Asylpresset er det højeste i Danmark i mange år - BT har besøgt Samsø, der netop har fået et nyt asylcenter

I disse dage oplever vi i Danmark det største asyltryk siden 90erne, og det i en sådan grad, at Røde Kors og Udlændingestyrelsen har måttet oprette nye asylcentre med meget kort varsel rundt om i landet.

Et af disse centre ligger på Samsø i den lille by Kolby, og på blot en uge har Røde Kors i samarbejde med lokale skullet modtage, opbygge, etablere og ansætte til asylcentret.

Opret abonnement på BT PLUS og læs med om, hvordan nogle af flygtningene, der er sluppet væk fra krigen i Syrien, kan begynde et nyt og mere fredeligt liv i Danmark. 1. måneds abonnement er gratis.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Vejen til helvede
  • 'Tag vores barn til Danmark'
  • De ser på krig
  • Syrien-Danmark uden retur
  • Da Syrien kom til Samsø
  • GRAFIK: Flygtninge strømmer ud af Syrien

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


I disse dage oplever vi i Danmark det største asyltryk siden 90erne, og det i en sådan grad, at Røde Kors og Udlændingestyrelsen har måttet oprette nye asylcentre med meget kort varsel rundt om i landet.

Et af disse centre ligger på Samsø i den lille by Kolby, og på blot en uge har Røde Kors i samarbejde med lokale skullet modtage, opbygge, etablere og ansætte til asylcentret.

Mohammed Basil, Karam og Mohammed  hjælper til med at få det lange, nyslåede græs revet sammen. Det giver dagen indhold at kunne give en hånd med, og der er nok at tage fat på, da asylcentret har stået tomt i to år.
Mohammed Basil, Karam og Mohammed  hjælper til med at få det lange, nyslåede græs revet sammen. Det giver dagen indhold at kunne give en hånd med, og der er nok at tage fat på, da asylcentret har stået tomt i to år. Foto: Sisse Stroyer
Vis mere

Asylcentret:

- Tænk på hvad det her kommer til at betyde for idrætsklubberne her. Nu kan vi måske være så heldige at få samlet et komplet fodbold- eller håndboldhold. Det er da skønt med de mennesker og for idrætslivet, her. fortæller en begejstret ejer af højskolen, Lars Kjeldmark.

Der er travlhed på den lille ø Samsø. På kun en uge har Røde Kors skullet stable et helt nyt asylcenter på benene. Gøre klar til modtagelsen af 200 asylansøgere på en ø, som tæller knap 3800 beboere.

I modsætning til mange andre steder i Danmark, tages de nye beboere imod med åbne arme. I et sløvt vinterhalvår uden det store rykind af turister har det både økonomisk og kulturel betydning på øen, at indbyggertallet forøges med 180 nye beboere.

Den lille familie ser deres nye hjem på 3 m2 for første gang. En køjeseng, en enkeltseng samt et skab og et lille bord. Intet andet.
Den lille familie ser deres nye hjem på 3 m2 for første gang. En køjeseng, en enkeltseng samt et skab og et lille bord. Intet andet. Foto: Sisse Stroyer
Vis mere

Højskolen, der danner rammen om asylcentret, ligger i udkanten af byen Kolby, ca. 7 km fra havnen i Kolby Kås.

- Det hele er gået så utrolig stærkt. Jeg får opkaldet fra Udlændingestyrelsen om onsdagen, om søndagen siger de god for stedet, og mandag står jeg i beboerhuset i Kolby, hvor vi holder informationsmøde med borgerne, smiler Lars og fortsætter:

- Det meste af mødet brugte de fremmødte på at tale om, hvordan man kunne lave tøjindsamling og om, hvordan vi kunne give dem en god hverdag, når de kom til øen.

Lars Kjeldmark ejer ud over højskolen Feriecenter Samsø. Stedet oplever stor travlhed om sommeren, men bløder økonomisk i vinterhalvåret. Årets omsætning skal - ligesom store dele af Samsøs økonomi, hentes ind i forårs - og sommerperioden. Glæden var derfor stor, da Udlændingestyrelsen udvalgte både højskole og feriecenter som egnet bolig til de mange asylansøgere.

- Det her skaber ca. 20 arbejdspladser på øen. Tænk engang hvad det betyder for et lille ø-samfund som vores. Det kommer simpelthen på det helt rigtige tidspunkt!

Asylansøgeren:

- I skolen lærer vi om ytringsfrihed, frihed og værdighed. Værdier, som de fleste mennesker tager som en selvfølge. I det øjeblik vi forlader klasselokalet møder vi en virkelighed, hvor det frie ord kan koste os livet, og hvor vi ikke kan tale om vores politiske ståsted.

Sådan fortæller 25-årige Mohammed Basil, som sammen med sin 13-årige lillebror Ibrahim har måttet flygte fra Syrien og nu har mødt friheden på Samsø.

Brødrene har været på asylcentret i to dage, og han måtte i al hast forlade Syrien den dag, det syriske regime indkaldte ham til militæret.

- Jeg ønsker ikke at skulle skyde på mit eget folk. Jeg har intet ønske om at bære eller anvende våben. Vi vil bare gerne leve et liv i fred som alle andre.

Basil bruger meget tid på at tænke på sin familie i Syrien. Han har tre børn og et fjerde på vej. Han savner sin kone og børnene, men kan ikke være hjemme af frygt for sin sikkerhed.   
Basil bruger meget tid på at tænke på sin familie i Syrien. Han har tre børn og et fjerde på vej. Han savner sin kone og børnene, men kan ikke være hjemme af frygt for sin sikkerhed.    Foto: Sisse Stroyer
Vis mere

Historien er desværre ikke enestående. Store dele af de syriske asylansøgere kan fortælle om lignende hændelser: om et politi der sætter civile i fængsel uden grund, og hvor det politiske klima er så dårligt, at det kan være farligt at tale om politisk ståsted og holdning.

Røde Kors:

Et gammelt slidt klasseværelse på højskolen udgør et midlertidigt kontor for Palle Albrecht.

- Pokkers, jeg kan ikke komme på netværket. Der skulle ellers være blevet sat net op i dag. Ja, undskyld, men det er sgu svært at komme i gang med dagen, når man ikke kan komme på netværket, siger Palle, mens han stirrer ned i tastaturet på sin bærbare computer.

Dagene siden han kom til øen, har været hektiske. Palle Albrecht er ansat i Røde Kors, og på Samsø er det hans opgave at være opstartsleder med alt, hvad det indebærer.

- Processen med at skulle starte op her har både været hektisk og helt fantastisk positiv. De fem dage, jeg har været her, er gået utrolig hurtigt, og der er meget, der stadig skal gøres. Vi skal modtage godt og vel 200 asylansøgere indenfor en uges tid. Det har haft stor betydning med den opbakning, vi har fået fra øboerne. De er mødt op med tøj, donationer, legetøj og cykler og tilbyder deres hjælp på alle tænkelige måder. Det er overvældende! siger Palle.

Opbakningen til asylcentret har været overvældende. Beboere på Samsø har indsamlet tøj, legetøj og cykler til asylansøgerne som her hjælper med at sortere de mange poser, pakke ud og lægge sammen.
Opbakningen til asylcentret har været overvældende. Beboere på Samsø har indsamlet tøj, legetøj og cykler til asylansøgerne som her hjælper med at sortere de mange poser, pakke ud og lægge sammen. Foto: Sisse Stroyer
Vis mere

Syriske asylansøgere på Samsø Asylcenter. Et par drenge er helt opslugt af kassen med legetøj i rummet med donationer fra borgerne på Samsø.
Syriske asylansøgere på Samsø Asylcenter. Et par drenge er helt opslugt af kassen med legetøj i rummet med donationer fra borgerne på Samsø. Foto: Sisse Stroyer
Vis mere

Ankomst:

På færgen mellem Kalundborg og Kolby Kås på Samsø er 75 asylansøgere i gang med at gå ombord. Størstedelen af dem er fra Syrien. Palle og et par Røde Kors folk tager imod foran højskolen. De beboere, der er ankommet et par dage tidligere, hjælper til, og på en times tid er alle på plads. Trætte og lettede over at være nået godt frem går de i seng. I morgen venter første skoledag for børnene og introduktion til en ny verden.

11-årige Lulah hjælper med at passe børn på færgeturen mellem Kalundborg og Kolby Kås på Samsø. Sidste hun sejlede, var under flugten fra Syrien til Europa, hvor hun tilbragte 12 dage på en lille båd med 475 andre flygtninge.
11-årige Lulah hjælper med at passe børn på færgeturen mellem Kalundborg og Kolby Kås på Samsø. Sidste hun sejlede, var under flugten fra Syrien til Europa, hvor hun tilbragte 12 dage på en lille båd med 475 andre flygtninge. Foto: Sisse Stroyer
Vis mere

Skolen:

Tyve forventningsfulde børn og deres forældre er sammen med deres lige så forventningsfulde lærere og pædagoger på vej til første skoledag i Kolby.

Majken Tamberg er opstartsleder på det pædagogiske tilbud og byder velkommen på den lille skole.

’Welcome. Velkommen. Velkommen til Samsø. Det her er skolen. Er der nogen til stede, der kan oversætte fra engelsk til de sprog, som tales af folk her? Nærmest råber Majken. Lyden af ivrige børnestemmer gør det svært at få budskabet igennem.

- 1, 2,3,4,5,6,7,8,9,10. Kan I gentage efter mig? Puh, det her kræver vidst lidt improvisation, griner lærer Ida Holst Kristensen der underviser børnene på 6-11 år. Sammen skal de lære alfabetet, tallene og ugedagene. Denne første skoledag handler dog mest om at komme godt i gang. På mange måder minder denne dag om en helt almindelig første skoledag.

Fremtiden:

Asylcenter Samsø er i første omgang oprettet til at skulle fungere som modtagecenter de næste 6 måneder. Der tales allerede nu om muligheden for at gøre det permanent, hvis den politiske situation i Syrien ikke ændrer sig til det bedre.

De ca. 180 asylansøgere der nu er anbragt på Samsø, kan se frem til igen at blive flyttet til et mere varigt opholdssted indenfor det næste par måneder. Hvordan den enkeltes sag ender må tiden vise. Sikkert er det, at de alle er velkomne og i gode hænder på den grønne ferieø i Kattegat.