Han er hovedpersonen i danmarkshistorien største medieskandale. Han er manden, der aflurede kendtes og kongeliges kreditkort og sendte oplysningerne videre til Se og Hør. BT tegner et portræt af Se og Hør-skandalens hovedperson - tys-tys-kilden.

Han er hovedpersonen i danmarkshistorien største medieskandale. Han er manden, der aflurede kendtes og kongeliges kreditkort og sendte oplysningerne videre til Se og Hør. Han er tys-tys-kilden. Men hvem er den 45-årige mand, der i slutningen af april fik sit liv forandret for altid?

BT tegner et portræt af Se og Hør-skandalens hovedperson - tys-tys-kilden - manden, der beskrives som den stille nørd, der blev fascineret og draget af den kulørte verden.

Opret abonnement på BT PLUS og kom ind bag danmarkshistoriens største medieskandale. Første måned er GRATIS. Herefter 29 kr. per måned.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Se og Hør-skandalen: Fra nørd til kreditkortspion
  • Mødet på Qvortrups kontor
  • Sådan arbejdede 'Guldkilden'
  • Afsløringen
  • Livet vendt på hovedet

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


FARVERIG IT-MAND

Der er langt fra den Peter Bo Henriksen, der 26. april i år sad blandt kendte og journalister til TV2 Charlies dansktop-arrangement ‘Top Charlie’ i Parken, til den Peter Bo, der i 70erne begynder på Borgerdige Skole i Herlev 11 kilometer nordvest for København.

Den aften i Parken har han via sine kontakter på ugebladet Se og Hør tiltusket sig akkreditering til pressecentret, og her husker flere manden med det solbrændte ansigt, der går rundt og smiler hele aftenen, men som de færreste aner, hvem er.

Faktisk har Peter Bo Henriksen over en længere periode været så hyppig gæst til TV2s arrangementer, at ansatte i stationens eventafdeling tror, at han er freelance-journalist for ugebladet.

Men Peter Bo Henriksen er i virkeligheden blevet en af Se og Hør-journalisten Kasper Koppings venner, efter de i tre år dagligt har sms’et sammen i professionelt øjemed.

Sammen tager de nu til arrangementer, som Kopping dækker for Se og Hør, de tager ud at spise sammen, og Peter Bo Henriksen har også været til en vinsmagning på Se og Hørs redaktion som Kasper Koppings gæst.

Tivolis årlige åbning

Peter Bo Henriksen vækker med sine pangfarvede blazer-jakker opsigt, når han er sammen med Se og Hørs journalister. Hvad enten det er til den årlige åbning af Tivoli i Restaurant Grøften eller til ’Top Charlie’ i Parken.

Barndomskammerater

Anderledes ubemærket går han gennem de første år af sit liv på den københavnske vestegn. På Borgerdige Skole i Herlev går han for at være klassens stille og nørdede dreng, sådan en der holder sig gode venner med alle. En af kammeraterne fra dengang hedder Bo Hamburger. Siden bliver han professionel cykelrytter og kører Tour de France, men som barn bliver han ven med Peter Bo Henriksen.

- Han var en af dem, jeg så meget til gennem min skoletid. En virkelig fin og skarp fyr, fortæller Bo Hamburger, da BT kontakter ham med oplysningen om, at tys-tys-kilden er identisk med hans barndomskammerat.

De to har sporadisk kontakt gennem årene, men i 2011 mødes de igen til en gensynsfest for gamle elever. Det er her, den tidligere cykelrytter bemærker det markante karakterskift hos sin tidligere kammerat. Den stille dreng snakker. Han fremstår udadvendt og frisk, og det solbrune ydre og det farverige tøj forstærker kun det indtryk. Han er mere festabe end prototypen på en it-specialist, som en af de ansatte i ugebladsbranchen senere bemærker.

Mens hans tøj til festlige lejligheder kan være farverigt, er hans professionelle tilværelse som it-specialist mere konservativ. Selvom han i sit cv beskriver sig som ‘kreativ og idérig, uformel, humoristisk og serviceminded, vellidt.’

Den tidligere cykelrytter Bo Hamburger er barndomsven med Peter Bo Henriksen. »Jeg er virkelig skuffet over ham. Der er ikke så meget at sige. Han er et kæmpe fjols,« sagde Hamburger efter afsløringen. Foto: Scanpix
Den tidligere cykelrytter Bo Hamburger er barndomsven med Peter Bo Henriksen. »Jeg er virkelig skuffet over ham. Der er ikke så meget at sige. Han er et kæmpe fjols,« sagde Hamburger efter afsløringen. Foto: Scanpix
Vis mere

Egentlig bliver han uddannet inden for handel, men Peter Bo Henriksen vil og kan et eller andet med computere. Fra 1987 arbejder han med it-sikkerhed hos bl.a. Københavns Kommune. Men i 1997 får han job hos til det daværende PBS, Pengeinstitutternes Betalingsservice, som administrerer  betalingskort og betalingsløsninger i Danmark. Da computergiganten IBM i 2007 overtager dele af driften hos PBS - det nuværende Nets - er Peter Bo Henriksen blandt de 71 ansatte, som flytter med.

Hans job er at overvåge de såkaldte ’mainframes’, der bedst kan beskrives som computere med højkapacitet, som større virksomheder og offentlige institutioner ofte benytter til kritiske systemer, servere og netværk.

Adgang til ’kortholderdata’

Efter 11 år hos PBS og et hos IBM begynder han i maj 2008 ’aktivt’ at søge i de systemer, han har adgang til. Det er i hvert fald, hvad han fortæller politiet flere år senere. Umiddelbart har han kun adgang til transaktionsdata, dvs. kontonummer, dato og beløb, men ingen navne. Han mangler ’kortholderdata’, før det bliver rigtig interessant. Men Peter Bo Henriksen finder en vej ind.

Andre i PBS har adgang til ’kortholderdata’, og Peter Bo Henriksen har fra sin position mulighed for at nulstilles deres adgangskoder. Så det gør han. Nulstiller deres koder, tildeler dem et nyt og logger selv på og slår de mange kontonumre op, så han ved, hvem de tilhører.

I løbet af foråret 2008 slår han op på en person, som har stor bevågenhed i Danmark. Prins Joachim, som gifter sig med prinsesse Marie ved et storslået bryllup i Møgeltønder 24. maj, skal på bryllupsrejse, og journalister vil vide hvor, men kun få personer kender destinationen.

»Se og Hør fandt dem«, skriver ugebladet senere, men ret beset er det Peter Bo Henriksen, som gør opdagelsen. Derefter gør han noget, som stadig efterlader et stort rungende ’hvorfor’?