Ny bog retter søgelyset mod de danske hipoer, som i slutningen af Anden Verdenskrig terroriserede i Danmark

De var forhadte. Landsforrædere. Brutale. De var Hitlers håndlangere.

Hundredevis af danske mænd iførte sig i slutningen af besættelsestiden tyskernes uniform for at agere hjælpepoliti, sørge for lov og orden i gaderne. For der fandtes ikke længere et dansk politi. Samarbejdet mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder ophørte i september 1944, danske betjente blev interneret, og nu skulle tyskernes egne tropper sætte hårdt ind mod den stigende modvilje i den danske befolkning.

Og det blev der.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele historien om Hitlers forhadte håndlangere. Og husk ... 1. måneds abonnement er gratis

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Ny bog retter søgelyset mod de danske hipoer, som i slutningen af Anden Verdenskrig terroriserede i Danmark

De var forhadte. Landsforrædere. Brutale. De var Hitlers håndlangere.

Hundredevis af danske mænd iførte sig i slutningen af besættelsestiden tyskernes uniform for at agere hjælpepoliti, sørge for lov og orden i gaderne. For der fandtes ikke længere et dansk politi. Samarbejdet mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder ophørte i september 1944, danske betjente blev interneret, og nu skulle tyskernes egne tropper sætte hårdt ind mod den stigende modvilje i den danske befolkning.

Og det blev der.

I en ny bog ’Håndlangerne’ går historiker Henrik Lundtofte tæt på hipoerne og ikke mindst de voldsomme kampe med civilbefolkningen og siden modstandsbevægelsen.

Henrik Lundtoftes bog om de danske hipo’er udkommer i morgen på Politikens Forlag.
Henrik Lundtoftes bog om de danske hipo’er udkommer i morgen på Politikens Forlag.
Vis mere

BT bringer her et uddrag af bogen, der netop omhandler optrapningen af kampene mellem Hipo-korpset og den danske modstandsbevægelse:

’Der var en fandens masse skydninger på Nørrebro. Flere hipofolk var blevet dræbt og adskillige såret. Hipofolkene er blevet patrioternes fjende nr. 1.’

Hvad Bergstrøm (Vilhelm, forfatter og journalist, red.) omtalte i sin dagbog tirsdag den 27. februar, var en ny udvikling i konfrontationen mellem hjælpepolitiet og modstandsbevægelsen, med Nørrebro som epicenter. Optakten foregik ved 13.30-tiden samme dag, hvor ET’erne (Schalburgkorpsets efterretningstjeneste, red.) Knud S. og Gerhard J. ville købe cigaretter på den sorte børs i kvarteret omkring Korsgade-Blågårdsgade-Åboulevard på Nørrebro. Deres indkøbssysler tog en for dem ubehagelig drejning, da nogle tilstedeværende ifølge Knud S. kaldte dem ’hiposvin’ – hvis ikke der snarere blev råbt ’stop tyven’, som andre kilder beretter! Hvorom alting er, trængte en del personer sig ind på de to fra Politigården, der forsøgte at undslippe. Under flugten trak Knud S. en pistol, skød på mængden og sårede en skotøjsarbejder og en murersvend. Knud S. søgte derefter ly i en fiskeforretning, men blev slået ned og var bevidstløs, da en hipoudrykning ankom og afhentede ham og Gerhard J.

 

Fanget af skudsalver

 

Små tre timer senere var en patrulje fra Politigården i aktion i bydelen. Den var blevet tilkaldt af civile ETere, der havde beslaglagt en motorcykel i Baggesensgade hos cykelhandler Hansen. Tysk politis rapport fra samme dag beretter, at hipoerne skulle afhente motorcyklen, da de pludselig blev beskudt fra et autoværksted i nærheden.

Omkring halvdelen af de danske hipoer kom fra Schalburgkorpset, som her ses på øvelse. Foto: Scanpix
Omkring halvdelen af de danske hipoer kom fra Schalburgkorpset, som her ses på øvelse. Foto: Scanpix
Vis mere

Hipoerne var formentlig kommet fra Baggesensgade og et stykke ned ad Blågårdsgade, da flere af dem blev fanget af kraftige skudsalver inde i deres udrykningsvogn. Tre døde, mens yderligere to-tre fra patruljen blev såret. Knud Nordentofts (medlem af Schalburgkorpset, red.) dagbogsoptegnelser løfter lidt af sløret for, hvordan en af de implicerede hipoer oplevede affæren. En uge efter skyderiet talte Nordentoft med vagtmester 532 på Politigården, den jævnaldrende Tage H. Han var en af Nordentofts prænumeranter til Europas Historie efter Rom, tidligere forsikringsinspektør i Frederiksværk og DNSAP-afdelingsleder i byen. Han betroede Nordentoft, at han havde været sengeliggende i en uge, for ’... jeg var en af dem, som var i vognen, da de skød på os i Blågårdsgade... vi skulle blot ud at hente en motorcykel, der var ringet om. Da vi var færdige, da vi steg ind i vognen, blev der pludselig skudt på os bagfra – to mand med maskinpistoler under frakken, som stod på fortovet. De to andre døde; jeg er den eneste overlevende ...’

 

Skal vi knalde de svin?

 

Her kan vi skifte til sceneriet, som de to mænd med maskinpistolerne oplevede det. ’Mikkel’, Knud Raaschou-Nielsen, og ’Ole’, Georg Rasmussen, var fra Bopa og havde været på en aktion mod Svend Staal-gruppen, der imidlertid blev afblæst. Nu var de to på vej hjemad over Nørrebro – ’da vi kom til Blågårdsgade-Todesgade, så vi et stort opløb omkring nogle hipofolk, der var inde på en kaffebar efter nogle sortbørsfolk. De gik og rodede. Så siger jeg til Mikkel: skal vi ikke tage og knalde de svin? Der var fem mand. Han vidste ikke rigtig; han slikkede sig sådan nervøst om munden. Så sprang vi ind i en port og samlede maskinpistolerne – det havde vi lært, så det kunne vi i blinde. Da var de kørt lidt frem ad gaden og var stoppet ved Blågårds Plads. Så springer vi ud og pløkker løs; der har vel højst været 50 meter derhen. Den ene af dem stod lænet op mod døren af bilen, og han blev skudt og faldt sådan på langs, en anden falder ud af vognen. Så løber jeg over på en anden side af vejen og smider en håndbombe, og den falder lige uden for døren, og så er der en, der falder ud ad døren, sådan med hovedet.’

Hipo-folk under skydeøvelse. Foto: Scanpix
Hipo-folk under skydeøvelse. Foto: Scanpix
Vis mere

 

14-årig skudt i ryggen

 

Begge overfaldskommandoer fra det tyske politi blev sendt af sted og greb ind i ildkampen på Nørrebro. Stemningen var ophidset, meldte den tyske rapport: ’En hujende menneskemængde rykkede samtidig frem mod overfaldskommando og hipoer. Med maskinpistolild blev gaden ryddet, og de faldne og sårede hipoer transporteret bort. Efter hidtidige angivelser måtte de danske ambulancer transportere ca. 15 personer bort.’ Daglige Beretninger angav, at fem var blevet såret, en 14-årig dreng af skud i ryggen, mens en voksen mand var så hårdt såret, at han var død, da ambulancerne ankom. Hipoerne skød atter på den ophidsede mængde, da de slæbte den gennemhullede patruljevogn bort. Mikkel og Ole havde spontant udnyttet en tilfældig mulighed. Deres angreb på hipoerne var dog ikke kun improvisation, men også udtryk for, at modstandsfolk i Bopa og Holger Danske betragtede de sortuniformerede fra Politigården som fredløse. Jagten blev ifølge den unge Holger Danske-leder Hans Edvard Teglers givet fri i november, for hipoerne udgjorde (trods deres ’forbløffende mangel på hjerne’) en trussel mod de illegale. Dertil gjaldt det om at afskrække hipoerne og give aspiranter kolde fødder. Modstandsbevægelsens øverste ledelse forholdt sig mere tøvende. Netop i november havde Frihedsrådets Kommandoudvalg drøftet et forslag om at gå i kamp mod ’sommerfolkene’, som det hedder i Frode Jakobsens notater – endnu et vidnesbyrd om ukendskabet til hjælpepolitiet som institution, for der kan ikke være tvivl om, at det var hipoerne med deres anholdelser og drab, overvejelserne gjaldt. Kommandoudvalget frygtede repressalierne. Senest 20. februar 1945 var man i udvalget imidlertid nået til enighed om at give jagten fri (på sommerfolk!) for ’tiden nærmer sig, hvor det ikke gør så meget med lidt partisankamp’. Det drejede sig om at give modstandsfolk kamptræning, om at afskrække folkene på Politigården og om had til hipoerne, som Oles beretning viser.

En tidligere dansk SS-soldat på Østfronten og senere medlem af Hipo-korpset er her arresteret af frihedskæmpere efter befrielsen i maj 1945. Foto: Scanpix
En tidligere dansk SS-soldat på Østfronten og senere medlem af Hipo-korpset er her arresteret af frihedskæmpere efter befrielsen i maj 1945. Foto: Scanpix
Vis mere

 

Døde hipoer blev hævnet

 

De to Bopa-folk på Nørrebro handlede på egen hånd, uvidende om, at Frihedsrådet nu faktisk bakkede op om den slags modstandshandlinger. I det lys var Ole og Mikkels angreb udtryk for en generel eskalering. Den skulle blive mere end udlignet fra Politigården.

Repressaliemord

Vi ved ikke, hvordan ET-ledelsen tolkede Blågårdsgade-skyderiet, og hvordan beslutningsprocessen i timerne derefter forløb på Politigården. Derimod ved vi, at de døde hipoer blev hævnet i den hidtil største bølge af repressaliemord fra ET’s side. Motiverne kan sandsynliggøres: For det første var angrebet på Nørrebro det blodigste til dato med i alt tre døde hipomænd. For det andet havde de dræbte stærke relationer i korpset. Den ene var overvagtmester og funker Erik Wahlberg Andersen med det lavest mulige tjenestenummer i Hipo (ET-nummer 500), tvillingbror til Ejner Wahlberg Andersen og tidligere SS-frivillig, mens Orla Jensen havde været holdleder i sabotagevagten på Always-fabrikken. Erling Gertsen havde været i NSU og OT (National Socialistisk Ungdom og Organisation Todt, red.). For det tredje var angrebet en direkte udfordring af hipoernes beskedne og i forvejen usikre tilstedeværelse i storbyens gader.

Gengældelserne begyndte ved 22-tiden samme aften. De blev udført af Ib Gerner Ibsen og Helmuth Mortensen fra Schiølergruppen sammen med hipomanden Aage Rasmussen og William Pedersen, adjudant for Erik V. Pedersen og undertiden aktiv i Lorentzengruppen. De kastede håndgranater ind i de aftenlukkede caféer Lynet og Sevilla i Blågårdsgade og begik muligvis flere anslag. Ingen mennesker kom til skade.

Snart er festen slut, og opgøret venter: Hipofolk fejrer fastelavn i februar 1945. Foto: Scanpix
Snart er festen slut, og opgøret venter: Hipofolk fejrer fastelavn i februar 1945. Foto: Scanpix
Vis mere

 

Dræbt i haveforening

 

Men dermed var det langtfra slut. Tilbage på Politigården tog Ibsen og hans folk Jørgen Sørensen og flere ETere med. I to biler kørte de til bogtrykker Evald Jensens bopæl i Ny Adelgade. Sørensen havde allerede haft kontakt med Evald Jensen før besættelsen for at infiltrere en kommunistisk kreds. Jensen fremstillede illegale legitimationskort, men muligvis var Sørensen reelt ude efter en kommunistisk modstandsmand, der havde logeret hos bogtrykkeren. Under alle omstændigheder var der tale om en hævnakt for Blågårdsgade. Sørensen skød Evald Jensen ned i hans entré. Schiølerfolk havde anholdt reservepolitibetjent Villy Møller Hansen om morgenen 27. februar i en anden sammenhæng. Ved 23.15-tiden dræbte de ham på Roarsvej på Frederiksberg. Elektriker ved Berlingske Tidende Ernst Christiansen blev arresteret 27. februar af Schiølerfolkene sammen med to kammerater. Den ene undslap, den anden overgav Schiølerfolkene til Gestapo, mens de den følgende aften, den 28. februar, førte Ernst Christiansen til haveforeningen Lersøen og dræbte ham.

Samme onsdag aften hævnede andre hjælpepolitifolk deres døde kolleger. De to DKPere, jord- og betonarbejder Kaj Nielsen og gartner Ernst L. Andersen, var blevet anholdt 10. januar som medlemmer af en modstandsgruppe på Amager. De blev afhentet af hipo- og gestapofolk i Vestre Fængsel ved hjælp af rekvireringspapirer fra Ib Birkedal Hansen og kørt til Nørrebro. Her blev Nielsen og Andersen sat på fri fod på hjørnet af Todesgade og Baggesensgade og på tæt hold skudt ned bagfra. De blev fundet ved 23-tiden, begge dræbt af otte skud. Ifølge en af Birkedals folk, Chr. Anton Christensen, begik han mordene sammen med Ejner Wahlberg Andersen. Under retsopgøret forklarede hjælpepolitifolk, at Wahlberg Andersen havde været ude af sig selv af raseri og svor hævn over tvillingbroderen. Han blev imidlertid frikendt for medvirken i disse mord. Samtidig skød hipoer vilkårligt i Blågårds-kvarteret, bl.a. efter byvagter, men blev standset af tysk politi i området. Måske forklarer det, at de næste hævnmord blev flyttet bort fra Nørrebro, men ellers lignede fremgangsmåden den tidligere på aftenen: Kontorassistent Arne L. Høj, anholdt for at tilhøre en militærgruppe, og jord- og betonarbejder Otto Iversen, der var aktiv i en kommunistisk bladgruppe, blev hentet i Vestre Fængsel og omkring midnat dræbt af maskinpistolsalver ved en Falckstation på Roskildevej.

Anden verdenskrig. Hipo-korpset - det dansk-tyske hjælpepoliti - er en realitet, som modstandsbevægelsen nu i høj grad må regne med. Her en ualmindelig utiltalende ung type på vagt ved indkørslen til Høveltegård
Anden verdenskrig. Hipo-korpset - det dansk-tyske hjælpepoliti - er en realitet, som modstandsbevægelsen nu i høj grad må regne med. Her en ualmindelig utiltalende ung type på vagt ved indkørslen til Høveltegård
Vis mere

 

Statue sprængt i luften

 

Hævnen havde kostet syv menneskeliv og attentater på Nørrebro, ligesom statuen af Viggo Hørup i Kongens Have blev sprængt i luften om morgenen 1. marts. At nogle af drabene og anslagene mod caféerne fandt sted i Blågårdsgadekvarteret, var selvsagt ikke tilfældigt. Som med Petergruppens clearingdrab og bombeanslag handlede det om at sende endnu et budskab til modstandsbevægelsen. Det var heller ikke tilfældigt, at fire af ofrene var de af ET forhadte kommunister. Om den tyske politiledelse var taget i ed, er uvist. Men Gestapos mord på syv modstandsfolk som gengæld for nedskydningen af værnemagtskolonnen på Roskildevej få dage tidligere havde sendt et signal, ikke kun til modstandsbevægelsen, men også internt til de danske håndlangere. Grundlæggende harmonerede mordene på Nørrebro med handlingskulturen og idealerne i SS samt den linje, der var anvist fra allerøverste sted i Det Tredje Rige – uanset om Pancke (SS- og Politifører i Danmark , red) havde nikket ja til hævnen, var gengældelserne i overensstemmelse med tankegangen bag den tyske modterrorpolitik. For ET havde angrebet i Blågårdsgade endnu en gang demonstreret, at indre Nørrebro med de snævre gader og de mange mennesker hørte til storbyens farligste revirer – her kunne hjælpepolitifolkene hurtigt ende som de jagede. For Hipo fik affæren ifølge ’Mikkel’ Raaschou-Nielsen tilmed et helt håndgribeligt udtryk, i og med at korpset nu kørte rundt uden døre i bilerne for ikke igen at blive fanget hjælpeløst i køretøjerne. Selv om det aldrig gjaldt samtlige Hipos biler, er det et godt billede på alarmtilstanden på Politigården.

Günther Friedrich Wilhelm Ludwig Pancke var SS-Obergruppenführer og Politifører i Danmark. Foto: Scanpix
Günther Friedrich Wilhelm Ludwig Pancke var SS-Obergruppenführer og Politifører i Danmark. Foto: Scanpix
Vis mere

 

Voldsspiral

 

Knud Nordentoft beskrev hændelsen med særlig interesse, for konflikten var kommet tæt på hans familie den dag, eftersom hans datter var spadseret gennem kvarteret, kort før skyderiet brød ud. Men den intellektuelle nationalsocialist havde først og fremmest blik for en selvmorderisk voldsspiral og skrev om sin bekendte fra Hipo, den sårede Tage H., at han nu havde fået en opgave i Jylland, og at han var klar igen ’... han kæmper, kæmper med krum hals for det altså, som nu han tror på.’

Disse billeder stammer fra private optagelser og viser en hipomand i aktion. Foto: Politikens Forlag/Frihedsmuseet
Disse billeder stammer fra private optagelser og viser en hipomand i aktion. Foto: Politikens Forlag/Frihedsmuseet
Vis mere

Disse billeder stammer fra private optagelser og viser en hipomand i aktion. Foto: Politikens Forlag/Frihedsmuseet
Disse billeder stammer fra private optagelser og viser en hipomand i aktion. Foto: Politikens Forlag/Frihedsmuseet
Vis mere

Disse billeder stammer fra private optagelser og viser en hipomand i aktion. Foto: Politikens Forlag/Frihedsmuseet
Disse billeder stammer fra private optagelser og viser en hipomand i aktion. Foto: Politikens Forlag/Frihedsmuseet
Vis mere

Disse billeder stammer fra private optagelser og viser en hipomand i aktion. Foto: Politikens Forlag/Frihedsmuseet
Disse billeder stammer fra private optagelser og viser en hipomand i aktion. Foto: Politikens Forlag/Frihedsmuseet
Vis mere