Mens 90-årige Bent Fabricius-Bjerre spiller koncerter for fulde huse, så har han i al stilhed fået en guldrandet forretning ud af ejendomme.

Bent Fabricius-Bjerre er ikke bare en elsket musiker, men er også en succesfuld forretningsmand, som lige nu skovler millioner ind via sit ejendomsimperium, som han igennem en årrække i al ubemærket har udbygget i det centrale København.

Og selvom han har rundet de 90 år, indtager han stadig scenen og forretningsverdenen som en mand i sin absolut bedste alder.

Pianisten og sangskriveren Bent Fabricius-Bjerre spiller i løbet af denne måned og i november fjorten koncerter i hele landet, hvor publikum kan høre elskede klassikere som ‘Alley Cat’ og ‘Forelsket i København’.

Sideløbende holder han formen ved lige på tennisbanen, blandt andet med vennen og modeskaberen Erik Brandt, ved rideture i Dyrehaven, og ikke at forglemme - kærlighedslivet med den 42 år yngre hustru Camilla Padilla Arndt, som han blev gift med for cirka 10 år siden.

Selv er han ikke i tvivl om, at de mange aktiviteter, og ikke mindst musikken, er med til at holde alderdommen fra døren.

»Jeg har det godt og synes, det er sjovt at spille. Det er det, der betyder, at jeg stadig lever,« siger Bent Fabricus-Bjerre.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS OG LÆS HELE INTERVIEWET MED BENT FABRICIUS-BJERRE.

Abonnement på PLUS koster 29 kr. pr. måned - første måned gratis (uden binding) - og giver dig adgang til tusindvis af artikler, longreads og guides. God fornøjelse!

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Bent Fabricius-Bjerre er ikke bare en elsket musiker, men er også en succesfuld forretningsmand, som lige nu skovler millioner ind via sit ejendomsimperium, som han igennem en årrække i al ubemærket har udbygget i det centrale København.

Og selvom han har rundet de 90 år, så indtager han stadig scenen og forretningsverdenen som en mand i sin absolut bedste alder.

Pianisten og sangskriveren Bent Fabricius-Bjerre spiller i løbet af denne måned og i november fjorten koncerter i hele landet, hvor publikum kan høre elskede klassikere som ‘Alley Cat’ og ‘Forelsket i København’.

Sideløbende holder han formen ved lige på tennisbanen, blandt andet med vennen og modeskaberen Erik Brandt, ved rideture i Dyrehaven, og ikke at forglemme - kærlighedslivet med den 42 år yngre hustru Camilla Padilla Arndt, som han blev gift med for cirka 10 år siden.

KLIK FOR AT FORSTØRRE: Bent Fabricius-Bjerre er også kendt for at være ven af kongefamilien. Her ses han foran Fredensborg Slot i anledning af dronning Margrethes fødselsdag i april 2015. Ved hans side står hustruen Camilla Padilla Arndt. Foto: Thomas Lekfeldt / STF

Vis mere

Selv er han ikke i tvivl om, at de mange aktiviteter, og ikke mindst musikken, er med til at holde alderdommen fra døren.

»Jeg har det godt og synes, det er sjovt at spille. Det er det, der betyder, at jeg stadig lever,« siger Bent Fabricus-Bjerre i et interview med BT.

»Og så er det også genetisk bestemt. Min mor blev 104 år, så det betyder også noget«, siger Bent Fabricius-Bjerre, hvis mor Rigmor døde i 2006.

Af samme grund er Bent Fabricius-Bjerre heller ikke på vej på pension.

»Jeg overvejer slet ikke at gå på pension. Hvad skulle jeg med det? Jeg synes, det er sjovere at spille, og så længe folk vil høre min musik, så fortsætter jeg, Lige nu er jeg ved at skrive en ny musical, så der sker hele tiden et eller andet, og det holder mig i gang, siger Bent Fabricius-Bjerre.

Udover fritidssyslerne og musikken har Bent Fabricius-Bjerre da også andre gode grunde til at fortsætte sit aktive liv. Igennem en årrække har han nemlig også investeret i københavnske ejendomme sammen med to af sine sønner, Poul og Henrik Fabricius-Bjerre. Et ejendomsimperium som har base i Nyhavn og lige nu nærmer sig en svimlende værdi på 350 mio. kroner.

Familien ejer i dag en lang række fredede, fashionable ejendomme i København på mondæne adresser i Nyhavn, Toldbodgade og Admiralgade i indre København.

Dertil er familien lige nu, ført an af storebror Henrik Fabricius-Bjerre, i gang med at gøre sig til en storspiller inden for restaurationsbranchen, hvor de både har indtaget Tivoli og Nyhavn.

Begge Fabricius-Bjerre-sønner er økonomi-uddannede, mens Bent Fabricus-Bjerre er uddannet pianist.

At han pludselig endte som ejendomsmatador, var lidt at et tilfælde. Det skete da han i 1996 solgte sit pladeselskab Metronome til TDC (dengang Tele Danmark) og den norske mediegigant Schibsted for 200 mio.

»Ejendomsinvesteringerne begyndte, fordi jeg havde en konkurrenceklausul, da jeg solgte Metronome. Det betød, at det var begrænset, hvad jeg måtte lave. Og så blev det ejendomme, jeg kastede mig over, men det var lidt af et tilfælde,« siger Bent Fabricius-Bjerre til BT.

Investeringerne er efterfølgende sket løbende via selskabet Metorion, som han ejer sammen med sine to sønner.

En dyr skilsmisse

Siden har Bent Fabricius-Bjerre været igennem en skilsmisse, da han i 2004 sagde farvel til hustruen gennem 27 år Anne Fabricius-Bjerre. Det har været fremme i medierne, at skilsmissen kostede Bent Fabricius-Bjerre ca. 33 mio. kroner.

Cirka fire år efter kom også en finanskrise, der væltede en lang række ejendomsspekulanter. Men det har ikke rokket ved, at Bent Fabricius-Bjerre og sønnernes ejendomsimperium er en massiv succes.

Bent Fabricius-Bjerre fortæller, at det er sønnerne, der står for den daglige drift.

»Det er mine to børn, der passer forretningerne. Jeg er ude at spille hele tiden,« siger Bent Fabricius-Bjerre til BT.

Modeskaberen Erik Brandt, der selv har opnået stor succes som forretningsmand, har igennem mange år haft et tæt venskab med Bent Fabricius-Bjerre.

Han kalder ham ‘klog på en meget behagelig måde’.

»Snu, er et dumt ord. Snedig, er heller ikke et godt ord. Udspekuleret er han heller ikke. Men han er forbandet klog, og det er på en meget behagelig måde,« siger Erik Brandt.

»Bent er en meget fornuftig og konservativ forretningsmand, som er dygtig til at udføre sine opgaver. Det med de fredede ejendomme er en rigtig god idé, og det er en god forretning. Han har kastet sig ud i mange forskellige ting med stor succes - udover hans musik som jo uomtvisteligt er en succes,« siger Erik Brandt.

På baggrund af blandt andet regnskaber har BT regnet sig frem til, at familiens ejendomsportefølje inklusive deres private boliger lige nu har en værdi af ca. 350 millioner kroner.

Villa på Mallorca

I det hele taget går det økonomisk godt for Bent Fabricius-Bjerre. I hans personlige selskab Artum Aps fik han i 2014 et overskud på 6,4 millioner kroner.

Regnskaberne for Artum Aps viser, at han er god for 124,2 millioner kroner. Det er næsten 20 millioner kroner mere end i 2011.

Bent Fabricius-Bjerre har også andre ejendomsbesiddelser. Blandt andet ejer han en villa på Mallorca, ligesom han i 2012 købte en villa til 15 millioner kroner på Jacobsens Allè i Hellerup.

Her har han ifølge tinglysningen kun optaget et lån på 9 millioner kroner, hvorfor det må formodes, at han har lagt 6 millioner kroner kontant. Ifølge hjemmesiden Bolighed.dk er boligen lige nu 17,75 millioner kroner værd.

Også firmaet Multitone, hvor Bent Fabricius-Bjerre modtager royalities for sin musik og koncerter, er en god forretning. I 2014 var der et overskud på 1,57 millioner kroner og en egenkapital på 2,7 millioner kroner.

Bent Fabricus-Bjerre er meget ydmyg angående sin store succes.

»Det går såmænd meget godt,« siger han.

Hvad er forklaringen på, at du er så succesfuld?

»Jeg ved nu ikke, om jeg er så succesfuld. Men jeg klager ikke. Jeg har en ydmyg tilgang til forretningerne og tager det stille og roligt alt sammen,« siger han.

KLIK FOR AT FORSTØRRE: Toldbodgade 31, som ikke ligger langt fra dronning Margrethe og kronprins Ferderiks hjem på Amalienborg, hører også til i Bent Fabricius-Bjerres ejendomskartotek. Foto: Bjarke Bo Poulsen.

KLIK FOR AT FORSTØRRE: Mellem Strøget og Gammel Strand ligger denne ejendom i Hyskenstræde 10, som også er en af Bent Fabricius-Bjerres investeringer. Foto: Simon Læssøe
KLIK FOR AT FORSTØRRE: Mellem Strøget og Gammel Strand ligger denne ejendom i Hyskenstræde 10, som også er en af Bent Fabricius-Bjerres investeringer. Foto: Simon Læssøe
Vis mere

KLIK FOR AT FORSTØRRE: Bent Fabricius-Bjerre og sønnerne Poul og Henrik holder til i Nyhavn 16, der ligger på den lidt mere afdæmpede side af kanalen, hvor der ikke er caféer og restauranter. Foto: Bjarke Bo Olsen.

KLIK FOR AT FORSTØRRE: Tæt ved Nyhavn ligger denne ejendom i Knabrostræde 30, som Bent Fabricius-Bjerre også har investeret i. Foto: Simon Læssøe.
KLIK FOR AT FORSTØRRE: Tæt ved Nyhavn ligger denne ejendom i Knabrostræde 30, som Bent Fabricius-Bjerre også har investeret i. Foto: Simon Læssøe.
Vis mere

KLIK FOR AT FORSTØRRE: Bent Fabricius ejendomme tæller også denne smukke bygning på Admiralgade 17, der ligger få gader fra Strøget og Christiansborg. Foto: Bjarke Bo Olsen.
KLIK FOR AT FORSTØRRE: Bent Fabricius ejendomme tæller også denne smukke bygning på Admiralgade 17, der ligger få gader fra Strøget og Christiansborg. Foto: Bjarke Bo Olsen.
Vis mere

KLIK FOR AT FORSTØRRE: Bent Fabricius-Bjerres ejendomme i det centrale København tæller blandt andet Nyhavn 43, der ligger midt i et af Københavns mest populære turistområder. Foto: Simon Læssøe.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Driver også restauranter

Familien Fabricius-Bjerre har også kastet sig over restaurant- og bardrift i København, og det er den ene søn, Henrik Fabricus-Bjerre, der står for den del af familiens imperium. Ifølge Børsen drejer det sig om syv restauranter. Spisestederne tæller blandt andet Færgekroen og Promenaden ved Tivoli og Ved Kajen i Nyhavn.

Og den del af Fabricius-Bjerre-imperiet går også godt. I hvert fald at dømme efter værdierne i Henrik Fabricus-Bjerres ´holding-selskab HFB Holding Aps, hvor der ligger næsten 50 millioner kroner i egenkapital. Tallet kan dog også dække over penge tjent ved ejendomshandel.

Udover at være en del af ejendomsimperiet, så bor sønnerne også godt. Henrik Bjerre-Fabricius bor i Charlottenlund i en villa, der ifølge boligsitet bolighed.dk er 22,4 millioner kroner værd i fri handel. Og Poul Fabricus-Bjerre bor på et landsted i Kokkedal nord for København. Ifølge den offentlige vurdering er ejendommen 22,4 millioner kroner værd.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

KLIK FOR AT FORSTØRRE: Bent Fabricius-Bjerre er ikke bare en succesfuld musiker, men også dygtig forretningsmand. Her ses han i nyhavn i forbindelse med han fyldte 90 år i december sidste år. Foto: Simon Skipper.

Så travlt har han

Bent Fabricius-Bjerre er en travl herre.

Forretningerne står hans sønner for, men det betyder ikke, at Bent Fabricius-Bjerre ligger på den lade side.

Et kig på hans kalender viser, at den evigt aktive pensionist stadig spiller masser af musik. Alene i denne måned spiller han ti koncerter rundt om i landet med trioen De Græd. Og i november måned har han fire koncerter.

Derudover er Bent Fabricius-Bjerre stadig en særdeles aktiv herre, der stadig spiller tennis med vennerne Erik Brandt og Eddie Skoller, selvom han har rundet de 90 år. I december måned fylder han 91 år. Og på spørgsmålet om, hvornår han går på pension har han sagt til Kristeligt Dagblad: ‘Det sørger Vorherre for’.