En berørt Dennis Knudsen har valgt grevinde Alexandra til og Martin Jørgensen fra efter parrets bitre brud.

Når et ægteskab bryder sammen, er det ikke kun parret selv eller dets allernærmeste, der pludselig står overfor en helt ny virkelighed. Også parrets nære venner og gode bekendte kan havne i en ubehagelig situation, hvor de tvinges til at tage venskabet op til revision.

Ofte foregår disse valg og fravalg næsten umærkeligt, hvor dét, man havde sammen, bare glider lige så stille ud i sandet. Andre gange kan der være foregået noget før eller under skilsmissen, som gør, at man af rent moralske grunde vælger at sige farvel til den ene.

Det er lige præcis det, der i denne tid sker i kredsen omkring grevinde Alexandra og hendes eksmand Martin Jørgensen. En af parrets gode venner, den kendte frisør Dennis Knudsen, fortæller nu til BT, at han har set sig nødsaget til at vælge side. Frisøren har valgt at bevare kontakten til grevinden og samtidig taget den tunge beslutning at kappe båndet til Martin Jørgensen.

»Jeg er chokeret over udviklingen og den drejning, deres ægteskab har taget. Jeg har været nødt til at vælge side. Som ven må man jo kigge på, hvordan situationen er,« fortæller Dennis Knudsen.

Bryder tavsheden

Dennis Knudsen er vant til at færdes i kredse, hvor en vens værd måles i, hvor god han eller hun er til at tie. Når han så alligevel bryder den berømte tavshed, skyldes det de mange rygter, der de seneste måneder har omgivet Martin Jørgensen og en anden kendt dansker – den 38-årige arkitekt og tidligere ‘X Factor’-vært Eva Harlou.

Under en måned efter at det stod klart, at filmfotografen igen var fri på markedet, viste han sig nemlig særdeles offentligt med Eva Harlou. Hun havde meddelt sin skilsmisse fra manden, Thomas Troelsen, blot to dage efter, at det stod klart, at grevinde Alexandra og Martin Jørgensen var fortid. Siden er Harlou og Jørgensen blevet spottet på et fly sammen, og dét gør nu, at Dennis Knudsen taler ud:

»Alexandra er en rigtig god veninde. Og jeg kan ikke sidde og have dybe, fortrolige samtaler med Alexandra og så bagefter gå til Martin, som om ingenting er hændt. Martin kan jeg ikke tage hånd om og sympatisere med længere,« tilføjer Dennis Knudsen.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS OG LÆS HELE ARTIKLEN - OG FÅ DESUDEN ET INDBLIK I, HVEM MARTIN JØRGENSEN STADIG HAR I SIT NETVÆRK EFTER SKILSMISSEN.


En berørt Dennis Knudsen har valgt grevinde Alexandra til og Martin Jørgensen fra efter parrets bitre brud.

Når et ægteskab bryder sammen, er det ikke kun parret selv eller dets allernærmeste, der pludselig står overfor en helt ny virkelighed. Også parrets nære venner og gode bekendte kan havne i en ubehagelig situation, hvor de tvinges til at tage venskabet op til revision.

Ofte foregår disse valg og fravalg næsten umærkeligt, hvor dét, man havde sammen, bare glider lige så stille ud i sandet. Andre gange kan der være foregået noget før eller under skilsmissen, som gør, at man af rent moralske grunde vælger at sige farvel til den ene.

Det er lige præcis det, der i denne tid sker i kredsen omkring grevinde Alexandra og hendes eksmand Martin Jørgensen. En af parrets gode venner, den kendte frisør Dennis Knudsen, fortæller nu til BT, at han har set sig nødsaget til at vælge side. Frisøren har valgt at bevare kontakten til grevinden og samtidig taget den tunge beslutning at kappe båndet til Martin Jørgensen.

Chokeret

»Jeg er chokeret over udviklingen og den drejning, deres ægteskab har taget. Jeg har været nødt til at vælge side. Som ven må man jo kigge på, hvordan situationen er,« fortæller Dennis Knudsen.

Den 8. september meddelte den 51-årige grevinde via sin advokat, at hun havde indgivet skilsmissebegæring mod sin 14 år yngre ægtemand.

»Når man bliver gift, så er der mange følelser involveret, og man håber, at det varer for livet. Så det er en stor og hård beslutning at tage, men den har jeg truffet nu. Vi har ikke de samme værdier længere, og jeg kunne ikke se os have en fremtid sammen,« lød det usædvanlig åbenmundet fra den ellers meget private grevinde senere samme dag i et interview med Ritzau, publiceret i en række medier.

Bryder tavsheden

Dennis Knudsen er vant til at færdes i kredse, hvor en vens værd måles i, hvor god han eller hun er til at tie. Når han så alligevel bryder den berømte tavshed, skyldes det de mange rygter, der de seneste måneder har omgivet Martin Jørgensen og en anden kendt dansker – den 38-årige arkitekt og tidligere ‘X Factor’-vært Eva Harlou.

Under en måned efter at det stod klart, at filmfotografen igen var fri på markedet, viste han sig nemlig særdeles offentligt med Eva Harlou. Hun havde meddelt sin skilsmisse fra manden, Thomas Troelsen, blot to dage efter, at det stod klart, at grevinde Alexandra og Martin Jørgensen var fortid. Siden er Harlou og Jørgensen blevet spottet på et fly sammen, og dét gør nu, at Dennis Knudsen taler ud:

»Alexandra er en rigtig god veninde. Og jeg kan ikke sidde og have dybe, fortrolige samtaler med Alexandra og så bagefter gå til Martin, som om ingenting er hændt. Martin kan jeg ikke tage hånd om og sympatisere med længere,« tilføjer Dennis Knudsen, der i årevis har haft grevinde Alexandra som kunde i frisørstolen og ligeledes har set både hende og Martin Jørgensen privat. Blandt andet i velhaverparadiset Oasis Club nær Alanya i Tyrkiet.

Flyttet til Østerbro

BT har derfor haft kontakt med adskillige af Martin Jørgensens gode venner, men ingen har ønsket at udtale sig om deres forhold til ham, og om hvorvidt det har ændret sig efter skilsmissen.

Tidligere på ugen skrev Ekstra Bladet, at milliardæren og modemanden Christian Stadil havde hjulpet Martin Jørgensen med at skaffe en lejlighed i det københavnske Østerbro-kvarter. Det er ikke lykkedes BT at få en kommentar fra Christian Stadil, der er en del af grevinde Alexandra og Martin Jørgensens fælles netværk.

En anden kilde tæt på det tidligere ægtepar peger på, at grevinde Alexandra, trods sin overraskende ærlige udmelding angående skilsmissen, næppe har bedt sine venner om at fryse eksmanden ud:

»Det ville ligne Alexandra dårligt at bede sine venner om at tage parti. Sådan er hun ikke af natur. Under skilsmissen fra Joachim var det ret tydeligt, at det ikke var et ønske, at vennerne skulle tage stilling eller ikke kunne se den anden part,« forklarer en person, som har tætte bånd til Alexandra.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Martin Jørgensen eller grevinde Alexandra til denne artikel.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Bylinefoto, Erik Refner
Bylinefoto, Erik Refner
Vis mere

Erik Refner

Den prisbelønnede fotograf Erik Refner, der arbejder på Berlingske, var Martin Jørgensens forlover, da han i 2007 blev gift med grevinde Alexandra.

»Martin var fotograf-elev, og jeg var model, da vi mødtes og blev gode venner,« fortalte Refner til DR om det mangeårige venskab i forbindelse med brylluppet.

 

Jacob Christensen

Jacob Christensen er partner i firmaet Oasis Estate, der ejer Oasis Club, hvor mange kendte danskere ejer ferieboliger. Han og Martin Jørgensen har været nære venner i en årrække. Tidligere var også Remee partner i Oasis Club, men han og Christensen fik samarbejdsvanskeligheder.

 

X Factor dommer Remee stiller op til fotografering i DR Byen mandag d. 16 februar 2015. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2015)
X Factor dommer Remee stiller op til fotografering i DR Byen mandag d. 16 februar 2015. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2015)
Vis mere

Remee

’X Factor’-dommeren og sangskriveren Remee var i en årrække tæt på Martin Jørgensen, som ofte festede på hans natklub, Zen i det indre København. Så tæt, at de to gik sammen om det nu hedengangne musikmagasin Remee & Friends:

»Jeg er i gang med at udvikle et interaktivt musikmagasin med Remee. (...)Det kommer til at hedde Remeeandfriends.com og udkommer sidst i november via en ny dansk virksomhed, som jeg er partner i,« fortalte Martin Jørgensen til BT i slutningen af 2008.

Magasinet måtte dog dreje nøglen om efter mindre end halvandet år. Remee havde i øvrigt ligesom Martin Jørgensen og grevinde Alexandra en feriebolig i det eksklusive ferieområde Oasis Club i Tyrkiet.

 

Mads Holger

Kender hinanden helt fra barndommen, da Mads Holger gik på Sortedamskolen og Martin Jørgensen på den nærliggende private Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Samtidig havde Mads Holger og Martin Jørgensen et venskab gennem deres næsten daglige gang på Nordisk Film, hvor både Martins far, Jacob Jørgensen, (som er indehaver af filmselskabet JJ Film), og Mads Holgers stedfar og onkel arbejdede.

I de senere år har den snart 38-årige forfatter, skribent, radiovært og bachelor i teologi og Martin Jørgensen langt hen ad vejen haft en stor del af bekendtskabskredsen til fælles. En kreds af venner og bekendte, der bl.a. har rod i miljøet omkring Københavns mest celebre natklubber og in-stedet Café Victor i Ny Østergade etc.

 

Casper Christensen.
Casper Christensen.
Vis mere

Casper Christensen

I vennekredsen er også Danmarks mest kendte komiker Casper Christensen. Så sent som forrige fredag var han vært ved en stor herremiddag i Palmehaven på det mondæne Hotel d’Angleterre, hvor både Mads Holger og Martin Jørgensen, ifølge BTs oplysninger, var blandt de mange gæster.

 

BTSOLO - Christian Stadil, Hummel
BTSOLO - Christian Stadil, Hummel
Vis mere

Christian Stadil

Den karismatiske forretningsmand og milliardær Christian Stadil, der bl.a. står i spidsen for Hummel, skal ifølge Ekstra Bladet have stillet en 246 kvadratmeter stor lejlighed i Østbanegade ved Østerport Station til rådighed for Martin Jørgensen gennem sit firma Stanico A/S. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Stadil.

 

Komikeren Casper Christensen og Jarl Friis Mikkelsens datter, Isabel, gifter sig i dag 13. september 2014 i Vor Frue Kirke i København. Eva Harlou
Komikeren Casper Christensen og Jarl Friis Mikkelsens datter, Isabel, gifter sig i dag 13. september 2014 i Vor Frue Kirke i København. Eva Harlou
Vis mere

Eva Harlou

Den 38-årige arkitekt og tidligere ‘X Factor’-vært Eva Harlou er blandt Martin Jørgensens nære venner. De to er flere gange blevet set sammen på byture – også i selskab med deres respektive tidligere ægtefæller, musikeren Thomas Troelsen og grevinde Alexandra. To dage efter at grevinde Alexandra meddelte, at hun og Martin skulle skilles, fulgte Eva Harlou trop. Siden er hun og Martin Jørgensen blevet fotograferet alene sammen i det københavnske natteliv.

 

Jacob Jørgensen

Faderen Jacob Jørgensen, indehaver af JJ Film, som gennem en årrække har stået bag en lang række produktioner om kongehuset, var det direkte link til, at Martin Jørgensen mødte den tidligere prinsesse, da han som ganske ung først var med på optagelserne til et kongeligt portrætprogram om prins Joachim, og derefter blot 22 år gammel fulgte med grevinde Alexandra til Thailand som en del af kameraholdet, da JJ Film lavede optagelser om den populære daværende prinsesse. Familien Jørgensen tæller også Martins mor Jane, lillebror Mads og lillesøster Mai.

 

Peter Ingwersen

Også den tidligere Noir-designer Peter Ingwersen hører til blandt Martin Jørgensens venner. Han deltog også i grevinde Alexandras 50-års fødselsdag sidste sommer.