For sine millioner af tilhængere fremstod han som et supermenneske. Et stærkt og solidt forankret forbillede.

Men det var Adolf Hitler langtfra. Han var på stoffer. Rigtig mange stoffer. 74 for at være helt præcis. Herunder crystal meth, stoffet der er blevet kendt gennem den populære amerikanske tv-serie ’Breaking bad’.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele artiklen samt de mange andre om Hitler og Anden Verdenskrig.


For sine millioner af tilhængere fremstod han som et supermenneske. Et stærkt og solidt forankret forbillede.

Men det var Adolf Hitler langtfra. Han var på stoffer. Rigtig mange stoffer. 74 for at være helt præcis. Herunder crystal meth, stoffet der er blevet kendt gennem den populære amerikanske tv-serie ’Breaking bad’.

Afsløringen kommer fra en 47 sider lang rapport, som det amerikanske militærs efterretningsvæsen tidligere har samlet om Hitler, og som i aften indgår i en ny dokumentarfilm på engelske Channel 4.

Ifølge filmen skulle Hitler således have været helt høj på netop crystal meth, da han i sommeren 1943 mødtes med den italienske diktator Mussolini og i to fulde timer snakkede nonstop.

Personlig pusher

Afhængigheden af stoffer skulle ifølge rapporten stamme helt tilbage fra 1936, hvor lægen dr. Morell ordinerede et præparat, der skulle få bugt med Hitlers mavekramper. Derefter fulgte piller indeholdende babiturater – som giver en ruslignende tilstand men samtidig virker beroligende – så et morfin-baseret produkt, endnu et som kunne booste hans testosteron, og dernæst pillerne Pervitin, som indeholder crystal meth.

Og sådan fortsatte det år efter år med nye piller. Nogle stimulerende. Andre sløvende. Hitler var totalt afhængig af sine uppers og downers. Morell var blevet hans personlige pusher.

Rensede næsen med kokain

Det har tidligere været fremme, at Hitler tog en række stoffer. Herunder kokain, som han ifølge en anden af sine livlæger brugte til at ’rense næseborene og bihulerne’, ligesom det var gavnligt for hans hals.

Men præcis hvor mange stoffer og hvor afhængig Hitler var, er først dukket op nu.

Det er en amerikansk samler, Bill Panagopoulos, som har fået fingrene i den 47 sider lange rapport, der ligger til grund for tv-dokumentaren. Og efter at have nærlæst rapporten er han ikke i tvivl.

Kvaksalver

- Morell var en kvaksalver. Han burde aldrig have haft lov til at praktisere, siger han til engelske Daily Mail.

Udover afsløringen af Hitlers afhængighed, fremgår det også af rapporten, at Hitler seksuelt var helt normal, og altså ikke kun havde en enkelt testikel, som flere har påstået. Ligesom teorien om, at han skulle have været homoseksuel, skydes ned i efterretningstjenestens rapport.