheden for, at det vil ske af sig selv, er også nærmest ikke-eksisterende. Men andre dommedagsscenarier er knap så usandsynlige.

Dykker man ned i forskernes vidensbanker, viser det sig, at virkeligheden kan overgå fiktionen. Vilde naturfænomener, som kan ødelægge eller ændre civilisationen for altid, er et faktum. Før eller siden.

Faktisk er supervulkaner, kæmpeasteroider, gigantiske jordskælv og megastorme reelle trusler, som vi ikke skal ignorere. Heller ikke selv om vi bor i stille og rolige Danmark, som hverken har vulkaner eller ligger i en jordskælvszone. For går det virkelig galt – og det vil det ifølge forskerne med sikkerhed gøre på et eller andet tidspunkt – så kan ingen dele af verden føle sig sikre.

Effekterne af en ’Global Killer’ (global dræber, red.), som forskerne kalder de store naturkatastrofer, vil, som navnet antyder, have voldsomme følger for hele kloden.

Rumforsker og astrofysiker ved DTU Space Michael Linden-Vørnle:

- Det er ikke nødvendigvis sådan, at menneskeheden bliver totalt udryddet, men verden, som vi kender den i dag, vil i hvert fald ikke findes mere. Det er enorme energimængder, der bliver frigivet, hvis en kæmpe asteroide eller komet rammer os.

Et nedslag fra en kæmpeasteroide på ti km i diameter eller mere vil give så voldsom en eksplosion, at alt i en given afstand vil blive dræbt. Men derudover vil den også hvirvle så meget støv op, at det kan føre til en såkaldt atomvinter og dermed sænke klodens temperatur væsentligt. Og det kan føre til, at både dyr og mennesker vil få svært ved at finde føde og efterfølgende dø.

 

Asteroide kan skubbes ud af kurs

 

Dommedag ligger måske ikke så fjernt, som nogle tror. For selv om det ’kun’ er 65 mio. år siden, at en kæmpeasteroide sidst ramte Jorden og førte til, at dinosaurerne uddøde, og der statistisk set bør gå 35 mio. år, før et nyt lignende nedslag finder sted, så er der ingen, der med sikkerhed kan forudsige, om det næste nedslag kommer om 50 år eller om 35 mio. år.

- Det er ikke noget, man skal være nervøs for på daglig basis, men man skal holde øje med det, og dukker der et problem op, så må man forholde sig til det, siger Michael Linden-Vørnle og forklarer, at hvis man spotter en asteroide eller komet i tide, så mener forskerne, at man ved hjælp af en rumsonde eller et rumskib formentlig vil kunne skubbe den ud af kurs, så den undgår at ramme Jorden.

 

Kun 50.000 overlevede udbrud

 

En anden af dommedagsprofetierne, som i øjeblikket bekymrer mange af verdens forskere, er de såkaldte supervulkanudbrud. Flere steder i verden findes supervulkaner, som er karakteriseret ved, modsat almindelige vulkaner, ikke at ligne et bjerg. I stedet er de en slags fordybninger i jorden.

Ifølge geolog og vulkanekspert Henning Andersen er der god grund til at være bekymret for et superudbrud. For man ved med sikkerhed, at der på et tidspunkt vil komme et nyt udbrud. Spørgsmålet er bare hvornår. Og modsat asteroidenedslag, så kan man intet gøre for at forhindre et superudbrud.

- Hvis der kommer et virkeligt superudbrud, som det er sket før på Jorden, så vil det få uoverskuelige følger for alt liv. Et superudbrud vil kunne udrydde menneskeheden. Men ingen kan forudsige, hvornår et superudbrud vil komme. For vi ved ikke, hvad der sker inde i jorden. Moder Jord gør, som den altid har gjort, siger vulkaneksperten.

Det seneste store supervulkan-udbrud fandt sted for 74.000 år siden på Sumatra i Indonesien, hvor det ifølge forskere var ved at udrydde vores forfædre, Homo Erectus.

- Udbruddet førte til, at temperaturen på jordkloden faldt mange grader, hvilket fik den sidste istid til at kulminere, så der blev isvintre over hele jordkloden i hundreder af år, hvilket førte til, at alt liv næsten forsvandt. Man mener, at kun ca. 50.000 mennesker overlevede de ekstremt strenge vilkår. Var de også uddøde, så havde vi ikke været her i dag, siger Henning Andersen.

 

BT har på baggrund af eksperternes udtalelser vurderet, hvor sandsynligt det er , at Jorden indenfor de næste 200 år rammes af et af de fire scenarier. Fire er det højeste.

1. Meteor

 

Et astoridenedslag kan skade hele kloden.
Et astoridenedslag kan skade hele kloden. Foto: Scanpix
Vis mere

Rammes vi igen af en kæmpeasteroide, kan det få alvorlige følger

En flåde af rumskibe, der kredser rundt om Jorden. Det lyder måske lige lovlig sciencefiction-agtigt, men ikke desto mindre er det en idé, som forskere verden rundt har tænkt over.

Det kan nemlig få alvorlige konsekvenser for menneskeheden, hvis en kæmpeasteroide eller komet rammer Jorden. Bliver vi ramt af en asteroide med en diameter på 10 km, som den, der for 65 mio. år siden ramte Jorden, og som formentlig førte til dinosaurernes udryddelse, så vil det se meget skidt ud for os. Et sådant nedslag vil give en kæmpe eksplosion.

Det fortæller Michael Linden-Vørnle, astrofysisker på DTU Space.

- Det kan blive meget alvorligt. Og det er lige meget, hvor på Jorden den slår ned, for virkningen vil være så voldsom, at den vil gå hele Jorden rundt. Der er så voldsomme energier på spil, at den vil brænde hele Jorden ned, uanset om den slår ned i USA eller i Sibirien, siger han og tilføjer, at det ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at hele menneskeheden bliver udslettet, men at mange os formentlig vil dø – og at de resterende vil kæmpe for overlevelse.

Atomvinter

Ud over de umiddelbare chokbølger vil eksplosionen også føre til, at en masse støv vil blive hvirvlet op, hvilket kan give en såkaldt atomvinter. Solens stråler vil have sværere ved at trænge igennem, og klimaet vil blive væsentligt koldere.

Mange planter og dyr vil dø, hvilket vil give store udfordringer med at skabe nok føde til de overlevende.

Der er dog håb forude, hvis en kæmpeasteroide skulle sætte kursen mod Jorden. For det første sker et nedslag fra en kæmpe asteroide kun ca. hvert 100 mio. år. Hvis statistikken holder, så vil der altså gå 35 mio. år, før vi atter bliver ramt.

For det andet vil det sandsynligvis være muligt at forhindre, at asteroiden rammer Jorden. Forskere holder nemlig øje med de største asteroider og kan derfor i god tid opdage, hvis en af dem er på kollisionskurs med Jorden. Hvis det sker, satser forskere på at sende et rumskib op og skubbe til asteroiden.

- Der skal ikke ændringer på ret mange brøkdele af en millimeter til, før den ændrer så meget bane, at den ikke rammer Jorden, forklarer Michael Linden-Vørnle og tilføjer, at man sandsynligvis vil kunne opdage en kæmpe asteroide 50-100 år før, den rammer Jorden.

Kometer kan give udfordringer

Værre ser det ud, hvis en komet pludselig sætter kurs mod Jorden. Kometer kan have samme størrelse som asteroider og kan derfor gøre lige så stor skade. Modsat asteroider befinder kometer sig ikke i vores solsystem, og de kan derfor være sværere at se i god tid. Måske får vi kun et par års varsel, hvis en stor komet pludselig sætter kursen mod Jorden.

- Der bør man nok være mere opmærksom og måske på et tidspunkt sørge for, at der ligger rumskibe klar ude i rummet, der som en slags slæbebåde kan slæbe en komet ud af kurs, siger Linden-Vørnle.

 

 

2. Vulkaner

 

Der findes supervulkaner i både USA, Europa og i resten af verden. Går en af dem i udbrud, kan vores liv ændres for altid.
Der findes supervulkaner i både USA, Europa og i resten af verden. Går en af dem i udbrud, kan vores liv ændres for altid.
Vis mere

Her lurer undergangen

Dampen fra de varme, azurblå kilder stiger lystigt til vejrs. I horisonten ses bisonokser, der græsser, mens bjørne boltrer sig i de omkringliggende bjerge.

Naturen virker fredelig og harmonisk i en af USAs mest kendte nationalparker, Yellowstone i det nordvestlige USA. Men idyllen snyder. For dybt under Yellowstone befinder sig en tikkende bombe. Yellowstone ligger ovenpå en såkaldt supervulkan. Naturparken ligger simpelthen i selve vulkanens krater - kaldet calderaen .

Supervulkaner adskiller sig fra almindelige vulkaner ved ikke at have form som et bjerg, der hæver sig over jorden med et krater på toppen.

I stedet er størstedelen af dem under jorden med krateret som den eneste synlige del.

Ofte kan dette krater dog være dækket af vand, så det ligner en sø.

Globale konsekvenser

Supervulkaner er meget større end almindelige vulkaner. Vulkanen under Yellowstone er en af verdens største supervulkaner og er flere hundrede km lang og 80 km bred. Men vulkanen er langtfra den eneste af sin slags. Vest for Napoli i Italien findes også supervulkanen Campi Flegrei, som er omkring 80 km lang og 60 km bred. Desuden findes der supervulkaner flere andre steder i Nordamerika, i Sydamerika, i Asien, og i Australien og i New Zealand.

Grundet deres størrelse er supervulkaner meget farligere end almindelige vulkaner. Deres udbrud ligger på otte, som er maksimum på den vulkanske eksplosions-skala. Og ved et udbrud vil der blive slynget omkring 1.000 kubikkilometer vulkansk materiale ud. Alt levende i en radius af 800 km forventes at dø, mens planter i en radius af 2.000 km vil blive kvalt, hvilket vil give fødevaremangel.

Derudover vil de mange gasser og vulkansk materiale påvirke klimaet, så vi bl.a. kan få istid.

1. Det er 640.000 år siden, at Yellowstone supervulkanen sidst var i udbrud. Forskere frygter for det næste udbrud. 2. Mudderpøle og ca. 10.000 varme kilder, heriblandt f 150-200 gejsere, dominerer store dele af yellowstone og vidner om, at det bobler under overfladen. 3. Det ser så fredfyldt og iddylisk ud. Men naturparken Yellowstone er en tikkende bombe. Parken ligger ovenpå en supervulkan, som er udråbt til en af de potentielt farligste trusler mod livet på jorden.
1. Det er 640.000 år siden, at Yellowstone supervulkanen sidst var i udbrud. Forskere frygter for det næste udbrud. 2. Mudderpøle og ca. 10.000 varme kilder, heriblandt f 150-200 gejsere, dominerer store dele af yellowstone og vidner om, at det bobler under overfladen. 3. Det ser så fredfyldt og iddylisk ud. Men naturparken Yellowstone er en tikkende bombe. Parken ligger ovenpå en supervulkan, som er udråbt til en af de potentielt farligste trusler mod livet på jorden.
Vis mere

USA væk på en uge

Ingen ved med sikkerhed, hvornår Yellowstone-vulkanen går i udbrud. Statistisk set får vi et supervulkanudbrud for hver 100.000 år, og det seneste supervulkanudbrud fandt sted i New Zealand for 26.500 år siden. Vulkanen under Yellowstone har sidst været i udbrud for ca. 640.000 år siden, og lige nu er der intet, der tyder på, at den er nær et udbrud. Vulkanen har været rastløs siden 1921, hvor jordskorpen har bevæget sig op og ned. Men det er helt normalt, forklarer geolog og vulkanekspert Henning Andersen.

- Vulkaner er ligesom et varmt brød i en bagovn, der hæver sig, når man varmer brødet op. De kan godt give varselssignaler fra sig, og så falde til ro igen.

Yellowstone-vulkanens magmakammer, der befinder sig 15-20 km under jorden, er kun halvvejs fyldt op. Og hvis det fortsætter med samme fart som nu, så går der nok mindst 1.000 år, før kammeret er fyldt op, anslår forskere. Dog kan et kraftigt jordskælv f.eks. udløse et udbrud før tid, da det kan ændre trykket i magmakammeret.

Og sker der et udbrud, så bliver det alvorligt, fortæller Henning Andersen:

Skærer halsen op

- Man forestiller sig, at hele Amerika kan blive udryddet i løbet af en uge. Askeregn og svovlgasser vil kvæle folk til døde. Den vulkanske aske, der kommer ud af supervulkaner, er bittesmå, millimeter-store glasstumper, og de skærer simpelthen halsen op, hvis du indånder dem, fortæller han. På samme måde vil det få katastrofale følgerfor hele Europa, hvis Campi Flegrei ved Napoli går i udbrud. Dog er der heller intet, der tyder på, at den er ved at nå udbrudsstadiet endnu.

Ifølge forskerne kan man ikke forebygge et supervulkanudbrud. Man vil dog sandsynligvis kunne varsle et udbrud i Yellowstone med tre-fire uger.

 

3. Kæmpe jordskælv

 

Et kæmpe jodskælv kan dræbe hundreder tusinder mennesker samt vække en supervulkan.
Et kæmpe jodskælv kan dræbe hundreder tusinder mennesker samt vække en supervulkan. Foto: Scanpix
Vis mere

 

Bygninger vil styrte sammen på stribe og flere tusinder mennesker frygtes at dø. Og hvad værre er, så kan det vække supervulkanen under Yellowstone og dermed medføre et supervulkanudbrud også.

Sådan lyder det værst tænkelige scenarium for, hvis den californiske by San Francisco bliver ramt af et nyt kæmpeskælv af samme kaliber eller værre end det, der ramte byen i 1906. Skælvet havde en styrke på 7,8 på richterskalaen og jævnede 80 procent af byen med jorden.

Ifølge forskere vil det atter ske igen, at San Francisco bliver ramt af et kæmpeskælv. Det er bare et spørgsmål om, hvornår.

Ved ikke hvornår

Ligesom mange andre steder på kloden, som f.eks. middelhavsområdet og Japan, så ligger det vestlige USA og især området ved Californien lige over det sted, hvor nogle af jordens kontinentalpladerne mødes. Pladerne i området bevæger sig hele tiden, og spændingen i jordskorpen hober sig op. Jordskælvsekspert Peter Voss, der er forsker og seismolog ved Geus (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland) siger:

- Alle kendte steder, hvor der er sket store jordskælv, der forventer man, at der kommer nye, store skælv. Man kan bare ikke forudsige præcis hvornår.

Forskeren forklarer, at et stort jordskælv, der bliver efterfulgt af f.eks. en tsunami, sagtens kan dræbe flere hundrede tusinde mennesker.

 

4. Superstorme

 

Superstorme, som den, der ramte Filipinerne sidste år, vil vi i fremtiden formentlig få flere af.
Superstorme, som den, der ramte Filipinerne sidste år, vil vi i fremtiden formentlig få flere af. Foto: Scanpix
Vis mere

Menneskeskabte klimaforandringer har været omdiskuteret de seneste år. Og med god grund. For de voldsomme globale temperaturstigninger, som vi allerede har set, og som forskerne forudser bliver endnu værre de næste årtier, kan give voldsomme konsekvenser for vores eksistens.

Værst vil det gå ud over de steder, der i forvejen plages af tropiske orkaner, som f.eks. USA og omkring Den Mexikanske Golf, Australien, Filippinerne, Vietnam, det sydlige Kina og Japan .

Her vil der komme færre tropiske orkaner, men de kraftigste af dem - kategori fem orkanerne - vil blive endnu kraftigere, som f.eks. superstormen Hayian, der dræbte 4460 mennesker i Filippinerne sidste efterår.

Voldsomt ødelæggende

Det fortæller Eigil Kaas, der er professor og klimaekspert på Niels Bohr Instituttet.

- En tropisk kategori 5 orkan er virkelig, virkelig kraftigt. De er voldsomt ødelæggende. Vindstyrkerne er så ekstreme, at bygninger skal være virkelig stærke for at holde til det. Kokospalmer, der er designet til at kunne holde til det, får ofte revet bladene af, mens de fleste andre træer vælter, fortæller han.

Superstormene kan sagtens koste tusindvis af menneskeliv, men det er dog muligt at overleve stormene, hvis man søger dækning.

Andre steder på jorden kan de menneskeskabte klimaforandringer også føre til store problemer. Nogle steder vil vi opleve øget tørke og deraf følgende problemer med dyrkning af nok føde til jordens befolkning, mens Danmark f.eks. vil opleve flere kraftige skybrud, og dermed flere oversvømmelser.

Ifølge Eigil Kaas giver de temperaturstigninger, som verden forventer de næste 100 år, så voldsomme ændringer for klimaet, at det næsten er i samme størrelsesorden, som når vi har gået fra en istid til en ikke-istid.