Indbyggerne i Mosul-området bliver langsomt befriet for Islamisk Stat. Befriet, men ikke beroliget - her er bomber i bamserne.

Faziliyah, der indtil fornylig hørte under terrorgruppen Islamisk Stats (IS) højborg Mosul, ligger 15 kilometer fra dens bykerne. BT er rejst af sted for at høre fra dem, der har boet under IS’ styre. Efter at organisationen indtog Mosul i juni 2014, kom Faziliyah til at høre under de sortklædte jihadisters kontrol, der blandt andet forbød brug af mobiltelefoner.

Her for nylig – under den aktuelle offensiv imod IS i Mosul – lykkedes det kurdiske peshmerga-styrker at smide IS ud af Faziliyah. Derudover er 134 andre små områder i Mosul blevet taget fra IS. Endvidere er halvdelen af det østlige Mosul, der tidligere blev kontrolleret af IS, indtaget af de irakiske styrker.

Men IS’ brug af snigskytter, bilbomber og miner forsinker en endelig indtagelse af hele den irakiske millionby.

I Mosul og omegn eksisterer – eller eksisterede – mange etniske og religiøse grupper. Udover muslimer var der også kristne og yazidier, en oldgammel religion, hvor man dyrker engle. IS forfulgte begge grupper og tog deres kvinder som sexslaver.

Ifølge Hussein Qaidi, leder af kontoret for De Kidnappede Affærer i det nordlige Irak, blev 6.413 yazidier taget til fange af IS siden sommeren 2014, da islamisterne overtog Mosul. Heraf er 3.691 yazidier stadig fanget; 1.881 kvinder og piger og 1.810 mænd og drenge.

»IS regner dem for vantro og begår seksuelle overgreb mod deres piger og kvinder,« siger Hussein Qaidi.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele den vilde reportage fra Mosul ...


Indbyggerne i Mosul-området bliver langsomt befriet for Islamisk Stat. Befriet, men ikke beroliget - her er bomber i bamserne.

I den irakiske landsby Faziliyah har mange af mændene på gaden travlt med at kigge ned i deres iPhones.

»Bær over med os. Vi har trods alt ikke måttet bruge telefoner og internet i to år, så nu er der så meget, der skal indhentes,« siger den 45-årige Adham Abdallah.

Hos en af de lokale frisører er der så mange kunder, at siddepladserne er fyldt op. Mange står udenfor butikken og venter på, at det bliver deres tur til at blive klippet.

»Nu har vi endelig mulighed for at få den frisure, vi ønsker,« siger en kunde, der ikke ønsker at sige sit navn.

Abdullah Lafter, leder af et minerydningshold i distriktet Simeel. IS har efterladt masser af ueksploderede miner og bomber,” siger han. ”Derudover er der også bombefælder.” Abdullah Lafter mangler det yderste af sine pegefinger, som han netop mistede ved en mineeksplosion. Foto: Deniz Serinci 
Abdullah Lafter, leder af et minerydningshold i distriktet Simeel. IS har efterladt masser af ueksploderede miner og bomber,” siger han. ”Derudover er der også bombefælder.” Abdullah Lafter mangler det yderste af sine pegefinger, som han netop mistede ved en mineeksplosion. Foto: Deniz Serinci 
Vis mere

Ordene falder i den irakiske landsby Faziliyah, der indtil fornylig hørte under terrorgruppen Islamisk Stats (IS) højborg Mosul og ligger 15 kilometer fra dens bykerne. BT er rejst af sted for at høre fra dem, der har boet under IS’ styre. Efter at organisationen indtog Mosul i juni 2014, kom Faziliyah til at høre under de sortklædte jihadisters kontrol, der blandt andet forbød brug af mobiltelefoner.

Her for nylig – under den aktuelle offensiv imod IS i Mosul – lykkedes det kurdiske peshmerga-styrker at smide IS ud af Faziliyah. Derudover er 134 andre små områder i Mosul blevet taget fra IS. Endvidere er halvdelen af det østlige Mosul, der tidligere blev kontrolleret af IS, indtaget af de irakiske styrker.

Men IS’ brug af snigskytter, bilbomber og miner forsinker en endelig indtagelse af hele den irakiske millionby.

En travl mand

Indtil da glæder borgerne i de befriede områder sig over den nyvundne frihed.

34-årige Rahman Hamdi Omid er en travl mand i disse dage. Han er frisør. Under IS blev mænd tvunget til at have langt skæg, der skulle være mindst lige så langt som en knytnæve. Modsatte mænd sig dette, fik de to måneders fængsel. På samme måde var vestlige ’uislamiske’ frisurer forbudt. Nu hvor IS er ude af Faziliyah, strømmer kunderne til for at få barberet deres skæg af og få nye frisurer.

En peshmerga foran en bygning, som tidligere har tilhørt IS. Den er nu smadret efter USA’s luftangreb. Foto: Deniz Serinci 
En peshmerga foran en bygning, som tidligere har tilhørt IS. Den er nu smadret efter USA’s luftangreb. Foto: Deniz Serinci 
Vis mere

»Før havde jeg fire-fem kunder om dagen. Nu har jeg over 40,« oplyser en glad Rahman Hamdi Omid. »Folk vil have alle slags frisurer.«

Frisøren var også selv glad for at slippe af med sit fuldskæg efter to år.

»Det var rigtig dejligt at få barberet mit eget skæg af. Det kløede,« siger han i en pause, mens en af de andre medarbejdere tager sig af de mange kunder. I baggrunden kører frisørens radio med arabisk popmusik. Det havde været utænkeligt under IS.

Ingen musik

»Under jihadisterne måtte vi end ikke høre almindelig musik. Det var udelukkende islamisk musik, der var tilladt. Alt andet var forbudt,« siger Rahman Hamdi Omid.

Går man rundt i Faziliyah, er landsbybilledet præget af kæmpe bombekratere, udbrændte biler, skudhuller i vægge, jernstænger, rustne metalgenstande og mange steder huse, der er ubeboelige. Tagene er sammenfaldne, og halve dagligstuer er ikke et særsyn.

Den 12-årige dreng Mahmoud Hassan gik i skole i Faziliyah under IS-styret. Lærerne var lokale, der sympatiserede med IS og underviste næsten kun i islam og hellig krig, jihad. Foto: Deniz Serinci 
Den 12-årige dreng Mahmoud Hassan gik i skole i Faziliyah under IS-styret. Lærerne var lokale, der sympatiserede med IS og underviste næsten kun i islam og hellig krig, jihad. Foto: Deniz Serinci 
Vis mere

Visse dele af landsbyen er blevet ødelagt af enten IS eller af de hårde kampe mellem IS og anti-IS-styrkerne samt af koalitionens luftangreb.

Noget andet, der også præger området, er befolkningens tøven med at udtale sig til journalister.

»Folk frygter repressalier, hvis de udtaler sig kritisk om IS, og IS så indtager landsbyen igen i morgen,« forklarer en kvinde i Faziliyah, der ønsker at være anonym. En anden borger taler dog åbenlyst om, hvordan det var at leve under jihadisternes åg i to år.

Pisk og stening

Adham Abdallah er en stærkt troende muslim med fuldskæg. Alligevel mener han, at IS’ fortolkning af islam var for ekstrem. Og fordi han er uenig med den islamistiske organisation, blev han forfulgt.

»Jeg blev taget med på en politistation i Mosul for at blive afhørt. De slog mig i hovedet med pinde,« husker Adham Abdallah. »IS var imod alle, der ikke tænkte som dem.«

Frisøren har kronede dage, nu hvor IS er væk. ”Før havde jeg fire-fem kunder om dagen. Nu har jeg over 40,” oplyser en glad Rahman Hamdi Omid. ’Folk vil have alle slags frisurer.’ Foto: Deniz Serinci
Frisøren har kronede dage, nu hvor IS er væk. ”Før havde jeg fire-fem kunder om dagen. Nu har jeg over 40,” oplyser en glad Rahman Hamdi Omid. ’Folk vil have alle slags frisurer.’ Foto: Deniz Serinci
Vis mere

Også hans bror blev taget med til afhøring.

»Siden har jeg ikke hørt fra min bror, og der er gået over to år,« siger Adham Abdallah.

Den høje, sorthårede mand fortæller, at IS-krigere gik rundt og agerede religiøst politi, der overvågede gaderne og førte striks kontrol med, om organisationens regler blev overholdt, og om folk opførte sig ’moralsk’ rigtigt. Nogle mænd gik rundt fra slagter til slagter: Det var fødevarekontrollen, som holdt et vågent øje med, om dyrene blev halalslagtet på korrekt vis.

Man fik 90 piskeslag for indtagelse af alkohol. Tyveri kostede hånden. Utroskab blev straffet med stening, hvis den utro var gift. Var vedkommende ikke gift, ’slap’ han/hun med 100 piskeslag og landsforvisning. Kvinder blev tvunget til at gå tildækket og skulle have handsker på. Desuden måtte de i praksis kun forlade hjemmet, hvis de var ledsaget af en mandlig slægtning. Straffen for at blive anholdt tre gange for at have røget på gaden: Man risikerede at få hakket en finger af.

Telefoner og internet forbudt

For at kontrollere befolkningen forbød IS borgerne at bruge telefoner og internettet.

»Folk formåede dog at ringe alligevel,« forklarer Adham Abdallah.

IS’ selvmordsbælte. Foto: Deniz Serinci
IS’ selvmordsbælte. Foto: Deniz Serinci
Vis mere

Nogle brugte i smug deres telefoner, der var købt, inden IS’ indtog byen i juni 2014. Andre smuglede telefoner ind fra det sorte marked. IS lukkede internet og mobilsystemet ned i Mosul og omegn. Men fordi det kurdiske selvstyre i Irak ligger tæt på, kunne deres signaler opfanges nogle steder.

De, der ikke overholdt IS’ regler, blev straffet med bøder, pisk, fængsel, tortur og henrettelse. I andre landsbyer i Mosuls omegn blev folk anklaget for homoseksualitet.

»De fik sig en brutal straf,« husker Adham Abdallah.

De homoseksuelle blev først bagbundet. Derefter fik de bind for øjnene, tvunget op på toppen af en høj bygning og derefter kastet ud i døden. Det hele blev filmet og lagt ud på sociale medier af IS-folkene.

Blev næsten kun undervist i islam i skolen

Selvom den slags straffe chokerede befolkningen, turde de ikke sige de fuldskæggede, sortklædte magthavere imod.

Forældrene var påpasselige med at tale dårligt om IS derhjemme, fordi de frygtede, at deres børn ville komme til at tale over sig selv i skolen. Hvis IS fandt ud af, at der var blevet talt dårligt om dem, ville de komme efter kritikerne.

En delvist ødelagt kirke øst for Mosul. Foto: REUTERS
En delvist ødelagt kirke øst for Mosul. Foto: REUTERS
Vis mere

Især skolerne blev brugt til at indoktrinere børnene.

Den 12-årige dreng Mahmoud Hassan gik i skole i Faziliyah under IS-styret. Lærerne var lokale, der sympatiserede med IS og underviste næsten udelukkende i islam og hellig krig, jihad.

»Vi fik tre bøger om islam og jihad,« husker Mahmoud Hassan. »Og så blev vi også undervist i matematik.«

Bøgerne var ofte saudiske skolebøger. IS har den samme strenge fortolkning af islam, som statsideologien i Saudi-Arabien – og Qatar – lægger op til. Ideologien hedder wahabisme.

Peshmerga-obersten Hussein Bilani sammen med to andre peshmerga i Nawaran, der for nylig er blevet befriet fra IS. Foto: Deniz Serinci 
Peshmerga-obersten Hussein Bilani sammen med to andre peshmerga i Nawaran, der for nylig er blevet befriet fra IS. Foto: Deniz Serinci 
Vis mere

Den 12-årige dreng fortæller, at han var bange for lærerne.

Skolen var kun for drenge. Piger måtte ikke gå i skole.

At elever bliver undervist i jihad, er ikke noget nyt.

I en FN-rapport, baseret på interview med overlevende irakere, forklarer en 19-årig mand, at IS under besættelse byen Tel Afar, lidt nord for Mosul, lærte ham og hans bror, hvordan man bruger våben på en skole i byen. IS underviste flere drenge over 12 år i at bruge våben. Ifølge vidner blev cirka 300 drenge uddannet og indoktrineret på skolen.

De nye skoler i Faziliya og andre steder i de befriede områder i Mosul er endnu ikke åbnet. Mahmoud Hassan ser dog frem til, at en ny skole åbner, hvor han kan have andre – og flere – fag såsom idræt, historie, og så videre.

Lig, tunneler og bomber i bamse

Adham Abdallah viser os rundt i Mosuls omegn. I byen Nawaran, der ligger kun 10 minutters kørsel fra Faziliyah, og som også var under IS’ kontrol inden for nylig, besøger BT huse, der har tilhørt IS-folk. Civile er stort set ikke eksisterende i byen.

Jeg støder dog ind i en enkelt mand, der er kommet for at hente nogle ting fra sit sønderbombede hus.

En af IS’ bomber, gemt i en taske. Det skulle formentlig fungere som en selvmordsbombe. Foto: Deniz Serinci 
En af IS’ bomber, gemt i en taske. Det skulle formentlig fungere som en selvmordsbombe. Foto: Deniz Serinci 
Vis mere

I de nu forladte hjem ses IS’ sort-hvide flag med teksten ’Der er ingen gud undtagen Allah’, samt cirklen med teksten ’Allah, Profeten, Muhammed’. Derudover ses citater fra Koranen hængende på væggen, ligesom der er islamiske kalendere.

Noget, der vækker opsigt, er de store huller i jorden inde i husene. Det er underjordiske tunneler, som går fra et hus til et andet.

»De har gravet tunneler for at beskytte sig mod USA’s bomber,« forklarer Abdulrahman Ali, en kurdisk peshmerga-soldat fra eliteenheden Zerevani. »IS har selv gravet tunnelerne med deres hænder, simple redskaber eller brugt gravemaskiner.«

Da BTs udsendte går ned i en af tunnelerne, som er omkring to meter høj og en meter bred, ses madrasser og køleskabe. Tunnelen er flere hundrede meter lang, og ender i et andet hus.

»De har gravet dem på en måde, så de kunne være dernede i længere tid,« siger Abdulrahman Ali.

Bombe gemt i bamse. Altså en IS-bombefælde. Foto: Deniz Serinci
Bombe gemt i bamse. Altså en IS-bombefælde. Foto: Deniz Serinci
Vis mere

Ifølge ham er civile påpasselige med at vende tilbage til deres nu befriede, men stort set tomme, landsbyer i Mosuls omegn.

Og det er der god grund til, siger Abdullah Lafter, leder af et minerydningshold i distriktet Simeel, der ligger en times kørsel nord for Mosul.

»IS har efterladt masser af ueksploderede miner og bomber,« siger han. »Derudover er der også bombefælder.«

Bomber i sofaer

Abdullah Lafter mangler det yderste af sine pegefinger, som han netop mistede ved en mineeksplosion. Han viser BT rundt i et lokale, hvor de har samlet bomber fra IS. Her er der selvmordsbælter, -tasker, mortergranater – og en bombe gemt i en bamse.

Bombefælder er ikke noget nyt i IS-regi. Islamisterne har tidligere gemt bomber i folks sofaer i den syrisk-kurdiske by Kobane. Hvis hjemvendte kurdere satte sig i sofaen, risikerede de at blive sprængt i småstykker.

En irakisk shiamuslim i kamp mod IS i Tal Afar udenfor Mosul./ Foto: AFP
En irakisk shiamuslim i kamp mod IS i Tal Afar udenfor Mosul./ Foto: AFP
Vis mere

En anden af de bomber, Abdullah Lafter viser os, er håndgranater, som IS har nedkastet med droner. Normalt bruges de flyvende tingester til overvågning, men jihadisterne bruger dem også til at dræbe – eller forsøge at dræbe – fjenden.

Tilbage i Faziliyah tager Adham Abdallah BT med til byens gravplads.

Lige pludselig får jeg øje på et stykke papir. Jeg forsøger at grave det frem, og en hånd stikker frem.

»Det er liget af en IS-kriger, der blev dræbt af koalitionens bomber,« siger Adham Abdallah.

Selvom myndighederne har prøvet at dække så meget til med jord, kan spor af menneskeknogler fra for længst forrådnede døde mennesker og børnetøj andre steder stadig ses.

Kvinder solgt som sexslaver

I Mosul og omegn eksisterer – eller eksisterede – mange etniske og religiøse grupper. Udover muslimer var der også kristne og yazidier, en oldgammel religion, hvor man dyrker engle. IS forfulgte begge grupper og tog deres kvinder som sexslaver.

IS har bygget mange underjordiske tunneler for at gemme sig for USA’s bomber. ’De har gravet tunneler for at beskytte sig mod USA’s bomber,’ forklarer Abdulrahman Ali, en kurdisk peshmerga-soldat fra eliteenheden Zerevani. Foto: Deniz Serinci 
IS har bygget mange underjordiske tunneler for at gemme sig for USA’s bomber. ’De har gravet tunneler for at beskytte sig mod USA’s bomber,’ forklarer Abdulrahman Ali, en kurdisk peshmerga-soldat fra eliteenheden Zerevani. Foto: Deniz Serinci 
Vis mere

Ifølge Hussein Qaidi, leder af kontoret for De Kidnappede Affærer i det nordlige Irak, blev 6.413 yazidier taget til fange af IS siden sommeren 2014, da islamisterne overtog Mosul. Heraf er 3.691 yazidier stadig fanget; 1.881 kvinder og piger og 1.810 mænd og drenge.

»IS regner dem for vantro og begår seksuelle overgreb mod deres piger og kvinder,« siger Hussein Qaidi.

I november 2014 fik nyhedsmediet Iraqi News fat i en prisliste fra IS, der viser, at organisationen på systematisk vis, og efter specifikke regler, sælger blandt andet kristne kvinder som sexslaver. Det fremgik, at børn helt ned til ét år var prissat. Pigebørn fra ét til ni år kostede cirka 1.000 kroner, mens kvinder mellem 40 og 50 kostede 250 kroner. Ifølge Iraqi News havde IS besluttet at kontrollere prisen for de kvindelige slaver, fordi efterspørgslen på det seneste var faldet betydeligt.

En iraker sørger over en kampfælles død under et begravelsesoptog. Foto: AFP
En iraker sørger over en kampfælles død under et begravelsesoptog. Foto: AFP
Vis mere

Det lykkes mig i Nawaran at finde et officielt IS-dokument om slaveri af kvinder; Et 26 punkts dokument ved navn ’Behandling af slaver’, som er en facitliste for medlemmerne. Spørgsmål 3 lyder ’Kan man tage alle vantro kvinder til fange?’. Svaret er: ’Der er ingen uenighed blandt de lærde om, at det er tilladt at tilfangetage vantro kvinder..’ Spørgsmål 6 lyder: ’Er det tilladt at sælge en kvindelig fange?’, hvortil der svares: ’Det er tilladt at købe, sælge eller give kvindelige fanger og slaver som gaver, for de er blot en ejendom, der kan bortskaffes.’

I Mosul og omegn har bevægelsen solgt tyvegods fra kirker på det sorte marked for at finansiere sin terrorvirksomhed.

Endvidere skal kristne kirker i Mosul være blevet omdannet til torturkamre, hvor organisationen angiveligt holdt kristne fanger og forsøgte at tvinge dem til at konvertere til islam.

IS’ fald i Mosul varsler ikke enden for IS

Adham Abdallah håber, at Mosuls fald vil betyde, at hans bror, der har været sporløst forsvundet i to år, dukker op, og at de sortklædte jihadister en gang for alle bliver nedkæmpet.

»Så bliver jeg forhåbentligt genforenet med min bror.«

Lige nu er de styrker, der er tættest på Mosul, stadig cirka 10 kilometer fra centrum af byen.

Men IS forsvinder ikke, bare fordi de mister Mosul. Det siger Abdullah Laffer.

»IS er en idé om hellig krig. Man kan dræbe terrorister, men ikke ideer. Du kan gøre ideen svagere, men ikke udrydde den helt.«

Lederen af minerydningsholdet forudser, at IS’ militante efter tabet af Mosul vil gemme sig i ørkenen og bjergene, hvor de vil reorganisere sig, vente til det rette tidspunkt og slå til igen.

Og netop det skræmmer Adham Abdallah. Han ser ingen nutids- eller fremtidsudsigter i Faziliyah og Mosul og vil derfor søge mod Europa.

»Bliver IS nedkæmpet i morgen, dukker de bare op om et par år igen. Der bliver ikke fred i denne region.«

Ligdele og bombekratere i Mosul
Ligdele og bombekratere i Mosul
Vis mere