Det ragede med sine 177 meter rigtig højt op i det fynske landskab. Det var for meget for nazisterne, der sprængte det i luften. Læs den spændende beretning om Odinstårnet, der blev opført for 80 år siden

For 80 år siden i slutningen af maj markerede man på Fyn, at Lillebæltsbroen blev åbnet, og at Odinstårnet blev indviet. Det 177 meter høje tårn, der var bygget af materialer fra Lillebæltsbroen, lod sig dengang kun overgå af Eiffeltårnet i Paris.

Tårnet blev i årene der kom et vartegn for Odense og trak hundredtusindevis af turister til sig. Men tårnet fik ikke lov at blive gammelt på sin plads i Bolbro vest for Odense. Blot 9 år efter indvielsen blev tårnet jævnet med jorden af den tyske besættelsesmagt, der så tårnet som en symbolsk trussel.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele historien om det fynske eiffeltårn. Husk ... første måned er gratis - herfeter 29 kr. per måned uden binding.


For 80 år siden markerede man på Fyn, at Lillebæltsbroen blev åbnet, og at Odinstårnet blev indviet.

Et nyt lyntog kørte 14. maj 1935 over den lidt over en km lange lillebæltsbro. Kong Chr. X og trafikminister Friis-Skotte talte, og de mange fremmødte medvirkede til, at dele af det offentlige arrangement måtte ændres.

Det var allerede meget tidligt i anlægsfasen besluttet, at materialer, der var anvendt ved bygning af Lillebæltsbroen, skulle bruges til en konstruktion af et højt tårn ved Odense.

To uger efter åbningen af Lillebæltsbroen kunne en lille indbudt kreds indvie ’Odins Tårn’, der var opført i Bolbro vest for Odense, lige op ad Hovedvejen.

Odins Tårn

Som det blev skrevet dengang: ’Et vartegn for Odense og Fyn, bygget i stolthed over den nye bro’. Meningen var, at den nygifte kronprins Frederik skulle klippe snoren ved tårnet. Mange steder kan man læse, at kronprinsen indviede tårnet, men det er ikke rigtigt.

Tårnet var 177 m højt og på det tidspunkt Europas næsthøjeste tårn, kun overgået af Eiffeltårnet.

Tårnet, der stod på Bolbro Bakke, 36 meter over havoverfladen, var konstrueret af stålrør, der havde været brugt som støberør til Lillebæltsbroen.

Der var udsigtsplatforme og en restaurant, som gæsterne kom til med ekspres-elevator. Ekspreshastighed var dengang lidt over et minut til første etage, ca. 100 meter over havets overflade og yderligere et minut til næste etage, 75 meter højere oppe.

Ville man have endnu mere udsigt næsten fra toppen af tårnet, måtte man op til ’Konkyliebaren’. Baren snoede sig opad som en konkylie med et bord på hvert trappetrin.

Indvielsen

Tårnet blev indviet 29. maj 1935 ved en stilfuld festlighed, som aviserne beskrev det. Der blev holdt mange taler, og de særligt indbudte gæster havde svært ved at løsrive sig fra den flotte udsigt.

Man kiggede mod vest på den nye lillebæltsbro. Mols Bjerge, Storebælt og Sprogø med Sjælland i baggrunden kunne man se i det fjerne. Mod syd så man tydeligt Bregninge Kirketårn på Tåsinge.

Umiddelbart efter sprængningen i 1944 bevogtede tyske soldater resterne af tårnet, men kort tid efter var det muligt at komme tæt på og fotografere resterne. De nederste stålrør var ikke hule, men fyldt med beton.
Umiddelbart efter sprængningen i 1944 bevogtede tyske soldater resterne af tårnet, men kort tid efter var det muligt at komme tæt på og fotografere resterne. De nederste stålrør var ikke hule, men fyldt med beton.
Vis mere

30. maj blev der åbnet for publikum, og over 4.000 besøgte tårnet den første dag. Inden årets udgang havde over 200.000 besøgt Odinstårnet.

Turistattraktion

Bladrer man i familiealbum fra 1930erne med foto taget vest for Storebælt, er familier næsten altid fotograferet ved Lillebæltsbroen, Odins Taarn, Himmelbjergtårnet eller i Den gamle By i Aarhus.

Tårnet fortsatte med at være en turistattraktion. Mange udenlandske gæster nød også udsigten enten fra platformene eller fra restauranten. Her var der plads til op til 200 gæster. Større selskaber skulle dog ikke komme samlet, da person-elevatoren kun kunne medtage ni personer ad gangen.

Utallige er de postkort, der er solgt af tårnet, og mange børn hyggede sig med at bygge modeller af tårnet af forskellige materialer (Tekno, Meccano, tændstikker) eller at samle en købt kartonudgave.

Menu i tårnets restaurant kostede 3,50 kr. men ville man hellere holde sig til jorden, kunne man spise i ’Cafe Atriumgaarden’ foran tårnet.
Menu i tårnets restaurant kostede 3,50 kr. men ville man hellere holde sig til jorden, kunne man spise i ’Cafe Atriumgaarden’ foran tårnet.
Vis mere

Besættelsen 1940-45

Besættelsesmagten var klar over tårnets symbolske betydning, og som mange fynboer havde frygtet, blev tårnet sprængt. Sprængningen skete som hævn for de mange sabotager, som modstandsbevægelsen havde udført på Fyn i 1944.

Aktionen, der var grundigt forberedt af 13 mand over flere timer, foregik 4. december 1944 kl. 06.15.

Det var Petergruppen under ledelse af Henning Brøndum, der stod bag ødelæggelsen. Sprængladningerne var anbragt ca. 20 meter oppe på alle otte søjler.

Ikke alle var klar over, at det var en tysk hævnaktion, beordret af den tyske sikkerhedschef Otto Bovensiepen. En del troede, at det var sabotage, da der havde været rygter om, at tyskerne brugte tårnet som observationspost.

En kopi i mindre målestok af det oprindelige tårn blev opført på Bolbro Bakke og indviet 29. maj 2004.

Tårnet, der er 12 meter højt, er placeret på en to meter høj sokkel på det sted, hvor det oprindelige Odins Tårn stod. Nærmere bestemt oven på soklen til et af de nordlige bærende stålrør. Betonsoklerne til de otte ben på det oprindelige tårn eksisterer, men er tildækkede.

Foreningen Odinstårnet

Efter krigen talte man selvfølgelig om at genopføre tårnet. Der har været udarbejdet flere forslag gennem tiden.

Foreningen Odinstårnet har i flere år arbejdet på et projekt med en placering af et 240 meter højt tårn ved Dyrskuepladsen i den sydvestlige del af Odense. Der er udarbejdet planer for placering, og designer og ingeniør Søren Bang-Møller har tegnet det planlagte tårn.

Foreningen, der blev stiftet i 1991, var aktiv i forbindelse med bygning af den lille kopi.

Dines Bogø er forfatter og foredragsholder. Han har i flere år gennemsøgt landets lokalarkiver for at afdække en lang række historiske begivenheder og forbrydelser. Denne artikel er baseret på historisk materiale fra lokalarkiver. Mange oplysninger i denne artikel er fra private arkiver og fra kontakter, der kendte Svenningsen
Dines Bogø er forfatter og foredragsholder. Han har i flere år gennemsøgt landets lokalarkiver for at afdække en lang række historiske begivenheder og forbrydelser. Denne artikel er baseret på historisk materiale fra lokalarkiver. Mange oplysninger i denne artikel er fra private arkiver og fra kontakter, der kendte Svenningsen
Vis mere