Hvem er de, dette store, ofte tavse flertal af moderate muslimer i Danmark? Hvordan har de det med ekstremismen? Og hvilket liv drømmer de om selv at kunne leve i Danmark?
For blot to uger siden satte to franske brødre verden i brand i Allahs navn, da de forvandlede et redaktionslokale i Paris til et slagtehus, og igen gjorde – i hvert fald for nogle – islam og terror til to sider af samme sag. I Danmark er langt størstedelen af muslimer moderate, men hvem er de, dette store, ofte tavse flertal? Hvordan har de det med ekstremismen? Og hvilket liv drømmer de om selv at kunne leve i Danmark?
I Danmark lever 230.000-300.000 muslimer. Det svarer til ca. fem procent af befolkningen. I disse dage og uger er dagsordenen ekstremisme, vold og hellig krig, efter at to franske brødre i Allahs navn satte verden i brand, da de forvandlede et redaktionslokale i Paris til et slagtehus. Og igen gjorde - i hvert fald for nogen - islam og terror til to sider af samme sag.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at langt størstedelen af danske muslimer er moderate. Men hvem er de så, dette store flertal, som vi opfordrer til at fordømme terror, men som oftest forholder sig tavse, og måske bare gerne vil leve et stille og roligt liv i Danmark?
Opret abonnement på BT PLUS og få indblik i danske muslimers liv, hvordan de ser på ekstremismen, og hvilket liv de drømmer om at leve i Danmark.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Danske muslimer: Sådan er vi i virkeligheden
- 'Jeg tænkte slet ikke på, at det var muslimer. Jeg tænkte, at det var barbariske psykopater'
- 'Muslimer er dovne. Vi siger ikke noget. Vi burde demonstrere, når vi er utilfredse'
- 'Hvis Islam avlede terror, var vores planet udslettet'
- 'Vi er her ikke for at slå jer ihjel. Se på os som mennesker'
- ’Jeg håber ikke, min søn skal opleve diskrimination. Han er jo dansker'
- Sådan er vi: 7 portrætter af muslimer i Danmark
Det handler ikke om dem selv. Det handler om deres børn. At de, børnene, bliver set som mennesker, og ikke som monstre – dæmoniserede af deres religion.
Under loftet hænger et lysstofrør. Som rummets eneste lyskilde kaster det et blåligt lys ned over et billede af en kronhjort i Dyrehaven indrammet i tykt guld. Dansk kitsch. Den sorte sofa er af læder, og der ligger ingen kalashnikov under den.
Thordy og Sharifa Besmalahi er muslimer og flygtninge fra Afghanistan.
Ord er deres våben, og kampen, de kæmper, er for de fire børn, Bahara, Sadaf, Jahanara og Boysanghar. Det er her, ordene om monstre og mennesker falder.
»Vi er her jo ikke for at slå jer ihjel. Vi er mennesker,« siger Thordy Besmalahi, 62 år og engang for ikke så mange år siden professor på et universitet i Kabul:
»Se på os som mennesker. Ikke som muslimer. Det, jeg frygter mest, er, at mine børn ikke kan bruge deres gode uddannelser til noget. Fordi folk ikke ser andet end deres sorte hår.«
Vi er i et lille rækkehus i Ballerup. Det er onsdag – en uge efter terrorangrebet mod satiremagasinet Chalie Hebdo, hvor et maskeret brødrepar likviderede 12 mennesker med ordene ‘Allah er stor!’. Attentatet har trukket et dybt spor af rædsel og sorg efter sig gennem hele Europa. Et spor, der er blevet vandet med tårer og fyldt op af fremstrakte blyanter, men som også giver ny næring til dem, som vil dæmonisere en hel befolkningsgruppe: verdens 1,6 milliarder muslimer.
»Det er muslimer, som er de største ofre for fanatisme, fundamentalisme og intolerance,« sagde den franske præsident Francois Hollande i torsdags, da de to første af de dræbte tegnere blev stedt til hvile.
Et dansk problem
I Danmark lever 230.000-300.000 muslimer. Det svarer til ca. fem procent af befolkningen. I disse dage og uger er dagsordenen ekstremisme, vold og hellig krig. For radikalisering af unge muslimer er i den grad også et dansk problem. Blandt andet kunne Berlingske forleden fortælle, at et stigende antal forældre henvender sig til myndighederne, fordi deres frustrerede sønner vil til Syrien og kæmpe for terrororganisationen Islamisk Stat.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at ‘nogle hundrede’ personer i Danmark aktivt støtter en militant islamistisk ideologi. Derudover findes der ‘et langt større’ antal sympatisører. PET sætter altså ikke tal på, men det ender vel alligevel der, hvor langt størstedelen af de herboende muslimer kan betegnes som moderate.
Det store flertal
Men hvem er de så, dette store flertal, som vi opfordrer til at fordømme terror i Allahs navn, men som oftest forholder sig tavse, og måske egentlig bare gerne vil leve et stille og roligt liv i Danmark?
Vi brugte ugen på at møde muslimer og tegne et portræt af en befolkningsgruppe, der er bundet sammen af fælles tro og det faktum, at de af vidt forskellige årsager er endt Danmark. Rejsen førte blandt andet forbi det lille rækkehus i Ballerup, hvor politiske flygtninge fra Afghanistan frygter for deres børns fremtid i Danmark, forbi en jordansk frisør, hvor en kundes 16-årige datter er blevet beskyldt for terror i metroen, og til fredagsbøn i moskéen på tredje sal på indre Nørrebro, hvor langskæggede mænd prædiker islam på dansk. Forbi professoren, bistandsklienten, jordemoderen, hospitalsimamen og studinen.
Fyren fuld af sprut
’Tilbage med dem, smid dem ud
vi gider ikke mere
de kan gøre hvad de vil
bare de ikke gør det her’
Sådan sang bandet TV-2 i 1985. Den revsende sang ‘September 1985’, hvor ovennævte ord er fra ‘fyren fuld af sprut og dansk logik’, handler om de voldsomme protester, der fulgte i kølvandet på et boom i asylansøgere til Danmark fra især muslimske lande i midt-80erne. Hos danskerne, som for alvor var ved at indse, at udlændinge var kommet for at blive, blev der kastet flasker mod asylcentre og hvæsset penne.
De første muslimer kom til Danmark i slutningen af 1960erne. Her strømmede tusinder af tyrkiske og pakistanske gæstearbejdere til. Især i jern- og metalindustrien var der efterspørgsel. Siden kom de første store flygtningestrømme i kølvandet på krigen mellem Iran og Irak (1980-1988).
På flugt fra Hussein
I 90erne fortsatte flygtningestrømmen af irakere, der var på flugt fra Saddam Husseins diktatoriske styre.
Også palæstinensere kom til landet i 1980erne og 1990erne, herunder især indvandrere med libanesisk oprindelse på grund af borgerkrigen i Libanon.
Den største flygtningegruppe fra Afrika kommer fra Somalia. Indledningen på borgerkrigen i 1988 sendte over en million på flugt. Det betød en stor tilstrømning af somaliere i begyndelsen af 90erne. 00erne var kendetegnet ved en lav indvandring fra ikke-vestlige lande, hvilket især skyldtes stramningen af udlændingepolitikken.
Nu er det primært Syrien, som de muslimske indvandrere kommer til Danmark fra, men i dag ved man faktisk ikke præcist, hvor mange muslimer der bor her.
For det første tillader dansk lovgivning ikke, at man registrerer folks religion. Cirkatallet 230.000-300.000 er derfor bygget på antal indvandrere fra muslimske lande. Og for det andet er det svært at måle, hvornår man er muslim, siger religionssociolog Henrik Reintoft Christensen.
»Spørgsmålet er, hvem der har retten til at definere det. Hvis man nu selv mener, man er muslim, men ikke gør de ting, vi siger, man ville gøre som muslim, er man så muslim eller ej? Selv i det muslimske miljø er der debatter om, hvem der kan regnes som muslimer. Der findes også nogen i Danmark, som mener, de er det, mens andre muslimer vil sige, at de ikke er,« siger Henrik Reintoft Christensen, adjunkt ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.
Moskéen som mødested
En undersøgelse, som analyseinstituttet Capacent har lavet for DR, viser, at hver tredje danske muslim går i moské en gang om ugen eller oftere. Til sammenligning er det blot 0,9 pct. af danske kristne, der besøger folkekirken lige så ofte. Men det er ikke udelukkende et udtryk for, at muslimer er mere religiøse, mener religionsforsker Brian Arly Jacobsen.
»Det er et faktum, at muslimer i Danmark er mere religiøse end danske kristne, men det er ikke uvant blandt indvandrere generelt, at de bliver mere religiøst aktive, når de kommer til et andet land. Det bliver et socialt mødested at komme ned i moskéen. Et sted, hvor man kan møde ligesindede, hvor man kan tale sit gamle sprog og tale lidt mere frit om sin holdning til de problemer, man oplever i samfundet,« siger Brian Arly Jacobsen, religionssociolog ved Københavns Universitet.
Faktisk peger den nyeste forskning på, at mange muslimer i Danmark praktiserer deres religion som danske kristne. Altså med en pragmatisk tilgang, hvor religionen bliver tilpasset hverdagen.
Brian Arly Jacobsen påpeger da også, at islam får lov at fylde meget i Danmark i forhold til dens betydning for den enkelte muslim:
»Islam er blevet meget synlig med blandt andet halalslagtere, der er blevet et politisk kontroversielt emne. Derfor er det blevet mere synligt end andre kulturer og religiøse traditioner. Vi har ikke været lige så opmærksomme på, at jøderne jo har samme traditioner,« siger Brian Arly Jacobsen, der mener, at islam i højere grad handler om kultur.»Man skal huske på, at mange af de indvandrere, der kommer hertil fra Somalia, Libanon, Pakistan, Tyrkiet, Marokko og så videre, er religiøse analfabeter. De ved ikke ret meget om deres religion. Så det er i høj grad et spørgsmål om traditionelle vaner og nogle traditionelle måder at være på. Omskæring er f.eks. ikke en muslimsk, religiøs praksis. Det er en kulturel praksis,« siger Brian Arly Jacobsen.
Trang til simple svar
Men der er nogle, der stikker ud. Der stikker af. Som får noget helt andet ud af Koranen. Mindst 100 unge muslimer er taget fra Danmark til Syrien for at føre ’hellig krig’. Hvorfor er det, at islam på den måde avler ekstremister, som man ikke ser i andre religioner?
30-årige Khaterah Parwani har selv været meget yderligtgående muslim, men arbejder nu for at hjælpe radikaliserede unge ud af miljøet. Hun mener ikke, at radikaliseringen nødvendigvis har noget med religion at gøre.
»Det handler om en trang til at tilhøre en gruppe eller en trang til simple svar. Unge muslimer i Danmark vokser op mellem to kulturer, og nogle kan have meget svært ved at finde en plads i samfundet. Disse kan have meget svært ved at overskue at have den her dobbelte identitet, og når nogen tilbyder dem faste rammer og tryghed i et radikalt miljø, kan det være meget befriende,« siger Khaterah Parwani, der er debatør og rådgiver og ambassadør for ExitCirklen.
Hun mener derfor, det er diskriminerende, når moderate muslimer bliver bedt om offentligt at tage afstand til terror, som bl.a. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har gjort.
»Når der er tale om fuldstændigt almindelige borgere, synes jeg, der er tale om diskrimination, hvis man kræver, at de tager afstand. Der er et større opgør mellem oplyste og radikale muslimer, end der er mellem muslimer og ikke-muslimer i al almindelighed. Radikaliserede muslimer mener, at visse imamer i Danmark er blevet hjernevaskede, fordi de har taget demokratiske værdier til sig,« siger Khaterah Parwani.
Flere børn
Danske muslimer får i gennemsnit 2,6 børn pr. par. Det er udregnet på baggrund af de seks lande, hvorfra der er kommet flest muslimer til Danmark. Til sammenligning får danskere 1,8 børn.
Muslimske lande har simpelthen tradition for at føde flere børn. Men den danske kultur påvirker herboende muslimer til at få færre børn, forklarer Vibeke Jakobsen, senior researcher ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI):
»Fertiliteten bliver påvirket af det område, man kommer fra, og det vil man typisk tage med sig til et andet land. Fertilitet er dog også bestemt af de rammer og muligheder, man har i det nye land, og man vil derfor typisk se, at de måske ikke har samme høje fertilitet, som der hvor de kommer fra«, siger Vibeke Jakobsen.
Ghettoer i de store byer
Langt størstedelen af de 230.000-300.000 muslimer, der bor i Danmark, er centreret om landets største byer. Og meget ofte samlet i ghettoområder. Det hænger dels sammen med, at det typisk er der, hvor der er billige lejeboliger, som førstegenerationsindvandrere kan betale med en kontanthjælp eller lønninger fra ufaglærte job. Og dels, at man flytter derhen, hvor man har et netværk.
I takt med at anden- og tredjegenerationsindvandrere i højere grad får uddannelse og arbejde, vil de i stigende grad flytte ud i parcelhusene, forudser forskere.
I dag er hver fjerde kontanthjælpsmodtager indvandrer. På arbejdsmarkedet arbejder muslimske mænd hovedsageligt i restaurationsbranchen, mens flest muslimske kvinder arbejder i sundhedsvæsenet. Også rengørings-, transport- og rejsebranchen er populære blandt muslimer.
Når vi herhjemme snakker om indvandrere og integration, nævnes muslimer ofte i samme sætning. EUs åbne grænser har dog gjort, at der de seneste 10 år er strømmet så mange kristne indvandrere ind i landet, at de om få år skønnes at overgå muslimerne i antal. Alligevel viser både forskning og tørre tal om f.eks. arbejdsløshed, at muslimske indvandrere har sværere end kristne indvandrere ved at integrere sig.
Kalendere og krav
Religionssociolog Brian Arly Jacobsen fremhæver bl.a. de vidt forskellige kalendere for højtider som et problem, samt de mange særkrav, som muslimer kan stille. Som eksempelvis plads til at bede på sin arbejdsplads, halalkød og særskilt omklædning.
Forskere peger på, at det historisk set er meget sjældent, at der er særlige krav fra kristne indvandrere.
»Når vi taler om muslimer, skal vi huske, at dem, der har svært ved at blive integreret, er dem, der er mere religiøst bevidste og aktive,« siger Brian Arly Jacobsen:
»Og så er der dét med kalenderen. Religiøse muslimer har andre helligdage på andre tidspunkter af året end den kristne kalender. Man oplever det tydeligt i f.eks. skolen, hvor børn forsøger at følge fasten og møder trætte og uoplagte op, fordi de ikke får morgenmad.«
Kriminelle kulturmuslimer
Den forfejlede integration får en stor del af skylden for, at muslimer udgør en stigende del af de indsatte i fængslerne over hele Europa. Selv om muslimer i Danmark kun udgør omkring fem procent af befolkningen, er hver femte indsat i de danske fængsler ifølge Kriminalforsorgen muslim.
Kan man så sætte lighedstegn mellem kriminalitet og udøvende islam? Nej, siger religionssociolog Brian Arly Jacobsen. Snarere tværtimod.
»Blandt de religiøst aktive muslimer, er kriminalitet sjældent et problem. Kriminelle muslimer betragter ofte i højere grad sig selv som en slags kulturmuslimer og er ikke specielt religiøst aktive. De drikker ofte alkohol, de ryger, de er sammen med forskellige kvinder og spiser hvad som helst af mad,« siger han.
Allah er den største
At være muslim i Danmark spænder selvsagt vidt. Barn, ung, gammel, fattig, rig, lovlydig, kriminel, grønthandler, kontanthjælpsmodtager og tandlæge. Radikal eller moderat.
I Danmark lever der ca. en kvart million, for hvem Allah er den største. BT har mødt en række danske muslimer. Vidt forskellige.
Hvordan har de det med ekstremismen? Og hvilket liv drømmer de om selv at kunne leve her?
