Freddy Blak blev spurgt af George Bush’ juridiske afdeling, om han ville være observatør ved henrettelsen af en kvindelig morder i USA. Freddy Blak sagde ja – det fortrød han siden.



LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Freddy Blak suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.


Freddy Blak blev spurgt af George Bush’ juridiske afdeling, om han ville være observatør ved henrettelsen af en kvindelig morder i USA – det fortrød han siden



Foto: Privat foto
Vis mere

1. Snakker aldrig med min bror

​Her min storebror og jeg, da vi var helt små, og boede i Odense. I dag går der op til tyve år imellem, at vi snakker med hinanden. Sidst var ved min mors bisættelse for fire år siden, og før det gik der ti år. Men det er ikke fordi, vi er uvenner, vi er bare meget modsætninger – han er ingeniør og stille, og jeg er meget talende. Vi boede på Ingeborgsvej i et arbejderkvarter, min far var modstandsmand og måtte stikke af fra nazisterne under krigen. Han var aktiv kommunist og senere tillidsmand på værftet i Nakskov – hvor vi flyttede til, da jeg var halvandet år, han var meget aktiv og stiftede en hjælpesygekasse til folk, der var kommet i klemme. Jeg så mange voksne, store smede sidde og græde hos ham. Min far var mit idol, han mente, at folk skulle behandles ordentligt. Desværre blev min far ikke ret gammel, han nåede desværre ikke at se, at jeg kom i EU-parlamentet. Han blev kun 51 år, han døde af blodpropper.

Foto: Privat foto
Vis mere

2. Forlod skolen i vrede

​Her, da jeg var spejder, fik jeg en førsteplads i en FDF sommerlejr, hvor vi konkurrerede i løb og meget andet. Jeg gik ud af skolen, efter jeg kom op at skændes med en lærer. Han kunne ikke li’ mig og mente, jeg var for urolig. En dag, da vi havde engelsk, gik han forbi mig og sagde: »Dette her ord ved du heller ikke, hvad betyder« , jeg blev sur og sagde: »Jo, jeg gør. Work betyder arbejde, det skal jeg vise dig«, og så tømte jeg min taske for bøger og sagde: »Værsgo og farvel«. Min karriere på byskolen i Nakskov var slut, og jeg var bare 14 år. Det morsomme er, at skolen lige har haft 100 års jubilæum, hvor jeg var gæstetaler. Hvis man er klog nok, behøver man jo heller ikke at gå i skole.

Foto: Privat foto
Vis mere

3. God til at skrabe penge ind

Til min konfirmation fik jeg en cykel, som jeg lånte ud til en kammerat, der kørte ind i en bil med den. Vi holdt en fantastisk fest med cirka 30 gæster, min mor havde sparet sammen til jakkesættet. Jeg har altid været god til at skrabe penge til mig. Jeg stod tidligt op og kørte med aviser og morgenbrød, og da jeg var 11, arbejdede jeg for en gartner, der hver dag kørte fra Nakskov og til Grønttorvet i København og solgte grøntsager. Han var ordblind og fik tit taget røven af de der københavnere. Jeg overtog det med pengene, og københavnerne kom til at betale ved kasse et. Når vi kørte hjemad igen, solgte vi de grøntsager, vi havde i overskud ved dørene ned ad landevejen. Vi tjente en masse penge, og tit nåede jeg ikke i skole bagefter. Det begyndte, da jeg var en 10-11 år. Nakskov er i øvrigt min by, og den skal nok komme til kræfter igen. Når jeg engang sætter træskoene, skal jeg brændes, og asken skal hældes ud i havneindløbet, hvor jeg kan ligge og bestemme, hvem der må komme ind.

Foto: Privat foto
Vis mere

4. Kendt som en kværulant

​Jeg var midtbanespiller i Klub Velo i Nakskov og spillede senere 300 seniorkampe i klubben. Jeg har aldrig været en fodboldstjerne, men en god tekniker, der kunne læse spillet. Jeg spillede også meget håndbold og scorede tit, men uden at skyde hårdt, Jeg kunne f.eks. trille den under målmanden. Jeg var kendt af dommerne for at kværulere meget, jeg var som en dommer nummer to, og jeg kom til at lære den røde farve at kende, og kom til at elske den, sådan valgte jeg dét parti.

Foto: Privat foto
Vis mere

5. Annalise er chefen

​Jeg har altid været glad for det modsatte køn. Vi var meget unge, da min kone Annalise og jeg lærte hinanden at kende. Her var hun ca. 16, og jeg var 20. Jeg mødte hende den lille søde, der fik en tur i gyngen. Som du ved, mange kvinder foretrækker jo årgangsvine – jo ældre, des bedre. Vi har nu været gift i 47 år. Hun er chefen. Det er hende, der bestemmer, men jeg har nu altid fået en fantastisk opbakning fra hende. Annalise er en meget aktiv dame og har gennem små tredive år arbejdet som frivillig for Mødrehjælpen med sommerlejre og meget andet.

Artklen fortsætter under billedet

Foto: Privat foto
Vis mere

6. Nødt til at gifte mig i kirken

​Her var jeg 25 og Annalise 20, og vi var hos en fotograf i Maribo. Jeg ville egentlig ikke giftes i kirke, men min far sagde, at hvis Annalise ville det, havde jeg bare at rette mig efter det. Det blev Østtofte Kirke. Hun arbejdede i Ryde Savværk som bogholder. Dengang gik tiden med rejser, biografbesøg, koncerter, tysk tv, og vi havde en god vennekreds. Vi fik tre børn med et par års mellemrum. Vi boede ude ved savværket i en funktionærbolig, og jeg solgte kontorudstyr.

Foto: Privat foto
Vis mere

7. Overværede henrettelse

Jeg har overværet en henrettelse i Texas. Da jeg var derovre for at hjælpe en dansk kvinde ud af et fængsel, spurgte George Bush’ juridiske afdeling mig, om jeg ville være observatør, da Karla Faye Tucker skulle henrettes. Den første dødsdømte kvinde i 150 år. Hun havde slået to mennesker ihjel med en isøkse. Jeg sad i et pressecenter og så hende, da hun vinkede og smilede til os på vejen ind til det lokale, hvor hun skulle henrettes. Hun var blevet kristen i fængslet og mente, at Gud havde tilgivet hende, og at hun nu skulle hun op til ham. Jeg så på en skærm, hvordan hun fik to bedøvende indsprøjtninger i armene og bagefter en dødelig indsprøjtning. Der fandt jeg ud af, at det var min psyke ikke til – jeg fortrød, at jeg kom til at overvære det, selvom det kun var på en tv-skærm. En grim oplevelse.

Foto: Privat foto
Vis mere

8. Blaklistet

Mit parti, socialdemokratiet, har nogle valgregler om, at man ikke må have dobbeltmandat, derfor bad jeg dem om at smide mig ud af partiet, så jeg selv kunne stille op for Region Sjælland i 2004. De grinede ad mig og sagde: »Fint, du har ingen chance for at blive valgt«. Men det blev jeg. Og jeg kom til at få en nøgleposition – der var 20 røde og 20 blå politikere i regionen. Jeg har aldrig haft så ren en ryg, de leflede for mig fra alle sider. Men en gammel, snedig venstremand, Kristian Ebbensgaard, fik De Radikale til at skifte holdning, og de blå fik flertallet. Min datter Helle Blak kørte samtidig valgkamp for at komme i byrådet i Slagelse. Da de smed mig ud, mente min datter Helle, at de ikke skulle blive fri for en Blak. Hun kom ind og er der i sin tredje valgperiode. Nu er hun skiftet til SF. Hun er en sej pige, jeg er stolt af hende, og hun er god til at bære fanen videre i familien.

Foto: Privat foto
Vis mere

9. Sælger whisky, men drikker ikke

​Jeg skal om kort tid på tur sammen med mit barnebarn Thilde. Vi skal køre Route 66 i USA sammen hele vejen fra Chicago til Los Angeles. Den tur ville hun gerne ha’ i studentergave. På billedet var vi i Grøften i Tivoli for kort tid siden. I dag laver jeg også mange andre ting. Selvom jeg ikke har rørt alkohol i otte år, sælger jeg whisky, portvin og rom. Jeg har f.eks. Sørøverrom med min egen etiket, og jeg holder foredrag om det. Jeg har stadig gang i den, jeg har ikke tid til at blive gammel, men fordi jeg fik en gigtsygdom, kan jeg ikke tåle spiritus længere – jeg har ikke rørt det i otte år – og jeg har for resten heller aldrig røget en cigaret.

Foto: Scanpix
Vis mere