OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og få dagens krydsord og dagens juleopskrift, der i dag er hvid gløgg med romflødeskum.

Den bedste smag af vinterens fyldige krydderier i en skøn hvid gløgg med blødt skum. Er der noget bedre efter en travetur i skoven, f.eks. når årets juletræ er hentet?

Herudover får du også dagens klumme skrevet af psykolog Pia Callesen og dagens krydsord.

Med et PLUS-abonnement får du hver måned over 120 nye artikler, guider mv. for blot 29 kr. om måneden.


Den bedste smag af vinterens fyldige krydderier i en skøn hvid gløgg med blødt skum. Er der noget bedre efter en travetur i skoven, f.eks. når årets juletræ er hentet?

(Denne opskrift er bragt i samarbejde med Karolines Køkken)

Dessert til 6 Hvid gløgg med romflødeskum

Ingredienser

  • 1 dl vand
  • 85 g rørsukker (ca. 1 dl)
  • 2 hele kanel (a ca. 5 cm)
  • 2 hele nelliker
  • 1 stjerneanis
  • 1 flaske hvidvin, f.eks. chardonnay
  • 1 dl hvid rom
  • 200 g rosiner, f.eks. grønne, gule og sultana
  • 400 g grønne vindruer i halve
  • 100 g grofthakkede, smuttede mandler
  • ¼ liter Karolines Køkken® piskefløde 38%
  • 2 tsk. hvid rom
  • 1 spsk. rørsukker

Bring vand, sukker, kanel, nelliker og stjerneanis i kog i en gryde. Kog blandingen ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Tilsæt hvidvin, rom og rosiner. Varm gløggen op til kogepunktet. Tag gryden af varmen og tilsæt vindruer og mandler. Smag til.

Kom imens fløde, rom og sukker i en skål. Pisk fløden til et let skum og smag til.

Fordel den lune gløgg i glas, der tåler varme – eller krus. Sæt en lang teske i hvert glas og server flødeskummet ved siden af.

Energiindhold for hele retten 15.130 kJ

Energifordeling:

  • Fedt: 35%.
  • Kulhydrat: 40%.
  • Protein: 4%.
  • Alkohol: 21%.
  • Fiber: 22 g.

Dagens klumme: Skru ned for julestress

Skrevet af Pia Callesen - Psykolog

Julen er en supertravl tid. Træet skal hentes og pyntes, gaverne købes og al julemaden skal handles og forberedes. Før vi ved af det, er julen bare gået med forberedelse, praktiske gøremål og rengøring i stedet for dét, den i virkeligheden handler om: Samvær med dem vi holder af.
Derfor kan det være en god idé dagligt at afsætte tid til samvær. Her slukkes alle elektroniske devices, og vi samles om aktiviteter, der binder os sammen. Det kan feks. være en quiz, en film eller bare en god gammeldags samtale.

Stress sidder i dit hoved. Du kan stå midt i kaos med udfordringer og reelle problemer. Men hvis bare du kan holde ‘hovedet koldt’, bliver du ikke stresset. Dit hoved myldrer med tanker i juletiden: Hvordan skal julen foregå? Hvem står for maden? Hvordan skal jeg nå at købe alle gaverne?

Slap af ved at holde pauser i planlægningen. Lad tankerne være og fokuser din opmærksomhed på ting uden for dit hoved.
Juleanden bliver ikke mere lækker af, at du grubler otte eller 10 timer over den. Og dine gaveindkøb bliver heller ikke mere perfekte af 10 timers spekulationer.
Begræns med andre ord dine julegrublerier.

Nogle gange kan du skrue ned for stressen ved at overveje, om der er steder, hvor 80 pct. er godt nok. Måske er det o.k. en gang hvert tredje år at købe den fabriksproducerede risalamande.
Måske er det o.k., at du ikke lige nåede at pynte ALLE rummene i huset, når gæsterne alligevel kun er i køkkenet og stuen. ALT skal ikke være 100 pct. perfekt. Accept af lidt ridser i lakken vil helt sikkert hjælpe dig til at holde stressniveauet nede.

​Dagens julekrydsord

OBS: For at kunne løse opgaverne skal du printe pdf'en i A4-format