Seriemorderen Ian Brady skabte gru i Manchester, da han sammen med kæresten gennem to år myrdede og mishandlede fem børn. 'Monstret', som de kaldte ham, sidder fængslet på halvtresindstyvende år - og han angrer tilsyneladende intet.
Tværtimod bruger han sin tid i fængslet på at skrive hånende og latterliggørende breve til pårørende til andre morderes ofre i England.
Opret abonnement på PLUS og læs mere om kæresteparret Ian Brady og Myra Hindly, der myrdede og voldtog tilfældige børn i 1960'erne. Og læs om, hvordan Ian Brady har brugt de seneste 50 år i fængslet.
Abonnement på PLUS koster 29 kr. pr. måned - første måned er gratis (uden binding) - og giver adgang til tusindvis af artikler, longreads og guides. God læselyst!
’Monsteret’ kalder de ham i England, hvor Ian Brady sidder fængslet på halvtredsindstyvende år.
Sammen med kæresten Myra Hindley myrdede og voldtog han fem tilfældige børn og unge mellem 1963 og indtil de blev anholdt i 1965 af politiet i Manchester, hvor de havde skabt rædsel og skræk blandt befolkningen i to år.
I dag sidder 77-årige Brady på en særligt sikret afdeling på det psykiatriske hospital Ashworth i Nordengland, hvor nogle af Englands farligste forbrydere er under lås og slå. På ubestemt tid.
Myra Hindley afgik ved døden i 2002, 60 år gammel.
Pressen kaldte hende dengang ’Englands ondeste kvinde’, og da hun blev begravet, efterlod en ukendt borger et skilt på kirkegården, hvor der stod: ’Burn in hell’.
I England risler det stadig koldt ned ad ryggen på folk, når talen falder på de to serie-mordere, der begravede deres unge ofre i den ufremkommelige og tågede hedemose, Saddleworth Moors.
Og i denne uge blev gruen vakt til live igen. Da den engelske tabloid-avis The Sun på 50-års-dagen for parrets sidste mord kunne afsløre en række breve fra den femdobbelte morder på den lukkede afdeling, der viser, at han intet angrer.
I brevene håner han pårørende til mordofre i hele England og påstår, at de må være kede af, at deres pårørende ikke blev myrdet af ham og Myra Hindley. Fordi de derved ikke har fået samme opmærksomhed som de pårørende til de ofre, han og Hindley mishandlede og myrdede.
Lukrativ forretning
»De ville sikkert have kunnet lave en lukrativ forretning ved at optræde i tv-show og sælge interview, i stedet for at blive fuldstændig glemt i løbet af en uge’« skriver han hånligt i de breve, The Sun offentliggør.
Ian Brady har flere gange bedt om at få genindført dødsstraffen, så han kunne blive henrettet, og i de seneste 15 år har han sultestrejket for at dø. Derfor bliver han hver dag tvangsfodret gennem en næse-slange af fængselspersonalet, som han kalder parasitter i sine nye breve.
Her afslører den berygtede morder også, at han allerede havde planlagt at dø sammen med kæresten Myra Hindley, hvis de blev forsøgt anholdt. Det skulle være sket i en skudveksling med politiet. På samme måde som det amerikanske gangsterpar Bonnie og Clyde.
»Vi havde aldrig tænkt os at blive taget i live. Alt hvad vi havde brug for var 10 sekunders advarsel, og vi ville have været døde. Til sidst havde vi både en kaliber 45 og en Smith and Wesson 38 på os. Men det endte i en total katastrofe, og vi fik aldrig fat i vores våben, da politiet kom,« skriver Ian Brady ifølge The Sun.
Både Brady og Myra Hindley voksede op i splittede familier, hvor vold og ydmygelse var en del af opdragelsen. Således blev Myra Hindley ofte slået af sin far, der var en strikt konservativ militærmand. Han ’hærdede’ sin datter, allerede fra hun var helt lille ved at tvinge hende til at slå hårdt igen på de drenge, der havde generet hende. Hvis hun ikke gjorde det, blev hun selv banket af faderen.
Kriminel opvækst
Ian Brady voksede op uden en far, hans mor gav ham til en plejefamilie, og allerede som teenager var han kriminel med flere domme bag sig.
Tilbage i 1963 havde 25-årige Ian Brady mødt Myra Hindley på 21 år. De talte sammen om at begå ’det perfekte mord’.
Deres første offer var Pauline Reade, der tilfældigvis var veninde med Myras yngre søster Maureen.
Den 16-årige var på vej til bal i den lokale jernbaneklub, og Hindley lokkede Pauline Reade ind i sin bil, mens han diskret fulgte efter på motorcykel. Og under påskud af hjælp til at lede efter en dyr handske som Hindley havde tabt i området omkring Saddleworth Moors, fik de den 16-årige pige med ud i det øde tågede moseområde.
Herfra er de to morderes forklaringer forskellige.
Hindley påstod, at Brady tog Reade med ud i mørket i mosen, hvor han myrdede hende ved at skære halsen over på hende med to store snit. Og at han misbrugte hende seksuelt inden mordet. Brady påstår stadig, at Myra Hindley deltog i både drabet og den seksuelle mishandling.
De tilstod dog begge, at de begravede hende sammen i en grav, som Brady gravede i den øde mose.
Tilbød offer et lift
I skumringen d. 23 november 1963 fandt de deres andet offer, den 12-årige John Kilbride, på et marked, og tilbød ham et lift hjem. I stedet kørte de den intetanende dreng ud på heden, hvor Brady først forgreb sig på drengen, hvorefter han snittede ham i halsen og kvalte ham med et snørebånd.
Parrets næste offer var også kun 12 år: Keith Bennett var på vej til at besøge sin bedstemor, da parret lå på lur.De lokkede drengen med ud til en rasteplads på hedemosen, som de i forvejen havde fundet, og hvor de havde gemt en spade til at grave offerets grav med. Her slog Brady drengen ihjel ved at kvæle ham med et stykke snor, og bagefter fortalte han Myra Hindley, at han også havde mishandlet ham seksuelt, inden han slog ham ihjel.
Det fjerde offer var den 10-årige Lesley Anne Downey, som de fandt, da hun var alene i et omrejsende tivoli. Hende lokkede de med hjem til parrets hus, hvor de tvang hende til at tage tøjet af, hvorefter de bandt hende og tog billeder af hende i ydmygende positioner. Herefter misbrugte de hende seksuelt og dræbte hende. Efter al sandynlighed blev også hun kvalt med et stykke snor.
Det sidste offer var Edward Evans, der blev dræbt af Brady alene i parrets hus. Den 17-årige ingeniør-lærling blev slået til døde af Brady, der smadrede hans hoved med den stumpe ende af en økse. Mordet blev overværet af Hindleys 17-årige svoger, som tilfældigt kom til stede. I første omgang hjalp han parret med at skille sig af med liget, men dagen efter fortrød han og anmeldte parret til politiet.
Sadistiske mordere
Da parret kom for retten, og deres livstidsdomme blev afsagt, betegnede dommeren parret som ’to sadistiske mordere af den mest depraverede slags’.
»Ian Brady er ond udover det sædvanlige, og jeg er ikke sikker på, at der er mulighed for, at han kan forbedre sig,« sagde dommeren, der ser ud til at have fået ret.
I dag er der ingen spor af anger i Bradys seneste breve. Kun bitterhed overfor den engelske offentlighed, som han ønsker vil blive offer for et terrorangreb a là d. 11. september 2001:
»Små eksplosioner hist og her har ingen betydning. Hvad vi har brug for, er angreb som d. 11. september,« skriver 77-årige Brady i sit seneste brev.
