Lonne fra Vesterbro har levet det vilde gangsterliv og tilbragt mere end 30 år bag fængslets mure. Langt de fleste af dem i det legendariske Vridsløselille Statsfængsel. Nu lukker og slukker fængslet efter mere end 150 år, og Lonne er blevet tam.

Vi kender porten fra utallige ’Olsen Banden’ film. Porten til fængslet som Egon Olsen målrettet spankulerer ud af med bowlerhat og sit jordiske gods i en bylt under armen, mens Keld og Benny som regel står klar med flaget.

Nu er det Lonne, gangsteren fra Vesterbro, der står dér udenfor den port, som også han har taget turen ind og ud ad så mange gange, at han ikke længere har tal på det.

Han står der for at vinke farvel. Til sin egen fortid og til det legendariske fængsel i Albertslund udenfor København, som har været hjemsted for nogle af Danmarks farligste kriminelle, og nu, efter mere end 150 år, lukker og slukker: Vridsløselille Statsfængsel.

»Mit gamle hjem,« som Lonne kalder det. Og skal han være helt ærlig, er lukningen lidt trist.

»For det er sgu det bedste fængsel,« siger kenderen Lonne, alias Leon Erling Fristrup Jensen, som har tilbragt knap halvdelen af sit 66-årige liv bag tremmer. Hovedparten af dem i netop Vridsløselille sammen med mordere og storsvindlere, narkosmuglere og pædofile.

Dette er historien om dem begge. Om gangsteren Lonne og om fængslet Vridsløselille.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om Lonne fra Vesterbro, som har tilbragt mere end 30 år bag Vridsløselille Statsfængsels mure og som nu må vinke farvel til det han kalder sig andet hjem.


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Lonne fra Vesterbrohar levet det vilde gangsterliv og tilbragt mere end 30 år bag fængslets mure. Langt de fleste af dem i det legendariske Vridsløselille Statsfængsel. Nu lukker og slukker fængslet efter mere end 150 år, og Lonne er blevet tam.

Vi kender porten fra utallige ’Olsen Banden’ film. Porten til fængslet som Egon Olsen målrettet spankulerer ud af med bowlerhat og sit jordiske gods i en bylt under armen, mens Keld og Benny som regel står klar med flaget.

Nu er det Lonne, gangsteren fra Vesterbro, der står dér udenfor den port, som også han har taget turen ind og ud ad så mange gange, at han ikke længere har tal på det.

Han står der for at vinke farvel. Til sin egen fortid og til det legendariske fængsel i Albertslund udenfor København, som har været hjemsted for nogle af Danmarks farligste kriminelle, og nu, efter mere end 150 år, lukker og slukker: Vridsløselille Statsfængsel.

»Mit gamle hjem,« som Lonne kalder det. Og skal han være helt ærlig, er lukningen lidt trist.

»For det er sgu det bedste fængsel,« siger kenderen Lonne, alias Leon Erling Fristrup Jensen, som har tilbragt knap halvdelen af sit 66-årige liv bag tremmer. Hovedparten af dem i netop Vridsløselille sammen med mordere og storsvindlere, narkosmuglere og pædofile.

Dette er historien om dem begge. Om gangsteren Lonne og om fængslet Vridsløselille.

Han er gammel Vesterbro-dreng - deraf tilnavnet - men bor i dag i et klassisk betonbyggeri fra 70erne i Brøndby Strand i udkanten af København, hvor man ikke skal træde mange skridt ind i lejligheden, før man er ved at snuble over en gigantisk tøj-tiger, et juletræ, actionfigurer og kravlenisser. Her bor 66-årige Lonne nemlig sammen med sin otte-årige søn Danni.

»Han styrer hele lortet,« griner han. Og tilføjer så med uventet kærlig alvor i stemmen: »Det er ham, der holder mig i live.«

Det er ikke de ord, man forventer komme ud af munden på den overtatoverede gangster. ’Born free - Copenhagen’ står der f.eks. mejslet med sort blæk ind i den skaldede isse. Vender han nakken til, fylder tre af hans fire sønners navne og fødselsår baghovedet. Remi 80, Ronnie 78. Og Danni 07.

Selv er han ikke et af guds bedste børn. Det indrømmer han blankt og står ved. Karrieren - hvis man kan kalde den det - består af vold, alfonseri, narko og lidt af det løse, og begyndte allerede, da han var en ung knøs.

Gangsteren Lonne har tilbragt så mange år bag Vridsløselilles berømte port, at han kalder det sit andet hjem. Nu lukker og slukker det 150 år gamle statsfængsel.
Gangsteren Lonne har tilbragt så mange år bag Vridsløselilles berømte port, at han kalder det sit andet hjem. Nu lukker og slukker det 150 år gamle statsfængsel. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Bandeleder i Saxogade

»For det gjorde man på Vesterbro dengang,« siger han om sin tidlige debut og livet på Vesterbro i 50erne og 60erne.

»Jeg var jo alene med min mor. Hun var cigaret-dame inde i Tivoli og aldrig hjemme om aftenen. Så jeg blev bandeleder nede i Saxogade, og vi rendte rundt og drak i barer og lavede ballade. Vi var en værre flok rødder, væltede hele lortet,« beretter han.

En meget våd aften fik Lonne tatoveret sønnernes navne og fødselsår på sit baghoved. Endnu mangler sønnen René dog at blive placeret.
En meget våd aften fik Lonne tatoveret sønnernes navne og fødselsår på sit baghoved. Endnu mangler sønnen René dog at blive placeret. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Det var dengang, lovens lange arm havde nogle lidt andre beføjelser, end de har i dag. Og snart hev betjent Rasmussen knægten i nakkehårene og gav strikse ordrer om, at han bare havde hver dag efter skole at møde op i PUK - politiets ungdomsklub på Vesterbro - for ellers vankede der. Og han mente det, Rasmussen. For en aften, efter flere dages slinger i balladevalsen, trådte teenageren Lonne ind i sin mørke opgang, og dér ventede Rasmussen.


»Og så fik jeg kraftedeme tæsk. ’Du ender i Vestre Fængsel’, sagde han til mig. Det grinede jeg bare ad. Men tre måneder efter sad jeg der sgu. Dér røg jeg ind første gang, og når du først er havnet dér, er det svært at holde sig væk. Eller var i hvert fald dengang. For alle de andre rødder fra Saxogade røg jo også ind, og så var der gang i den. Hvad enten du var inde eller ude,« fortæller han om debuten som 15-årig, der foregik i Nyborg Statsfængsels ungdomsafdeling.

Præcis hvornår Lonne første gang havnede i Vridsløselille Statsfængsel, er til gengæld forsvundet i fortidens tåger.

Lonne fotograferet med sønnen Danni i 2009. I dag er han otte og begyndt i skolen.
Lonne fotograferet med sønnen Danni i 2009. I dag er han otte og begyndt i skolen. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Nye vinde fra USA

Det er et af Danmarks i alt fem lukkede fængsler, et af dém man havner i, hvis man enten har fået en lang straf, eller hvis der er risiko for flugt. Og de kendetegnes ifølge Kriminalforsorgen af, at de er ’omgivet af en ringmur og/eller et hegn, og der er alarmer og overvågningskameraer’, ligesom ’de indsatte kan blive visiteret, skal gå gennem en detektorkarm og få deres ting undersøgt i en bagagescanner’.

Kategoriseres Vridsløselille i dag som et lukket fængsel, er det dog intet i mod, hvad det var, da det i 1859 blev indviet som Forbedringshuset på Vridsløselille Mark.

 

Tugthusene landet over kunne ikke følge med, og nu var det på tide at lade sig rive med af de vinde, der blæste ovre fra USA.

Et af vindstødene tog Vridsløselille til sig. Dét, som man mente kunne få fangerne til at angre deres forbrydelse og forlige sig med gud. Midlet til det mål var total isolation døgnet rundt for den enkelte fange. Fik han - for det var kun mænd - bevilget en gårdtur, foregik den med maske på, hvilket skulle forhindre, at andre genkendte ham. Dermed kunne den rehabiliterede fange en dag begynde forfra udenfor murene. Masken var en tvang, der blev opretholdt helt frem til 1924.


’Vores lands mønsterfængsel’ blev Vridsløselille kaldt i forrige århundrede. For - som digteren Kaalund skrev - ’enhver, som kender lidt til dets indretning, som har kastet et blik ind i disse lyse, kirkelignende fløje, hvori man til alle sider kan overse hundreder af celledøre, indenfor hvilke der fra morgen til aften hersker en nyttig virksomhed, vil uden tvivl have modtaget et velgørende indtryk af dette fængsel, så intelligent i hele sit præg, så skikket til at indgyde ærefrygt for loven’.

Siden har over 70.000 fanger taget turen gennem fængslets store, tunge port. Mennesker fra alle samfundslag og i alle aldre. Mange - som Lonne - er gået ind og ud, igen og igen.

 

Lonne viser scrap-bogen frem hjemme i lejligheden i Brøndby Strand. Han har gemt stort set alle artikler, der har været skrevet om ham gennem hans lange kriminelle karriere.
Lonne viser scrap-bogen frem hjemme i lejligheden i Brøndby Strand. Han har gemt stort set alle artikler, der har været skrevet om ham gennem hans lange kriminelle karriere. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Otte måneder er ingenting

»Jeg har sgu ikke tal på det,« siger han og klør sig på issen, rynker panden og prøver at tælle sammen: »Jeg har fået to gange fireethalvt år, tre år og ti måneder, toethalvt år, tre til fire gange halvandet og sådan noget. Otte måneder er der også nogle af, men det er jo bare som at sidde på lokum,« joker han, og når frem til, at det ud af 31 år bag tremmer nok er et sted mellem 17 og 20 af dem, som han har tilbragt i Vridsløselille.

»Det er derfor, jeg kalder det mit andet hjem. Det er dét sted, jeg har boet i længst tid.«

Nu sidder han i Brøndby Strand med en reparationsbajer foran sig. Dagen før var han og Danni til Bubbers fødselsdag. De to har været venner, siden Bubber lavede en dokumentar om ham. Festen blev lidt høj. Lidt for høj til en hverdag.

Det er en god bekendt, der har lavet den 168 gram tunge guld-ring til Lonne. Af hælervarer.
Det er en god bekendt, der har lavet den 168 gram tunge guld-ring til Lonne. Af hælervarer. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

»Det er sjældent, at jeg drikker til hverdag. Det er normalt kun i weekenderne, når Danni er hos sin mor. Så tager jeg ind til gutterne på Vesterbro og fyrer den af.«

Han er ikke en mand, som reflekterer voldsomt over sin fortid. Lonne har gjort, hvad han har gjort, og han fortryder intet af sit liv ude på kanten af samfundet.

Det eneste, som kan nage ham lidt, er alle de år, al den kostbare tid, som han har mistet sammen med sine store drenge, sønnerne på 18, 35 og 36, hvoraf den ene, René, er mentalt handicappet, sidder i kørestol og bor på et hjem i Kalundborg. I en pillerus knaldede hans mor ham ned i et marmorbord som lille. Og Lonne? Han sad inde.

Måske er det derfor, at Lonne nu siger, at han er blevet tam, at det er slut med at være kriminel. Danni er blevet så stor, at han selv kan sætte ord på. ’Far, du må ikke komme i fængsel mere’, har hans otte-årige søn sagt. Det har gjort indtryk, Lonne vil være der for sin yngste søn.

Da instruktør Jens Arentzen i 1996 skulle filme scener til novellefilmen ’Blomsterfangen’ bag Vridsløselilles mure, var det Lonne, der skaffede statister til den. Her ses Lonne sammen med filmholdet heriblandt Jens Okkking og en meget ung Mads Mikkelsen.
Da instruktør Jens Arentzen i 1996 skulle filme scener til novellefilmen ’Blomsterfangen’ bag Vridsløselilles mure, var det Lonne, der skaffede statister til den. Her ses Lonne sammen med filmholdet heriblandt Jens Okkking og en meget ung Mads Mikkelsen. Foto: Fra bogen ’Fængselsliv’/Forlaget Bogkompagniet
Vis mere

 

Et paradis i Jyderup

Sidst, han sad inde, var for tre år siden, hvor han afsonede en dom for medvirken til brandstiftelse. Men det var i Jyderup, et regulært paradis, hvis man skal tro på hans vurdering.

»Hvis det er sådan at sidde i fængsel, kan jeg godt forstå, at de farer ud og ind,« siger han. Og bliver lige mindet om noget. »Nåh ja, det gjorde jeg alligevel.«

For Lonne var det nemlig også tæt på paradis at sidde i Vridsløselille Statsfængsel. Han havde stort set egen stamcelle derinde, og det klassiske Egon Olsen-billede var nærmest omvendt. At det var indenfor murene, de stod klar med flagene for at vinke velkommen hjem.

»Jeg kendte jo alle derinde. De indsatte og de ansatte. Og var ven med de fleste.«

Vridsløselille blev verdensberømt, da det en søndag eftermiddag i 1995 lykkedes 12 indsatte at flygte, efter at en bulldozer havde væltet en af murene. Her er politifolk igang med at syne skaderne.
Vridsløselille blev verdensberømt, da det en søndag eftermiddag i 1995 lykkedes 12 indsatte at flygte, efter at en bulldozer havde væltet en af murene. Her er politifolk igang med at syne skaderne. Foto: Scanpix
Vis mere

Der var også god grund til at holde sig gode venner med Lonne. For ikke alene var det ham, der skaffede pornofilm til fangerne. Han var også leveringsdygtig i whisky. Takket være et tæt samarbejde med en fængselsbetjent, som han ikke vil røbe identiteten på.

»Først når han er død,« siger Lonne.

Whiskyen blev smuglet ind i fængslet, hvor betjenten hældte den på termokander og derefter knuste flasken, så den kunne ryge i det almindelige affald. Og så var den hjemme.

»Selv når jeg sad i isolation, kunne jeg få en flaske whisky ind,« griner han.

Derudover sørgede en eks-kæreste i en periode også for leverancer. Hun hældte whiskyen på isposer, som hun kunne gemme i bh og trusser på vej ind til besøgsrummet. Uden at blive opdaget.

 

Det var i 70erne og 80erne, at den slags kunne lade sig gøre i Vridsløselille. Og beder man Lonne om at udpege en yndlingstid bag fængslets ringmure, er det de to årtier, en tid, hvor kulturen bare var en helt anden, og der var lidt højere til loftet.

»Da jeg begyndte derinde,« siger han, som om det var en arbejdsplads, »havde vi kun fællesskab to gange om ugen i en time inde på ’centralen’ (fængslets knudepunkt, hvor der var tv, red.). Det eneste vi måtte se, var TV-Avisen, og så var det op i cellen igen.«

Men Lonne var med til at indføre nye boller på suppen. Ikke bare i form at pornofilm og whisky, men også løbeture.

Selvom han med sin lille, tætte og overtatoverede krop ikke ligner én, er han en dedikeret løber, som på en times gårdtur kunne nå at løbe 20 km. Rundt og rundt og rundt indenfor murene. Indtil han fik indført tilladelse til, at fangerne kunne løbe udenfor det lukkede fængsel.

En bar med ’lette piger’

En af de anekdoter, Lonne kan i søvne, er den om mange af hans udgangsture fra fængslet. Når Lonne ellers ikke sad inde, drev han bl.a. Blue Bar på Vesterbro, en bar med ’lette piger’, som han kalder dem, og en bar, hvor mange af fængselsbetjentene også hang ud i deres fritid.

Som den berømte gangster han var, havde Lonne forbindelserne i orden i hele byen, så når han hver tredje uge fik bevilget 12 timers ledsaget udgang, skulle den have fuld gas med høj cigarføring og champagnepropper, der sprang. Hver gang med en fast betjent ved sin side, en betjent, hvis tjans var misundt i hele fængslet.

»Først var vi en tur på ’Jagtborgen’ i Rantzausgade. Det var ikke andet end narkohandlere, der kom dernede. Jeg sørgede altid for, at han fik store bøffer og cigarer - han elskede cigarer - og så røg vi videre til Maxim bar (berømt stripbar, red.) og hyggede os,« siger Lonne og slår ud med armene«.

Men det var ikke kun udenfor murene, at forplejningen var i orden for Lonne.

I 1984 trak den tidligere ejendomshandler og millionær Jørgen Dahl overskrifter, da han skød ejendomsmægler Freddy Kloss. Et drabsforsøg, han fik 11 år for, som skulle afsones i det lukkede Vridsløselille Statsfængsel. Hvor Lonne sad.

»Og Jørgen var fransk kok, så han gik kun og lavede mad til mig og et par stykker mere. Jeg fik kød nede fra en gammel ven i Kødbyen, så vi fyldte os med store bøffer. Jeg siger dig, betjentene var misundelige, når de gik forbi og indsnusede duften fra køkkenet,« griner han og slår sig på lårene.

»Jeg kunne få alt, der manglede ikke noget. De snakker stadig om det derude.«

Alt godt har en ende. Også i Vridsløselille Statsfængsel.

Gennem sit mere end 150 år lange liv har det lukkede fængsel afspejlet virkeligheden udenfor. Sådan var det, da fængslet åbnede porten i 1849. Og sådan var det i begyndelsen af 90erne, da Vridsløselille for alvor mærkede følgerne af de nye vinde udenfor murene. Voldsomme vinde.

Rockerkrigen var grim op igennem 80erne. Hells Angels kæmpede i bogstaveligste forstand for at bevare sin magtposition, og blodet flød i gaderne. De skyldige blev pågrebet og røg bag tremmer. I Vridsløselille.

Fra begyndelsen af 90erne kom der flere og flere rockere til. Så mange, at de repræsenterede et stort problem. Fængselsbetjentene følte sig truet, hierarkiet mellem stærke og svage fanger blev endnu mere udtalt. Til sidst var der ingen vej udenom. Rockerne skulle isoleres.

»Det var dér, hvor de skilte afdelingerne. Der blev det lidt hårdere at være der. Vi var jo alle sammen vant til at spise sammen. Pludselig måtte det kun være i grupper på fire mand fra en afdeling. Narh, det er helt anderledes nu. Det er ikke som i gamle dage,« konstaterer Lonne, hvis sidste tur forbi Vridsløselille Statsfængsel var for syv år siden.

Helt frem til 1924 var der masketvang i Vridsløselille Statsfængsel. Masken skulle forhindre, at fangerne blev genkendt.
Helt frem til 1924 var der masketvang i Vridsløselille Statsfængsel. Masken skulle forhindre, at fangerne blev genkendt. Foto: Fra bogen ’Fængselsliv’/Forlaget Bogkompagniet
Vis mere

En god fange

Han ryster på hovedet. Som om verden er af lave.

’Du har sgu altid været en god fange, man kunne stole på’ siger de gamle fængselsbetjente, når de møder Lonne. Enten hjemme i Brøndby Strand eller inde på Vesterbro.

Et udsagn, han er stolt af, selvom der ikke altid har været belæg for det, indrømmer han med et skævt smil.

»Min filosofi har altid været, at hvis man har lavet noget lort, må man betale prisen. Og så kan man lige så godt få det bedste ud af det, når man alligevel sidder inde.

Jeg havde sgu et helt særligt forhold til det fængsel. Jeg var selvskreven som fællestillidsmand, når jeg kom tilbage. Så kunne jeg rende overalt i fængslet. Jeg tror stadig, at jeg har adgangskortet liggende her et eller andet sted,« siger Lonne og ser sig søgende omkring i lejligheden.

»De andre peb tit over at sidde inde. Men dengang var jeg sgu ligeglad. Det er jeg ikke i dag. Jeg har fået rigtig mange tilbud om lette penge. Men jeg tør ikke. Jeg kan ikke tillade mig det overfor ham,« siger Lonne om sønnen Danni.

Står Lonnes ord til troende, er det en gangster, der takker af. Som 66-årig er han blevet pensionist og har kun minderne om Vridsløselille Statsfængsel. Og skulle han alligevel ’lave lort i den’, er det slut med at brumme bag den legendariske port i Albertslund.

Når dette læses, er den sidste fange flyttet ud af Egon Olsens fængsel. Og de tykke mure skal igen omstille sig til nye tider, når Vridsløselille Statsfængsel i 2016 bliver opbevaringscentral for udviste asylansøgere.