Stoltheden lyser ud af prins Henrik, når snakken falder på hans store interesse: vin. Det kan godt være, at han officielt er gået på pension – som prins og som vinbonde – men han er stadig optaget af detaljerne omkring alle dele af produktionen: Etiketten, der har fået et nyt udseende. Roséen, der skulle være særlig god i år.
»Jeg har selv udvalgt den,« oplyser han med et smil og peger begejstret på udvalget i sin velassorterede butik bag Château de Cayx, der siden 1974 har været Regentparrets franske tilflugtssted.
Landlivet bekommer tydeligvis den 82-årige franskmand vel. Han virker afslappet og munter, tilbagelænet elegant i tøjet – personificeringen af begrebet ‘lapset’ og opsat på at fortælle om vinproduktionen på slottet, som han stadig spiller en stor rolle i, til trods for at det officielt blev bortforpagtet til et fransk firma sidste forår.
Der er langt fra de rosende ord, der i dag fylder meget i aviserne vinspalter, til de noget spottende omtaler, de første årgange Château de Cayx fik med på vejen. Den kraftige rødvin fik hurtigt øgenavnet ‘Château de Rævepis’ i folkemunde.
Folkets dom var hård, omend delvist fortjent, mener BTs vinekspert og medstifter af Dansk Sommelier Forening Tim Vollerslev, der har fulgt prins Henriks karriere som vinbonde tæt.
Han var blandt de første vinskribenter, der besøgte Château de Cayx i begyndelsen af 1980erne, da prins Henrik begyndte at producere vin. Siden har han besøgt slottet og mødt Prinsen adskillige gange.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen. Da prins Henrik begyndte at producere vin fra Château de Cayx i 1980erne, var hverken anmeldere eller danske forbrugere imponerede over hans evner som vinbonde. De seneste år er kritikken dog forstummet, og de kongelige dråber fra Cayx har vundet flere prestigefyldte priser. BT har besøgt Prinsens vineri og Vin-ekspert Søren Frank bedømmer prinsens produktion.
Du får:
- Artikel: Fra rævepis til royal triumf
- Tidslinje: Vinen på Château de Cayx
- Anmeldelse: Vineksperten bedømmer prinsens produktion
Da prins Henrik begyndte at producere vin fra Château de Cayx i 1980erne, var hverken anmeldere eller danske forbrugere imponerede over hans evner som vinbonde. De seneste år er kritikken dog forstummet, og de kongelige dråber fra Cayx har vundet flere prestigefyldte priser. BT har besøgt Prinsens vineri.
Stoltheden lyser ud af prins Henrik, når snakken falder på hans store interesse: vin. Det kan godt være, at han officielt er gået på pension – som prins og som vinbonde – men han er stadig optaget af detaljerne omkring alle dele af produktionen: Etiketten, der har fået et nyt udseende. Roséen, der skulle være særlig god i år.
»Jeg har selv udvalgt den,« oplyser han med et smil og peger begejstret på udvalget i sin velassorterede butik bag Château de Cayx, der siden 1974 har været Regentparrets franske tilflugtssted.
Landlivet bekommer tydeligvis den 82-årige franskmand vel. Han virker afslappet og munter, tilbagelænet elegant i tøjet – personificeringen af begrebet ‘lapset’ og opsat på at fortælle om vinproduktionen på slottet, som han stadig spiller en stor rolle i, til trods for at det officielt blev bortforpagtet til et fransk firma sidste forår.
Der er langt fra de rosende ord, der i dag fylder meget i aviserne vinspalter, til de noget spottende omtaler, de første årgange Château de Cayx fik med på vejen. Den kraftige rødvin fik hurtigt øgenavnet ‘Château de Rævepis’ i folkemunde.
Folkets dom var hård, omend delvist fortjent, mener BTs vinekspert og medstifter af Dansk Sommelier Forening Tim Vollerslev, der har fulgt prins Henriks karriere som vinbonde tæt.
Han var blandt de første vinskribenter, der besøgte Château de Cayx i begyndelsen af 1980erne, da prins Henrik begyndte at producere vin. Siden har han besøgt slottet og mødt Prinsen adskillige gange.
Trængte til en kærlig hånd
»Prinsens vin fik en meget negativ modtagelse i begyndelsen. Det var der to grunde til: Den ene var janteloven – at man ikke både kan være prins og lave god vin. Den anden var nok, at vinen var meget rustik og indeholdt en del tannin (garvesyre, red.). Det var et gammelt vinslot, der garanteret trængte til en kærlig hånd. Og når man så samtidig får fremstillet vinen på det lokale kooperativ, så kan det være vanskeligt at producere kvalitetsvin.« forklarer Vollerslev.
Dét med vinkooperativet kommer vi tilbage til. Først skal det handle om druerne. I Cahors producerer man rødvin på egnens meget garvesyreholdige Malbec-druer. Det gjorde prins Henriks far, André, også, og før da – helt tilbage i middelalderen – var Cahors kendt som vindistrikt og for vin noir, den næsten sorte vin af de mørke og kraftige druer.
Det giver vine, der ifølge Vollerslev, ideelt set bør gemmes i mange år, før de bliver drukket. På det tidspunkt er tanninen nemlig blevet blødgjort, og smagen blevet mere rund.
Dommen var som sagt derefter. ‘Château de Rævepis’, ‘Lilla sprøjt’, ‘Lugter af fisk’ lød bare nogle af overskrifterne de første mange år.
Ja, selv Henris yngste søn, prins Joachim, fortalte BT for nogle år siden, at de tidlige vine kunne føles som ‘et æselspark’.
Prins Henrik tilbragte sin ungdom ikke langt fra Château de Cayx på Monpezat-familiens herregård Le Cayrou. Han var cyklet og kørt forbi slottet mange gange som ung og var derfor ‘lykkelig’, da han mange år senere opdagede, at det noget faldefærdige slot var sat til salg, forklarede han i bogen ‘Le Château de Cayx’, der er skrevet af hans privatsekretær Olivier Lesénécal.
Når man har besøgt Cayx, forstår man hans begejstring. Landskabet er frodigt med vinmarker, så langt øjet rækker, kun forstyrret af floden Lot. Man forstår, at den franskfødte Henri er lidt af en lokalpatriot.
Tæt på den franske familie
Her kunne han og Dronningen og deres to halvstore drenge være tæt på hans franske familie, der alle bor på egnen, og hvor både hans far og hans bror Jean-Baptiste dengang havde deres egne vingårde.
Og ganske som dem holdt prins Henrik fast i, at vin fra Cahors indeholder mindst 70 procent Malbec i rødvinene og en smule af henholdsvis vinsorterne Merlot og Tannat. Af respekt for traditionen. Og måske af stædighed.
»Hvis Prinsen gerne ville have fremstillet en rødvin, der var mere populær blandt danskerne, kunne han have fremstillet en mere rund og blød vin ved at bruge mere Merlot-drue, men så ville han have brudt med områdets traditioner og ændret vinens karakter,« lyder det fra Tim Vollerslev.
»Men han kæmper hellere den lange, seje kamp at forbedre kvaliteten frem for bare at tage den nemme udvej. Det må jeg sige, at jeg beundrer,« tilføjer han.
Det høje ambitionsniveau betød, at Prinsen i begyndelsen af 90erne sagde farvel til kooperativet, der fungerer på den måde, at små vinbønder fra hele området afleverer deres druer til en fælles pulje og får den mængde vin tilbage svarende til den mængde druer, man har leveret.
Det kan ifølge Tim Vollerslev være praktisk for mindre vingårde, men det gør samtidig, at man ikke selv har mulighed for at sætte sit personlige præg på de dybrøde dråber.
Og dét ønskede prins Henrik, som derfor investerede i sit eget kostbare udstyr og begyndte forfra. For sig selv. Opsat på at få succes med sin Malbec.
»Malbec trives glimrende i Argentina, hvor den får masser af sol, og dermed udvikler meget mere sødme. I Cahors kræver det mere teknisk færdighed at lave god vin ud af den. Men når vinene er vellavede, har de megen finesse, dybde, smag og karakter – netop på grund af det kølige klima.
Man kan sammenligne det med danske jordbær, der er en hel sommer om at blive klar, men som så til gengæld smager på en hel anden måde end de hurtigt modnede udenlandske, der kan købes året rundt,« forklarer Vollerslev.
Detaljer er afgørende
Prins Henrik brugte selv et andet billede på samme problematik for et par år siden.
»Cahors er en diva, der skal plejes for at vise sine bedste sider,« forklarede han i den franske avis La Dépèche.
Plejen er en omstændelig affære ifølge Vollerslev:
»Det er et spørgsmål om at købe de rigtige vinstokke og om at bearbejde jordbunden. Og så handler det om at presse druerne ganske forsigtigt, så man ikke bryder hul på kernerne – det er dér, garvesyren sidder. Det er detaljer, der afgør det, og det er noget, der tager sin tid. Når man planter nye vinstokke, går der fem år, før man kan høste fra dem.«
Missionen lykkedes, vurderer Berlingskes vinanmelder Søren Frank.
»Château de Cayx er gået fra at være en temmelig ucharmerende vin til dét, jeg vil betegne som en rigtig kvalitetsvin.«
Malbec’en er blevet tøjlet, og fra 00erne kunne man pludselig læse lovord om prinsevinen i aviserne, der som kronen på værket modtog en guldmedalje i en prestigefyldte vinkonkurrence i 2006.
»Prins Henrik har qua sin store passion for vin været med til at sætte Cahors på landkortet som vinområde,« fastslår Erling Søgaard, administrerende direktør hos H.J. Hansen Vin, der overtog agenturet for salget af Château de Cayx for tre år siden.
Og det er ikke kun vinkenderne, der har fået øjnene op for de royale dråber. Også danskerne også blevet glade for vinen, fortæller Erling Søgaard.
»Kvaliteten er steget og steget i de år, vi har haft agenturet. Tidligere kaldte folk det for ’rævepis’, men nu bliver vinen meget rost, især for årgangene 2009, 2010 og 2011. Også hvidvinene er blevet bedre,« mener han.
I løbet af de tre år er salget af vin fra Château de Cayx næsten fordoblet.
Det øgede salg skyldes ikke mindst produktionen af de specialcuvéer som er blevet produceret af flere omgange i anledning af diverse mærkedage i Kongehuset. Her har Erling Søgaard haft et tæt samarbejde med prins Henrik.
»Vi lavede 12.000 magnumflasker af Cuvée Octante i forbindelse med Prinsens 80 års fødselsdag, og de er næsten væk,« siger han stolt.
Også Dansk Supermarked, der har solgt den lidt billigere vin Les Marches de Cayx i over ti år, oplyser, at man i alle årene har haft et stabilt og fornuftigt salg.
Derfor var det også konklusionen, at prins Henrik stoppede på toppen, da han sidste år meddelte, at han efter 40 år som vinbonde havde valgt at bortforpagte både produktion og salg af sine vine til det franske vinkooperativ Vinovalie. Vinene bliver dog stadig produceret på slottet, og Prinsen har fortsat stor indflydelse på produktionen.
’Stor reputation’
»Hvert år smager jeg på vinen, og hvis en ekspert og jeg selv siger: ’Nej, den er dårlig, kvaliteten er ikke høj nok’, så kan jeg forbyde dem (Vinovalie, red.) i at sælge den vin. Men de har stor interesse i at producere den bedst mulige vin, så på den måde er jeg sikker på, at Château de Cayx også fremover vil have stor reputation (omdømme, red.) i verden,« fortæller han til BT.
»Mit indtryk er, at han har ønsket sig at fremtidssikre driften. I takt med at han bliver ældre, har han nok mindre tid til at være vinbonde,« konstaterer Tim Vollerslev.
Søren Frank blev noget overrasket, da han hørte, at prins Henrik havde valgt at indgå i et vinkooperativ igen. Men modsat sidst, bliver vinen stadig produceret på slottet på Prinsens eget udstyr.
»Jeg håber, de kan holde kvaliteten fremover. Det bliver spændende at se, men han er jo heldigvis stadig ejer og har mulighed for at sætte sit præg,« konstaterer Søren Frank.
Årgang 1979
Ændringer er dog på vej i det små. Men dem er Prinsen fuldt ud indforstået med.
»Tendensen går i retning af, at folk gerne vil have nogle lidt lettere vine end tidligere,« forklarer Erling Søgaard.
»Prins Henrik følger med tiden, og det er en god ting, for det er vigtigt at lave vine, som folk kan nyde i hverdagen. De færreste kunder går og gemmer dem i årevis. De fleste vil gerne have noget, der er drikkemodent nu,« tilføjer han.
Det er dog ingen hemmelighed, at prins Henrik selv er mest begejstret for stærke, kraftige vine.
»Hvis man spørger ham selv, er han sikkert nået til årgang 1979,« siger Søgaard med et grin.
Vineksperten bedømmer prinsens produktion
Berlingske vinanmelder Søren Frank har fulgt prins Henriks vinproduktion indgående og også besøgt vinslottet ved en enkelt lejlighed. Han undrer sig ikke over, at vinen fik en hård medfart i starten men konstaterer, at især rødvinen i efterhånden mange år har haft et højt, internationalt niveau.
»Cahors-vine er svært tilgængelige. Man har ofte spået distriktet et gennembrud, for mange vineksperter kan godt lide det, men det folkelige gennembrud er aldrig kommet. Det skyldes nok, vinene er meget stramme med meget garvesyre. De er svære at sætte pris på, hvis man ikke er trænet. Det er det modsatte af såkaldte ’pleaser-vine’ fra for eksempel Chile. Det er ikke en vin for nybegyndere så at sige,« forklarer han.
Le Rosé du Prince de Danemark
100 kroner hos H.J. Hansen Vine.
»Jeg ved, at prins Henrik selv er meget stolt af sin rosé, men jeg er ikke så meget til det – sådan helt generelt. Det er en udmærket rosé, der er til den svulstige side. Rimelig frisk og praktisk talt ingen garvesyre. Får mig til at tænke på børnefødselsdag med røde, søde frugter. Den skal drikkes ung, mens den er frisk og frugtig.«
3 af 6 stjerner
Les Marches de Cayx 2012
70 kroner hos Netto, Føtex og Bilka.
»Både Les Marches de Cayx og Terroir de Cayx er såkaldte andenvine – altså ikke så fine som Château de Cayx. De bliver typisk lavet på unge vinstokke. En lillebrorvin, der ikke har samme dybde som hovedvinen. Den har en kortere eftersmag og ikke samme kompleksitet, men også mindre garvesyre og måske derfor lidt mere anvendelig. Kan fint drikkes til pastaretter og kylling. Det er en ganske udmærket vin til prisen, men man skal ikke tro, at den alene giver et indblik i Prinsens vin.«
3 af 6 stjerner
Terroir de Cayx 2012
130 kroner hos H.J. Hansen Vine.
»Terroir de Cayx ligger meget tæt på op af Les Marches de Cayx, der er ikke ret meget forskel. Denne har en smule mere dybde og er mere saftig. Begge vine kan drikkes med det samme, det er ikke nogen, man gemmer i kælderen. Måske fortjener den en halv stjerne mere end den anden, men jeg synes ikke, prisforskellen er dét værd. Find den eventuelt på tilbud.«
3 af 6 stjerner
Château de Cayx 2010
175 kroner hos H.J. Hansen Vine.
»Det er en seriøs og professionel vin, der efterhånden er blevet meget international. Jeg kender den rigtig godt og har drukket den så sent som i søndags. Den er utrolig mørk og relativt lukket i starten. En meget spændende vin med stor kompleksitet, der bærer præg af, at den har ligget på egefade. Man kan med fordel sidde og meditere lidt over den og opleve, hvordan den ændrer sig. Det er faktisk en af de få vine, jeg kan finde på at drikke en hel flaske af alene. Den er oplagt at drikke sammen med lam, svin eller en god bøf med fedtkant – og husk sovsen, det hjælper på garvesyren.«
5 af 6 stjerner
