Per Kirkebys liv har været fyldt af stærke og dramatiske farver og bevægelse. Men en ulykke forandrede alt. Forfatteren Ib Michael og dokumentaristen Anne Regitze Wivel fortæller i et eksklusivt interview med BT om venskabet med den verdensberømte maler.

I årtier har de været nære venner - tre af Danmarks største kunstnere inden for hver sit virkefelt. Et venskab baseret på lige dele kunst og menneskelig dybde og lethed.

Nu er de indimellem bare to. For ‘mentoren’, ‘motivatoren’ – ja, den menneskelige hjørnesten – er hæmmet af en skade, han pådrog sig under et fald.

‘Mand falder’ hedder filmen da også, hvor de tre, den verdensberømte maler Per Kirkeby, dokumentaristen Anne Regitze Wivel og – til dels – forfatteren Ib Michael for anden gang mødes i en fælles dokumentarfilm.

I anledning af ’Mand falder’ har Anne Wivel og Ib Michael eksklusivt mødt BT for at fortælle om deres nære venskab, men også om den ‘tragedie’, det ‘mareridt’, som har ramt Per Kirkeby, efter at hans ulykke i hjemmet i Hellerup...

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om den verdenskendte maler Per Kirkeby og den ulykke han var udsat for, samt hvordan hjerneskaden har ændret hans liv for altid. Se bl.a. hvordan han har prydet forskellige kultursteder i København med kunstneriske udsmykninger og malerier, heriblandt Operaen, Geologisk Museum, Den Sorte Diamant og mange flere.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel om Per Kirkeby: Malerens mareridt
  • Interview med Ib Michael og Anne Regitze Wivel
  • Interview med Kirkebys venner og kollegaer: Kunsten kommer før familien
  • Artikel om Kirkebys efter ægteskab med kvinden bag Lars Von Triers film: Per og de mange penge
  • Danmarks førende kunsthistoriker om Kirkeby: Det usynlige bliver synligt
  • Fakta om Kirkeby: International stjerne
  • Ekspert-vurdering af Kirkebys tre hovedværker
  • STOR billedserie: Per Kirkeby, hans venner og kunstværker

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Per Kirkebys liv har været fyldt af stærke og dramatiske farver og bevægelse. Men en ulykke forandrede alt. Forfatteren Ib Michael og dokumentaristen Anne Regitze Wivel fortæller i et eksklusivt interview med BT om venskabet med den verdensberømte maler.

I årtier har de været nære venner - tre af Danmarks største kunstnere inden for hver sit virkefelt. Et venskab baseret på lige dele kunst og menneskelig dybde og lethed.

Nu er de indimellem bare to. For ‘mentoren’, ‘motivatoren’ – ja, den menneskelige hjørnesten – er hæmmet af en skade, han pådrog sig under et fald.

‘Mand falder’ hedder filmen da også, hvor de tre, den verdensberømte maler Per Kirkeby, dokumentaristen Anne Regitze Wivel og – til dels – forfatteren Ib Michael for anden gang mødes i en fælles dokumentarfilm.

I anledning af ’Mand falder’ har Anne Wivel og Ib Michael eksklusivt mødt BT for at fortælle om deres nære venskab, men også om den ‘tragedie’, det ‘mareridt’, som har ramt Per Kirkeby, efter at han styrtede på en trappe i hjemmet i Hellerup.

»Jeg er den blinde maler. Jeg kan ikke engang genkende min kone,« siger Per Kirkeby i filmen, som netop har haft premiere.

Filmen ’Mand falder’ handler om Per Kirkebys genoptræning, fysisk som mentalt. Han er stadig skarp og tilstedeværende, men fysisk hæmmet og må tilbringe det meste af tiden i en kørestol.
Filmen ’Mand falder’ handler om Per Kirkebys genoptræning, fysisk som mentalt. Han er stadig skarp og tilstedeværende, men fysisk hæmmet og må tilbringe det meste af tiden i en kørestol. Foto: Foto fra filmen
Vis mere

Indtil ulykken havde det meste af maleren Per Kirkebys liv været fyldt af stærke og dramatiske farver og bevægelse. Det var blevet hans liv, hans identitet. De abstrakte malerier og skulpturerne havde sat ham på verdenskortet som en af de mest kendte danske kunstnere i udlandet og gjort ham til mangemillionær.

Hjerneskade

Ib Michael kalder det for ’det ultimative mareridt for en kunstner’. Per Kirkeby er ikke blevet blind. Og dog alligevel. Han har pådraget sig en såkaldt neglect. En hjerneskade, der betyder, at nok kan han se, men hans hjerne negligerer og overser syns- og føleindtryk fra venstre side.

Vi møder Wivel og Michael et oplagt sted: På caféen ‘Sult’ i Filmhuset i København, der blandt meget andet er et institutionelt nervecenter i miljøet omkring dansk dokumentarfilm.

En anden kæmpe i netop dét miljø, Jørgen Leth, kommer tilfældigt forbi og hilser hjerteligt på både Ib Michael og Anne Regitze Wivel. Der er en fornemmelse af røverhistorier i luften. Men det må blive en anden gang.

Per Kirkeby anses for at være blandt verdens mest ansete kunstnere. Hans værker hænger på gallerier og i museer i England, Irland, Frankrig, USA, Canada, Tyskland, Schweiz, Spanien og Skandinavien.
Per Kirkeby anses for at være blandt verdens mest ansete kunstnere. Hans værker hænger på gallerier og i museer i England, Irland, Frankrig, USA, Canada, Tyskland, Schweiz, Spanien og Skandinavien. Foto: Leif Tuxen
Vis mere

Også Leth har de begge kendt siden ‘tidernes morgen’, som Wivel siger det.

77-årige Per Kirkeby er oprindelig uddannet geolog med speciale i såkaldt kvartærgeologi.

I midten af 60erne blev han tiltrukket af miljøet omkring den alternative københavnske kunstskole, Eks-skolen. Han begyndte hurtigt at gå sine egne veje som abstrakt maler og skulptør. I dag hænger der Per Kirkeby-malerier over hele verden.

Kirkeby kom ind i ungdomsoprøret i tiden efter 1967 på en lidt højere bølge end Anne Wivel og Ib Michael. Han er syv-otte år ældre, og var allerede godt inde i sin karriere.

Men da de alle tre mødtes i miljøet omkring det i dag ikoniske kollektiv ’Maos Lyst’ klikkede det. Kollektivet, der i øvrigt stadig eksisterer på samme adresse, blev grundlagt af bl.a. Ebbe Kløvedal Reich og Troels Kløvedal. Anne Wivel lærte Kirkeby at kende via sin daværende mand, der spillede fodbold med den senere verdensberømte maler.

Ib Michael og Anne Wivel fortæller om deres nære venskab med Per Kirkeby. Anledningen er filmen ’Mand falder’, som skildrer den 77-årige maler.
Ib Michael og Anne Wivel fortæller om deres nære venskab med Per Kirkeby. Anledningen er filmen ’Mand falder’, som skildrer den 77-årige maler. Foto: Erik Refner
Vis mere

I 1971 tog fotografen Teit Jørgensen, Kirkeby og Ib Michael, der på det tidspunkt allerede havde udgivet to romaner, på en rejse til det myteomspundne Mayaland. Det skulle ikke alene blive begyndelsen til det venskab, man møder en flig af i ’Mand falder’. Det var med til at definere Ib Michael som forfatter. Han skulle senere skrive en lang række romaner – og er kendt af mange tv-seere for sine rejser med Nordkaperen.

»Jeg var ikke med på turen, men jeg husker meget tydeligt festen aftenen inden jeres afrejse,« siger Anne Wivel med et blik til Ib Michael.

Turen til Mexico, Guatemala og Honduras blev dokumenteret i den syrede rejsebog ‘Mayalandet’.

Bimlende skør

»Per har altid været den, der holdt sammen på os,« siger Ib Michael og fortsætter:

»Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg bevægede mig rundt i forskellige galakser med lysets hastighed dengang i begyndelsen af 70erne. Jeg var bimlende skør, da jeg kom hjem for at sige det, som det er,« siger han.

Per Kirkeby og Ib Michael fotograferet i 1971 på en rejse til Mellemamerika – den såkaldte Maya-ekspedition.
Per Kirkeby og Ib Michael fotograferet i 1971 på en rejse til Mellemamerika – den såkaldte Maya-ekspedition. Foto: Teit Jørgensen
Vis mere

Michael har aldrig lagt skjul på, at han har eksperimenteret grundigt med såkaldt bevidsthedsudvidende stoffer.

»Per blev ved med at indkalde mig til møder, forsøgte at holde snor i mig. Jeg må indrømme, at jeg husker det som om, jeg var ’væk’ i meget lang tid, men jeg kan jo se tilbage i dag og konstatere, at vi rejste i 1971, samt at bogen udkom i 1973. Den insisteren og trofasthed er et meget typisk kendetegn ved Per. Det er sket, at han langt senere har sagt til mig: ’I den periode var jeg måske lidt for hård ved dig’. Så har mit svar været: ‘Det var dig, der passede på mig’,« siger Ib Michael.

I årene efter rejsen til Mellemamerika og den efterfølgende bog har de tre været tæt på hinanden i perioder, i andre perioder langt fra hinanden.

De er blevet gift, skilt. Levet livet og arbejdet.

Dronning Margrethe indvier ny afdeling på Statsgymnasiet og skulptur af kunstneren Per Kirkeby. Her ses Dronningen i samtale med maler Per Kirkeby.
Dronning Margrethe indvier ny afdeling på Statsgymnasiet og skulptur af kunstneren Per Kirkeby. Her ses Dronningen i samtale med maler Per Kirkeby. Foto: Kim Haugaard
Vis mere

Da Kirkeby for 16-17 år siden kom ind i en større depression, var det Wivel og Ib Michael, han bad hjælpe med det, der blev til dokumentarfilmen ‘Slottet i Italien’. Her viser Kirkeby Michael rundt i sit slot i det nordlige Italien, mens de taler sammen om alt fra kunst, kærlighed og andre eksistentielle emner – til mere kødelige ting som porno og anden mandehørm.

Den trofaste ridder

»Per har været fantastisk til at holde sammen på os. Både som mennesker og som kunstnere. Det er ikke tilfældigt, at han altid har identificeret sig med Prins Valiant (tegneseriehelt, der første gang udkom i 1937, red.). Han er den trofaste ridder. Han er romantikken. Og en meget, meget trofast ven i en tid, hvor alle splittes og finder nye retninger. Det var Per, der fastholdt kunstens retning inden for, hvad vi nu lavede. Vores mester. Lige meget hvad anmelderne skrev. Hvis ikke Per sagde god for det, hvad så?« siger Ib Michael. Anne Wivel nikker samstemmende.

Dette engagement i andre kunstnere kan måske virke overraskende hos en mand med en så omfattende egen karriere. Ifølge Ib Michael bunder det i en helt fundamental menneskelig nysgerrighed og videbegærlighed hos den uddannede geolog, som efterhånden udvikler sig til omsorg.

Teit Jørgensen, Ib Michael og Per Kirkeby ses her i september 2015 i forbindelse med åbningen af udstillingen med Teit Jørgensens fotografier fra Maya-ekspeditionen i 1971.
Teit Jørgensen, Ib Michael og Per Kirkeby ses her i september 2015 i forbindelse med åbningen af udstillingen med Teit Jørgensens fotografier fra Maya-ekspeditionen i 1971. Foto: Galleri Tom Christoffersen/ Christian Foghmar
Vis mere

»Han er alvidende, belæst. Du kan diskutere alt med ham, kunsthistorie, samfundshistorie. Han imponerede mig dengang i Mayalandet. Jeg kom fra universitet med et studie i mellemamerikanske, indianske sprog og kultur. Jeg var inde i selve substansen. Jeg oplevede en mand, der kom uforberedt ind i det. Han inspirerede mig som en utrættelig researcher. I sin nysgerrighed. Vi fandt hinanden i et fællesskab som sådan nogle, der får tingene fra hånden, tror jeg.«

»Man kan sige, at du og Per blev smittet af en bacille i Mayalandet. Og den sidder stadig i jer,« siger Anne Wivel.

»Præcis. Vi fandt en formel sammen.«

Optaget af processer

Spørger man: ’Hvilken formel?’, kan Ib Michaels svar koges ned til ’optagethed af processer’. Som kunstnere forsøger både han, Kirkeby og Wivel at beskrive menneskelige processer, snarere end at give konklusioner og færdige svar.

Kronprins Frederik åbner særudstilling Per Kirkeby og Grønland torsdag d. 23. februar 2012 på Ordrupgaard.De to har sammen udforsket den arktiske ø.
Kronprins Frederik åbner særudstilling Per Kirkeby og Grønland torsdag d. 23. februar 2012 på Ordrupgaard.De to har sammen udforsket den arktiske ø. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

»Per er en meget nøgtern mand. På grund af faldet er han bragt i en speciel situation. Han spurgte mig, om jeg ville tage mit kamera med, første gang jeg skulle besøge ham efter hans ulykke. Ikke fordi han ville fortælle en sørgelig historie om sig selv. Han ville undersøge og dokumentere processen. Hvad kunne jeg som maler, inden jeg blev ramt? Hvad er det, jeg ikke kan i dag? Det var det, jeg skulle vise med min film,« siger Anne Wivel.

Kæmper forgæves

’Mand falder’ handler om malerens genoptræning, fysisk som mentalt. Han er stadig skarp og tilstedeværende. Men fysisk hæmmet og må tilbringe det meste tid i en kørestol. Han maler, men har hele tiden fornemmelsen af, at der mangler noget. Han kan ikke fornemme, føle sine malerier. Han kæmper. Men forgæves.

»Det er et af de steder, hvor Per, Anne og jeg selv mødes. Vi har brug for mentale kræfter. Som kunstner har man brug for den mentale kraft, der skal til for at hugge sig gennem skoven med macheten, indtil man pludselig står ved sit værk. Per er en no bullshit person. Han vil gerne ned til ærligheden. Han kan ikke bruge de kulturelle bortforklaringer til noget. Han bruger sig selv temmelig hensynsløst. Det er en del af forklaringen på, at han selv har ønsket denne film, hvor han fremstilles så direkte og lige på - man skal forstå, at han ikke kender løgnen. Det skal man også acceptere som ven,« siger Michael.

En stor tragedie

I en central scene sidder Kirkeby foran et af sine mange malerier, domineret af en blå, en sort, en hvid og en gul flade. Han kan se sine farver, men ikke føle dem.

»Det er en nøglescene til at forstå tragediens omfang. ’Jeg ved næsten, hvad jeg vil gøre. Bare jeg havde haft kræfter til at gøre det, jeg næsten ved, hvad jeg vil gøre’. Han husker den arbejdsmetode, han altid har benyttet, men kan ikke finde den,« siger Anne Wivel.

Billedkunstner, Per Kirkeby i 2008.
Billedkunstner, Per Kirkeby i 2008. Foto: Rune Evensen
Vis mere

»Det er en stor tragedie. Der er ingen af os kunstnere, der længes efter at gå på pension. Vi længes alle efter at kunne blive ved, indtil vi falder om,« supplerer Ib Michael.

Det sker flere gange i løbet af interviewet, at Ib Michael rækker ud mod Anne Wivel. Mere verbalt, mentalt, end fysisk. Og omvendt. Som det vel vil være mellem mennesker, der har kendt hinanden i så mange år. Der er en særlig ømhed mellem de to, mens de taler om den tredje ven.

Sidst i filmen antydes det, at Per Kirkeby tilsyneladende så småt er ved at vænne sig til tanken om det uundgåelige – at den ellers livskraftige 77-årige mand er færdig som den maler, han var. Wivels kamera følger ham på en rejse med nære venner til det nævnte slot i Italien. Der er en stemning af afklaring, afsked og vemod. Lidt ’sidste nat med kliken’.

»Det er det sammensatte i Pers person. Det er som om, han har haft sig selv med hele vejen igennem, siden han var helt ung. Prins Valiant igen. Han bliver vildt optaget af pop-art-universet, han springer ud igen derfra, omdefinerer det til noget nyt,« siger Ib Michael og tilføjer:

»Samtidig har han romantikken med sig hele vejen. Melankolien, skønheden – tabet af skønhed. Tabet af skønhed er smertefuldt.«

Kæmpede mod kræften

Egentlig havde Anne Wivel besluttet sig for at stoppe som filmdokumentarist. Filmen om hendes store kærlighed, Svend Auken, der kæmpede mod kræften, var en hård proces. Der skulle gå fire år før, hun greb kameraet igen.

»Du kan sige, at Per har hjulpet mig til at finde mig selv igen som en, der kan finde ud af at arbejde,« siger hun.

Den danske maler, billedhugger mm. Per Kirkeby (født 1938)
Den danske maler, billedhugger mm. Per Kirkeby (født 1938) Foto: Karl Høver
Vis mere

»Det er rigtig godt. Svend ville hade mig, hvis jeg ikke kom i gang igen. Det er svært at forstå. Men det er seks år siden, han døde i august 2009,« siger hun, og fortsætter efter en mindre pause:

»Det viste sig at være en god udfordring, stillet overfor det for mig ukendte fænomen at møde en ven, der havde været ramt af en ulykke. Jeg havde en fornemmelse af at følge op på noget, jeg slap, da Svend døde. I første omgang var det en overvejelse i mig selv, om jeg havde nok i bagagen at stille op med – sat i forhold til at arbejde sammen med en mand med så stort format som Per. En person, jeg nærer så stor ømhed overfor,« siger Anne Wivel, der undervejs rådførte sig med Ib Michael i det år, det tog at optage og bearbejde ’Mand falder’.

En kæmpe udfordring

Var det svært? Du har været tæt på før, især i ’Svend’. Du filmer en mands krise – og han er samtidig en nær ven.

»Det var en kæmpe udfordring. Jeg har prøvet mange måder at lave film på. Men jeg var enormt berørt af Pers virkelighed, som han havde stort behov for at meddele sig om. Det var ret svært at være filmmenneske og menneske samtidig. Jeg måtte give slip på en masse æstetiske ting, som jeg ellers normalt ville have forsøgt at efterleve. Jeg måtte indimellem lægge kameraet fra mig i hjørnet,« siger Anne Wivel og tilføjer:

»Per var meget velforberedt. Han havde gjort sig nogle forestillinger på forhånd om, hvad det var, han havde tænkt sig at deponere. Han var som altid en hovedperson, der havde tænkt sig at sætte sig igennem.«

Per Kirkeby i sit atelier på Læsø.
Per Kirkeby i sit atelier på Læsø.
Vis mere

I en scene mod slutningen af filmen fortæller Kirkeby til sin kollega og medhjælper Erik Peitersen og forfatteren Erik Greve, at han på et tidspunkt forsøgte at hænge sig selv på slottet i Italien. Noget med en kvinde, siger han. Det viser sig dog, at han brugte en elastik. Og han citerer en sygeplejerske for, at det kan han godt glemme at gentage, for hans kone Mari Anne Duus elsker ham, og i øvrigt er det for komplekst for en mand i hans situation. Og han er for meget kujon til at kunne gennemføre det. Wivels kamera dvæler efterfølgende ved vennerne, der forsøger at finde deres ben at stå på. Mildt sagt en scene, der balancerer mellem tragik og komik.

Nødt til at overgive sig

»Efter at have oplevet, hvad der er sket med Svend og Per, er jeg nået frem til, at man er nødt til at overgive sig. Man må lade sig falde og stole på, at der er nogle arme, der griber. Jeg håber, at jeg får vist med filmen, at der er folk, der bærer Per. Det er nærmest blevet en humoristisk scene. Der er ikke meget tragik tilbage,« siger Wivel.

Anne Wivel og Ib Michael interviewes i forbindelse med ny film om den syge maler Per Kirkeby, der har mistet evnen til at bearbejde sine synsindtryk.
Anne Wivel og Ib Michael interviewes i forbindelse med ny film om den syge maler Per Kirkeby, der har mistet evnen til at bearbejde sine synsindtryk. Foto: Erik Refner
Vis mere

Denne artikels forfatter fortæller om en dokumentarfilm, hvor Elton John fortalte om den aften, hvor han forsøgte at gasse sig selv ihjel i sit køkken. Oplevelsen blev senere beskrevet i sangen ‘Someone saved my life tonight’. I filmen klippes der til Eltons tekstforfatter Bernie Taupin, der trækker på smilebåndet og siger, ‘Tjah, samtlige seks vinduer i køkkenet stod på vid gab, da Elton blev fundet – efter at han selv havde ringet efter hjælp.’

Vi griner lidt.

»For mig viser det, at dét med at se dæmonerne i øjnene, den nøgterne tilgang, som Per altid har haft, den virker. Jeg deltog engang i en tibetansk himmelbegravelse, hvor et lig blev parteret i små stykker. Temmelig makabert, syntes jeg helt ærligt. Det endte med, at slagteren kaldte på gribbene. De var der i løbet af fem minutter. Og i løbet af meget kort tid var den døde væk. Det var et meget smukt øjeblik. Døden behøver ikke at være en tragedie. Døden er et almenmenneskeligt vilkår. Vi ved ikke, hvor vi bliver ramt. Men vi ved, at på et eller andet tidspunkt bliver vi,« siger Ib Michael.

Midlertidig happy end

Hvordan ser I på jeres vens muligheder fremover?

»Jeg håber, at det fremgår af filmen, at jeg er fortrøstningsfuld på min vens vegne. Viljen, intellektet, sproget og håndens bevægelse, mennesket, ser jeg stadig, når jeg ser filmen,« siger Anne Wivel.

»Hvorfor skulle det være ophør af liv. Jeg tror, det er en film, som alle han genkende noget af sig selv i. Det er en film om at miste en del af sin passion. Det kommer til alle på et tidspunkt i livet,« siger Ib Michael.

Kunstneren og geologen Per Kirkeby har udsmykket Geologisk Museum. Her under indvielsen mandag d. 18 oktober 2004.
Kunstneren og geologen Per Kirkeby har udsmykket Geologisk Museum. Her under indvielsen mandag d. 18 oktober 2004. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Og som den store maler selv siger i en af de sidste scener.

»Det går langsomt mod, at jeg kan begynde at acceptere min situation. Mod den midlertidige happy ending, jeg gerne skulle nå til.«

 

 

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

 

KUNSTEN KOMMER FØR FAMILIEN

 

Per Kirkeby har aldrig været bange for at indrømme, at han kan være svær at bo sammen med. Men hvordan anskuer venner og kollegaer manden, som mange kalder ’Danmarks største nulevende kunstner’?

»Jeg har kendt Per Kirkeby fra barnsben, da han kom i mit barndomshjem. Og bortset fra, at jeg nærmest vil kalde ham et geni, så ved jeg også, at kunsten for Per Kirkeby altid er kommet før både kone, familie, børn og venner, selvom de nærmeste betyder meget for ham. Han er kunstner fremfor alt andet. Og når man er gift med Kirkeby, så er man selvfølgelig gift med en mand. Men man er først og fremmest gift med en kunstner. Han er hårdtarbejdende, velartikuleret og ekstremt ambitiøs,« siger Ane Hejlskov Larsen, der netop har udgivet sin anden gennemarbejdede moppedreng af en bog om Per Kirkeby ’Malerier fra 1978 til 1989’.

Og én af Danmarks mest ansete og respekterede kunsteksperter Hans Edvard Nørregård-Nielsen tilføjer:

»Jeg kender ham bedst som kunstner. Men jeg sætter også utrolig pris på Per Kirkeby som menneske. Selvom mange tror det modsatte, er han ikke fagidiot. Han er et vidende, reklekterende og konstant kommenterende menneske med et meget bredt register. Den slags mennesker er måske ikke altid lige behagelige. Men de er altid interessante,« siger Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der i mange år var adjungeret professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet samt direktør for Ny Carlsbergfonden fra 1988 til 2013.

I dag er Per Kirkeby gift med tekstforfatteren Mari Anne Duus Jørgensen. De bor sammen i en villa i Hellerup. Han var før gift med filmproducenten Vibeke Windeløv i 23 år.

 

Per Kirkeby er gift med Mari Anne Duus Jørgensen. Her ses parret på vej ind på Museum Jorn i Silkeborg.
Per Kirkeby er gift med Mari Anne Duus Jørgensen. Her ses parret på vej ind på Museum Jorn i Silkeborg. Foto: Henning Bagger
Vis mere

 

 

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

PER OG DE MANGE PENGE

 

Da Per Kirkeby i 2002 blev skilt fra kvinden bag Lars von Triers film, Vibeke Windeløv, måtte han slippe ejendomme, kunstværker og kontanter til en værdi af over 100 millioner kroner.

Disse oplysninger er hverken be- eller afkræftet af familien selv. Og selvom Kirkeby-ekspert og kunstnerens gode ven Ane Hejlskov Larsen heller ikke kan kommentere de eksakte beløb, så bekræfter hun, at Per Kirkeby altid har været en god investering.

»I gamle dage var det kun konger og adelen, der havde råd til kunst. Nu er der mange velhavende forretningsfolk, der også har råd og interesse. Og især i Tyskland og Schweiz findes solide private kunstsamlinger med værker af Kirkeby,« siger Ane Hejlskov Larsen.

Efter Per Kirkebys store tyske gennembrud i 1979 fik især europæiske samlere, gallerier og museer øjnene op for danskerens værdifulde kunst. Og i den årlige udgivelse af oversigtsbogen ’Der Neue Kapital Kompass’ lå Per Kirkeby allerede i 1988 som nummer 62 på listen over de 100 mest ansete og værdifulde nulevende kunstnere. Og året efter røg danskeren op på pladsen som nummer 51.

»Jeg vil ikke nævne præcise beløb. Men Kirkebys bedste værker vurderes i tociftede millionbeløb,« siger den tyske kunstekspert Dirk Luckow.

 

 

 

 

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

 

TRE HOVEDVÆRKER

 

Da Per Kirkeby var allermest produktiv, malede han ifølge lektor på Aarhus Universitet Ane Hejlskov Larsen over 80 malerier om året, så der er tusindvis af værker at vælge imellem. I samarbejde med diverse eksperter har BT udvagt disse tre hovedværker. Ane Hejlskov Larsen, der netop har udgivet bogen ’Per Kirkeby. Malerier 1978 til 1989’, forklarer. Og Berlingskes kunstekspert Torben Weirup vurderer.

Tidens kvinder 1964 - Per Kirkeby. Blandteknik på masonit. 122 x 122 cm. Tilhører Aros Aarhus Kunstmuseum.
Tidens kvinder 1964 - Per Kirkeby. Blandteknik på masonit. 122 x 122 cm. Tilhører Aros Aarhus Kunstmuseum.
Vis mere

Tidens kvinder 1964. Blandteknik på masonit. 122 x 122 cm. Tilhører Aros Aarhus Kunstmuseum.

Ane Hejlskov Larsen:  »Titlen refererer til magasinet ’Tidens kvinder’ – en af Kirkebys inspirationskilder. I hans nye popbilleder bliver kvinden det dominerende motiv. Mere eller mindre påklædte damer toner frem på de skinnende lakoverflader (han benyttede bl.a. cykellak). Vægten er lagt på formernes stoflige og grafiske kvaliteter, deres modepræg og stil, og ikke på den kødelige intimitet.«

Torben Weirup: »Den unge Per Kirkeby kan måske ikke måle sig med popkunstens allerstørste. Warhol ville tømme ting for deres betydning. Kirkeby ville i højere grad provokere. Og det gjorde han med værker som dette.«

 

Nach der Abnahme/Efter nedtagelsen 1988 - Per Kirkeby. Olie på lærred. 300,4 x 353,5 cm. Tilhører Aros Aarhus Kunstmuseum.
Nach der Abnahme/Efter nedtagelsen 1988 - Per Kirkeby. Olie på lærred. 300,4 x 353,5 cm. Tilhører Aros Aarhus Kunstmuseum.
Vis mere

Nach der Abnahme/ Efter nedtagelsen 1988. Olie på lærred. 300,4 x 353,5 cm. Tilhører Aros Aarhus Kunstmuseum.

Ane Hejlskov Larsen: »Maleriet er et karakteristisk maleri i den naturromantiske stil fra 80erne. Titlen henviser til Kristi korsfæstelse (nedtagelsen af korset, red.), men hvis titlen ikke var der, ville man som beskuer absolut ikke vide, at der var tale om dette motiv. Rent visuelt er der derimod genkendelige naturdele, yderst til venstre en stor, trælignende  struktur og en tynd træstamme i billedets øverste midterfelt.«

Torben Weirup: »Det er et vigtigt maleri, bl.a. fordi Kirkeby har modet til at vise, at han er et religiøst menneske. Her finder vi utvetydige henvisninger til kristendommen. Der sker noget i hans liv, der forårsager denne udvikling.«

 

Et romantisk billede 1965 - Per Kirkeby. Femdelt maleri, hver del 366 x 122 cm, i alt 366 x 610 cm. Tilhører Statens Museum for Kunst.
Et romantisk billede 1965 - Per Kirkeby. Femdelt maleri, hver del 366 x 122 cm, i alt 366 x 610 cm. Tilhører Statens Museum for Kunst. Foto: Statens Museum for Kunst
Vis mere

Et romantisk billede 1965. Femdelt maleri, hver del 366 x 122 cm, i alt 366 x 610 cm. Tilhører Statens Museum for Kunst.

Ane Hejlskov Larsen. »Et absolut hovedværk. Billedets fem ens felter folder fem forskellige stemningslandskaber ud som filmstriber, hvor det er naturligt at betragte dem oppefra og nedefter eller i den modsatte retning. Der er tale om en ny dansk popæstetik i et monumentalt udtryk. Maleriet blev udført som et eksperiment i regi af Eks-skolen i København.«

Torben Weirup: »Kirkeby påstår, at han ikke er romantisk. Natur er hverken god eller ond – den ér bare. Men jeg synes alligevel, at dette maleri oser af romantik.«

 

 

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

STOR BILLEDSERIE:

 

 

 

Arkitekterne bag Den sorte Diamant har designet en fin minimalistisk lampe til udlånsrummet, og Per Kirkeby har til stedet skabt et storladent og organisk maleri.
Arkitekterne bag Den sorte Diamant har designet en fin minimalistisk lampe til udlånsrummet, og Per Kirkeby har til stedet skabt et storladent og organisk maleri. Foto: MORTEN JUHL
Vis mere

Den Sorte Diamant, tilbygning til Det Kongelige Bibliotek. Loftsmaleri af Per Kirkeby.
Den Sorte Diamant, tilbygning til Det Kongelige Bibliotek. Loftsmaleri af Per Kirkeby. Foto: MORTEN JUHL
Vis mere

Københavns nye operahus på Dokøen, 'Operaen Holmen'. Et af Per Kirkeby's fire bronzerelieffer i foyeren.
Københavns nye operahus på Dokøen, 'Operaen Holmen'. Et af Per Kirkeby's fire bronzerelieffer i foyeren.
Vis mere

Geologisk museum i København har fået alle trapperummene udsmykket af kunstmaler Per Kirkeby. Her sidder Museumsleder Minik Rosing på hovedtrappen.
Geologisk museum i København har fået alle trapperummene udsmykket af kunstmaler Per Kirkeby. Her sidder Museumsleder Minik Rosing på hovedtrappen. Foto: Ditte Valente
Vis mere

I anledning af Per Kirkebys 70-års fødselsdag 1. september 2008 viser Kunstmuseet Louisiana over 100 af hans bedste malerier og 50 af hans skulpturer.
I anledning af Per Kirkebys 70-års fødselsdag 1. september 2008 viser Kunstmuseet Louisiana over 100 af hans bedste malerier og 50 af hans skulpturer. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

I anledning af Per Kirkebys 70-års fødselsdag 1. september 2008 viser Louisiana over 100 af hans bedste malerier og 50 af hans skulpturer. Siege of Constantinople, 1995, Tate, London.
I anledning af Per Kirkebys 70-års fødselsdag 1. september 2008 viser Louisiana over 100 af hans bedste malerier og 50 af hans skulpturer. Siege of Constantinople, 1995, Tate, London.
Vis mere

Kronprins Frederik åbner særudstillingen "Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir" på Ordrupgaard i 2012. For både kronprinsen og Kirkeby har Grønland sat sig uudslettelige spor i livet fra den tidlige ungdom, og siden har de to sammen udforsket den arktiske ø. Ordrupgaards udstilling tager netop afsæt i Kirkebys feltekspeditioner i Grønland - som kunstner og som geolog.
Kronprins Frederik åbner særudstillingen "Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir" på Ordrupgaard i 2012. For både kronprinsen og Kirkeby har Grønland sat sig uudslettelige spor i livet fra den tidlige ungdom, og siden har de to sammen udforsket den arktiske ø. Ordrupgaards udstilling tager netop afsæt i Kirkebys feltekspeditioner i Grønland - som kunstner og som geolog. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Kronprins Frederik åbner særudstillingen "Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir" på Ordrupgaard i 2012. For både kronprinsen og Kirkeby har Grønland sat sig uudslettelige spor i livet fra den tidlige ungdom, og siden har de to sammen udforsket den arktiske ø. Ordrupgaards udstilling tager netop afsæt i Kirkebys feltekspeditioner i Grønland - som kunstner og som geolog.
Kronprins Frederik åbner særudstillingen "Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir" på Ordrupgaard i 2012. For både kronprinsen og Kirkeby har Grønland sat sig uudslettelige spor i livet fra den tidlige ungdom, og siden har de to sammen udforsket den arktiske ø. Ordrupgaards udstilling tager netop afsæt i Kirkebys feltekspeditioner i Grønland - som kunstner og som geolog. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Kronprins Frederik åbner Per Kirkeby-udstilling - Geologische Nachrichten, 1999. Særudstillingen "Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir" på Ordrupgaard er fra 2012. For både kronprinsen og Kirkeby har Grønland sat sig uudslettelige spor i livet fra den tidlige ungdom, og siden har de to sammen udforsket den arktiske ø. Ordrupgaards udstilling tog netop afsæt i Kirkebys feltekspeditioner i Grønland - som kunstner og som geolog.
Kronprins Frederik åbner Per Kirkeby-udstilling - Geologische Nachrichten, 1999. Særudstillingen "Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir" på Ordrupgaard er fra 2012. For både kronprinsen og Kirkeby har Grønland sat sig uudslettelige spor i livet fra den tidlige ungdom, og siden har de to sammen udforsket den arktiske ø. Ordrupgaards udstilling tog netop afsæt i Kirkebys feltekspeditioner i Grønland - som kunstner og som geolog. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Kronprins Frederik åbner Per Kirkeby-udstilling - Nordboer, 1961-62. Maleriet er olie på lærred fra særudstillingen "Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir" på Ordrupgaard i 2012. For både kronprinsen og Kirkeby har Grønland sat sig uudslettelige spor i livet fra den tidlige ungdom, og siden har de to sammen udforsket den arktiske ø. Ordrupgaards udstilling tager netop afsæt i Kirkebys feltekspeditioner i Grønland - som kunstner og som geolog.
Kronprins Frederik åbner Per Kirkeby-udstilling - Nordboer, 1961-62. Maleriet er olie på lærred fra særudstillingen "Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir" på Ordrupgaard i 2012. For både kronprinsen og Kirkeby har Grønland sat sig uudslettelige spor i livet fra den tidlige ungdom, og siden har de to sammen udforsket den arktiske ø. Ordrupgaards udstilling tager netop afsæt i Kirkebys feltekspeditioner i Grønland - som kunstner og som geolog. Foto: Keld Navntoft
Vis mere