Fire meter under jorden gemmer Christiansborg på en hemmelighed fra den kolde krig.

Dybt under den fløj på Christiansborg, der til daglig huser Statsministeriet, ligger en kommandocentral, hvorfra regeringen skulle lede landet i tilfælde af krig.

I 70 år har kun ganske få personer haft kendskab til kommandocentralens eksistens. Endnu færre har set, hvad der gemmer sig bag de fire tunge jerndøre. Det var her, regeringens krisestab i 1940’erne og 1950’erne skulle søge tilflugt, hvis Danmark blev invaderet af en fjendtlig magt eller udsat for et luftangreb.

BT har besøgt den 700 kvadratmeter store kommandocentral, som Folketingets administration helt frem til 2008 benægtede eksistensen af.

En jerndør i kælderetagen, hvor Folketingets håndværkere har deres værksteder, leder ned til et vidt forgrenet gangsystem fire meter under gadeniveau og endnu en jerndør. Og kort efter endnu én...

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvad der gemmer sig under Christiansborg. Gå ind bag ved jerndøren i kælderen sammen med BT, og gå på opdagelse i de skumle rum og tunneller, som udgør den gamle kommandocentral fra krigens tid.

Det får du:

  • Artikel: Borgens dybeste hemmelighed
  • Grafisk oversigt med kort og billeder: Christiansborg og kommandocentralen
  • Stor billedserie: Sådan ser der ud i tunnellerne under Christiansborg - dyk med ned i den gamle kommandocentral


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Fire meter under jorden gemmer Christiansborg på en hemmelighed fra den kolde krig.

Dybt under den fløj på Christiansborg, der til daglig huser Statsministeriet, ligger en kommandocentral, hvorfra regeringen skulle lede landet i tilfælde af krig.

I 70 år har kun ganske få personer haft kendskab til kommandocentralens eksistens. Endnu færre har set, hvad der gemmer sig bag de fire tunge jerndøre. Det var her, regeringens krisestab i 1940’erne og 1950’erne skulle søge tilflugt, hvis Danmark blev invaderet af en fjendtlig magt eller udsat for et luftangreb.

BT har besøgt den 700 kvadratmeter store kommandocentral, som Folketingets administration helt frem til 2008 benægtede eksistensen af.

En jerndør i kælderetagen, hvor Folketingets håndværkere har deres værksteder, leder ned til et vidt forgrenet gangsystem fire meter under gadeniveau og endnu en jerndør. Og kort efter endnu én.

Christiansborg Slot om aftenen.
Christiansborg Slot om aftenen.
Vis mere

Skiltet ’kommandostation’ leder frem til sidste forsvarslinje, hvis russerne kom - regeringens war-room:

Et aflangt bord med fem stole fylder det meste af lokalet. Den ene væg er dækket af et kort over Slotsholmen, hvor Christiansborg har til huse, og en signaltavle.

Man fornemmer straks, at tiden har stået stille her i mange årtier. Flere steder er pudsen drysset ned ad væggene, og over borde, stole og telefoner ligger et tykt lag støv.

»Det var her, ledende politikere og embedsmænd skulle lede landet,« siger overvagtmester Kim C. Nielsen.

Længere nede ad en gang er opholdsrum med senge, rum med skrivepulte, toiletter og et rum med en telefoncentral.

Klar før besættelsen

Kommandocentralen blev bygget i 1939, og efter besættelsen fik den en særlig betydning, da det højspændte forhold mellem stormagterne USA og Sovjetunionen slog over i det man kalder den kolde krig, og som først sluttede med murens fald i 1989.

Overvagtmester Kim C. Nielsen låser døren op til kommandocentralen. Man skal igennem et vidt forgrenet gangsystem i underkælderen under Christiansborg for at nå frem til det særlige ’war-room’, som det var meningen at regeringen og ledende embedsmænd skulle benytte i 1940’erne og 1950’erne, hvis København blev udsat for et fjendtligt luftangreb.
Overvagtmester Kim C. Nielsen låser døren op til kommandocentralen. Man skal igennem et vidt forgrenet gangsystem i underkælderen under Christiansborg for at nå frem til det særlige ’war-room’, som det var meningen at regeringen og ledende embedsmænd skulle benytte i 1940’erne og 1950’erne, hvis København blev udsat for et fjendtligt luftangreb. Foto: Claus Bech
Vis mere

Kristian Hvidt, som er pensioneret folketingsarkivar og historiker, peger således på, at bunkeren har været i brug under pPåskekrisen i 1948, da der gik vedholdende rygter om, at Danmark vllle blive udsat for et kommunistisk kup på samme måde, som det skete i Tjekkoslovakiet i februar samme år.

»Da er det, at jeg forestiller mig, at man brugte det,« siger han, men understreger, at han ikke udtaler sig med sikker viden. Selv for ham, der arbejdede i Folketinget i en menneskealder, har kommandocentralen været en velbevaret hemmelighed.

Det var simpelthen ikke noget, man talte om, og det er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen enig i.

»Jeg har rendt derinde (i Folketinget, red.) som dreng siden slutningen af 1940’erne. Dengang kendte man slet ikke til det der. Det var ikke noget, man viste frem for journalister og deres afkom,« siger han med henvisning til, at hans far, den senere Venstre-politiker Jens Peter Jensen med tilnavnet døgnbrænderen, dengang var journalist på Børsen.

Denne flere hundrede år gamle hemmelige tunnel blev i 1700-tallet brugt af kongens livlæge Struensee, når han skulle uset forbi portvagten. Tunnelen løber fem meter under jorden forbi Thorvaldsens Museum og Slotskirken og ender oppe i kælderen til en ejendom på Gl.  Strand. I forbindelse med metro-byggeriet har det været nødvendigt at forsegle tunnelrøret ved Frederiksholms Kanal for at undgå oversvømmelse. En sidegren af tunnellen fører op bag alteret i Slotskirken. Under besættelsen var tunnellen flittigt benyttet af modstandsfolk. Man trykkede illegale blade i kælderen under Christiansborg, smuglede dem ud via Gl. Strand-ejendommen og omdelte dem på Strøget. I dag er tunnellen i fare for at styrte sammen. Kun røgdykkere har lov til at gå ind i den.  
Denne flere hundrede år gamle hemmelige tunnel blev i 1700-tallet brugt af kongens livlæge Struensee, når han skulle uset forbi portvagten. Tunnelen løber fem meter under jorden forbi Thorvaldsens Museum og Slotskirken og ender oppe i kælderen til en ejendom på Gl.  Strand. I forbindelse med metro-byggeriet har det været nødvendigt at forsegle tunnelrøret ved Frederiksholms Kanal for at undgå oversvømmelse. En sidegren af tunnellen fører op bag alteret i Slotskirken. Under besættelsen var tunnellen flittigt benyttet af modstandsfolk. Man trykkede illegale blade i kælderen under Christiansborg, smuglede dem ud via Gl. Strand-ejendommen og omdelte dem på Strøget. I dag er tunnellen i fare for at styrte sammen. Kun røgdykkere har lov til at gå ind i den.   Foto: Claus Bech
Vis mere

I begyndelsen af 1950’erne erkendte daværende statsminister Erik Eriksen, at tiden var løbet fra kommandocentralen. Sovjetunionen havde fået adgang til atomvåben, og et eventuelt atom-angreb kunne Christiansborgs tykke mure trods alt ikke modstå. I begyndelsen af 1960’erne byggede man derfor to solide atombunkers, Regan Vest i Rold Skov og Regan Øst i Nordsjælland, hvor der var plads til både regering og kongehus.

Kommandocentralen blev overtaget af bedriftværnet, og meget af det gamle udstyr og bohave blev skiftet ud.

Farlige konservesdåser

»Jeg bar 40 år gamle konservesdåser ud. Med stor forsigtighed,« fortæller pensioneret overinspektør Elton Seierø.

Dåser med kødkonserves og grøntsager bulede ud og truede med at eksplodere i armene på ham.

Folketingets erfarne rundviser Torben Schubert har en særlig indsigt i den rolle, kommandocentralen spillede under besættelsen. Hans forældre arbejdede på Borgen og flyttede i 1942 ind i en tilhørende embedsbolig.

»Jeg har hørt noget fra min far og i 1960’erne, da jeg selv blev ansat, fra politikere som den konservative leder Poul Sørensen,« siger han.

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Under besættelsen trykkede modstandsfolk illegale blade i kælderen og smuglede dem ud gennem en hemmelig tunnel til Gl. Strand, hvor de ubemærket kunne bevæge sig over på Strøget og dele bladene ud.

»Og oppe i tårnet sendte man meddelelser til England uden risiko for at blive opdaget. Udsigten var så god, at man kunne se, hvis tyskernes pejlevogne nærmede sig og slukke for senderen,« siger han.

I det nuværende radikale gruppeværelse på 2. sal holdt partierne hemmelige møder om, hvordan man skulle håndtere besættelsesmagten. Rummet har en åben pejs.

»Man vidste at tyskerne lyttede med gennem luftkanalerne. Derfor rullede man gulvtæppet hen foran pejsen, så de ikke kunne høre, hvad man talte om,« siger Torben Schubert.

Folketingets direktør Carsten U. Larsen oplyser, at man ikke har umiddelbare planer om at åbne anlægget for offentligheden.

»Det underjordiske anlæg har historisk interesse, og jeg håber, at der på et senere tidspunkt kan træffes politisk beslutning om at klargøre det med henblik på at give offentligheden adgang,« siger han.

BILLEDSERIE:

KOMMANDOCENTRALEN: Her i hjertet af kommandocentralen var det meningen, at regeringens krisestab skulle lede landet i tilfælde af et fjendtligt luftangreb. Man bar stole ned fra landstingssalen, for at det skulle minde om et parlament. Belysningen er dunkel, og på væggen har man ophængt et kort over Slotsholmen med Christiansborg og de vigtigste ministerier. På væggen til venstre hænger et signalkort, som bedriftværnet brugte så sent som i 1992, da Slotskirken brændte. På langbordet i midten står en række telefoner af ældre model, så man kunne holde kontakt til omverdenen.
KOMMANDOCENTRALEN: Her i hjertet af kommandocentralen var det meningen, at regeringens krisestab skulle lede landet i tilfælde af et fjendtligt luftangreb. Man bar stole ned fra landstingssalen, for at det skulle minde om et parlament. Belysningen er dunkel, og på væggen har man ophængt et kort over Slotsholmen med Christiansborg og de vigtigste ministerier. På væggen til venstre hænger et signalkort, som bedriftværnet brugte så sent som i 1992, da Slotskirken brændte. På langbordet i midten står en række telefoner af ældre model, så man kunne holde kontakt til omverdenen. Foto: Claus Bech
Vis mere

ATOMBUNKER I SKOVEN: Et stort antal gule gummistøvler, røgdykkerudstyr, åndedrætsværn og hjelme fylder godt op i depotrummene. Kommandocentralen rummer også flere nødgeneratorer til at opretholde el-forsyningen på det meste af Slotsholmen i tilfælde af et angreb på København.
ATOMBUNKER I SKOVEN: Et stort antal gule gummistøvler, røgdykkerudstyr, åndedrætsværn og hjelme fylder godt op i depotrummene. Kommandocentralen rummer også flere nødgeneratorer til at opretholde el-forsyningen på det meste af Slotsholmen i tilfælde af et angreb på København. Foto: Claus Bech
Vis mere

KLAR TIL KRIG: I depotrum ligger gasmasker og iltmasker klar til brug.
KLAR TIL KRIG: I depotrum ligger gasmasker og iltmasker klar til brug. Foto: Claus Bech
Vis mere

GAMLE TELEFONER: Telefoncentralen blev op gennem tiden løbende opdateret med de seneste modeller. Denne fastnettelefon fra 1970’erne eller senere blev brugt af Beredskabsstyrelsen, da Proviantgården brændte i efteråret 1991 og i forbindelse med branden i Slotskirken under pinsekarnevallet 1992.
GAMLE TELEFONER: Telefoncentralen blev op gennem tiden løbende opdateret med de seneste modeller. Denne fastnettelefon fra 1970’erne eller senere blev brugt af Beredskabsstyrelsen, da Proviantgården brændte i efteråret 1991 og i forbindelse med branden i Slotskirken under pinsekarnevallet 1992. Foto: Claus Bech
Vis mere

PRIMITIVE TOILETTER: Kommadocentralen bød ikke på den store komfort. Toiletspande bag et forhæng vidner om, at bunkerens primære forhold under et fjendtligt angreb alene var at holde de ledende politikere i live så længe som muligt. Da man i 1980’erne foretog en større oprydning, fjernede man et større lager af konservesdåser. De stammede fra Anden Verdenskrig og bulede helt ud. 
PRIMITIVE TOILETTER: Kommadocentralen bød ikke på den store komfort. Toiletspande bag et forhæng vidner om, at bunkerens primære forhold under et fjendtligt angreb alene var at holde de ledende politikere i live så længe som muligt. Da man i 1980’erne foretog en større oprydning, fjernede man et større lager af konservesdåser. De stammede fra Anden Verdenskrig og bulede helt ud.  Foto: Claus Bech
Vis mere

LODDER OG TRISSER: Flere steder er opsat lodder og trisser. De styrer luftkanalernes åbne- og lukkemekanismer, så man kan lede varme fra fjernevarmesystemet i kælderen op til lokalerne over jorden. Her ses de lodder og trisser, der sørger for varme i Dronningens repræsentationslokaler, hvor offentligt ansatte modtages i audiens og tildeles ordner af forskellige grader.
LODDER OG TRISSER: Flere steder er opsat lodder og trisser. De styrer luftkanalernes åbne- og lukkemekanismer, så man kan lede varme fra fjernevarmesystemet i kælderen op til lokalerne over jorden. Her ses de lodder og trisser, der sørger for varme i Dronningens repræsentationslokaler, hvor offentligt ansatte modtages i audiens og tildeles ordner af forskellige grader. Foto: Claus Bech
Vis mere

LET AT FARE VILD: Området i den nedre kælder under Christiansborg er 700 kvadratmeter stort og let at fare vild i. Skilte viser vej, så brandfolk, røgdykkere, læger, embedsmænd og politikere kunne orientere sig.
LET AT FARE VILD: Området i den nedre kælder under Christiansborg er 700 kvadratmeter stort og let at fare vild i. Skilte viser vej, så brandfolk, røgdykkere, læger, embedsmænd og politikere kunne orientere sig. Foto: Claus Bech
Vis mere

ARBEJDSPLADSER TIL EMBEDSMÆND: I kommandocentralen var der også indrettet et par arbejdspladser til ledende embedsmænd - fuldt udstyret med den seneste ministerialtelefonbog fra første halvår 1992. På det tidspunkt opgav man endegyldigt at opdatere kommandocentralen. Den kolde krig var forbi. Bemærk i baggrunden jerndøren, der fører ud til en gang og endnu en jerndør. Man skulle igennem i alt fire tunge døre for at få adgang til regeringens war-room.
ARBEJDSPLADSER TIL EMBEDSMÆND: I kommandocentralen var der også indrettet et par arbejdspladser til ledende embedsmænd - fuldt udstyret med den seneste ministerialtelefonbog fra første halvår 1992. På det tidspunkt opgav man endegyldigt at opdatere kommandocentralen. Den kolde krig var forbi. Bemærk i baggrunden jerndøren, der fører ud til en gang og endnu en jerndør. Man skulle igennem i alt fire tunge døre for at få adgang til regeringens war-room. Foto: Claus Bech
Vis mere

SENGE TIL MERE END 100 MENNESKER: Til kommandocentralen hører en række opholdsrum med sengeplads til 100-200 personer. Forholdene var særdeles primitive, også efter datidens forhold. Kælderen skulle kun tages i brug i yderste nødstilfælde, og man forventede ikke, at ledende politikere og embedsmænd skulle bebo den i flere måneder. Til venstre i lokalet står et solidt pengeskab af mærket Franz Jäger, som mange formentlig kan huske fra Olsen Banden-filmene. 
SENGE TIL MERE END 100 MENNESKER: Til kommandocentralen hører en række opholdsrum med sengeplads til 100-200 personer. Forholdene var særdeles primitive, også efter datidens forhold. Kælderen skulle kun tages i brug i yderste nødstilfælde, og man forventede ikke, at ledende politikere og embedsmænd skulle bebo den i flere måneder. Til venstre i lokalet står et solidt pengeskab af mærket Franz Jäger, som mange formentlig kan huske fra Olsen Banden-filmene.  Foto: Claus Bech
Vis mere

BRANDVÆSENET MÅTTE GIVE OP: Kommandocentralens signaloversigt har været anvendt af brandtjenesten og redningstjenesten helt frem til 1992. Da Slotskirken brændte, forsøgte man at dirigere redningsarbejdet herfra, men måtte opgive det, da man hurtigt indså, at man i realiteten ikke anede, hvad der foregik oppe på gadeniveau.
BRANDVÆSENET MÅTTE GIVE OP: Kommandocentralens signaloversigt har været anvendt af brandtjenesten og redningstjenesten helt frem til 1992. Da Slotskirken brændte, forsøgte man at dirigere redningsarbejdet herfra, men måtte opgive det, da man hurtigt indså, at man i realiteten ikke anede, hvad der foregik oppe på gadeniveau. Foto: Claus Bech
Vis mere

ATOMBUNKER I SKOVEN: I 1980’erne installerede man en enkelt computer i et sidelokale, hvor den står og samler støv. Den har antagelig været anvendt af Beredskabsstyrelsen. I 1940’erne var man derimod helt afhængige af telefoner og radiokommunikation. Fra centralens telefonomstilling var der trukket kabler op til Christiansborg Slots tårn, der med sine 106 meter er Københavns højeste tårn. Under besættelsen brugte modstandsfolk tårnet, når de sendte meddelelser til England.
ATOMBUNKER I SKOVEN: I 1980’erne installerede man en enkelt computer i et sidelokale, hvor den står og samler støv. Den har antagelig været anvendt af Beredskabsstyrelsen. I 1940’erne var man derimod helt afhængige af telefoner og radiokommunikation. Fra centralens telefonomstilling var der trukket kabler op til Christiansborg Slots tårn, der med sine 106 meter er Københavns højeste tårn. Under besættelsen brugte modstandsfolk tårnet, når de sendte meddelelser til England. Foto: Claus Bech
Vis mere

FLERE BILLEDER FRA TUNNELLERNE UNDER CHRISTIANSBORG:

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Toiletspand
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Toiletspand Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere

Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg.
Det hemmelige bunkeranlæg under Christiansborg. Foto: Claus Bech
Vis mere