De har luft under de kreative vinger, suser op i meningsmålingerne, udfordrer det politiske spil på Christiansborg og slår Dumboører ud for borgerne. Men hvor alternative er Alternativet egentlig? Det har BT undersøgt i de forløbne uger.

Nu skal vi alle huske, at Pernille (Schnoor, red.) er i en mega sårbar situation. Så sørg for, at hun ikke føler sig alene de næste uger. Tag hende også med til frokost, så hun ikke skal sidde alene.«

Ordene er Uffe Elbæks (AL). De falder på det første gruppemøde i Alternativet, hvor den tidligere socialdemokrat Pernille Schnoor deltager for første gang efter sit partiskifte.

Alle omkring bordet nikker, men ovenpå halvandet døgns massivt pres bliver Pernille Schnoor så rørt, at hun lige må bruge et par minutter på at sunde sig.

Ordvekslingen er ikke, som vi kender den, når politikere på Christiansborg taler til hinanden. Men empati er en nøgleværdi for Alternativet, der vil forny den politiske kultur, skabe gennemsigtighed, være ærlige og mere lyttende end talende. Og da de samtidig ikke allerede har et partiprogram med fast defineret partipolitik på alle områder, så får de hug af de etablerede partier på Christiansborg. De beskylder dem for at gå mere op i proces end indhold. Men medlemmerne strømmer til, og der er kun fremgang at spore i meningsmålingerne. Fra 2.000 til 9.600 medlemmer på ti måneder. Og fra 4,8 pct af vælgernes stemmer ved valget i 2015 til 7,2 pct. i seneste vægtede gennemsnit. Det er så imponerende et resultat, at selv det demokratiske parti i USA har sendt bud efter Elbæk for at høre, hvad han gør.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om Alternativet og Uffe Elbæk. Vi er fulgt i hælene på ham og partiet gennem halvanden uge for at undersøge, hvor alternative Alternativet egentlig er.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


De har luft under de kreative vinger, suser op i meningsmålingerne, udfordrer det politiske spil på Christiansborg og slår Dumboører ud for borgerne. Men hvor alternative er Alternativet egentlig? Det har BT undersøgt i de forløbne uger.

Nu skal vi alle huske, at Pernille (Schnoor, red.) er i en mega sårbar situation. Så sørg for, at hun ikke føler sig alene de næste uger. Tag hende også med til frokost, så hun ikke skal sidde alene.«

Ordene er Uffe Elbæks (AL). De falder på det første gruppemøde i Alternativet, hvor den tidligere socialdemokrat Pernille Schnoor deltager for første gang efter sit partiskifte.

Alle omkring bordet nikker, men ovenpå halvandet døgns massivt pres bliver Pernille Schnoor så rørt, at hun lige må bruge et par minutter på at sunde sig.

Ordvekslingen er ikke, som vi kender den, når politikere på Christiansborg taler til hinanden. Men empati er en nøgleværdi for Alternativet, der vil forny den politiske kultur, skabe gennemsigtighed, være ærlige og mere lyttende end talende. Og da de samtidig ikke allerede har et partiprogram med fast defineret partipolitik på alle områder, så får de hug af de etablerede partier på Christiansborg. De beskylder dem for at gå mere op i proces end indhold. Men medlemmerne strømmer til, og der er kun fremgang at spore i meningsmålingerne. Fra 2.000 til 9.600 medlemmer på ti måneder. Og fra 4,8 pct af vælgernes stemmer ved valget i 2015 til 7,2 pct. i seneste vægtede gennemsnit. Det er så imponerende et resultat, at selv det demokratiske parti i USA har sendt bud efter Elbæk for at høre, hvad han gør.

Vi er fulgt i hælene på ham og partiet gennem halvanden uge for at undersøge, hvor alternative Alternativet egentlig er. Og derfor vender vi nu tilbage til føromtalte gruppemøde.

’Økologisk tyrefægtning?

Normalt er døren til partiernes gruppemøder hermetisk lukket for journalister og andre udefrakommende. Men ikke hos Alternativet. BT bliver inviteret indenfor som ‘flue på væggen’, for partiet insisterer på gennemsigtighed og generøsitet i sit politiske arbejde. ‘ Alt, hvad der kan deles, skal deles med dem, der har lyst’.

Der er nu 10 folketingsmedlemmer i Alternativets gruppe på Borgen. Men samtlige ca 25 pladser omkring bordet er besat, flere sidder på ekstra stole ude ved væggen og et par yngre kvinder sidder i vindueskarmen og tjekker deres mobiltelefon. Medarbejdere, praktikanter, sekretærer, konsulenter - alle er velkomne.

Mødet bliver ledet af en energisk Josephine Fock, der sikrer, at ordførerne får præsenteret de forslag, der skal stemmes om i folketingssalen senere.

Et forslag fra Dansk Folkeparti om at forbyde opdræt af tyrekalve til brug for tyrefægtning får debatlysten i gang. Skal man støtte forslaget eller ej? For hvis nu kalven er vokset op under økologiske forhold, er det så ikke okay? Og hvis tyrefægtning er en del af den spanske kulturarv, skal man så ikke respektere det? Men tanken om kalvens pinefulde død afgør sagen: Alternativet vil støtte forslaget, men forsøge at bruge det til løftestang for mere samarbejde om dyrevelfærd.

Isbjørnen foran Christiansborg er en del af Alternativets miljøkampagne.
Isbjørnen foran Christiansborg er en del af Alternativets miljøkampagne.
Vis mere

Uffe Elbæk blander sig ikke meget i debatten. Han lytter. Tjekker mobiltelefon. Kigger ud ad vinduet. Men da gruppen diskuterer strategi i forlængelse af, at Etisk Råd dagen før har anbefalet klimaafgift på oksekød, som nok er den af Alternativets mærkesager, folk har slået sig mest på lårene af grin over, vågner Uffe Elbæk op. Han slår fast, at Alternativet skal følge sin oprindelige strategi på det område og bare være glade for, at selv Etisk Råd nu er enige med dem. Og sådan bliver det.

Efter mødet afviser Elbæk, at hans tilbagelænethed skyldes, at han kedede sig bravt:

»Nej, er du sindssyg. Men jeg er lige kommet hjem fra USA og er stadig ramt af jetlag. Og så spiller jeg også en bevidst tilbagelænet rolle for at give de andre plads. Vi er en gruppe, og derfor gør jeg også meget ud af at træde et skridt tilbage og for eksempel sætte mig på en ny plads til hvert gruppemøde. Sådan oplevede jeg ikke rollefordelingen, da jeg var hos De Radikale.«

Hjemløs overtog skrivebordet

Det er ikke kun på gruppemødet, at Uffe Elbæk adskiller sig fra andre partiformænd på Borgen.

Han har smidt slips, skjorte og jakkesæt. I stedet hylder han T-shirts, der samtidig sender et politisk budskab.

Han har f.eks. også frabedt sig at have sit eget kontor. Han havde sit eget skrivebord og stol i et kontor, men den gav han væk til en hjemløs, der en dag kom for at få hjælp til at komme videre i livet. Han er nu ansat i Alternativet.

I stedet har Uffe en sofa, som har stået på kontoret, hvor hans rådgiver og den nu tidligere hjemløse sidder. Hvor resten af Christiansborgs politikere sidder på hver sit kontor med hver sit skrivebord, mødebord og sofagruppe, så har Alternativets politikere bevidst valgt at sidde sammen to og to for at kunne inspirere hinanden.

Det har til gengæld givet plads til flere fælles møderum, hvor væggene er udsmykket med kunst af kvindelige fynske kunstnere. En stille protest mod, at den kunst, der er til rådighed på Christiansborg, for 90 pct.s vedkommende er udført af mænd.

Store malerier af kvindelige kunstnere pryder mange af Alternativets kontorer.
Store malerier af kvindelige kunstnere pryder mange af Alternativets kontorer.
Vis mere

Kunst, globus og udstoppede fugle

Udover store, farvestrålende kunstværker på væggene er der også globusser i de fleste rum. De vidner dagligt om, at Alternativet også arbejder alternativt internationalt for at skabe en mere bæredygtig verden, både når det gælder miljø, økonomi og social kapital.

Mens politikere i EU har drøftet mulighederne for at begrænse flygtningestrømmen til Europa, indkøbte Alternativet en snes symbolske globusser og inviterede i marts måned 70 repræsentanter fra 12 europæiske lande til en workshop på Borgen, hvor fokus var på at skabe fællesskabsfølelse og formulere en lysere fremtid for Europa, også for flygtninge.

Det gibber det lidt i én, når man pludselig står og stirrer ind i de store øjne på en udstoppet ugle. Der er nemlig også udstoppede fugle i de fleste kontorer, fordi partiet arvede en fuglesamling fra en folkeskole.

Den udstoppede fiskehejre, der er ved at sluge en frø, står i ‘biblioteket’, mens de andre fugle er fordelt på kontorerne.

Hejren og to krøllede hjerner

Biblioteket glimrer foreløbig ved sin mangel på bøger, men bliver til gengæld brugt til arrangementer som ‘Min Inspiration’, hvor Alternativets folketingsmedlemmer inviterer en kulturperson, der har inspireret, dem ind til en åben samtale, der bliver udgivet som podcast. I et hjørne af lokalet står en kunstner samtidig og maler et maleri, inspireret af samtalen. Alternativet har som mærkesag, at kunst og kultur skal spille en større rolle i samfundsudviklingen, og de praktiserer det selv.

Mandag eftermiddag har klimaordfører, Christian Poll inviteret forfatteren og filosoffen Lene Andersen i biblioteket. Hun debuterede i 2005 med en filosofisk skønlitterær fremtidsroman med bud på nogle af tidens store spørgsmål, bl.a de globale udfordringer. Hun har tidligere fortalt, hvordan hendes ‘skyhøje intelligens’ har gjort mange ting svære for hende tidligt i livet.

Og Lene Andersens budskaber vil af mange nok blive kaldt ‘temmelig langhårede’. Christian Poll nøjes med at nikke gentagne gange, holde sig på hagen og supplere med ‘du har helt ret’ og ‘spændende’, mens vi lytter til sætninger med ‘global eksistentialisme’, ‘metamorfose-transformation’ og ‘narrativ metafortælling’.

Lene Andersens viden om demokrati, økonomi, naturvidenskab og udviklingspsykologi er indiskutabel, og hun kan gennemskue sammenhænge, hvor de fleste af os andre kommer til kort. Men arrangementet vækker minder om, at Alternativet er blevet kaldt et ‘elitært københavnerprojekt’.

Uffe Elbæk er dog ikke bekymret:

»Var det langhåret? Nå. Men jeg synes jo, at ideen om, at vi politikere viser folk, hvem der inspirerer os, er rigtig god. I sidste uge havde Rasmus Nordquist inviteret Peter Aalbæk ind. Det var meget underholdende. Vi skal have respekt for den mangfoldighed, der er i det.«

Alternativet gik til valg på at ville forny den politiske kultur. En meningsmåling, som Megafon lavede for TV2 og Politiken i slutningen af april, viste, at 38 pct. af vælgerne mener, at Alternativet har skabt mere åbenhed og lydhørhed.

Alternativet vil have os til at involvere os i politik igen, uanset om man har otte minutter eller otte timer. De ønsker ‘en politisk kultur, som bygger demokratisk bro mellem borgerne og de folkevalgte’. Og her spiller de politiske laboratorier en nøglerolle, fordi det er her, alle kan være med til at formulere Alternativets politik.

‘Vi har brug for forsoning’

Det er en regnfuld, mørk mandag aften i København. Men lyset og varmen strømmer ud fra mødelokalet i stueetagen i Det grønlandske Hus.

Inde i lokalet sidder 30-35 personer fordelt omkring fire borde. Her er en del unge, engagerede og flere ældre. Nogle med tydelige grønlandske aner. I den ene ende af lokalet står et bord fyldt med farvestrålende salater, ris og en varm ret til fællesspisningen i pausen.

Vi er til politisk laboratorium om rigsfællesskabet, Grønland og Arktis. Alle er velkomne.

En moden kvinde med grønlandske aner gør opmærksom på, at der er et stort behov for forsoning mellem Danmark og Grønland. De yngre debattører siger, at det er vigtigere at kigge fremad. Men i fællesskab konkluderer man, at hvis alle skal bakke op om fællesskabet i fremtiden, så er der brug for forsoning.

Endnu en gang oplever vi, at Alternativet vægter kulturlivet. I pausen kommer en grønlandsk kvinde klædt i hvidt ind blandt de spisende deltagere. Hun bærer et stort spejl foran sig, som deltagerne kan spejle sig i. Det er performancekunstneren Jessie Kleemann. Bag hende følger en mandlig skuespiller, der bryskt råber og afkræver folk pas og identifikation. Der følger en ram hashlugt i hans fodspor rundt i lokalet. Budskabet forsvinder lidt i tågerne.

Arrangementet ’Min inspiration’ finder sted i Alternativets ’bibliotek’. Det er de ti folketingsmedlemmer, der på skift inviterer en kulturperson, der har inspireret dem til samtale. Samtidig inviteres en kunstner til at male et kunstværk, mens vedkommende lytter til samtalen.
Arrangementet ’Min inspiration’ finder sted i Alternativets ’bibliotek’. Det er de ti folketingsmedlemmer, der på skift inviterer en kulturperson, der har inspireret dem til samtale. Samtidig inviteres en kunstner til at male et kunstværk, mens vedkommende lytter til samtalen.
Vis mere

Efter mødet virker alle glade, stemningen er god, og folk siger spontant ‘tak for en god debat’ til hinanden, inden de kører hver til sit i silende regn.

BTs politiske kommentator Søs Marie Serup:

»Alternativet har genopfundet den politiske debat ude i yderste bæredygtige led, samtidig med at de har opfundet en moderne form med workshops, politiske laboratorier og events. Det passer godt ind i det moderne liv, hvor vi kan nøjes med at zoome ind og deltage i det, der virkelig interesserer os. Politikudviklingen i de gængse partier har længe været flyttet fra de lokale vælgerforeninger og ind i Djøf-toppen i partierne. Det har skabt distance og politikerlede.«

‘Flere ved mere’

Lørdag middag skinner solen fra en skyfri himmel. Københavnere nyder fridagen udendørs. Men ca. 50 personer har valgt at trække indendørs hos Alternativet til et nyt politisk laboratorium, denne gang om landbrugspolitik.

Her er forskeren, der har arbejdet med landbrugsøkonomi i det meste af sit liv. Her er en landbrugsøkonom, der giver perspektiv til debatten om økologiens udfordringer. Her er Landbrug & Fødevarer, og her er Økologisk Landbrug.

Der er varmt i lokalet, men med urtete, postevand og rygepauser holder vi ud. Spørgelysten er stor, og tidsplanen skrider hurtigt: Hvorfor skal jeg være tvunget til at købe spanske tomater i supermarkedet? Hvorfor giver vi støtte til landbrug og ikke til landmænd - der er jo stor forskel på, hvor dygtige de er? Selvom hele Danmark omlægger til økologi og indfører klimaafgift på kød, bliver verden så mere bæredygtig, så længe amerikanerne og kineserne ikke er med?

Efter en pause går alle ud i grupper og diskuterer videre. De fleste holder ud i 5½ time.

Claus Kjeldsen, direktør i Institut for Fremtidsforskning, giver her sit bud på, hvorfor folk pludselig i stor stil strømmer til Alternativet for at diskutere politik, samtidig med at flere og flere lider af politikerlede.

»Det handler først og fremmest om, at vi har behov for at gøre verden mere overskuelig. I takt med at verden bliver mere og mere sammensat og forandrer sig hurtigere og hurtigere, har vi behov for nye og mere simple løsninger. Og det er noget af det, Alternativet tilbyder. Det er uden tvivl velment, men i mine øjne i høj grad en ny indpakning og inddragelse end ny politik.

Politikerleden bunder i, at vi har de politikere, vi fortjener. Fordi folk ønsker nemme løsninger, så bruger politikerne i højere grad energi på at få modparten til at se dumme ud. Derfor er de mere styret af meningsmålinger frem for det, der vil være den bedste løsning på længere sigt. Her er efterlønsordningen et godt eksempel. Alle vidste, at der ikke ville være råd til den i fremtiden, men ingen turde afskaffe den, før meningsmålingerne viste, at et flertal i befolkningen var enigt.

Onsdag morgen flyver vi med Uffe Elbæk og Alternativet til Aalborg.

De skal holde workshop med en flok unge på Aalborg TechCollege, der både tilbyder en bred vifte af erhvervsuddannelser og gymnasieuddannelse. Uddannelsesstedet får nærmest dagligt henvendelser fra politiske partier, der gerne vil i kontakt med de unge. Men skolen har konsekvent sagt nej indtil nu, fortæller uddannelsesdirektør Keld Skovsgaard:

»Alternativets henvendelse var anderledes. De ville ikke dosere deres egen politik ned over de unge og hverve medlemmer. De ville i dialog med de unge og bære deres drømme ind på Christiansborg. Det lød spændende,« siger Keld Skovsgaard.

Når Alternativet møder borgerne, bliver der introduceret til gruppearbejdet med oplæg, der viser forskellige sider af en problemstilling. Og så står den på gruppearbejde med debat, plancher og post-it-sedler, som bliver taget med hjem og vurderet.
Når Alternativet møder borgerne, bliver der introduceret til gruppearbejdet med oplæg, der viser forskellige sider af en problemstilling. Og så står den på gruppearbejde med debat, plancher og post-it-sedler, som bliver taget med hjem og vurderet.
Vis mere

‘Hvorfor ikke lave noget meningsfyldt’

35 unge har meldt sig til workshoppen.

Uffe Elbæk indleder dagen med at fortælle om sig selv. Om hvordan han som ung drømte om at blive gartner, postbud eller typograf. Om at han gik mest op i, hvem han skulle være kæreste med, og om han ikke var for tyk. Om at han drømte om uddannelse, familie og job som de fleste andre. Han viser en håndtegnet graf over, hvordan vores liv traditionelt former sig fra vugge til krav i en lige linje.

Og så præsenterer han en ny planche, der viser, at hans liv ikke fulgte den slagne vej men snarere en labyrint af uendelige kreative muligheder. Han kalder det ‘min vej’.

Og så beder han de unge overveje, hvad de drømmer, om og snakken løber ubesværet.

Flere af de unge på både tømrer- og elektrikeruddannelsen drømmer om at renovere huse. De har dygtige lærere, men de føler, at de laver tidsfordriv i undervisningen. ‘Hvorfor kan vi ikke få lov at lave noget meningsfyldt? Der er masser af huse derude, der trænger til at blive renoveret. Hvorfor kan vi ikke få lov til at gøre det i undervisningen?’

Efter workshoppen bærer Elbæk de unges bud på en bedre uddannelse ned til direktionen, og Keld Skovsgaard kan godt forstå de unges kritik:

»Ja, det har de ret i. Men vi må ikke. Kokkeuddannelsen må ikke engang lave sandwich til det lokale idrætsstævne, så får vi Horesta på nakken,« siger Skovsgaard.

Elbæk giver ikke op.

»Men vi er ambitiøse, vi vil forandre. Er I nogle tøsedrenge eller hvad? Eller kan vi skrive en fælles kronik om det her,« spørger Elbæk.

Han får ikke noget svar. Måske tør de. Senere.

Uffe Elbæk fortæller, at han er ’helt høj’ af alle de bidrag, partiet får fra folk ude i landet, da vi et par dage senere møder ham på Christiansborg.

Alternativets kandidat Rolf Bjerre deler flyers ud på Halmtorvet på Vesterbro. Torsdag den 4. juni 2015.
Alternativets kandidat Rolf Bjerre deler flyers ud på Halmtorvet på Vesterbro. Torsdag den 4. juni 2015.
Vis mere

’Det er jo for helvede ikke til at holde ud’

»De har så meget at byde på. Det er jo for helvede ikke til at holde ud, at der er så meget talent derude, men de bliver ikke hørt. Det skal vi have lavet om.«

Men er det ikke en illusion, at de faktisk kan være med til at ændre verden?

»Nej. Selvfølgelig hjælper det at involvere sig. Da vi for et år siden foreslog en kødløs dag, grinede folk højlydt. Se, hvor meget der siden er blevet skrevet om det. Og nu anbefaler Etisk Råd en klimaafgift på oksekød. Selvfølgelig gør det en forskel.«

Kritikerne beskylder jer for at gå mere op i proces end konkret politisk indhold?

»Det er noget sludder. Vi er både et parti, en bevægelse og så meget andet. Vi udvikler politik nedefra, og vi har gjort forarbejdet så grundigt, at ingen er i tvivl om, hvad vores seks værdier er. Det er den første forudsætning. Vores største udfordring bliver, hvordan vi kan sikre, at vi kan følge med vores egen succes. Men allerede nu har flere af mine meget erfarne kolleger i Folketinget kommenteret, at de er overraskede over, hvor gnidningsfrit vi har formået at vokse så hurtigt. Det skal nok gå.«

Men kan I også skrue rundsave på albuerne og få visionerne omsat til politiske resultater?

»Selvfølgelig kan vi det. Jeg synes, vi har nået ekstremt meget på de første ti måneder. Vi har fået omlagt boligJobordningen til en grøn ordning, vi har fået afsat otte mio. til kultur på recept, 6 mio. til flere hospitalsklovne og 3 mio. til terapihaver til stressramte og deprimerede. Vi har lavet en aftale om nye prioriteringsprincipper ved indkøb af sygehusmedicin og legalisering af medicinsk cannabis. Og vi har lagt flere politiske udspil frem. Jeg får helt åndenød ved tanken om det hele. Og vi er kun lige begyndt.«