Kina bygger kunstige øer i Det Sydkinesiske Hav og hævder, de er en del af Kina. USA trækker ’streg i vandet’ – og trues med krig.
Det er storpolitik på allerhøjeste plan, når Kina og USA netop nu lægger arm i Det Sydkinesiske Hav i et magtspil, der risikerer at ende med et væbnet opgør mellem de to supermagter.
»Vi vil flyve, sejle og operere overalt i verden, hvor folkeretten tillader det.«
Sådan lød det i sidste uge fra en amerikansk talsmand på vegne af USAs forsvarsminister Ashton Carter, efter at den missilbevæbnede destroyer ’USS Lassen’, som er en del af den amerikanske flåde i Det Sydkinesiske Hav, netop havde bevæget sig nærmere end 12 sømil fra en kunstig ø, Kina har bygget oven på koralrevet Subi Reef, som landet har udråbt som kinesisk territorium.
Ligesom Kina det seneste år har bygget løs og skabt seks andre kunstige øer oven på koralrevene i det store område Spratlyøerne, der består af levende rev, skær og ubeboede småøer.
Log ind på BT PLUS og læs om hele den politiske og diplomatiske krise mellem USA og Kina.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Kina bygger kunstige øer i Det Sydkinesiske Hav og hævder, de er en del af Kina. USA trækker ’streg i vandet’ – og trues med krig
Det er storpolitik på allerhøjeste plan, når Kina og USA netop nu lægger arm i Det Sydkinesiske Hav i et magtspil, der risikerer at ende med et væbnet opgør mellem de to supermagter.
»Vi vil flyve, sejle og operere overalt i verden, hvor folkeretten tillader det.«
Sådan lød det i sidste uge fra en amerikansk talsmand på vegne af USAs forsvarsminister Ashton Carter, efter at den missilbevæbnede destroyer ’USS Lassen’, som er en del af den amerikanske flåde i Det Sydkinesiske Hav, netop havde bevæget sig nærmere end 12 sømil fra en kunstig ø, Kina har bygget oven på koralrevet Subi Reef, som landet har udråbt som kinesisk territorium.
Ligesom Kina det seneste år har bygget løs og skabt seks andre kunstige øer oven på koralrevene i det store område Spratlyøerne, der består af levende rev, skær og ubeboede småøer.
Truer med krig
Men fredag tog Kina til genmæle og rullede det helt tunge verbale skyts frem. Og truer nu direkte med krig:
»Hvis USA fortsætter den slags farlige, aggressive missioner, kan det føre til en yderst anspændt situation mellem vores flåder på og i luften over havet. Det kan føre til tilfælde, der ligner krig,« sagde chefen for den kinesiske militære flåde, Wu Shengli, i en direkte advarsel til hans amerikanske kollega i en videokonference mellem de to.
Kineserne har siden midten af 2014 pumpet millionvis og atter millionvis af ton sand op fra havbunden og spreder sandet ud over koralrevene, som nu er forvandlet til øer. Der er bl.a. bygget en tre kilometer lang landingsbane på den ene af øerne, havnefaciliteter, moler, helikopterpladser og mandskabsområder. Og der bygges stadig på livet løs.
Ser stort på nabolande
Selv om Spratlyøerne ligger hele 1.500 kilometer fra det kinesiske fastland og betydeligt tættere på både Malaysia, Filippinerne og Vietnam, gør Kina krav på stort set hele Det Sydkinesiske Hav. Derfor, lyder begrundelsen fra Beijing, er det udelukkende et kinesisk anliggende og helt uproblematisk, at Kina skaber kunstige øer og samtidig gør krav på landvindingerne som en del af riget.
Men i sidste uge trak USA altså for første gang en streg i vandet ved at sejle inden for den 12 sømile-zone, kineserne har defineret. For hverken USA eller de omkringliggende lande ud for Spratlyøerne ønsker kinesernes fremfærd.
Adgang til havet
Set fra Washington handler bekymringen dels om, at Kina for åbent tæppe – på trods af Beijings benægtelser – er i fuld gang med at skabe en fremskudt militær base, der kan bruges både som udkigspost og til placering af kinesiske missiler. Og så handler det om, at Kina ikke skal få held til at blokere, at USA til enhver tid vil kunne sejle frit på verdenshavene med både kommercielle skibe og flådefartøjer.
Det enorme antal handelsskibe som sejler forbi i området ved Spratlyøerne fragter årligt varer for en værdi af ikke mindre end 30.000 milliarder kroner. Hvilket til sammenligning i runde tal svarer til Danmarks BNP 15-18 gange.
For de omkringliggende lande handler det dels helt konkret om adgang til fiskepladser og dels om den helt generelle utryghed og frygt over for den mægtige supermagt Kina.
Den missilbevæbnede ’USS Lassen’s markering i sidste uge har gjort kineserne rasende på USA. Så rasende at der nu rasles med krigssablen.
»Kina vil resolut svare på andre landes bevidste provokationer. Vi vil fortsat nøje overvåge de relevante farvande og luftrum og tage alle nødvendige skridt i overensstemmelse med behovet,« hed det umiddelbart efter, at den amerikanske destroyer havde bevæget sig ind i zonen omkring Subi Reef.
Diplomatisk optrapning
Den amerikanske ambassadør i Beijing, Max Baucas, har været indkaldt til Kinas udenrigsministerium, hvor han har modtaget en skriftlig protest, som siger, at det amerikanske flådeskib opførte sig »ekstremt uansvarligt«, og at »USA skal rette op på sin fejl«.
Samtidig er der i statskontrollerede kinesiske medier blevet skudt med skarpt mod amerikanerne. Og understreget at USAs fremgangsmåde er »leg med ild, og at dette spil kan medføre meget alvorlige konsekvenser«.
Kineserne beskylder amerikanerne for længe at have forberedt »provokationen« i Det Sydkinesiske Hav. Og det ligger i kortene i udtalelserne fra Beijing, at Kinas præsident Xi Jinpings statsbesøg i USA for en god måneds tid siden blot skulle overstås først.
