Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af, om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

'Med rov i rollatoren' tog verden med storm. Den blev udgivet i 40 lande og oversat til 24 sprog, har ligget på bestsellerlisten i Sverige, Norge, Island, Tyskland, Italien, Frankrig, England, USA og Canada, er solgt i 1,3 millioner eksemplarer og SVT har købt filmrettighederne.

KØB DAGENS BT ELLER LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele dagens uddrag - i dag fra ’Med rov i rollatoren' af Catharina Ingelman-Sundberg

Du får også et boguddrag fra:

  • ’Sådan vinder du på oddset’ af Steffen Dam
  • 'Håb' af Amanda Berry og Gina DeJesus
  • 'Sommeren 1960' af Hans Mortensen
  • ’Hormonel harmoni’ af Caroline Fibæk og Stine Fürst
  • 'Bundfald' af Mikael Lindholm og Lisbeth Zorning
  • 'Nat i april' af Caroline Livingstone
  • 'Bonita Avenue' af Peter Buwalda
  • 'Steven Gerrard. Min historie'
  • 'Britt-Marie var her' af Fredrik Backman
  • 'Victors valg. En mors beretning' af Lone Kristensen og Stig Bo Matthiesen.
  • Vær professionel på jobbet – lad følelserne blive hjemme af Charlotte Mandrup
  • ’I magtens skygge’ af Viveca Sten
  • ’Velkommen til mit mareridt’ af Susanne Staun
  • ’Forbandede barndom’ af Sapran Hassna
  • 'Ulvekvinten' af Trisse Gejl
  • ’Stjålne liv’ af Helle Vincentz
  • ’Den 9. kreds. Politiet indefra’ af Kristian Brårud Larsen
  • 'Brændte sjæle' af Inger Wolf
  • ’Min mormor hilser og siger undskyld’ - hun snyder i matador og kører Renault i busbanen uden kørekort af Fredrik Backman
  • ’Guldalderen’ af Søren Paaske
  • 'Sort land' af  Ahmad Mahmoud
  • 'Enhjørningen' af Steffen Jacobsen
  • 'Kunsten at skifte spor - genopfind dit arbejdsliv' af Ulla Schade og Birgitte Bartholdy
  • ’Daytrader - Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier’ af Christian Kongsted og Erik Bork
  • ’Bedrageri for begyndere - Mit lynkursus i internationalt diplomati'
  • ’FIFA-banden - afsløringen af Sepp Blatter og den korrupte fodboldverden’
  • 'Jomfruhinder og jihab- hvorfor mellemøsten har brug for en seksuel revolution'
  • ’Sådan får du Ole Henriksens hjerne’ af Ole Juncker
  • Undercover. Jeg var Fatma i Danmark’ af Marie Louise Toksvig
  • ’Elizabeth er forsvundet’ af Emma Healey
  • 'Hjertet bløder. Arabisk forår og opløsning' af Naser Khader
  • ’Blitz’ af Agnete Friis
  • ’En mand der hedder Ove’ af Fredrik Backman
  • ’Tarme med charme’ af Giulia Enders
  • 'Dagbogen fra Guantanamo' af Mohamedou Ould Slahi med Larry Siems

Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af,om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

'Med rov i rollatoren' tog verden med storm. Den blev udgivet i 40 lande og oversat til 24 sprog, har ligget på bestsellerlisten i Sverige, Norge, Island, Tyskland, Italien, Frankrig, England, USA og Canada, er solgt i 1,3 millioner eksemplarer og SVT har købt filmrettighederne.

KØB BOGEN HER: 'ROV I ROLLATOREN' AF CATHARINA INGELMAN-SUNDBERG

Da den efterlyste pensionist Märtha på nioghalvfjerds proppede osten, den argentinske pølse og udsøgte skaldyrspaté ned i sin store, blomstrede mulepose, var det begyndelsen på et helt nyt liv.

Airconditionanlægget susede, pølserne slog mod hinanden, og stemmerne inde fra minimarkedet kværnede ensformigt løs. Det var på høje tid at vende tilbage til suiten på Hotel Orleans, hvor hun boede sammen med sine venner. En drink og lidt snacks ville gøre godt før aftenens spillerunde. Det var her i Las Vegas, at alt skete.

Märtha nynnede fornøjet for sig selv. Det var lettere at svindle, når man havde fået lidt multebærlikør inden for vesten.

»Kære venner. Nu går vi tilbage til hotellet og lader op,« sagde hun og strøg sit kortklippede, hvide hår ind under den brede solhat.

Hendes velplejede hænder holdt hårdt om tasken, og de sorte Ecco-sko klaprede mod fortovet. Hendes pensionistkumpaner Geniet, Spaden, Anna-Greta og Stina nikkede og betalte velopdragent for deres varer ved kassen, før de fulgte efter Märtha ud. Der var gået godt et halvt år, siden de havde forladt Sverige efter deres seneste Robin Hood-kup, og de havde holdt lav profil. Men nu havde de fået nok. Hvis man keder sig, lever man ikke. Det var på høje tid at foretage sig noget.

Uden for minimarkedet ventede hunden, og ved siden af stod rollatorerne. Cockerspanielen bjæffede glad og hoppede op ad Märthas velduftende mulepose. De fem pensionister – eller Pensionistbanden, som de i ny og næ kaldte sig – luftede tit hotelportierens hund, og efter at have kælet lidt for den lille tæve puffede Märtha den venligt,men bestemt, ned igen. Derefter så hun sig om, og da alle var klar, satte hun i gang. De andre ilede efter hende.

De hvide hotelbygninger tårnede sig op over deres hoveder, og asfalten glitrede. Neonskiltene blinkede, varmen var trykkende, og en politibil kom kørende forbi i høj fart. Allerede efter få skridt var Märtha gennemblødt af sved. Hun drejede prustende ind på Hayes Street, tog sin vifte frem og begyndte at nynne ’Vi gå över daggstänkta berg’. Snart ville Pensionistbanden gøre sig uforglemmelig i Las Vegas. Også i Las Vegas.

To uger efter flyttede de ind. For at få hjælp med det praktiske ansatte de Stinas arbejdsløse søn, Anders, en cirka halvtredsårig far til to, og hans syv år yngre søster, Emma, som var på barselsorlov.

Emma havde ikke noget imod at lade en anden passe barnet. Tilværelsen som mor var ikke lige hende, og hun var glad for at have giftet sig med en yngre mand. Han passede gerne Malin og havde det helt fint med det. Selvfølgelig elskede Emma sin datter, men hun var varm fortaler for, at et barn ikke skulle blive alt for knyttet til sin mor – det havde hun læst i et blad. Hun blev let grebet af modeluner og fulgte altid de nyeste slankekure og -opskrifter.

En grå og trist dag i november kørte hun og Anders ud til Myrstigen for at kaste et blik på moderens nye hjem, hvor hun boede sammen med sine venner. Anders parkerede sin gamle Volvo ud for grosserervillaen, kløede sig i skægstubbene og kiggede op på den faldefærdige rønne.

»Nu er det bare med at undgå enhver håndværkertjans,« sagde han og skar en grimasse. Søsteren nikkede.

»Vi hjælper dem med det daglige – større ting må andre tage sig af.«

»Men vi bliver vel nødt til at give dem en hånd, så de kan komme i orden,« mente Anders. »Og eftersom de betaler sort, kan konen og jeg måske få råd til at blive boende inde i centrum. Det er efterhånden ikke for almindelige lønmodtagere længere.«

Mens søskendeparret slæbte møbler og kasser, indrettede og løb ærinder, indkøbte Anna-Greta på nettet alt, hvad Pensionistbanden havde brug for. Under begejstrede udråb købte hun på brugtbørsen alt fra møbler og køkkengrej til haveredskaber og bøger. Anders, der vidste en masse om biler, hjalp hende med at skaffe et velholdt folkevognsrugbrød – et rummeligt køretøj, der skulle være deres private ældretransport.

Flere dage brugte flokken på at gøre huset i stand, og under munter snak møblerede de fællesrummene i stueetagen og deres egne værelser. Geniet og Spaden havde begge forelsket sig i samme rummelige soveværelse. Det havde stribet tapet og udsigt over havet. Først da det gik op for Geniet, at det var det eneste værelse, hvorfra man kunne se skibene ude på havet, lod han Spaden få det.

Men det gjorde ikke så meget, for han fik et endnu større værelse, der tilmed lå lige op ad Märthas.

Den cremefarvede grosserervilla med de hvide vinduesrammer og talrige sprosser var et overflødighedshorn af kunstfærdige udskæringer og helt rigtigt til dem. Foruden en hall og soveværelserne på førstesalen var der bibliotek, spisestue, køkken og en pragtfuld udestue i stueplan. Engang havde der sikkert boet en stor familiemedmange børn og masser af tjenestefolk. Men nu var det hele Pensionistbandens.

»Her skal mor nok få det godt,« sagde Anders, da de alle sammen var blevet installeret.

»Så længe de bare holder sig i ro og ikke ryger bag lås og slå,« svarede Emma.

»Tror du? De vil vel næppe begå flere forbrydelser?« sagde Anders.

Emma trak på skuldrene og smilede skævt.

»Jeg tror ingenting.«

Villaen begyndte så småt at se mere og mere beboet ud, og Pensionistbanden følte sig hjemme. Soveværelserne var hyggelige. Märtha elskede sit blomstrede tapet, og Stina og Anna-Greta glædede sig over trægulvet og de lyse farver på væggene. Biblioteket så ud, som om nogen havde sluppet selveste Carl Larsson løs i det. Paneler og fodlister var malet i lyse pastelfarver, og helt oppe under loftet løb en bort med blomster og grene.

»Vi har det jo afsindig godt!« sagde Anna-Greta. »Tænk at slippe for plejehjemmet. Det er ovenikøbet bedre end Grand Hôtel!«

»Dejligt, at Anders og Emma trådte til. Jeg hørte i radioen om den nye hjemmepleje,« fortalte Stina. »Én kvinde havde haft halvfjerds forskellige hjemmehjælpere på et halvt år!«

»Tænk, at det får lov at foregå,« knurrede Spaden og knyttede næven. »Sådan kan man da ikke behandle folk!«

»Nemlig. Og derfor arbejder vi videre, indtil flere får det lige så godt som os,« sagde Märtha.

Og så lo de alle sammen og fantaserede om al den glæde, deres donationer kunne føre med sig. Deres falskspil og røveri havde faktisk været gevaldig indbringende.

Men selvom deres ophold i Las Vegas havde været vellykket, havde de stadig ikke fået skrabet de fem hundred millioner kroner sammen, som de skulle bruge. Derfor kunne de heller ikke ligge på den lade side, tænkte Märtha. De måtte skæppe i kassen. Måske kunne de godt lave et nyt kup, et lille, uskyldigt ét – noget kriminelt, der ville kaste penge af sig, men ikke kræve det helt store af dem.

De fem havde faktisk sløset med kondien og måtte se at komme i form igen, før de kunne begynde at tænke på nye forbrydelser.

Märtha ledte på brugtbørsen og fandt med tiden noget billigt udstyr fra et nedlagt træningscenter. Løbebånd, håndvægte, reb og romaskiner stod opmagasineret i haven og ventede på, at motionsrummet i kælderen blev færdigt. Hun gned sig begejstret i hænderne og så frem til at blive kvikkere og orke mere.

Stina sad tit i biblioteket eller udestuen. Hun havde købt en hel masse klassisk litteratur fra en ældre samler og derudover en kasse engelske krimier. Mens hun fyldte på hylderne, nynnede hun for sig selv eller citerede en kendt strofe eller et digt. Det var længe siden, hun havde haft det så godt.

Geniet trivedes også med tilværelsen og havde fået fat i en gammel motorcykel, som han gik og rodede med ude i gården. Egentlig ønskede han sig en Harley-Davidson, men den var for dyr, så han måtte lade sig nøje med en motorcykel fra Første Verdenskrig.

Spaden inspicerede drivhuset og overvejede, hvilke planter han skulle satse på derinde. Tomater skulle der helt sikkert være, måske også agurker og vindruer. Derefter spadserede han rundt i haven, kiggede nærmere på bærbuskene og lagde planer for, hvad han skulle dyrke til foråret. I ny og næ skævede han over mod nabovillaen.

Kvinden, han havde set smugkigge bag gardinerne, virkede spændende. Hun havde helt kulsort hår.

Anna-Greta havde i længere tid overvåget auktionssitet Tradera og langt om længe fundet en fin vinylgrammofon inklusive femten flyttekasser med vinylplader. I første omgang havde vennerne knurret lidt,men da hun havde lovet ikke at spille Barnatro og harmonikamusik mere end en gang om dagen, gik de med til købet.

I samlingen var desuden flere plader med kormusik, hvilket var meget praktisk, hvis de ville indøve et nyt repertoire. Ganske vist sang de ikke så meget længere, når de ikke kunne optræde med deres kor Stemmebåndet, men musikken kunne de ikke helt slippe.

Hver gang Anna-Greta lagde en vinylplade på, tænkte hun på sin gamle kærlighed Gunnar. Så gik hun rundt i rummet eller stirrede fraværende ud ad vinduet. Hun havde ringet til ham flere gange, men var blevet mødt af en telefonsvarer. Nu fortrød hun, at hun ikke havde holdt bedre kontakt med ham. Selvom hun var omgivet af sine venner, følte hun sig faktisk lidt ensom.

Da de alle havde fundet sig til rette i deres nye hjem, samlede Märtha vennerne i biblioteket for at holde et vigtigt møde.

»Vi kan ikke hedde Pensionistbanden længere, for navnet er berygtet her i Sverige. Vi bliver nødt til at tage navneforandring,« sagde hun.

»Jeg stemmer for noget mere internationalt,« sagde Spaden, der havde rejst mest.

Så diskuterede man Halloween, Angel Birds, Grey Oldies, Hidden Diamonds og en hel del andet, før alle til sidst besluttede sig for Outlaw Oldies.

»Det føles meget tidstypisk,« sagde Märtha med et fornøjet smil, hvorefter hun og Geniet gik ned til den nyindkøbte postkasse ved vejen og klæbede navnet på med store, sorte bogstaver. Fra nu af skulle al post stiles til Outlaw Oldies, Myrstigen 2, Norra Lagnö, Värmdö. De fem pensionister havde fået et nyt hjem og en ny tilværelse.

Og et nyt farligt navn.